Her i Melbourne skal familien Linde med påhæng snart til at sætte sig til bordet og spise julemiddag og fejre juleaften. Men i år står den på 32 grader, spisning på terrasen, grillede bøffer og et halvt meter højt plastikjuletræ. Ikke ligefrem "efter bogen", men det kan godt anbefales :)
Vi har nu været 11 dage i Australien, som startede i Sydney de første 2 dage, med sightseeing, jetlag, anskaffelse af Sydøstkystens bedste o-kort, 20-25 grader og ikke så meget træning, for at finde overskudet igen efter flyveturen. Derefter lejede vi 2 biler og kørte 2 timer ind i landet til Blue Mountains, hvor vi havde lejet et sommerhus de næste dage. Her var der rig mulighed for fede træningsture i bjergene og det blev til små 80km med løbeskoene på 3 dage. Vi kørte også videre ind i landet for at finde nogle fede sandstensterræner, med enorme klippeformationer, men måtte sande at almindelige biler ikke altid slår til i Australien... Vi havde dog en o-teknisk træning på Ewans Crown, hvor jeg også fik stiftet bekendskab med en slange, som lå og solede sig på en klippe da jeg kom kravlende. Den fik et lige så stort chok som mig, og det var nok fint nok, da den mindede meget om en såkaldt Brown Snake som er en af Australiens (og Verdens) farligste slanger...
Vi satte derefter kursen sydpå til Canberra, og videre til Australiens Alper, hvor vi også havde fundet et fint bjælkesommerhus i bjergene. Fantastisk fine omgivelser, og masser af kænguruer som hoppede rundt i "haven". Da det blev mørkt fandt vi dog også ud af at vi heller ikke var alene inde i huset, da Huntsman Edderkopper (også kaldt krabbe edderkopper, hvilket går på udseende og størrelse), godt kan lide bjælkehytter. Så efter en kort omgang af panik, fik vi udstyret os med diverse "våben" og så gik den vilde jagt på de store hurtige edderkopper, så vi også kunne "sove" den nat. Næste dag gik turen så op til Australiens højeste bjerg, Mt Kosiuzsko, på 2229m, og jeg løb en kanon fed langtur med Tore i det alpine terræn.
Selvom vi efterhånden havde kørt en del, så bliver man overrasket over de enorme afstande som er mellem tingene i Australien, men efter en biltur på 7-8 timer nåede vi Wilsons Prom Nationalpark, Australiens sydligste punkt. Et mekka af bjerge, regnskov, vandrestier, og bountystrande, og igen fik jeg løbet en fantastisk langtur med Tore, og det var perfekt med en kølig dukkert bagefter.
Nu er vi så kommet til Melbourne, som skal være vores base resten af turen, da det er her Esben og Ditte bor og har studeret dette efterår. Her har sommeren for alvor sat ind, så solcremen og løbeskoene bliver flittigt brugt. Her fejrer vi som sagt jul, og skal også fejre nytår her inden vi flyver hjem til Danmark d.2-3/1. Planen er dog også at lave en tur på Great Ocean Road mellem jul og nytår, og mon ikke vi også lige tager en tur til Bendigo, for at løbe i det fantastiske terræn som blev brugt til VM 1985.
Træningen går som planlagt og jeg får løbet ret meget, som jeg havde håbet, så det tegner godt frem mod vintertræningen i Oslo og næste sæson.
God jul :)
Saturday, 24 December 2011
Sunday, 4 December 2011
God vintertræningsstart
Jeg har haft en fin start på træningen igen efter en rolig periode i oktober og starten af november. Selvom jeg fortsat har givet mig selv lov til at feste og være sammen med gamle venner har jeg fået trænet struktureret og det har egentlig gået som planlagt bortset fra at jeg fik et slag på låret i sidste weekend, som kostede et par dage på cyklen. Det blev 45 timers træning i november, på trods af at jeg ikke trænede de første 5 dage i måneden pga sygdom.
Målet med denne periode er at forberede kroppen på at kunne træne maksimalt igennem vinteren, samtidig med at forbedre min udholdenhed/løbsøkonomi. Denne opbygningsfase tager tid (har jeg efterhånden lært) men jeg er tålmodig både med mængde og intensitet, som jeg har holdt lidt igen med i starten. Den fysiske træning består af lange intervaller (5-8min, ialt 35-40min), hvor jeg ligger og cruiser omkring konkurrencefart og altså ikke løber igennem, men længden på intervallerne gør at jeg bliver træt nok tilsidst alligevel. Jeg holder altid lidt igen med intensiteten i vintertræningen, hvilket gør at formen ikke er ikke specielt god i starten af foråret, men som tilgengæld giver mig mulighed for at kunne træne mere mængde og desuden kunne lave en decideret topform til mesterskaber som jeg har lykkedes godt med de sidste 2 år. Derudover kommer lange ture både på vej og i terræn, hvor fokus er på at få løbet langt (1.45t-2.30t). I den sammenhæng er jeg også begyndt at gøre op hvor mange km jeg egentlig løber, og jeg har ligget på 95-125km de sidste 4 uger, hvilket gerne skulle øges lidt igennem vinteren. Jeg er også gået i gang med den mere tunge styrketræning igen, som er vigtig både for at opbygge styrke, men også for at gøre bevægeapparatet (muskler, sener, knogler) stærkt nok til kunne træne det jeg vil.
I tillæg prøver jeg at få løbet nogle o-tekniske træninger som er glimrende frem mod VM næste år, men den tekniske træning er naturligvis ikke hovedfokus når jeg bor i København.
Min tid her i København er snart færdig for denne omgang, da vi på næste mandag flyver til Sydney, og skal tilbringe 3 uger i Sydøst Australien. Det bliver nice at komme ned til sol og sommer, og jeg håber at jeg kan få trænet rigtig godt og løbet en masse. Heldigvis er familien Linde en o-familie, så jagten på spændende o-kort i området er i fuld gang, og jeg glæder mig til at få nogle eksotiske orienteringsoplevelser. Når vi kommer hjem i starten af det nye år, flytter jeg få ting tilbage til Oslo, da skolen starter med det samme og jeg må skærpe mig lidt med skolearbejdet for at få færdiggjort min bachelor inden sommer. Det betyder at jeg ikke får mulighed for at rejse så meget på træningslejre som jeg har gjort i år, men tilgengæld får jeg mindre rejsebelastning er dermed mere mulighed for at træne. Så må vi se om det bliver en lige så voldsom snevinter som de sidste år, men jeg føler mig uanset i stand til at kunne træne som jeg vil uden de store skadesrisici. Og så glæder jeg mig egentlig også til at finde langrendsskiene frem igen, når nu skisporene starter uden for hoveddøren :)
Målet med denne periode er at forberede kroppen på at kunne træne maksimalt igennem vinteren, samtidig med at forbedre min udholdenhed/løbsøkonomi. Denne opbygningsfase tager tid (har jeg efterhånden lært) men jeg er tålmodig både med mængde og intensitet, som jeg har holdt lidt igen med i starten. Den fysiske træning består af lange intervaller (5-8min, ialt 35-40min), hvor jeg ligger og cruiser omkring konkurrencefart og altså ikke løber igennem, men længden på intervallerne gør at jeg bliver træt nok tilsidst alligevel. Jeg holder altid lidt igen med intensiteten i vintertræningen, hvilket gør at formen ikke er ikke specielt god i starten af foråret, men som tilgengæld giver mig mulighed for at kunne træne mere mængde og desuden kunne lave en decideret topform til mesterskaber som jeg har lykkedes godt med de sidste 2 år. Derudover kommer lange ture både på vej og i terræn, hvor fokus er på at få løbet langt (1.45t-2.30t). I den sammenhæng er jeg også begyndt at gøre op hvor mange km jeg egentlig løber, og jeg har ligget på 95-125km de sidste 4 uger, hvilket gerne skulle øges lidt igennem vinteren. Jeg er også gået i gang med den mere tunge styrketræning igen, som er vigtig både for at opbygge styrke, men også for at gøre bevægeapparatet (muskler, sener, knogler) stærkt nok til kunne træne det jeg vil.
I tillæg prøver jeg at få løbet nogle o-tekniske træninger som er glimrende frem mod VM næste år, men den tekniske træning er naturligvis ikke hovedfokus når jeg bor i København.
Min tid her i København er snart færdig for denne omgang, da vi på næste mandag flyver til Sydney, og skal tilbringe 3 uger i Sydøst Australien. Det bliver nice at komme ned til sol og sommer, og jeg håber at jeg kan få trænet rigtig godt og løbet en masse. Heldigvis er familien Linde en o-familie, så jagten på spændende o-kort i området er i fuld gang, og jeg glæder mig til at få nogle eksotiske orienteringsoplevelser. Når vi kommer hjem i starten af det nye år, flytter jeg få ting tilbage til Oslo, da skolen starter med det samme og jeg må skærpe mig lidt med skolearbejdet for at få færdiggjort min bachelor inden sommer. Det betyder at jeg ikke får mulighed for at rejse så meget på træningslejre som jeg har gjort i år, men tilgengæld får jeg mindre rejsebelastning er dermed mere mulighed for at træne. Så må vi se om det bliver en lige så voldsom snevinter som de sidste år, men jeg føler mig uanset i stand til at kunne træne som jeg vil uden de store skadesrisici. Og så glæder jeg mig egentlig også til at finde langrendsskiene frem igen, når nu skisporene starter uden for hoveddøren :)
Tuesday, 15 November 2011
Træningsopsummering 2011
2011 blev både trænings- og konkurrencemæssigt endnu et godt år, selvom det egentlig bare var VM jeg lykkedes på af vigtige konkurrencer
Hvis man kigger på min fysiske træning for 2011, så fik jeg trænet rigtig godt i vinter uden de store skadesproblemer. Eftersom sneen lå tungt over Skandinavien, blev det ret meget træning på langrendsskiene og lidt for lidt med løbeskoene på efter min mening. Jeg fik dog løbet en del på træningslejre i sydens sol, og prioriterede mængdetræning på ski når jeg var i Oslo. Jeg havde to sygdomsperioder, en i februar og en i april, begge efter for meget rejse og for dårlig restitution. Fysiske tester i april viste at jeg havde hævet niveauet fra sidste år, så så langt gik det efter planen. Men i maj startede problemerne, først med en kraftig forstuvning, og 3 uger senere da jeg var ordentlig løbende igen, faldt jeg på en langdistance i Frankrig og slog knæet. Først blev slaget ikke vurderet som alvorligt, men da det fortsatte med at gøre ondt efter hævelsen havde lagt sig og jeg måtte droppe at gennemføre NORT, fik jeg konstateret at det var et bone-bruise. Det betød flere ugers løbepause med bare 1½måned til VM, og derfor var jeg nød til at træne meget alternativt i juni og juli. Jeg fik dog trænet rigtig meget og godt i juli (først på cykel og senere som løb), som var altafgørende for at jeg kunne finde topformen til VM.
VM blev som tidligere beskrevet en succes med to gode kvalifikationsløb og en 7.plads på mellemdistancen, på trods af optakten. Den fysiske opkøring var selvfølgelig vigtig, men jeg tror især at den store tekniske forberedelse jeg havde lavet før VM, og de mentale forberedelser var grunden for at jeg præsterede.
Den gode form fortsatte efter VM hvor jeg testede 80,2 i VO2max og løb 15,22 på en 5000m, hvilket ramte de fysiske mål jeg havde sat mig for sæsonen. Jeg prøvede at holde formen kørende indtil World Cup afslutningen i Tjekkiet og Schweiz, men en forkølelse til NM og en forstuvning på den anden fod, gjorde at det blev under standard. I oktober har jeg trænet meget lystbetonet, er begyndt at træne mig op på asfalt, og har haft travlt med skolen. Det lykkedes mig at hive en 4.plads hjem på NM-nat efter at have mistet føringen på et defensivt vejvalg til sidsteposten, men blev forkølet igen bagefter. I weekenden var der så sæsonafslutning i Danmark med BallerupSprinten og Jættemilen, som mere fungerede som opstart for mit vedkommende, og resultaterne var derefter.
I 2011 blev der altså totalt til 640 timers træning, hvoraf de 164 timer var o-teknisk træning. Det er den største træningsmængde jeg har haft nogensinde og jeg er sikker på at en øgende træningsmængde de sidste 2 år har været en medvirkende faktor til at jeg har løftet mig. Efter 2009 bestemte jeg mig for at satse endnu mere, ved at forlænge mit studie og gøre noget aktivt ved flere af de svagheder jeg kunne konstatere jeg havde. Jeg har trænet hårdt og målrettet med skadesforebyggende styrketræning, optimere min tekniske træning og blive stærkere mentalt i samarbejde med Kenneth Buch, og udviklet min fysiske træning i samarbejde med Klavs Madsen. Det er enormt tilfredsstillende at jeg kan se at træningen har givet effekt.
I fredags afleverede jeg min sidste eksamensopgave for 2011 og nu er der skoleferie indtil nytår, hvor jeg skal færdiggøre bacheloren i Oslo. Det giver tid og ro til at få evalueret og sat mål for næste sæson, og den mere planlagte seriøse træning er allerede gået i gang, og jeg er fuld af motivation for en god lang træningsvinter. Målsætningen fysisk er i første omgang at blive i stand til at kunne løbe mere end jeg har gjort før selvom der skulle komme lige så meget sne, som de sidste 2 år. Det betyder en rolig opbygning på hårdt underlag de næste måneder, hvilket er fint at gøre her i København. Desuden skal jeg 3 uger til Australien med svigerfamilien d.12/12 - 2/1, så der bliver god mulighed for at få trænet i varmen. Jeg har ikke fastsat præcise procesmålsætninger for næste år endnu, men resultatmålsætninger for EM og VM er allerede lavet i samarbejde med landstræneren. Målet er at udvikle mine evner på langdistancen, hvilket bl.a. kræver at jeg bliver stærkere fysiskt. Ellers hedder det top 15 på EM-lang, top10 på EM-mellem, top15 på VM-lang og top8 på VM-mellem.
Så der ligger et hårdt arbejde foran mig :)
Hvis man kigger på min fysiske træning for 2011, så fik jeg trænet rigtig godt i vinter uden de store skadesproblemer. Eftersom sneen lå tungt over Skandinavien, blev det ret meget træning på langrendsskiene og lidt for lidt med løbeskoene på efter min mening. Jeg fik dog løbet en del på træningslejre i sydens sol, og prioriterede mængdetræning på ski når jeg var i Oslo. Jeg havde to sygdomsperioder, en i februar og en i april, begge efter for meget rejse og for dårlig restitution. Fysiske tester i april viste at jeg havde hævet niveauet fra sidste år, så så langt gik det efter planen. Men i maj startede problemerne, først med en kraftig forstuvning, og 3 uger senere da jeg var ordentlig løbende igen, faldt jeg på en langdistance i Frankrig og slog knæet. Først blev slaget ikke vurderet som alvorligt, men da det fortsatte med at gøre ondt efter hævelsen havde lagt sig og jeg måtte droppe at gennemføre NORT, fik jeg konstateret at det var et bone-bruise. Det betød flere ugers løbepause med bare 1½måned til VM, og derfor var jeg nød til at træne meget alternativt i juni og juli. Jeg fik dog trænet rigtig meget og godt i juli (først på cykel og senere som løb), som var altafgørende for at jeg kunne finde topformen til VM.
VM blev som tidligere beskrevet en succes med to gode kvalifikationsløb og en 7.plads på mellemdistancen, på trods af optakten. Den fysiske opkøring var selvfølgelig vigtig, men jeg tror især at den store tekniske forberedelse jeg havde lavet før VM, og de mentale forberedelser var grunden for at jeg præsterede.
Den gode form fortsatte efter VM hvor jeg testede 80,2 i VO2max og løb 15,22 på en 5000m, hvilket ramte de fysiske mål jeg havde sat mig for sæsonen. Jeg prøvede at holde formen kørende indtil World Cup afslutningen i Tjekkiet og Schweiz, men en forkølelse til NM og en forstuvning på den anden fod, gjorde at det blev under standard. I oktober har jeg trænet meget lystbetonet, er begyndt at træne mig op på asfalt, og har haft travlt med skolen. Det lykkedes mig at hive en 4.plads hjem på NM-nat efter at have mistet føringen på et defensivt vejvalg til sidsteposten, men blev forkølet igen bagefter. I weekenden var der så sæsonafslutning i Danmark med BallerupSprinten og Jættemilen, som mere fungerede som opstart for mit vedkommende, og resultaterne var derefter.
I 2011 blev der altså totalt til 640 timers træning, hvoraf de 164 timer var o-teknisk træning. Det er den største træningsmængde jeg har haft nogensinde og jeg er sikker på at en øgende træningsmængde de sidste 2 år har været en medvirkende faktor til at jeg har løftet mig. Efter 2009 bestemte jeg mig for at satse endnu mere, ved at forlænge mit studie og gøre noget aktivt ved flere af de svagheder jeg kunne konstatere jeg havde. Jeg har trænet hårdt og målrettet med skadesforebyggende styrketræning, optimere min tekniske træning og blive stærkere mentalt i samarbejde med Kenneth Buch, og udviklet min fysiske træning i samarbejde med Klavs Madsen. Det er enormt tilfredsstillende at jeg kan se at træningen har givet effekt.
I fredags afleverede jeg min sidste eksamensopgave for 2011 og nu er der skoleferie indtil nytår, hvor jeg skal færdiggøre bacheloren i Oslo. Det giver tid og ro til at få evalueret og sat mål for næste sæson, og den mere planlagte seriøse træning er allerede gået i gang, og jeg er fuld af motivation for en god lang træningsvinter. Målsætningen fysisk er i første omgang at blive i stand til at kunne løbe mere end jeg har gjort før selvom der skulle komme lige så meget sne, som de sidste 2 år. Det betyder en rolig opbygning på hårdt underlag de næste måneder, hvilket er fint at gøre her i København. Desuden skal jeg 3 uger til Australien med svigerfamilien d.12/12 - 2/1, så der bliver god mulighed for at få trænet i varmen. Jeg har ikke fastsat præcise procesmålsætninger for næste år endnu, men resultatmålsætninger for EM og VM er allerede lavet i samarbejde med landstræneren. Målet er at udvikle mine evner på langdistancen, hvilket bl.a. kræver at jeg bliver stærkere fysiskt. Ellers hedder det top 15 på EM-lang, top10 på EM-mellem, top15 på VM-lang og top8 på VM-mellem.
Så der ligger et hårdt arbejde foran mig :)
Friday, 30 September 2011
World Cup Finale
I dag var det test for om foden kunne holde til at løbe morgendagens mellemdistance, og selvom det ikke var en helt problemfri oplevelse, er foden så klar at jeg stiller til start i morgen.
Efter en lang køretur fra Tjekkiet-Schweiz som tog det meste af mandagen, har resten af holdet trænet på frem mod VM næste år. Jeg havde problemer med at gå normalt i starten, da foden var meget hævet og øm, men jeg har da fået gået en del i terrænet og også jogget helt forsigtigt både onsdag og i går, og fået en del indtryk fra de forskellige terræntyper som var målet. Jeg mangler dog lidt følelsen af at løbe i konkurrencefart i dette terræn for at se hvor jeg har de største udfordringer, og det er også en af grundene til at jeg løber i morgen. Desuden er jeg nok tvunget til at få nogle world cup points på kontoen hvis jeg skal være sikker på at løbe sprinten på søndag. Selvom det ikke er en optimal situation, viste model eventen i dag hvor jeg løb 2 o-intervaller i konkurrence, at teknikken i hvert fald sidder hvor den skal. Men det er klart at på skråninger og nedløb er det svært at give slip fysisk som jeg plejer pga foden, men jeg har tro på at min fart er god nok alligevel. Opad føler jeg mig i hvert fald stærk...
Jeg kan efterhånden også mærke på både krop og hoved at vi er sidst på sæsonen og at jeg har brug for en pause efter disse løb, for at finde lidt motivation igen. Men først skal sæsonen afsluttes på ordenlig vis!
Efter en lang køretur fra Tjekkiet-Schweiz som tog det meste af mandagen, har resten af holdet trænet på frem mod VM næste år. Jeg havde problemer med at gå normalt i starten, da foden var meget hævet og øm, men jeg har da fået gået en del i terrænet og også jogget helt forsigtigt både onsdag og i går, og fået en del indtryk fra de forskellige terræntyper som var målet. Jeg mangler dog lidt følelsen af at løbe i konkurrencefart i dette terræn for at se hvor jeg har de største udfordringer, og det er også en af grundene til at jeg løber i morgen. Desuden er jeg nok tvunget til at få nogle world cup points på kontoen hvis jeg skal være sikker på at løbe sprinten på søndag. Selvom det ikke er en optimal situation, viste model eventen i dag hvor jeg løb 2 o-intervaller i konkurrence, at teknikken i hvert fald sidder hvor den skal. Men det er klart at på skråninger og nedløb er det svært at give slip fysisk som jeg plejer pga foden, men jeg har tro på at min fart er god nok alligevel. Opad føler jeg mig i hvert fald stærk...
Jeg kan efterhånden også mærke på både krop og hoved at vi er sidst på sæsonen og at jeg har brug for en pause efter disse løb, for at finde lidt motivation igen. Men først skal sæsonen afsluttes på ordenlig vis!
Sunday, 25 September 2011
OUCH!!!!!
Efter en middelmådig mellemdistance i går gik jeg ud som nr.32 i dag, 4,15 efter. Jeg åbnede offensivt og fik hurtigt løbet mig op gennem feltet og lå halvvejs som nr.15 og havde taget lidt ind på teten. Men så gik det galt...
Løbet i går gik ok efter forholdene, jeg lagde ud som planlagt men håndbremsen lidt trukket og fik en god rytme i starten, hvor jeg lå omkring nr.15 indtil post 6. Til 7'eren overså jeg dog en samling sten ind i posten og mistede næsten 1min, og i tillæg blev det små fejl på 8'eren og 10'eren. Jeg fik dog styr på løbet igen og løbet mig lidt op igen, men jeg blev rigtig træt tilsidst og sluttede som nr.32, over 4min efter Ikonen. Jeg var egentlig ok tilfreds med præstationen med omkring 2min bom totalt, som bekræfter det tekniske niveau jeg har pt, men formen var ikke så god som på VM og derfor lå jeg lidt længere nede på en meget tæt resultatliste. I et sådant terræn er der rigtigt mange som kan være med og der er ikke råd til de fejl jeg lavede i dag.
I dag føltes kroppen fin før start og planen var at åbne meget offensivt fordi der sandsynligvis ville komme et langstræk i starten hvor man kunne avancere lidt i feltet. Jeg løb venstre til 1'eren ligesom alle andre selvom jeg vurdere at højre ville være bedre, men det ville være hul i hovedet når alle andre rundt mig løb venstre. I stedet prøvede jeg at presse på fysiskt og det lykkedes at gå forbi ca. 10 løbere til 1'eren og ligge først i gruppen som blev dannet. Jeg lå først og havde kontrollen til posterne indtil første butterfly. Butterflien løb i front med nogen på slæb og selvom det blev lidt småfejl fornemmede jeg at vi tog lidt ind på dem foran. Ud fra butterflien havde vi ryggen på Lundanes, Öberg og Müller, men jeg fik taget dårligt vejvalg til både 13'eren og 14'eren, og mistede dem af syne. Det lykkedes mig at få et hul til dem jeg havde løbet med fra starten på det tekniske parti post 15-17, og kom helt op til de andre og lå nr.15 på 17'eren. Jeg tog højrevejvalget på langstrækket til 18'eren og fik ryg på Kerschbaumer og nogle andre foran op til det åbne. Men ned af bakken løb jeg og læste kort og pludselig vrikkede jeg på min venstre fod med fuld belastning på foden og det kunne optapeningen ikke klare og jeg hørte det knække i foden. Jeg prøvede febrilsk at humpe mig i gang igen, men mærkede med det samme at det ikke var muligt at løbe videre da jeg slet ikke kunne støtte ordenligt på foden. Der var meget langt at gå tilbage, så jeg bankede på ved et hus ved vejen, og en venlig mand kørte mig tilbage til målområdet.
Det er selvfølgelig altid irriterende at forstuve foden, men det som gjorde det ekstra bittert i dag var at jeg havde løbet så godt, følte mig rigtig godt løbende da det skete, og havde mulighed for mindst top10. Men jeg bliver også nød til at tage alt det positive med som skete inden vrikket, og at jeg havde 8.bedste tid indtil 17'eren, og havde taget lidt ind på de forreste, i tillæg til at jeg havde gjort det meste af arbejdet selv, er noget jeg tager med videre.
Nu står den på hvile og forhåbentlig kan jeg få trænet lidt i Schweiz, og specielt være klar igen til næste weekend.
Løbet i går gik ok efter forholdene, jeg lagde ud som planlagt men håndbremsen lidt trukket og fik en god rytme i starten, hvor jeg lå omkring nr.15 indtil post 6. Til 7'eren overså jeg dog en samling sten ind i posten og mistede næsten 1min, og i tillæg blev det små fejl på 8'eren og 10'eren. Jeg fik dog styr på løbet igen og løbet mig lidt op igen, men jeg blev rigtig træt tilsidst og sluttede som nr.32, over 4min efter Ikonen. Jeg var egentlig ok tilfreds med præstationen med omkring 2min bom totalt, som bekræfter det tekniske niveau jeg har pt, men formen var ikke så god som på VM og derfor lå jeg lidt længere nede på en meget tæt resultatliste. I et sådant terræn er der rigtigt mange som kan være med og der er ikke råd til de fejl jeg lavede i dag.
I dag føltes kroppen fin før start og planen var at åbne meget offensivt fordi der sandsynligvis ville komme et langstræk i starten hvor man kunne avancere lidt i feltet. Jeg løb venstre til 1'eren ligesom alle andre selvom jeg vurdere at højre ville være bedre, men det ville være hul i hovedet når alle andre rundt mig løb venstre. I stedet prøvede jeg at presse på fysiskt og det lykkedes at gå forbi ca. 10 løbere til 1'eren og ligge først i gruppen som blev dannet. Jeg lå først og havde kontrollen til posterne indtil første butterfly. Butterflien løb i front med nogen på slæb og selvom det blev lidt småfejl fornemmede jeg at vi tog lidt ind på dem foran. Ud fra butterflien havde vi ryggen på Lundanes, Öberg og Müller, men jeg fik taget dårligt vejvalg til både 13'eren og 14'eren, og mistede dem af syne. Det lykkedes mig at få et hul til dem jeg havde løbet med fra starten på det tekniske parti post 15-17, og kom helt op til de andre og lå nr.15 på 17'eren. Jeg tog højrevejvalget på langstrækket til 18'eren og fik ryg på Kerschbaumer og nogle andre foran op til det åbne. Men ned af bakken løb jeg og læste kort og pludselig vrikkede jeg på min venstre fod med fuld belastning på foden og det kunne optapeningen ikke klare og jeg hørte det knække i foden. Jeg prøvede febrilsk at humpe mig i gang igen, men mærkede med det samme at det ikke var muligt at løbe videre da jeg slet ikke kunne støtte ordenligt på foden. Der var meget langt at gå tilbage, så jeg bankede på ved et hus ved vejen, og en venlig mand kørte mig tilbage til målområdet.
Det er selvfølgelig altid irriterende at forstuve foden, men det som gjorde det ekstra bittert i dag var at jeg havde løbet så godt, følte mig rigtig godt løbende da det skete, og havde mulighed for mindst top10. Men jeg bliver også nød til at tage alt det positive med som skete inden vrikket, og at jeg havde 8.bedste tid indtil 17'eren, og havde taget lidt ind på de forreste, i tillæg til at jeg havde gjort det meste af arbejdet selv, er noget jeg tager med videre.
Nu står den på hvile og forhåbentlig kan jeg få trænet lidt i Schweiz, og specielt være klar igen til næste weekend.
Friday, 23 September 2011
World Cup afslutning og VM træningslejr
I morgen går det løs med sæsonen sidste vigtige konkurrencer, World Cup mellemdistance og langdistance med jagtstart her i Liberec, Tjekkiet. Og derefter kører vi videre til La Chaux-de-Fonds i Schweiz, hvor der er VM-træningslejr og World Cup Finale i næste uge.
Jeg har ikke så meget at gøre i den samlede World Cup, da jeg ikke løb den sidste afdeling af Nordic Tour (som gav dobbelt points), og jeg ligger nr.37 før weekendens konkurrencer. Så jeg tager mere disse konkurrencer en af gangen og vil prøve at præstere så godt som muligt på hver enkelt. I morgen er det altså mellemdistance og på søndag er der langdistance med jagtstart ud fra mellemdistanceresultaterne Mål- og startområdet er på skistadion for VM i langrend i 2009, og der bliver altså en del transport ud og hjem fra skoven. Terrænet er ikke så kuperet og stendetaljeret som andre steder i Tjekkiet, men dagens modelevent viste at det er ret diffust og ikke så hurtigt som man kunne tro. Jeg fik i hvert fald en lærestreg i dag teknisk og respekt for de udfordringer der venter i morgen og på søndag. Fysisk var jeg træt i kroppen og hovedet efter en lang køretur til Tjekkiet og dårlig søvn i går, men det plejer at blive fint igen efter en rolig dag og træning.
Mine forberedelser har langt fra været optimale efter at jeg blev syg til NM, men jeg er kommet nogenlunde i gang igen og selvom formen ikke er på samme niveau som på VM og ugerne efter, så tror jeg ikke det bliver begrænsningen i morgen. Jeg åbner normalt ret offensivt, men jeg tror recepten i morgen bliver at finde en god teknisk rytme i starten (som jeg ikke fandt i dag) og komme ordenligt ind på kortet. Jeg har svært ved at sætte en resultatmålsætning for løbene, men målet er at jeg præsterer så godt som muligt ud fra mine forudsætninger og tager yderligere erfaring med fra en mellemdistance hvor alle de bedste er med, og fra en benhård langdistance på søndag, som bliver relevant for VM næste år. I tillæg skal der ikke være noget at udsætte på min indstilling til konkurrencerne de næste dage, og der skal fokuseres og kæmpes indtil jeg ikke kan mere.
I næste uge bliver fokus på at få så meget som muligt ud af de VM-relevante træninger til næste år, og så specielt bruge mellemdistancen næste lørdag som en superrelevant forprøve på VM-mellem næste år.
Jeg har ikke så meget at gøre i den samlede World Cup, da jeg ikke løb den sidste afdeling af Nordic Tour (som gav dobbelt points), og jeg ligger nr.37 før weekendens konkurrencer. Så jeg tager mere disse konkurrencer en af gangen og vil prøve at præstere så godt som muligt på hver enkelt. I morgen er det altså mellemdistance og på søndag er der langdistance med jagtstart ud fra mellemdistanceresultaterne Mål- og startområdet er på skistadion for VM i langrend i 2009, og der bliver altså en del transport ud og hjem fra skoven. Terrænet er ikke så kuperet og stendetaljeret som andre steder i Tjekkiet, men dagens modelevent viste at det er ret diffust og ikke så hurtigt som man kunne tro. Jeg fik i hvert fald en lærestreg i dag teknisk og respekt for de udfordringer der venter i morgen og på søndag. Fysisk var jeg træt i kroppen og hovedet efter en lang køretur til Tjekkiet og dårlig søvn i går, men det plejer at blive fint igen efter en rolig dag og træning.
Mine forberedelser har langt fra været optimale efter at jeg blev syg til NM, men jeg er kommet nogenlunde i gang igen og selvom formen ikke er på samme niveau som på VM og ugerne efter, så tror jeg ikke det bliver begrænsningen i morgen. Jeg åbner normalt ret offensivt, men jeg tror recepten i morgen bliver at finde en god teknisk rytme i starten (som jeg ikke fandt i dag) og komme ordenligt ind på kortet. Jeg har svært ved at sætte en resultatmålsætning for løbene, men målet er at jeg præsterer så godt som muligt ud fra mine forudsætninger og tager yderligere erfaring med fra en mellemdistance hvor alle de bedste er med, og fra en benhård langdistance på søndag, som bliver relevant for VM næste år. I tillæg skal der ikke være noget at udsætte på min indstilling til konkurrencerne de næste dage, og der skal fokuseres og kæmpes indtil jeg ikke kan mere.
I næste uge bliver fokus på at få så meget som muligt ud af de VM-relevante træninger til næste år, og så specielt bruge mellemdistancen næste lørdag som en superrelevant forprøve på VM-mellem næste år.
Wednesday, 14 September 2011
Livet i København (med henblik på VM2012)
Der er flere som har undret sig over hvorfor jeg har valgt at flytte til København dette efterår, og enkelte har direkte ment at det er useriøst...
Sådan ser jeg dog slet ikke på det, da jeg mener at et halvt år i København kan udvikle mig videre som orienteringsløber, på nogle af punkter hvor jeg har svagheder. VM i Frankrig var så specielt og krævende ekstremt grundige forberedelser i lignende terræn, både fysisk, teknisk og mentalt. VM i Schweiz næste år bliver helt anderledes fordi både Langdistancen og Stafetten skal løbes det såkaldte Mittelland terræn, som til forveksling minder om danske skove (se eksempel under). Det kommer til at stille andre krav til løbshastighed end det gjorde i Frankrig og kræver mere fokus på at udvikle løbsfarten og udholdenheden. Mellemdistancen skal gå mere oppe i Jura-bjergene og bliver mere kuperet og stenet, noget som jeg ved at jeg at jeg er god til.
For at kunne forberede mig optimalt til VM næste år skulle jeg have flyttet til Schweiz, men da det var ikke aktuelt af flere grunde, følte jeg egentlig at Danmark var et oplagt valg. Og når det i tillæg kunne passes sammen med studier og kæreste, falt valget naturligt på København. Selvom det kræver lidt mere planlægning og transport at bo inde midt i København, er det altså ikke længere end 20-25min i S-tog eller bil ud til store skovområder. Og i modsætning til resten af Danmark, så er jeg faktisk ikke særligt godt kendt i de Nordsjællandske skove, fordi mange af dem sjældent bruges til store konkurrencer. I dag løb jeg fx 17,5km orientering (1t35min) uden poster på 1:15000 kort over Rude Skov, hvor jeg bare har løbet en gang tidligere (Spring Cup 2004). Fantastisk fin skov og kort, med både god kupering og teknisk krævende partier, og ganske relevant for VM-langdistance næste år. I morgen skal jeg så for første gang træne sammen med Sparta som holder til ved Østerbro Stadion, og altså løbeafstand fra hvor jeg bor. Der skulle efter sigende være en del som løber rigtigt hurtigt og jeg føler at det er en perfekt mulighed for at lære at løbe noget hurtigere. I tillæg til at kunne træne med Sparta er der også fine muligheder for tekniske træninger med NEO (Nordsjællands Elite Orientering) som er en samling af løbere som skiftes til at lave o-træninger til hinanden. Så alt i alt føler jeg ikke at det at bo i København bliver nogen begrænsning i forhold til min videre satsning, og efter 4 år i Oslo er det også motiverende at prøve noget nyt...
Den overordnede målsætning med dette halve år i København er jeg skal skal bygge min løbetræning mere og mere op, så jeg kan holde til at løbe mere og hurtigere på hårdt (og glat) underlag i vintermånederne end jeg har været i stand til før, når jeg skal tilbage til Oslo og skrive Bachelor-opgave efter jul. I sammenhæng med det vil jeg også fokusere meget på VM-langdistancen næste år, hvilket kræver flere lange træningsture i terræn med kort (som den i dag). I tillæg til at optimere den fysisk træning (i samråd med Klavs Madsen), og den tekniske og mentale træning (i samråd med Kenneth Buch), er planen også at jeg skal optimere min kost både før, under og efter konkurrenceperioder, men også i hverdagen og den daglige træning. På skolen har jeg nu faget Idræt og Ernæring, som allerede efter få forelæsninger og opgaver har gjort mig klogere på hvad jeg har at forbedre her. Desuden håber jeg også at kunne starte et forløb med en af Team Danmarks kostvejledere når sæsonen er slut.
Ellers har det gået ret tungt den sidste uges tid, da jeg efter ankomst til Oslo tirsdag i sidste fik lidt ondt i halsen onsdag og blev ret sat til i næsen. Jeg besluttede hurtigt at det ikke var aktuelt at løbe NM-langdistancen torsdag, og håbede at snottet ville løsne lidt til Mellemdistance Kval fredag. Jeg var lidt friskere og besluttede at give det chancen. Med et godt gennemført teknisk løb med en enkelt fejl på 30sek, blev jeg nr.3 i mit heat 50sek efter Carl, men lungerne havde det ikke godt på sidste halvdel af banen og jeg havde store problemer med at få luft. Det løsnede en smule mere til lørdag hvor der var Mellem-finale på programmet, og jeg besluttede om morgenen at jeg ville løbe alligevel. Jeg gennemførte igen et godt teknisk løb med en enkelt fejl på 1min og lidt småtterier, og var egentlig godt tilfreds og fysisk føltes det også bedre end dagen før, selvom jeg igen ikke kunne trække vejret optimalt. Jeg endte lidt overraskende for mig selv et stykke nede på listen som nr.22, men var ikke mere end 2,40 efter vinderen, så det var utroligt tæt og vidner og stor bredde i Norsk Orientering for tiden. Terrænet var tungt, med høj lyng og meget våde moser og jeg kunne godt mærke at det sugende terræn ikke er noget jeg er vant til.
Søndag var det så tid for weekendens højdepunkt, NM-stafet, noget vi (Mattias, Carl og jeg) havde glædet os til. Mattias løb en fin 1.tur og sendte mig ud som nr.7 i kontakt med teten. Jeg lavede et lille sving til 1'eren, men tog eget højre højrevejvalg på sti til 3'eren og var helt i tet ind i posten. Derefter var det bare at ligge lidt bagved og kontrollere, da jeg fysisk mærkede at jeg ikke havde chance for at rykke fra. På sidste runde blev der bommet lidt på gaflingsposterne men jeg løb godt og vi var bare 3 i tet (Halden, Kristiansand og BSK) på de sidset poster. Jeg missede dog den utydelige sti til næstsidsteposten og tabte 20-30sek, men var i mål som 3'er 27sek efter Magne. Carl løb godt i starten og havde initiativet på første del af banen, men bommede 2min før langstrækket tilbage, og mange hold gik forbi. Med en god sidste runde fik han kontakt med dem der kæmpede om bronzen, men tabte spurten, så vi blev nr.4. Et lidt skuffende resultat for os, men når de første 6 hold ligger inden for 1½min, er der ikke råd til fejl...
Den næste uges tid skal jeg prøve at komme lidt i gang igen efter forkølelsen og prøve at få fart i benene til om 1½ uge hvor der er World Cup mellemdistance og langdistance med jagtstart i Tjekkiet, VM træningslejr i Schweiz og World Cup Finale i Schweiz med mellem og sprint.
Thursday, 1 September 2011
Dansk Mester på Mellem igen!
Sidste weekend var det tid til at forsvare det danske mesterskab på Mellemdistance og gå efter Faaborg Ok's første sejr til Midgårdsormen. Mission accomplished!
I regn og blæst skulle vi ud på 6,2km i Grønholt Hegn, hvor der også blev løbet EM-mellem i 2004. Gert Nielsen havde kringlet 27 poster ind, så det handlede om at holde koncentrationen og kontrollen hele vejen, og det lykkedes egentlig meget godt. Jeg tog hurtigt føringen, og løb godt i starten, men lavede nogle småfejl på posterne ind mod publikumspassagen, specielt på 12'eren hvor jeg var usikker og røg skævt da der var noget rød snitzling ind mod posten. Jeg fik at vide at jeg førte med næsten 1min og vidste at jeg skulle løbe godt og sikkert på sidste runde for at sikre sejren. Og bortset fra en lille fejl på 16'eren så løb jeg stort set rent og kunne sikre sejren med 1,37 foran Anders Konring.
Resultater her
Midgårdsormen
Om aftenen startede den legendariske Midgårsorm, og jeg var sat til at løbe prologen 2,5km sprint og også sidsteturen på 8,7km. Prologen startede med 6 valgfrie poster i skoven, hvor jeg fik løbet forkert vej rundt fordi jeg ikke lige havde set hvor 7'eren lå. Men det virkede som om at alle andre hængte sig på og på sidste runde i byen var det kun Claus Bloch der kunne følge med. De andre på holdet løb godt og stabilt uden nogle katastrofer som vi ellers plejer, og jeg kunne gå i skoven med 8min forspring. Det passede mig glimrende for jeg var brugt efter meget løberi, transport og for lidt søvn, så jeg kunne cruise rundt i moderat tempo, uden de store fejl, og så vandt vi endelig Ormen, efter mange mange forgæves forsøg.
Denne uge har jeg fortsat haft ferie før skolen starter i næste uge, så den har stået på en god blanding af træning og afslapning i Århus og omegn og ikke mindst VM i Atletik.
5000m i Århus på 15,22
I dag løb jeg så en 5000m på Stadion i Århus sammen med de andre Elitecenterløbere. Jeg vidste at formen var god, så jeg havde også prøvet at lade lidt op i dagens anledning. Vejret var fint på trods af lidt vind, og jeg følte mig klar før start. Planen var at lægge ud i 15.10-15.15 tempo og så se om jeg havde lidt ekstra til sidst. Første km løb jeg på 3,03 og havde det fint, men var alene og resten af vejen måtte jeg gøre arbejdet selv. På de næste km blev tiderne 3,04 og 3,06 og jeg kunne mærke at der ikke var helt så meget at løbe med som håbet. Jeg fik dog holdt tempoet og løbet de to sidste på 3,06 og 3,03, så det var et fint jævnt løb og sluttiden på 15,22 er en forbedring på 21sek fra de 15,43 i oktober sidste år. Med lidt mere specifik træning mod baneløb/landevejsløb, som er planen fremover og et godt startfelt er det helt sikkert realistisk at komme ned i nærheden af de 15min.
I morgen går turen tilbage til Kbh hvor skolen starter på mandag, men det bliver dog en kort skolestart, da jeg tirsdag tager til Oslo, for at løbe NM på lang/mellem/stafet fra torsdag-søndag i næste uge. Jeg glæder mig rigtig meget til disse konkurrencer og håber at jeg kan blande mig helt i toppen på specielt mellem og stafet.
I regn og blæst skulle vi ud på 6,2km i Grønholt Hegn, hvor der også blev løbet EM-mellem i 2004. Gert Nielsen havde kringlet 27 poster ind, så det handlede om at holde koncentrationen og kontrollen hele vejen, og det lykkedes egentlig meget godt. Jeg tog hurtigt føringen, og løb godt i starten, men lavede nogle småfejl på posterne ind mod publikumspassagen, specielt på 12'eren hvor jeg var usikker og røg skævt da der var noget rød snitzling ind mod posten. Jeg fik at vide at jeg førte med næsten 1min og vidste at jeg skulle løbe godt og sikkert på sidste runde for at sikre sejren. Og bortset fra en lille fejl på 16'eren så løb jeg stort set rent og kunne sikre sejren med 1,37 foran Anders Konring.
Resultater her
Midgårdsormen
Om aftenen startede den legendariske Midgårsorm, og jeg var sat til at løbe prologen 2,5km sprint og også sidsteturen på 8,7km. Prologen startede med 6 valgfrie poster i skoven, hvor jeg fik løbet forkert vej rundt fordi jeg ikke lige havde set hvor 7'eren lå. Men det virkede som om at alle andre hængte sig på og på sidste runde i byen var det kun Claus Bloch der kunne følge med. De andre på holdet løb godt og stabilt uden nogle katastrofer som vi ellers plejer, og jeg kunne gå i skoven med 8min forspring. Det passede mig glimrende for jeg var brugt efter meget løberi, transport og for lidt søvn, så jeg kunne cruise rundt i moderat tempo, uden de store fejl, og så vandt vi endelig Ormen, efter mange mange forgæves forsøg.
Denne uge har jeg fortsat haft ferie før skolen starter i næste uge, så den har stået på en god blanding af træning og afslapning i Århus og omegn og ikke mindst VM i Atletik.
5000m i Århus på 15,22
I dag løb jeg så en 5000m på Stadion i Århus sammen med de andre Elitecenterløbere. Jeg vidste at formen var god, så jeg havde også prøvet at lade lidt op i dagens anledning. Vejret var fint på trods af lidt vind, og jeg følte mig klar før start. Planen var at lægge ud i 15.10-15.15 tempo og så se om jeg havde lidt ekstra til sidst. Første km løb jeg på 3,03 og havde det fint, men var alene og resten af vejen måtte jeg gøre arbejdet selv. På de næste km blev tiderne 3,04 og 3,06 og jeg kunne mærke at der ikke var helt så meget at løbe med som håbet. Jeg fik dog holdt tempoet og løbet de to sidste på 3,06 og 3,03, så det var et fint jævnt løb og sluttiden på 15,22 er en forbedring på 21sek fra de 15,43 i oktober sidste år. Med lidt mere specifik træning mod baneløb/landevejsløb, som er planen fremover og et godt startfelt er det helt sikkert realistisk at komme ned i nærheden af de 15min.
I morgen går turen tilbage til Kbh hvor skolen starter på mandag, men det bliver dog en kort skolestart, da jeg tirsdag tager til Oslo, for at løbe NM på lang/mellem/stafet fra torsdag-søndag i næste uge. Jeg glæder mig rigtig meget til disse konkurrencer og håber at jeg kan blande mig helt i toppen på specielt mellem og stafet.
Wednesday, 24 August 2011
VM 2011
VM i Frankrig blev på mange måder et vellykket mesterskab og 7.pladsen på mellemdistancen er selvfølgelig det som var toppen.
Thrane løb en fin 2.tur, men havde selvfølgelig ikke en chance mod de bedste når han gik ud 3min efter, og CC kunne løbe os i mål på en lidt skuffende 13.plads. Den tager jeg på min kappe drenge...
Jeg havde en rigtig fin sidste måned før VM og fik også gode tilbagemeldinger på at kroppen var klar til start. Kvalifikationerne fik jeg gennemført efter planen, ikke nogen perfekte præstationer, men på det tekniske niveau jeg vidste jeg kunne. Fysisk føltes det ikke specielt godt, men to 3.pladser fortalte at det altså gik hurtigt nok i skoven.
Langdistance Finale
Jeg havde en meget god følelse i kroppen i dagene op til og også før start og selvom jeg vidste at det ville blive en lang hård tur i skoven. Første del af banen gik i noget helt anderledes terræn end vi havde prøvet før, med ret god sigt og uden grene i bunden, men fortsat ret detaljeret, kuperet og stenet. Det betød at man egentlig kunne holde ret god fart, hvis man altså havde kortkontakten. Det sled jeg med i starten hvor jeg tøvede meget og lavede deciderede fejl på både post 3 og 4. Kom ind i lidt bedre rytme efter det og synes egentlig at det gik fint, indtil jeg fik lavet en parallelfejl ud fra post 9 og røg alt for lavt, hvilket kostede 1½min. På vej ind i 10'eren så jeg så Lundanes og Föhr bagfra, og tænkte at de måtte have løbet godt, så det var oplagt at udnytte deres fart.
Jeg hængte mig på men på langstrækket til 13'eren trykkede Lundanes på gaspedalen op af skibakken og jeg måtte virkelig bide tænderne sammen for at hænge på. Ned mod publikumspassagen mærkede jeg at trætheden overvældede mig og jeg indså at jeg måtte sænke tempoet for ikke at ramme muren. Det var dog lidt for sent og selvom jeg fik væske og energi på passagen var kroppen helt død ud fra stævnepladsen og hovedet helt væk. Det startede med jeg at bommede posten efter med 3min hvor jeg gik rundt i de væltede træer, og til næste post slog hjernen så fuldstændig fra og jeg tågede rundt i 12 minutter uden at kunne få styr på noget som helst. Da jeg endelig fandt posten (efter 14min!) havde jeg allerede opgivet selve konkurrencen fordi der ikke var mere tilbage i kroppen, men besluttede alligevel at jogge resten af banen, da det også er for slapt at udgå bare fordi man har en dårlig dag.
Det var dog en fin beslutning både fordi jeg fik bommet ud af kroppen og blev gode venner med kortet igen, og desuden også var helt afklaret med skuffelsen og allerede havde blikket rettet mod mellemdistancen da jeg krydsede målstregen efter 2timer26min som nr.37.
I efterkant må jeg bare konstatere at jeg hverken er stærk nok fysisk eller mentalt til så lange baner, og desuden også skal blive bedre til at løbe på 1:15000 kort. Hvis man skal gøre sig gældende på langdistancen så kræver det at man løber mere end jeg har gjort og det hjalp heller ikke at jeg havde 1½måned i juni (hvor jeg bare løb 20 timer) og halvdelen af juli hvor jeg ikke kunne løbetræne ordenligt pga knæproblemer. Det har helt sikkert ikke været optimalt for udholdenheden.
Mellemdistance Finale
Kroppen var ret død efter langdistancen og dagen efter var tung, men på joggeturen om morgenen før mellemdistancen føltes kroppen igen let og fin, så alt var som det skulle være.
Jeg kunne dog også for alvor mærke nervøsiteten komme, men med de værktøjer som den mentale træning med Kenneth har givet mig i løbet af året gjorde at jeg kunne finde det rigtige spændingsniveau før start. Glæden og lysten var de klart mest dominerende følelser og vidste hvad jeg skulle ud og gøre.
Jeg lavede allerede et lille svaj på 1'eren hvor jeg ikke så posten, men var god til at få accepteret fejlen, for jeg vidste at jeg ville komme til at lave små fejl, og komme hurtigt videre, noget jeg også har arbejdet med mentalt. Derefter kom jeg ind i en rigtig god rytme hvor jeg lod teknikken styre tempoet og havde ikke fornemmelsen af at trykke på fysisk. På langstrækket til 7'eren kørte jeg venstre for at få en bedre indgang i posten og blev da også belønnet med 3.bedste stræktid her, og lå samlet 6'er. Dagens største fejl kom dog til 8'eren hvor jeg var alt for unøjagtig med min planlægning og retning og først fangede fejlen for sent. Det kostede 45sek, men fik mig tilbage på fuld koncentration. Den næste svære passage var jeg meget omhyggelig og fik gennemført den godt og fik kontakt med Ushvarok på 11'eren. Var lidt i tvivl om hvad jeg skulle gøre til 13'eren men valgte det sikre på sti selvom det gav flere højdemeter. Til 15'eren kom dagens 3.fejl da jeg røg skævt ned af skrænten og måtte lave en højrebue ind i posten som kostede 20-25sek. Jeg havde ingen anelse om hvordan jeg lå an da jeg passerede stævnepladsen, men da jeg fik at vide at jeg kæmpede om medaljer og de danske tilskuere råbte og skreg var det et kæmpe motivationsboost, og jeg trykkede virkelig på sidste runde. Jeg tøvede dog rigtig meget til både post 19 og 20 som kostede 10-15sek hver, men kunne alligevel løbe i mål i det der skulle blive 7.bedste tid, et resultat jeg er ekstremt tilfreds med.
Det er en enorm tilfredsstillelse at kunne præstere på årets vigtigste løb, og selvom det ikke var et perfekt løb, så havde jeg heller ikke forventet at jeg skulle kunne løbe fejlfrit, for det har jeg ikke gjort i Fransk terræn endnu.
I tillæg var det også noget af det fedeste terræn jeg har løbet i, det mindede lidt om starten på langdistancen bare ikke så kuperet. Sådan nogle mesterskabsterræner skal vi have flere af :)
Stafet
Efter at Søren Bob ikke kunne løbe, havde vi valgt at bytte lidt rundt på rækkefølgen, så jeg skulle løbe først, da planen var at holde os så længe fremme som muligt.
Jeg var meget motiveret og selvom kroppen begyndte at mærke de mange konkurrencer var jeg virkelig opsat på at løbe en god 1.tur.
Jeg lagde offensivt ud og var med helt fremme på stien til 1'eren, men da vi kom ind i terrænet tøvede folk og jeg havde fornemmelsen af at være ganske alene i front de første poster. Jeg sad dog lidt fast midtvejs til 3'eren og da jeg i tillæg bommede 4'eren var de andre oppe igen.
Jeg kunne konstatere at jeg havde den lange gafling til 5'eren og da jeg desuden fik taget en dårlig trasse til 6'eren måtte jeg arbejde på de næste poster for at få lukket hullet igen. På vej mod publikumsposten kunne jeg dog se de forreste, men en lang gafling på posten efter gjorde at jeg igen havde omkring 30sek op til de forreste.
Til 15'eren kunne jeg dog se deres (Schweiz, Sverige, Rusland) rygge foran og selvom posten så skummel ud satsede jeg på at de ville ramme den lige som de foregående 14, og hamrede nedover for at lukke hullet. Da vi kom ned i det lysegrøne med gule klatter overalt, stoppede alle op og folk begyndte at løbe forvirret rundt og der opstod panik. Jeg var usikker på hvor jeg var, løb sydpå for at læse mig ind men fik ikke rigtig styr på det. Jeg prøvede at rode lidt mere rundt sammen med de andre og man løb og kiggede på de andre for at se om de havde haft den. Nu begyndte jeg for alvor at stresse for minutterne gik og først da jeg fik læst mig ind på lysningen nordvest for posten og i samme øjeblik så Merz, Holmberg og de andre hamre mod næste post, vidste jeg at det var kørt. Jeg fik mirakuløst fundet posten, stående nede i hullet i en busk, i et område hvor jeg var helt sikker på jeg havde været før. Men i mellemtiden havde jeg altså tabt 4min og jeg var nu helt tom for kræfter, og kunne løbe i mål som nr.13, 3min efter Carl som var 1½min efter på post 14, men spidede 15'eren, tog inderbanen på alle og sørgede for at Norge var i tet. Respekt!
Thrane løb en fin 2.tur, men havde selvfølgelig ikke en chance mod de bedste når han gik ud 3min efter, og CC kunne løbe os i mål på en lidt skuffende 13.plads. Den tager jeg på min kappe drenge...
Et lidt trist punktum for VM, men der var så meget andet at glæde sig over både for mit eget vedkommende, men også for de danske pigers fantastiske indsats.
Efterfølgende har det, som det plejer, været lidt tomt og mærkeligt at komme tilbage til hverdagen igen, men jeg føler allerede ny motivation for de kommende konkurrencer. I efteråret står den på DM-mellem og Midgårdsorm, NM-lang/mellem/stafet og de afsluttende World Cup afdelinger i Tjekkiet og Schweiz i slutningen af september.
Jeg var helt smadret da jeg kom hjem men kroppen føles klar igen og tiderne på de 1000m intervaller jeg løb i går i Århus viser at formen er bedre end nogensinde (3,05-3,00-2,56-2,54-2,53-2,51) selvom jeg ikke har løbet på bane siden maj. Bring it on!
Monday, 8 August 2011
80,2...
Er det tal jeg præstere i dag på en VO2max test på Team Danmarks Testcenter i Brøndby.
Ellers var jeg i Göteborg til min storebrors bryllup i weekenden, hvilket var en nogle fantastisk fine dage med venner og familie. Nu er jeg også officielt flyttet ind i lejligheden her ved Forum i København, hvor jeg skal bo og studere indtil jul. Og på onsdag rejser vi så til Frankrig for 7'ende gang for mit vedkommende i denne sæson, og det bliver godt snart at skyde årets højdepunkt i gang.
Jeg kan godt lide at få nogle positive bekræftelser på at jeg er klar før et mesterskab, og i år valgte jeg så at ligge en VO2max test med 15% stigning ind som en del af det opsæt. I tillæg til at få målt iltoptagelse, ventilation og laktat på en submax- og en efterfølgende max-test, får man også målt fedtprocent og væskebalance før løbebåndstesterne. De første målinger viste at jeg havde tabt mig 1,2kg siden testen i april og næsten 2,5kg siden VM sidste år. Muskelmassen har dog ligget stabilt på alle testerne, og det betyder jo derfor at fedtprocenten, som før har ligget i overkanten, nu ligger som den skal.
Den submaximale test viste ikke nogen stor forbedring rent talmæssigt pga høje laktatværdier, men følelsen var den bedste jeg har haft nogensinde, og det bekræfter at jeg har vænnet kroppen til at løbe med højere mælkesyrekoncentrationer, uden at det påvirker mig. Max-testen viste både en lille forbedring i VO2max, og at jeg holdt over 30sek længere på samme test som i april. Når nu vægten var gået ned betød det at jeg brød den magiske grænse på 80 ml/min/kg, en forbedring af de 77,3 jeg målte i april og de 74,8 jeg målte i april sidste år. Det lyder måske lidt nørdet, men det betyder fx at jeg en del mere at gå på i modbakker hvor man presser op mod max, hvilket er en vigtig egenskab på de stigninger som kommer i Frankrig. Disse tal betyder også at jeg har fået endnu en bekræftelse at fysikken er på plads, og det ikke er den som bliver en begrænsning, og det giver mig en masse selvtillid og overskud til at kunne fokusere 100% på de tekniske udfordringer.
Udover testen i dag, har den sidste uges tid stået på 2 intervalpas, en langtur i bakker/terræn, nogle joggeture og en mellemdistance jeg løb i fredags. Kenneth havde lavet en VM-mellem finale relevant bane på samme længde, men med lidt mere stigning end de 290m som venter i Frankrig (ca.350m). Terrænet på Vettakollen, som ligger lige hvor jeg bor, er stejlt, tungt, stenet, tæt og grønt, og er noget af det nærmeste man kommer relevant terræn. Jeg løb et ganske godt løb med 2 30sek bom på post 8, hvor jeg mistede retningen midt på strækket og stemplede på en sten i ringkanten, og post 11 hvor jeg aldrig så posten (toiletpapir) før jeg ramte stien bagved. GPS'en havde dog en del afvigelser i starten (post 1,2,3,6 især), hvor jeg ellers løb godt. Tiden blev 47min45sek, hvilket jeg var tilfreds med, selvom det er vanvittige 15min efter stipuleret vintertid til VM (33min). Der er ikke mange der har været langt under 9-10min/km på de mest relevante træningskort, så jeg tror fredagens træning var rigtig relevant.
Ellers var jeg i Göteborg til min storebrors bryllup i weekenden, hvilket var en nogle fantastisk fine dage med venner og familie. Nu er jeg også officielt flyttet ind i lejligheden her ved Forum i København, hvor jeg skal bo og studere indtil jul. Og på onsdag rejser vi så til Frankrig for 7'ende gang for mit vedkommende i denne sæson, og det bliver godt snart at skyde årets højdepunkt i gang.
Sunday, 31 July 2011
Perfekt træningsmåned før VM
Så er juli måned færdig og jeg har fået den sidste vigtige træningsmåned næsten præcis som jeg ville have den på trods af problemer med knæet.
Ialt blev det til 71 timers træning, hvoraf de 25timer har været med alternativ træning, men jeg har stadig haft overskud til at få en masse højintensiv træning, som er vigtig for at bygge formen op. Til sammenligning blev det til 41timers træning i juli sidste år, hvor jeg sled med sygdom, og jeg føler mig betydeligt stærkere fysisk end på samme tid sidste år.
Teknisk har jeg også afsluttet størstedelen af forberedelserne, og inden for de sidste 10 måneder jeg været på 6 VM-træningslejre på ialt 53 dage, og med endnu flere VM-relevante træninger i bagagen. Jeg har efterhånden fået opbygget stor selvtillid i det franske terræn, og selvom jeg ikke løber bomfrit (er der nogen som klarer det?), så har jeg fået minimeret fejlene betragteligt. Hvis jeg kan undgå de store fejl har jeg set at jeg holder fart med de bedste, og det giver mig endnu mere tro på at jeg kan lykkes til VM.
I sidste uge var jeg efter 2 uger i Frankrig til OO-cup i Slovenien, som gav krævende tekniske og løbstekniske udfordringer. Selvom jeg ikke følte noget overskud, så fik jeg alligevel gennemført en del gode konkurrencer. Der var dog ikke noget at gøre ved Marius, som undgik de fejl jeg lavede, og tog en sikker samlet sejr. Imponerende og inspirerende at han klarer at holde hovedet koldt i så svært terræn...
I dag blev den tunge træningsperide så afsluttet med Salomon Trail Tour hvor min far havde lavet en hård og kuperet 8,6km rute rundt i Svanninge Bakker. Jeg trykkede på hvad jeg kunne og det blev en fin gennemkøring på 32min, hvilket også gav en sikker sejr. Nr.2 blev faktisk Emma, som smadrede alle andre mandlige deltagere og var 3min efter mig mål. Det bliver spændende at se hvad hun kan præstere specielt på sprinten i Frankrig.
Fremover står den på betydeligt nedsat træningsmængde men fortsat høj intensitet, for at finde det sidste overskud før VM. I tillæg har jeg nu også god tid til at forberede mig mentalt på hvad der venter af udfordringer når det brager løs om mindre end 2 uger.
Jeg føler mig mere klar end nogensinde og glæder mig som et lille barn til at komme i gang. Dette VM har jeg glædet mig til længe...
Ialt blev det til 71 timers træning, hvoraf de 25timer har været med alternativ træning, men jeg har stadig haft overskud til at få en masse højintensiv træning, som er vigtig for at bygge formen op. Til sammenligning blev det til 41timers træning i juli sidste år, hvor jeg sled med sygdom, og jeg føler mig betydeligt stærkere fysisk end på samme tid sidste år.
Teknisk har jeg også afsluttet størstedelen af forberedelserne, og inden for de sidste 10 måneder jeg været på 6 VM-træningslejre på ialt 53 dage, og med endnu flere VM-relevante træninger i bagagen. Jeg har efterhånden fået opbygget stor selvtillid i det franske terræn, og selvom jeg ikke løber bomfrit (er der nogen som klarer det?), så har jeg fået minimeret fejlene betragteligt. Hvis jeg kan undgå de store fejl har jeg set at jeg holder fart med de bedste, og det giver mig endnu mere tro på at jeg kan lykkes til VM.
I sidste uge var jeg efter 2 uger i Frankrig til OO-cup i Slovenien, som gav krævende tekniske og løbstekniske udfordringer. Selvom jeg ikke følte noget overskud, så fik jeg alligevel gennemført en del gode konkurrencer. Der var dog ikke noget at gøre ved Marius, som undgik de fejl jeg lavede, og tog en sikker samlet sejr. Imponerende og inspirerende at han klarer at holde hovedet koldt i så svært terræn...
I dag blev den tunge træningsperide så afsluttet med Salomon Trail Tour hvor min far havde lavet en hård og kuperet 8,6km rute rundt i Svanninge Bakker. Jeg trykkede på hvad jeg kunne og det blev en fin gennemkøring på 32min, hvilket også gav en sikker sejr. Nr.2 blev faktisk Emma, som smadrede alle andre mandlige deltagere og var 3min efter mig mål. Det bliver spændende at se hvad hun kan præstere specielt på sprinten i Frankrig.
Fremover står den på betydeligt nedsat træningsmængde men fortsat høj intensitet, for at finde det sidste overskud før VM. I tillæg har jeg nu også god tid til at forberede mig mentalt på hvad der venter af udfordringer når det brager løs om mindre end 2 uger.
Jeg føler mig mere klar end nogensinde og glæder mig som et lille barn til at komme i gang. Dette VM har jeg glædet mig til længe...
Friday, 8 July 2011
VM-træningslejr vol.5 - I cyklingens tegn
Jeg sidder nu på et lille hotelværelse i Aix-les-bains sammen med Christian Christensen og ser Tour de France og venter på at skulle ud og cykle et par timer.
Mit lorteknæ tager nemlig længere tid om at hele end håbet, og meget af min træning trænes derfor på en cykel, som jeg har lejet her. Jeg begyndte så småt at jogge igen tirsdag i sidste uge og har stille og roligt øget mængden af løbetræning imens jeg har trænet en masse alternativ træning ved siden af. Det startede med 20min jog i modbakke, derefter har jeg varieret underlaget lidt og siden øget tiden, men fortsat bare en løbetræning om dagen. Det betød at det bare blev til 2 timers løbetræning i sidste uge, men alligevel ramte jeg næsten 17 timers træning ved hjælp af cyklen, crosstrainer og løb i vand. Det er utroligt vigtigt at få trænet stor mængde i den periode her samtidig med at holde høj intensitet på en del træninger, og det har jeg fået gjort selvom jeg ikke har kunnet løbe så meget.
I mandags rejste jeg så med CC til Frankrig, hvor vi skulle have 6 dage med VM-træning, afslapning og ferie i en god blanding inden resten af landsholdet kommer til Frankrig på søndag. I tirsdag var der Tour de France-optakt, så vi tog bilen mod sydøst til de høje bjerge, hvor vi først løb en langtur (dvs 45min løb og 1times gang for mit vedkommende) ved Col de la Croix de Fer i 2000-2600m højde, og derefter kørte til foden af Alpe D'Huez, hvor jeg lejede en cykel og gav den gas op ad de klassiske 13,8km med 21 hårnålesving og 1150 højdemeter. Tiden blev 50min40sek og jeg var derfor 13min efter Pantanis rekord fra 1997, og en højintensiv træning rigere. Det bliver spændende at se hvor lang tid Contador og co. bruger om 2 uger...
De sidste par dage har vi været med på Nordmændenes VM-træninger, og jeg har også bevæget mig ud i terrænet for første gang i 2 uger. Knæet har ikke været smertefrit i min genoptræninng og det er specielt når jeg løber nedaf og får stød op gennem benet som fremprovokerer smerterne. Men det bliver dog gradvist bedre selvom processen går langsommere end først antaget, og det er også lidt op og ned fra dag til dag. Så jeg har løbet det jeg kunne og ellers gået en del i terrænet og også fået god teknisk træning ud af det.
I dag løb vi så mellemdistance på Creux qui sonne, som ligger helt op til embargoen og er meget relevant for mellemdistancen. Oplægget var 4,9km med 225m stigning og altså meget relevant for VM-mellem som er 5,0km, med 290m stigning og vindertid på 33min. Jeg havde planer om at løbe lidt hurtigere i dag for første gang for at teste hvordan knæet ville reagere. Generelt gik det fint og jeg kunne faktisk løbe ret meget til uden at det var værre for knæet. Teknisk var det rigtig godt på de fleste poster, men to bom på hhv. 5½min (!) og 1½min er simpelthen for meget. På resten af strækkene holdt jeg fart med de bedste nordmænd og var 7min efter Olav i mål, på trods af at jeg joggede de sidste stræk ned af bakken. Han havde brugt 44min (9min/km) og var ok tilfreds, så enten er VM-terrænet meget mere enkelt og letløbt eller også rammer banelæggeren helt ved siden af...
For mit vedkommende giver dagens oplevelse lidt tiltrængt selvtillid i en periode hvor det har været svært at se positivt på tingene. Desuden har knæet ikke reageret her bagefter, så det virker som om at det er i bedring, men det er utroligt svært at sige hvornår jeg er tilbage i fuld løbetræning igen. Målet var at kunne fuldt fra næste uge af, men det virker måske lidt urealistisk, og jeg må bare tage det dag for dag. Jeg kan dog fortsat holde træningen ved lige på cykel og målet er at ramme 18-20 timer i denne uge, og noget lignende i næste inden jeg skal teste formen til OO-cup i Slovenien om 2 uger.
Mit lorteknæ tager nemlig længere tid om at hele end håbet, og meget af min træning trænes derfor på en cykel, som jeg har lejet her. Jeg begyndte så småt at jogge igen tirsdag i sidste uge og har stille og roligt øget mængden af løbetræning imens jeg har trænet en masse alternativ træning ved siden af. Det startede med 20min jog i modbakke, derefter har jeg varieret underlaget lidt og siden øget tiden, men fortsat bare en løbetræning om dagen. Det betød at det bare blev til 2 timers løbetræning i sidste uge, men alligevel ramte jeg næsten 17 timers træning ved hjælp af cyklen, crosstrainer og løb i vand. Det er utroligt vigtigt at få trænet stor mængde i den periode her samtidig med at holde høj intensitet på en del træninger, og det har jeg fået gjort selvom jeg ikke har kunnet løbe så meget.
I mandags rejste jeg så med CC til Frankrig, hvor vi skulle have 6 dage med VM-træning, afslapning og ferie i en god blanding inden resten af landsholdet kommer til Frankrig på søndag. I tirsdag var der Tour de France-optakt, så vi tog bilen mod sydøst til de høje bjerge, hvor vi først løb en langtur (dvs 45min løb og 1times gang for mit vedkommende) ved Col de la Croix de Fer i 2000-2600m højde, og derefter kørte til foden af Alpe D'Huez, hvor jeg lejede en cykel og gav den gas op ad de klassiske 13,8km med 21 hårnålesving og 1150 højdemeter. Tiden blev 50min40sek og jeg var derfor 13min efter Pantanis rekord fra 1997, og en højintensiv træning rigere. Det bliver spændende at se hvor lang tid Contador og co. bruger om 2 uger...
De sidste par dage har vi været med på Nordmændenes VM-træninger, og jeg har også bevæget mig ud i terrænet for første gang i 2 uger. Knæet har ikke været smertefrit i min genoptræninng og det er specielt når jeg løber nedaf og får stød op gennem benet som fremprovokerer smerterne. Men det bliver dog gradvist bedre selvom processen går langsommere end først antaget, og det er også lidt op og ned fra dag til dag. Så jeg har løbet det jeg kunne og ellers gået en del i terrænet og også fået god teknisk træning ud af det.
I dag løb vi så mellemdistance på Creux qui sonne, som ligger helt op til embargoen og er meget relevant for mellemdistancen. Oplægget var 4,9km med 225m stigning og altså meget relevant for VM-mellem som er 5,0km, med 290m stigning og vindertid på 33min. Jeg havde planer om at løbe lidt hurtigere i dag for første gang for at teste hvordan knæet ville reagere. Generelt gik det fint og jeg kunne faktisk løbe ret meget til uden at det var værre for knæet. Teknisk var det rigtig godt på de fleste poster, men to bom på hhv. 5½min (!) og 1½min er simpelthen for meget. På resten af strækkene holdt jeg fart med de bedste nordmænd og var 7min efter Olav i mål, på trods af at jeg joggede de sidste stræk ned af bakken. Han havde brugt 44min (9min/km) og var ok tilfreds, så enten er VM-terrænet meget mere enkelt og letløbt eller også rammer banelæggeren helt ved siden af...
For mit vedkommende giver dagens oplevelse lidt tiltrængt selvtillid i en periode hvor det har været svært at se positivt på tingene. Desuden har knæet ikke reageret her bagefter, så det virker som om at det er i bedring, men det er utroligt svært at sige hvornår jeg er tilbage i fuld løbetræning igen. Målet var at kunne fuldt fra næste uge af, men det virker måske lidt urealistisk, og jeg må bare tage det dag for dag. Jeg kan dog fortsat holde træningen ved lige på cykel og målet er at ramme 18-20 timer i denne uge, og noget lignende i næste inden jeg skal teste formen til OO-cup i Slovenien om 2 uger.
Friday, 24 June 2011
Bone-Bruise...
Mit venstre knæ har desværre ikke haft den fremgang efter faldet og slaget i Frankrig d.29/5, som eksperterne havde sagt. Jeg har haft smerter når jeg har løbet og har måttet løbe på smertestillende medicin i de to første afdelinger af NORT og Jukola, for det ikke skulle påvirke min præstation. Men eftersom det ikke er blevet bedre som forventet, snarere tværtimod, følte jeg mig nødsaget til at tage til København efter knock-out sprinten tirsdag, for at få tjekket knæet igen.
Team Danmarks læge undersøgte det igen onsdag, og kunne konstatere at hævelsen var væk og at ultralydsscanningen og den kliniske undersøgelse ikke viste tegn på beskadige dele. For at bekræfte og dobbelttjekke dette sendte han mig dog alligvel til en MR-scanning i går, men sagde at han var 99,9% sikker på at den ikke ville vise noget. I dag fik jeg så svaret på den scanning som viste sig at ramme de 0,1% sandsynlighed. Det viser sig nemlig at jeg har et såkaldt "bone-bruise" på begge hoveder af lårbenet, hvilket betyder at jeg har fået et så kraftigt slag ind under knæskallen som har ødelagt knoglen. Det forklarer meget godt hvorfor at smerterne ikke er forsvundet med at hævelsen har lagt sig og også hvorfor at det især er løb nedaf som giver smerter. Det betyder også at trænings-anbefalingerne og genoptræningen jeg fik er blevet givet på et forkert grundlag, og slet ikke har været optimal for helingen af knæet. Det er derfor ikke så underligt at jeg fortsat har smerter når jeg har belastet det som jeg har, specielt med konkurrencerne den sidste uges tid.
Men jeg får ikke gjort noget ved det der er sket, nu handler det om at blive hurtigst muligt klar til at kunne træne mod VM. Det er derfor helt udelukket at jeg skal løbe NORT-finalen i morgen, og den står på tredje omgang løbepause en uges tid inden jeg kan begynde at løbe igen i midten af næste uge. Derefter er det kontrolleret øgning i løbebelastningen som gælder og det er realistisk at jeg er tilbage i fuld løbetræning igen når vi skal ha VM-træningslejr d.10-17 juli i Frankrig. Lægen kunne ikke give noget præcist svar på hvor længe helingen af en sådan skade ville tage, da det varierer meget, men han var i hvert fald optimistisk i forhold til VM.
Det var ikke akkurat det svar jeg havde håbet på, men efter hvordan knæet har været de sidste uger, har jeg frygtet at en scanning ville vise noget lignende. Det er mega irriterende ikke at kunne forberede sig til VM som man vil, men på den anden side har jeg fået grønt lys til at træne alt den alternative træning som ikke er belastning med egen kropsvægt (cykling, løb i vand). Så jeg er tilbage på cyklen igen igen, men så længe det kun er 2-3 uger hvor det er den alternative træning som skal sørge for at jeg holder formen vedlige, så skal jeg satme give den noget gas i pedalerne og i baljen. Formen er der ikke noget i vejen med, som jeg viste til Jukola med 4.bedste tid på 5.tur og hvor jeg også holdt fart med de bedste 6. og 7.ture flere steder. Og hvis jeg kan få en måneds tid med optimal træning før VM, så kommer dette afbræk ikke til at betyde noget. Jeg krydser fingre for at kroppen heler hurtigt og så må jeg gøre det der skal til for at stille bedst muligt forberedt om 7 uger!
Team Danmarks læge undersøgte det igen onsdag, og kunne konstatere at hævelsen var væk og at ultralydsscanningen og den kliniske undersøgelse ikke viste tegn på beskadige dele. For at bekræfte og dobbelttjekke dette sendte han mig dog alligvel til en MR-scanning i går, men sagde at han var 99,9% sikker på at den ikke ville vise noget. I dag fik jeg så svaret på den scanning som viste sig at ramme de 0,1% sandsynlighed. Det viser sig nemlig at jeg har et såkaldt "bone-bruise" på begge hoveder af lårbenet, hvilket betyder at jeg har fået et så kraftigt slag ind under knæskallen som har ødelagt knoglen. Det forklarer meget godt hvorfor at smerterne ikke er forsvundet med at hævelsen har lagt sig og også hvorfor at det især er løb nedaf som giver smerter. Det betyder også at trænings-anbefalingerne og genoptræningen jeg fik er blevet givet på et forkert grundlag, og slet ikke har været optimal for helingen af knæet. Det er derfor ikke så underligt at jeg fortsat har smerter når jeg har belastet det som jeg har, specielt med konkurrencerne den sidste uges tid.
Men jeg får ikke gjort noget ved det der er sket, nu handler det om at blive hurtigst muligt klar til at kunne træne mod VM. Det er derfor helt udelukket at jeg skal løbe NORT-finalen i morgen, og den står på tredje omgang løbepause en uges tid inden jeg kan begynde at løbe igen i midten af næste uge. Derefter er det kontrolleret øgning i løbebelastningen som gælder og det er realistisk at jeg er tilbage i fuld løbetræning igen når vi skal ha VM-træningslejr d.10-17 juli i Frankrig. Lægen kunne ikke give noget præcist svar på hvor længe helingen af en sådan skade ville tage, da det varierer meget, men han var i hvert fald optimistisk i forhold til VM.
Det var ikke akkurat det svar jeg havde håbet på, men efter hvordan knæet har været de sidste uger, har jeg frygtet at en scanning ville vise noget lignende. Det er mega irriterende ikke at kunne forberede sig til VM som man vil, men på den anden side har jeg fået grønt lys til at træne alt den alternative træning som ikke er belastning med egen kropsvægt (cykling, løb i vand). Så jeg er tilbage på cyklen igen igen, men så længe det kun er 2-3 uger hvor det er den alternative træning som skal sørge for at jeg holder formen vedlige, så skal jeg satme give den noget gas i pedalerne og i baljen. Formen er der ikke noget i vejen med, som jeg viste til Jukola med 4.bedste tid på 5.tur og hvor jeg også holdt fart med de bedste 6. og 7.ture flere steder. Og hvis jeg kan få en måneds tid med optimal træning før VM, så kommer dette afbræk ikke til at betyde noget. Jeg krydser fingre for at kroppen heler hurtigt og så må jeg gøre det der skal til for at stille bedst muligt forberedt om 7 uger!
Saturday, 18 June 2011
NORT 1 - Nr.18
I torsdags løb jeg første afdeling af Nordic Orienteering Tour som også var første World Cup afdeling i år. Optakten var som tidligere nævnt ikke optimal og jeg er heller ikke blevet fri for mine knæsmerter, og det er stadig ondt når jeg belaster det meget. Jeg har derfor løbet på smertestillende for ikke at det skulle påvirke min løbestil og koncentration om konkurrencerne. Ikke noget jeg normalt ville gøre, men eftersom eksperterne har sagt at jeg ikke kan skade eller overbelaste det mere end det allerede er, har jeg valgt at løbe både NORT og Jukola. Jeg vil på denne måde bare udsætte helingen af den blødning som ligger under patellasenen og som irriteres ved stor belastning med bøj på knæet.
Jeg fik løbet lidt i dagene op til konkurrencerne i torsdag og følte at formen var ok da jeg trykkede lidt til på modelevent onsdag. Kvalifikation talte mere end bare at kvalificere sig til finalen, da det var tiden herfra som talte i det samlede. Jeg startede noget usikkert, havde svært ved at finde stien til 1'eren og var ved at løbe forbi posten. Til 3'eren valgte jeg at køre ligepå, men fik ikke gennemført vejvalget ordenligt på toppen og ind i posten og mistede 30sek. Tendensen med usikkerhed fortsatte til 4 og 5'eren, hvor jeg løb for højt og langt på begge og ikke klarede at tilpasse afstandsbedømmelsen til 1:5000 som ellers var et hovedfokus. På post 5 havde jeg mistet over 2min på bom og lå nr.60 og indså at nu skulle der arbejdes. Bortset fra et svaj til 7'eren, løb jeg stort set fejlfrit resten af vejen og arbejde mig stille og sikkert opad på resultatlisten. Jeg havde lidt hjælp fra andre løbere midtvejs (Rollier) og tilsidst (Föhr), men var skarp i min orientering og var før Föhr på alle poster efter kortskiftet. Fra post 5 og hjem mistede jeg bare 1min yderligere til Lundanes og var 3½min efter i mål. Der var meget hård kamp om pladserne i finalen, men jeg klarede mig lige akkurat med en 26.plads, 20sek fra at ryge ud.
Der var ikke meget tid til at slappe af mellem løbene, og jeg var træt i hovedet og kroppen da jeg ankom til karantænezonen, efter det første hårde løbepas i to uger. Jeg fik dog mandet mig op og følte mig klar til start efter en god opvarmning. Finalen var en almindelig sprint med en blanding af gammel by med kringlede brostensbelagte gader og skræntorientering i skovområder. Ikke specielt udfordrende teknisk, så der skulle presses på fysiskt hele vejen. Jeg prøvede at løbe et godt disponeret løb og ikke brænde krudtet af på de første modbakker og langstræk. Det betød også at det var på de stræk jeg for alvor tabte tid til de bedste, men tilgengæld holdt jeg det tekniske flyd hele vejen, lavede ingen nævneværdige fejl og var også tom for kræfter tilsidst. Så alt i alt var jeg godt tilfreds med præstationen og havde ikke meget mere at skyde med på dagen. Det holdt til en 18.plads, 58sek efter, nogle bonussekunder i NORT-regnskabet og lidt World Cup points, så det synes jeg var en godkendt "sæsondebut".
Målsætningen på forhånd var en 15.plads i kvalen og en 20.plads i finalen, så jeg levede ikke helt op til det, men set i sammenhæng med mine præstationer var målsætningerne realistiske at opnå.
I nat går det så løs med Jukola. Jeg har lige siddet og set damernes spændende stafet her på hotelrummet og det har øget spændingsniveauet et par hak. Kroppen har været ganske smadret efter i torsdags, men jeg har tro på at jeg nok skal være brugbar frisk til i nat. Vi har desværre haft en del problemer med skader og sygdom i Bækkelaget, og i formiddags måtte Carl så melde afbud, da han havde fået lidt ondt i halsen og ikke ville risikere noget. Der er derfor blevet en del omrokkeringer, men jeg skal fortsat løbe den korte 5.tur for ikke at risikere noget med knæet. Vores målsætning er top10, og selv med afbud fra Carl føler jeg at det er realistisk at opnå. Jeg starter omkring kl 3 i nat, så nu er det tid til mad før jeg skal prøve at få sovet lidt.
Jeg fik løbet lidt i dagene op til konkurrencerne i torsdag og følte at formen var ok da jeg trykkede lidt til på modelevent onsdag. Kvalifikation talte mere end bare at kvalificere sig til finalen, da det var tiden herfra som talte i det samlede. Jeg startede noget usikkert, havde svært ved at finde stien til 1'eren og var ved at løbe forbi posten. Til 3'eren valgte jeg at køre ligepå, men fik ikke gennemført vejvalget ordenligt på toppen og ind i posten og mistede 30sek. Tendensen med usikkerhed fortsatte til 4 og 5'eren, hvor jeg løb for højt og langt på begge og ikke klarede at tilpasse afstandsbedømmelsen til 1:5000 som ellers var et hovedfokus. På post 5 havde jeg mistet over 2min på bom og lå nr.60 og indså at nu skulle der arbejdes. Bortset fra et svaj til 7'eren, løb jeg stort set fejlfrit resten af vejen og arbejde mig stille og sikkert opad på resultatlisten. Jeg havde lidt hjælp fra andre løbere midtvejs (Rollier) og tilsidst (Föhr), men var skarp i min orientering og var før Föhr på alle poster efter kortskiftet. Fra post 5 og hjem mistede jeg bare 1min yderligere til Lundanes og var 3½min efter i mål. Der var meget hård kamp om pladserne i finalen, men jeg klarede mig lige akkurat med en 26.plads, 20sek fra at ryge ud.
Der var ikke meget tid til at slappe af mellem løbene, og jeg var træt i hovedet og kroppen da jeg ankom til karantænezonen, efter det første hårde løbepas i to uger. Jeg fik dog mandet mig op og følte mig klar til start efter en god opvarmning. Finalen var en almindelig sprint med en blanding af gammel by med kringlede brostensbelagte gader og skræntorientering i skovområder. Ikke specielt udfordrende teknisk, så der skulle presses på fysiskt hele vejen. Jeg prøvede at løbe et godt disponeret løb og ikke brænde krudtet af på de første modbakker og langstræk. Det betød også at det var på de stræk jeg for alvor tabte tid til de bedste, men tilgengæld holdt jeg det tekniske flyd hele vejen, lavede ingen nævneværdige fejl og var også tom for kræfter tilsidst. Så alt i alt var jeg godt tilfreds med præstationen og havde ikke meget mere at skyde med på dagen. Det holdt til en 18.plads, 58sek efter, nogle bonussekunder i NORT-regnskabet og lidt World Cup points, så det synes jeg var en godkendt "sæsondebut".
Målsætningen på forhånd var en 15.plads i kvalen og en 20.plads i finalen, så jeg levede ikke helt op til det, men set i sammenhæng med mine præstationer var målsætningerne realistiske at opnå.
I nat går det så løs med Jukola. Jeg har lige siddet og set damernes spændende stafet her på hotelrummet og det har øget spændingsniveauet et par hak. Kroppen har været ganske smadret efter i torsdags, men jeg har tro på at jeg nok skal være brugbar frisk til i nat. Vi har desværre haft en del problemer med skader og sygdom i Bækkelaget, og i formiddags måtte Carl så melde afbud, da han havde fået lidt ondt i halsen og ikke ville risikere noget. Der er derfor blevet en del omrokkeringer, men jeg skal fortsat løbe den korte 5.tur for ikke at risikere noget med knæet. Vores målsætning er top10, og selv med afbud fra Carl føler jeg at det er realistisk at opnå. Jeg starter omkring kl 3 i nat, så nu er det tid til mad før jeg skal prøve at få sovet lidt.
Wednesday, 8 June 2011
Kunsten at toppe formen...
Nu er der bare en uge til det går løs med årets World Cup, og så er det store spørgsmål om hvorvidt man har klaret at ramme topformen både fysisk, teknisk og mentalt.
Normalt kan jeg godt lide at træne mange intensive træninger i ugerne op til et mesterskab, for så at finde overskuddet de sidste dage op til, noget jeg lykkedes meget godt med til EM sidste år.
Men før NORT bliver det et lidt andet oplæg jeg mere eller mindre ufrivilligt kommer til at køre!
Knæet blev gradvist bedre efter nogle rolige dage i Frankrig og jeg fik gennemført en del relevante o-tekniske træninger de 3 sidste dage, uden at jeg havde problemer. Men efter hjemrejse til Danmark blev knæet en smule værre igen og jeg var derfor til scanning hos Team Danmark i tirsdags for at få tjekket præcist hvad der er problemet. Slaget jeg fik søndag for 1½ uge siden har heldigvis ikke beskadiget sener, ledbånd eller brusk i knæet, men der ligger fortsat en blødning (og hævelse) under patellasenen, som bliver trykket og gør ondt når jeg bøjer knæet med belastning. Ikke noget alvorligt, men det vil fortsat tage noget tid (2-10 dage(!)) for at få væk, for hvis jeg fortsætter almindelig træning vil det tage længere tid om at hele.
Jeg fik derfor besked på at tage 4 dage helt uden løbetræning (tir-fre) og så kunne jeg begynde at bygge løbetræningen stille og roligt igen. De mente at hvis jeg var god til at holde planen, træne en del alternativ træning for at få cirkulation til området, i tillæg til behandling med is og kompression, var der stor sandsynlighed for at jeg kunne træne normalt igen i starten af næste uge.
Planen for at blive optimalt klar til NORT består derfor i mtb-ture og intervaller på cross-trainer indtil fredag og derefter rolig start på løbetræningen igen og forhåbentlig også nogle korte intensive løbetræninger før torsdag for at få vænnet benene til at løbe stærkt igen.
Perioden bliver derfor ret rolig træningsmæssigt, og det bliver spændende at se hvordan formen udvikler sig. Det som giver mig tro at den fysiske form nok skal være på plads, er at jeg har en så stor træningsbelastning bag mig med op mod 60 timers træning i maj, hvor jeg også har skruet op for intensiteten. Så at jeg har en uges tid nu uden den store løbetræning, men hvor jeg forsat kan holde kroppen igang med alternativ træning og ellers finde det fysisk overskud, tror jeg egentlig sagtens kan være gavnligt for at toppe formen.
Teknisk får jeg måske ikke helt den samme opladning, men jeg føler mig uanset godt forberedt på de udfodringer som kommer med mange sprint-relaterede konkurrencer.
Og mentalt har jeg i samarbejde med Kenneth arbejdet hele året med mine at kunne observere, acceptere og give slip på alle forstyrrende tanker både før, under og efter konkurrencer, men også i hverdagen, for at kunne være fuldt tilstede og koncentreret om det jeg er i gang med. Ved hjælp af Mindfullness føler jeg allerede at jeg i første omgang er blevet meget mere bevidst om hvordan mit tankemønster er, og i tillæg lært at acceptere og give slip på de tanker som forstyrrer mig. Jeg har stadig et stykke vej til at det sidder som en automatisk del af mig, specielt under stressede situationer som et vigtig konkurrence kan være, men NORT vil også give mig vigtig erfaring videre mod VM.
Så selvom forberedelserne i udgangspunktet ikke bliver som jeg havde planlagt dem, så er jeg egentlig ret fortrøstningsfuld for at jeg nok skal ramme topformen og præstere på højt niveau om en uges tid.
Normalt kan jeg godt lide at træne mange intensive træninger i ugerne op til et mesterskab, for så at finde overskuddet de sidste dage op til, noget jeg lykkedes meget godt med til EM sidste år.
Men før NORT bliver det et lidt andet oplæg jeg mere eller mindre ufrivilligt kommer til at køre!
Knæet blev gradvist bedre efter nogle rolige dage i Frankrig og jeg fik gennemført en del relevante o-tekniske træninger de 3 sidste dage, uden at jeg havde problemer. Men efter hjemrejse til Danmark blev knæet en smule værre igen og jeg var derfor til scanning hos Team Danmark i tirsdags for at få tjekket præcist hvad der er problemet. Slaget jeg fik søndag for 1½ uge siden har heldigvis ikke beskadiget sener, ledbånd eller brusk i knæet, men der ligger fortsat en blødning (og hævelse) under patellasenen, som bliver trykket og gør ondt når jeg bøjer knæet med belastning. Ikke noget alvorligt, men det vil fortsat tage noget tid (2-10 dage(!)) for at få væk, for hvis jeg fortsætter almindelig træning vil det tage længere tid om at hele.
Jeg fik derfor besked på at tage 4 dage helt uden løbetræning (tir-fre) og så kunne jeg begynde at bygge løbetræningen stille og roligt igen. De mente at hvis jeg var god til at holde planen, træne en del alternativ træning for at få cirkulation til området, i tillæg til behandling med is og kompression, var der stor sandsynlighed for at jeg kunne træne normalt igen i starten af næste uge.
Planen for at blive optimalt klar til NORT består derfor i mtb-ture og intervaller på cross-trainer indtil fredag og derefter rolig start på løbetræningen igen og forhåbentlig også nogle korte intensive løbetræninger før torsdag for at få vænnet benene til at løbe stærkt igen.
Perioden bliver derfor ret rolig træningsmæssigt, og det bliver spændende at se hvordan formen udvikler sig. Det som giver mig tro at den fysiske form nok skal være på plads, er at jeg har en så stor træningsbelastning bag mig med op mod 60 timers træning i maj, hvor jeg også har skruet op for intensiteten. Så at jeg har en uges tid nu uden den store løbetræning, men hvor jeg forsat kan holde kroppen igang med alternativ træning og ellers finde det fysisk overskud, tror jeg egentlig sagtens kan være gavnligt for at toppe formen.
Teknisk får jeg måske ikke helt den samme opladning, men jeg føler mig uanset godt forberedt på de udfodringer som kommer med mange sprint-relaterede konkurrencer.
Og mentalt har jeg i samarbejde med Kenneth arbejdet hele året med mine at kunne observere, acceptere og give slip på alle forstyrrende tanker både før, under og efter konkurrencer, men også i hverdagen, for at kunne være fuldt tilstede og koncentreret om det jeg er i gang med. Ved hjælp af Mindfullness føler jeg allerede at jeg i første omgang er blevet meget mere bevidst om hvordan mit tankemønster er, og i tillæg lært at acceptere og give slip på de tanker som forstyrrer mig. Jeg har stadig et stykke vej til at det sidder som en automatisk del af mig, specielt under stressede situationer som et vigtig konkurrence kan være, men NORT vil også give mig vigtig erfaring videre mod VM.
Så selvom forberedelserne i udgangspunktet ikke bliver som jeg havde planlagt dem, så er jeg egentlig ret fortrøstningsfuld for at jeg nok skal ramme topformen og præstere på højt niveau om en uges tid.
Wednesday, 1 June 2011
VM-træningslejr vol.3 og 4
At sidde med kompressionsbind og is på et hævet og ømt ben er efterhånden blevet en fast vane her i maj måned.
Det startede med at jeg forstuvede højre ankel søndag d.8 på en rolig joggetur om aftenen, efter en ellers rigtig god træningsuge, hvor jeg for alvor havde fået træningen igang igen efter en sygdomsplaget april. Om formiddagen havde jeg vundet Vårløpet over flere dygtige løbere, og skulle altså bare løsne benene lidt op på en joggetur på småstier med Jeppe. Men efter 10min var jeg uopmærksom og så ikke en sten som jeg trådte skævt på og vrikkede så jeg hørte og mærkede det knække i anklen.
Jeg var god til at få kompression og is på så hurtigt som muligt og lå med benet højt hævet de næste par dage hvor det var besværligt og ondt at gå. Jeg kunne dog begynde at cykle om tirsdagen og da jeg efter planen skulle til Frankrig torsdag, prøvede jeg også at jogge roligt onsdag hvilket gik overraskende smertefrit.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.3
Så torsdag rejste jeg til Frankrig med Bækkelaget og resten af deltagerne til nordmændenes testløb i weekenden og efterfølgende træningslejr. De første ture i terræn blev derfor på Montagne de Bange og Le Grand Roc, som ikke ligefrem er venligt overfor en skrøbelig ankel,. men med kraftig optapening og meget forsigtighed gik det faktisk fint og anklen var i bedring. Weekendens konkurrencer på det nye kort Prépoulain og et kort ved Herbouilly var fine muligheder for at løbe konkurrencer i stærke startfelter i VM-relevant terræn, men de blev desværre ikke som jeg havde håbet pga af anklen. Specielt når det gik nedad og på skråninger var jeg bare nød til at være forsigtig, og det var også svært at holde flydet teknisk når fokus var på at lande rigtigt på fødderne. På langdistancen om søndagen havde jeg desuden lånt en ankelskinne som ekstra støtte, men på sidste halvdel af banen, gnavede og trykkede den så det overhovedet ikke var behageligt at løbe. I tillæg fik jeg sandsynligvis et slag op under hælen på den friske fod som gjorde det til en haltende oplevelse på den sidste del af banen søndag.
Det var ondt at gå dagen efter pga slaget, men med hjælp fra det norske støtteapparat fik jeg behandling og råd til hvad jeg kunne gøre. Den stod derfor på hvile mandag, mtb-intervaller og joggetur tirsdag, som gik fint og smertefrit. Onsdag var der mellemdistance på Le Revard på programmet og takket være en god optapening for at stabilisere under foden kunne jeg løbe igennem uden smerter. Fysisk føltes det ok, men teknisk var det svingende og lavede nogle håbløse fejl. Jeg kunne dog konstatere at når det gik godt lå jeg fint med på mellemtiderne.
Fynsk Sprint Cup
Torsdag rejste jeg med Rune til Danmark og Fyn for at deltage i Fynsk Sprint Cup. Benene havde det for en gang skyld fint og jeg fik gennemført en masse god sprint-træning som er brugbart frem mod NORT i juni. Fredag var det meget tungt fysiskt og lavede desuden en stor teknisk fejl, men lørdag var der mere fart i benene. Jeg gik dog i flere af fælderne tilsidst hvilket kostede sejren til Søren Bobach. Alt i alt var det dog to rigtigt fine sprintkort og arrangementer som var blevet lavet i Svendborg og Faaborg, og med ekstra træninger var det en god intensiv weekend. Lørdag aften rejste jeg videre til Oslo, da jeg lige havde to store skriftlige eksamener i cellebiologi mandag og neuromuskulær biologi onsdag som også lige skulle forberedes, så jeg gik glip af finalen (og kampen om den samlede sejr) i Odense om søndagen.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.4
Efter eksamenerne og samtidig nogle rolige træningsdage gik turen så tilbage til Frankrig og Annecy med landsholdet, da vi først skulle deltage i nogle nationale løb i weekenden og efterfølgende være en uge på træningslejr.
I lørdags var der mellemdistance på Crét de Bénévent, et kort som ligger lidt højere på Le Semnoz-plateauet end World Cup kortet fra sidste år. Terrænet var generelt ret åbent, men kuperet og ekstremt stenet og med fældede områder overalt. Banen var en klassisk fransk bane med start på toppen og mål i bunden, dvs teknisk og løbsteknisk en stor udfordring. Jeg klarede ikke at mestre nogen af delene og specielt de 2½min jeg smider på post 4 var bitre. 5min bom blev det til i alt, og når jeg er 7min efter hurtigste fortæller det at jeg stadig har en del at forbedre løbsteknisk når det går nedad i stenet terræn.
Søndag var det tid for langdistance på et udvidet Le Revard kort, og altså igen en fin mulighed for at løbe konkurrence på et nye relevant kort. Jeg var revancelysten fra lørdag og opsat på at gøre en god figur og få noget god erfaring til den sidste træningsindsats frem mod VM.
Jeg startede i sidste del af det enormt stærke startfelt og havde fordel af en masse gode løbere rundt mig, som det ofte også er tilfældet på et mesterskab. Men jeg skulle ikke få det let, for allerede til 1.post fik jeg ingenting til at stemme og måtte tilsidst kravle op på stien og læse mig ind. På vej ned var jeg omhyggelig med retningen men ramte fortsat ikke posten. Denne gang så jeg den dog en del længere mod syd end jeg havde forventet og havde mistet næsten 4min, da Guergiou næsten havde indhentet mig. Han løb mere rundt til 2'eren og jeg kunne kun skimte han foran på alpinbakken og så ham ikke igen. Fra post 1 fik jeg dog taget mig sammen og løb godt og disciplineret og lavede kun små fejl. Ud fra 8'eren snublede jeg dog i stenkaoset og fik et slag på og under venstre knæskal, som gjorde ondt når jeg prøvede at løbe videre. Efter nogle hundrede meter på stien forsvandt det dog mere eller mindre og jeg gennemførte banen uden de store problemer. Teknisk begyndte jeg at lave nogle småfejl midtvejs og tilsidst på banen, hvor jeg simpelthen ikke stolede nok på mig selv helt ind i posterne. Det kostede mellem 30-90sek på post 10,13,16,18 og 27, men jeg undgik altså flere af de store bom som mange andre lavede. Fysisk føltes det nogenlunde og jeg havde kræfter helt ind til sidste runde hvor det blev rigtig tungt.
Resultatet blev en 17.plads, 20min efter suveræne Guergiou, som var hele 12min foran nr. 3. Efter at have analyseret GPS og stræktider kunne jeg dog konstatere at min GPS viser at der er skævheder på kortet ved 1'eren (Rasmus Thranes viste præcis det samme) og jeg i flere omgange har været meget tæt på centrum af postcirklen. Desuden havde jeg gode stræktider (og enkelte strækvindere) på den midterste del i det flade parti, som er det mest relevante man finder for VM, så det giver god selvtillid. Og at jeg "bare" er 8min efter podiet i et så krævende terræn med 8-9min bom, viser at jeg har fat i noget på langdistancen.
Resultater her
MEN... den positive følelse skulle selvfølgelig ikke vare mange timer indtil jeg kunne konstatere hvordan knæet havde det. Det var meget ømt og ondt at gå og specielt løfte og bøje venstre ben, og mandag var det ikke bedre, så måtte igen sidde med benet højt løftet med is og kompression. Jeg havde håbet det ville være bedre i går, som det ofte er med et slag, men da jeg vågnede var det stadig lidt ondt at gå og jeg kontaktede Team Danmarks læge for gode råd. Over telefonen fik vi os snakket frem til en diagnose som går på at vævet under knæskallen har fået et tryk og derfor er hævet og gør ondt når knæet bøjes. Han sagde at det sandsynligvis ville tage 7-10 dage før det var væk, men at jeg kunne begynde at cykle roligt i går og prøve en kort løbetur i dag. Ikke akkurat den besked man havde lyst til når man sidder i Frankrig og bare vil træne frem mod VM og i øvrigt skal løbe første etape af NORT om 2 uger. Knæet er dog heldigvis blevet bedre og jeg kunne cykle 1½ time roligt igår, jogge 15min og køre cykel-intervaller i dag uden smerter. Så i morgen vover jeg mig igen ud i terrænet og forhåbentlig kan jeg starte ordenlig træning igen snart igen.
Det er selvfølgelig pisse irriterende at jeg har haft så mange små afbræk i træningen, men det er svært at gardere mig mod disse skader som jeg har fået når man løber rundt i disse terræner. Så det er bare at acceptere situationen og få det bedste ud af den. Det kommer alligevel ikke til at betyde noget for formen om 2 uger....
Fremover satser jeg også på at kunne opdatere siden her lidt oftere så i slipper for at skulle læse en fristil hver gang. Indtil skolen starter igen efter VM vil jeg nemlig nyde det professionelle liv og så blir der forhåbentlig lidt mere tid til sådanne ting her.
Over and out.
Det startede med at jeg forstuvede højre ankel søndag d.8 på en rolig joggetur om aftenen, efter en ellers rigtig god træningsuge, hvor jeg for alvor havde fået træningen igang igen efter en sygdomsplaget april. Om formiddagen havde jeg vundet Vårløpet over flere dygtige løbere, og skulle altså bare løsne benene lidt op på en joggetur på småstier med Jeppe. Men efter 10min var jeg uopmærksom og så ikke en sten som jeg trådte skævt på og vrikkede så jeg hørte og mærkede det knække i anklen.
Jeg var god til at få kompression og is på så hurtigt som muligt og lå med benet højt hævet de næste par dage hvor det var besværligt og ondt at gå. Jeg kunne dog begynde at cykle om tirsdagen og da jeg efter planen skulle til Frankrig torsdag, prøvede jeg også at jogge roligt onsdag hvilket gik overraskende smertefrit.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.3
Så torsdag rejste jeg til Frankrig med Bækkelaget og resten af deltagerne til nordmændenes testløb i weekenden og efterfølgende træningslejr. De første ture i terræn blev derfor på Montagne de Bange og Le Grand Roc, som ikke ligefrem er venligt overfor en skrøbelig ankel,. men med kraftig optapening og meget forsigtighed gik det faktisk fint og anklen var i bedring. Weekendens konkurrencer på det nye kort Prépoulain og et kort ved Herbouilly var fine muligheder for at løbe konkurrencer i stærke startfelter i VM-relevant terræn, men de blev desværre ikke som jeg havde håbet pga af anklen. Specielt når det gik nedad og på skråninger var jeg bare nød til at være forsigtig, og det var også svært at holde flydet teknisk når fokus var på at lande rigtigt på fødderne. På langdistancen om søndagen havde jeg desuden lånt en ankelskinne som ekstra støtte, men på sidste halvdel af banen, gnavede og trykkede den så det overhovedet ikke var behageligt at løbe. I tillæg fik jeg sandsynligvis et slag op under hælen på den friske fod som gjorde det til en haltende oplevelse på den sidste del af banen søndag.
Det var ondt at gå dagen efter pga slaget, men med hjælp fra det norske støtteapparat fik jeg behandling og råd til hvad jeg kunne gøre. Den stod derfor på hvile mandag, mtb-intervaller og joggetur tirsdag, som gik fint og smertefrit. Onsdag var der mellemdistance på Le Revard på programmet og takket være en god optapening for at stabilisere under foden kunne jeg løbe igennem uden smerter. Fysisk føltes det ok, men teknisk var det svingende og lavede nogle håbløse fejl. Jeg kunne dog konstatere at når det gik godt lå jeg fint med på mellemtiderne.
Fynsk Sprint Cup
Torsdag rejste jeg med Rune til Danmark og Fyn for at deltage i Fynsk Sprint Cup. Benene havde det for en gang skyld fint og jeg fik gennemført en masse god sprint-træning som er brugbart frem mod NORT i juni. Fredag var det meget tungt fysiskt og lavede desuden en stor teknisk fejl, men lørdag var der mere fart i benene. Jeg gik dog i flere af fælderne tilsidst hvilket kostede sejren til Søren Bobach. Alt i alt var det dog to rigtigt fine sprintkort og arrangementer som var blevet lavet i Svendborg og Faaborg, og med ekstra træninger var det en god intensiv weekend. Lørdag aften rejste jeg videre til Oslo, da jeg lige havde to store skriftlige eksamener i cellebiologi mandag og neuromuskulær biologi onsdag som også lige skulle forberedes, så jeg gik glip af finalen (og kampen om den samlede sejr) i Odense om søndagen.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.4
Efter eksamenerne og samtidig nogle rolige træningsdage gik turen så tilbage til Frankrig og Annecy med landsholdet, da vi først skulle deltage i nogle nationale løb i weekenden og efterfølgende være en uge på træningslejr.
I lørdags var der mellemdistance på Crét de Bénévent, et kort som ligger lidt højere på Le Semnoz-plateauet end World Cup kortet fra sidste år. Terrænet var generelt ret åbent, men kuperet og ekstremt stenet og med fældede områder overalt. Banen var en klassisk fransk bane med start på toppen og mål i bunden, dvs teknisk og løbsteknisk en stor udfordring. Jeg klarede ikke at mestre nogen af delene og specielt de 2½min jeg smider på post 4 var bitre. 5min bom blev det til i alt, og når jeg er 7min efter hurtigste fortæller det at jeg stadig har en del at forbedre løbsteknisk når det går nedad i stenet terræn.
Søndag var det tid for langdistance på et udvidet Le Revard kort, og altså igen en fin mulighed for at løbe konkurrence på et nye relevant kort. Jeg var revancelysten fra lørdag og opsat på at gøre en god figur og få noget god erfaring til den sidste træningsindsats frem mod VM.
Jeg startede i sidste del af det enormt stærke startfelt og havde fordel af en masse gode løbere rundt mig, som det ofte også er tilfældet på et mesterskab. Men jeg skulle ikke få det let, for allerede til 1.post fik jeg ingenting til at stemme og måtte tilsidst kravle op på stien og læse mig ind. På vej ned var jeg omhyggelig med retningen men ramte fortsat ikke posten. Denne gang så jeg den dog en del længere mod syd end jeg havde forventet og havde mistet næsten 4min, da Guergiou næsten havde indhentet mig. Han løb mere rundt til 2'eren og jeg kunne kun skimte han foran på alpinbakken og så ham ikke igen. Fra post 1 fik jeg dog taget mig sammen og løb godt og disciplineret og lavede kun små fejl. Ud fra 8'eren snublede jeg dog i stenkaoset og fik et slag på og under venstre knæskal, som gjorde ondt når jeg prøvede at løbe videre. Efter nogle hundrede meter på stien forsvandt det dog mere eller mindre og jeg gennemførte banen uden de store problemer. Teknisk begyndte jeg at lave nogle småfejl midtvejs og tilsidst på banen, hvor jeg simpelthen ikke stolede nok på mig selv helt ind i posterne. Det kostede mellem 30-90sek på post 10,13,16,18 og 27, men jeg undgik altså flere af de store bom som mange andre lavede. Fysisk føltes det nogenlunde og jeg havde kræfter helt ind til sidste runde hvor det blev rigtig tungt.
Resultatet blev en 17.plads, 20min efter suveræne Guergiou, som var hele 12min foran nr. 3. Efter at have analyseret GPS og stræktider kunne jeg dog konstatere at min GPS viser at der er skævheder på kortet ved 1'eren (Rasmus Thranes viste præcis det samme) og jeg i flere omgange har været meget tæt på centrum af postcirklen. Desuden havde jeg gode stræktider (og enkelte strækvindere) på den midterste del i det flade parti, som er det mest relevante man finder for VM, så det giver god selvtillid. Og at jeg "bare" er 8min efter podiet i et så krævende terræn med 8-9min bom, viser at jeg har fat i noget på langdistancen.
Resultater her
MEN... den positive følelse skulle selvfølgelig ikke vare mange timer indtil jeg kunne konstatere hvordan knæet havde det. Det var meget ømt og ondt at gå og specielt løfte og bøje venstre ben, og mandag var det ikke bedre, så måtte igen sidde med benet højt løftet med is og kompression. Jeg havde håbet det ville være bedre i går, som det ofte er med et slag, men da jeg vågnede var det stadig lidt ondt at gå og jeg kontaktede Team Danmarks læge for gode råd. Over telefonen fik vi os snakket frem til en diagnose som går på at vævet under knæskallen har fået et tryk og derfor er hævet og gør ondt når knæet bøjes. Han sagde at det sandsynligvis ville tage 7-10 dage før det var væk, men at jeg kunne begynde at cykle roligt i går og prøve en kort løbetur i dag. Ikke akkurat den besked man havde lyst til når man sidder i Frankrig og bare vil træne frem mod VM og i øvrigt skal løbe første etape af NORT om 2 uger. Knæet er dog heldigvis blevet bedre og jeg kunne cykle 1½ time roligt igår, jogge 15min og køre cykel-intervaller i dag uden smerter. Så i morgen vover jeg mig igen ud i terrænet og forhåbentlig kan jeg starte ordenlig træning igen snart igen.
Det er selvfølgelig pisse irriterende at jeg har haft så mange små afbræk i træningen, men det er svært at gardere mig mod disse skader som jeg har fået når man løber rundt i disse terræner. Så det er bare at acceptere situationen og få det bedste ud af den. Det kommer alligevel ikke til at betyde noget for formen om 2 uger....
Fremover satser jeg også på at kunne opdatere siden her lidt oftere så i slipper for at skulle læse en fristil hver gang. Indtil skolen starter igen efter VM vil jeg nemlig nyde det professionelle liv og så blir der forhåbentlig lidt mere tid til sådanne ting her.
Over and out.
Tuesday, 3 May 2011
Långa Natten - Blackout!
I år blev jeg sat på den berømte ugaflede Långa Natten, da klubben mente at jeg var den som ville klare udfordringen bedst. Lidt overrasket var jeg, men det har altid været en etape jeg har haft lyst til at prøve, så hvorfor ikke i år.
Forberedelserne har ikke lige frem været optimale, og så godt som træningen har gået i vinter så dårligt har den egentlig gået i det meste af april. Efter en lidt sygdomspræget DM-Sprint/Ultralang weekend blev jeg frisk igen og fik lavet nogle fine løbebåndstests i Brøndby. Første dag var det submax-test og max-test på fladt underlag, her havde jeg forbedret mig en del på den submaximale del i forhold til sidste år og VO2max lå på samme niveau. Dagen efter var det samme procedyre men på 15% stigning, her lå jeg stabilt på de submaximale værdier som sidste år, men havde forbedret min VO2max til 77,3 ml/min/kg. Det er rigtig dejligt at få bekræftet at jeg har forbedret min fysisk niveau der hvor jeg har lagt min træning i vinter, og fysisk står jeg flere niveauer over hvad jeg gjorde på samme tidspunkt sidste år. Det giver god selvtillid og tro på at jeg gør det rigtige.
Det lykkedes mig dog at blive småsyg igen før DM-nat, som jeg dog løb alligevel da jeg ikke troede det var så slemt, men på det efterfølgende landsholdssamling i Blekinge lå jeg syg de første par dage og har egentlig fortsat med at snotte og hoste lidt hele sidste uge. Jeg følte mig dog frisk nok til at starte træningen igen og løb også Elitserieløbene i Jönköping, men var noget begrænset på vejrtrækningen og måtte holde lidt igen fysiskt.
I ugen op til Tiomila løsnede det lidt mere med det sidste snot og jeg følte mig godt løbende på træningerne i dagene op til. Vi havde på papiret et godt hold, som kunne kæmpe med om top5 og alle på holdet virkede friske og tændte før start. De tre første løb egentlig gode løb, men både Andreas Müller på 1.etape og Martin Soukop på 2.etape bommede helt tilsidst på banen hvilket gjorde at vi aldrig rigtig var med fremme i stafetten. Jeg kom ud som nr. 28, 8½min efter teten, men var klar og tændt for at gøre mit for at lukke hullet. Vetle Ruud Bråten (Raumar) og jeg var offensive i starten og vi fik hurtigt indhentet en del løbere og dannet en god gruppe med stærke løbere (bl.a. Lakanen, Huovila, Lööf). Jeg følte godt overskud og tog meget initiativ i gruppen på første halvdel af banen og jeg følte at samarbejdet fungerede godt og at vi holdt højt tempo. På langstrækket til 12'eren lagde jeg mig lidt ned i gruppen for at slappe lidt af men følte at tempoet gik lidt ned (vi tabte 1min på det stræk) og jeg overtog kommandoen på de næste poster. På sidste langstræk til 16'eren løb gruppen ud på et dårligt vejvalg og jeg besluttede at løbe højre på småstierne da jeg var helt sikker på det var hurtigere. Jakob Lööf var med og vi gennemførte det godt, så da vi løb væk fra posten så vi gruppen komme ind til den. På de næste korte stræk inden den lange tvungne passage var jeg først og på post 18, 2km før mål var jeg samlet 1min efter hurtigste tid (Olle Boström), men havde taget 3min ind på teten (Kalevan, Kristiansand, IFK Göteborg og Halden).
Midterste del
Men så kortsluttede det i hovedet på mig. Jeg førte an på den 1km løbspassage, og op til post 19 skulle man "bare" op af en udløber og have en sten. Jeg havde bestemt mig for at løbe samme vej ned på vejen til post 20 og da jeg så en post på udløberen klippede jeg den og løb forbi hele gruppen som var på vej op. Da jeg kom ned på vejen og havde løbet lidt kikkede jeg mig tilbage og kunne overraskende konstatere at jeg var helt alene. Jeg stoppede op og kom i tanke om at jeg ikke havde tjekket nummeret, og blev pludslig i tvivl om jeg havde klippet en forkert post. Jeg så på kortet at der var et stub 2 kurver længere nede som der muligvis kunne have stået en post ved, så der var ikke andet at gøre end at kravle de 7 kurver op igen. Jeg kunne konstatere at jeg havde klippet en forkert post og efter at have fundet den rigtige, ændrede jeg vejvalg og prøvede febrilsk i stedet at løbe ligepå til næste post for måske at kunne fange halen på gruppen. Men på sidste del af strækket fik jeg slet ikke kompasset på og krydsede stien uden at se den og rodede rundt ved nogle andre poster uden at kunne læse mig ind. Det tog nogle minutter før det gik op for mig hvor jeg var og de sidste poster var tunge og trælse, før jeg kunne veksle som nr.25, næsten 10min efter, efter at have mistet 4-5min på den sidste km.
Her gik det galt
Ikke lige den debut på Långa Natten jeg havde håbet på, men på den anden side løb jeg et rigtig godt løb de første 15km, og kan desuden konstatere at der fortsat er noget at arbejde med rutinemæssigt og mentalt. Fysisk var jeg stærk og følte for første gang i år overskud, så jeg tager det positive jeg kan med videre til en ny vigtig træningsperiode de næste 6 uger før det går løs med Nordic Tour.
Bækkelaget sluttede som nr.16, og det var få på holdet som levede op til deres topniveau, hvilket skal til hvis man skal kæmpe med i toppen. Vi må også konstatere at vi simpelthen er for få og at der derfor er for lidt kamp om pladserne til at folk løfter sig det sidste hak. Men til Jukola kommer endnu en chance og jeg er overbevist om at vi vil stå stærkere til den tid.
Forberedelserne har ikke lige frem været optimale, og så godt som træningen har gået i vinter så dårligt har den egentlig gået i det meste af april. Efter en lidt sygdomspræget DM-Sprint/Ultralang weekend blev jeg frisk igen og fik lavet nogle fine løbebåndstests i Brøndby. Første dag var det submax-test og max-test på fladt underlag, her havde jeg forbedret mig en del på den submaximale del i forhold til sidste år og VO2max lå på samme niveau. Dagen efter var det samme procedyre men på 15% stigning, her lå jeg stabilt på de submaximale værdier som sidste år, men havde forbedret min VO2max til 77,3 ml/min/kg. Det er rigtig dejligt at få bekræftet at jeg har forbedret min fysisk niveau der hvor jeg har lagt min træning i vinter, og fysisk står jeg flere niveauer over hvad jeg gjorde på samme tidspunkt sidste år. Det giver god selvtillid og tro på at jeg gør det rigtige.
Det lykkedes mig dog at blive småsyg igen før DM-nat, som jeg dog løb alligevel da jeg ikke troede det var så slemt, men på det efterfølgende landsholdssamling i Blekinge lå jeg syg de første par dage og har egentlig fortsat med at snotte og hoste lidt hele sidste uge. Jeg følte mig dog frisk nok til at starte træningen igen og løb også Elitserieløbene i Jönköping, men var noget begrænset på vejrtrækningen og måtte holde lidt igen fysiskt.
I ugen op til Tiomila løsnede det lidt mere med det sidste snot og jeg følte mig godt løbende på træningerne i dagene op til. Vi havde på papiret et godt hold, som kunne kæmpe med om top5 og alle på holdet virkede friske og tændte før start. De tre første løb egentlig gode løb, men både Andreas Müller på 1.etape og Martin Soukop på 2.etape bommede helt tilsidst på banen hvilket gjorde at vi aldrig rigtig var med fremme i stafetten. Jeg kom ud som nr. 28, 8½min efter teten, men var klar og tændt for at gøre mit for at lukke hullet. Vetle Ruud Bråten (Raumar) og jeg var offensive i starten og vi fik hurtigt indhentet en del løbere og dannet en god gruppe med stærke løbere (bl.a. Lakanen, Huovila, Lööf). Jeg følte godt overskud og tog meget initiativ i gruppen på første halvdel af banen og jeg følte at samarbejdet fungerede godt og at vi holdt højt tempo. På langstrækket til 12'eren lagde jeg mig lidt ned i gruppen for at slappe lidt af men følte at tempoet gik lidt ned (vi tabte 1min på det stræk) og jeg overtog kommandoen på de næste poster. På sidste langstræk til 16'eren løb gruppen ud på et dårligt vejvalg og jeg besluttede at løbe højre på småstierne da jeg var helt sikker på det var hurtigere. Jakob Lööf var med og vi gennemførte det godt, så da vi løb væk fra posten så vi gruppen komme ind til den. På de næste korte stræk inden den lange tvungne passage var jeg først og på post 18, 2km før mål var jeg samlet 1min efter hurtigste tid (Olle Boström), men havde taget 3min ind på teten (Kalevan, Kristiansand, IFK Göteborg og Halden).
Midterste del
Men så kortsluttede det i hovedet på mig. Jeg førte an på den 1km løbspassage, og op til post 19 skulle man "bare" op af en udløber og have en sten. Jeg havde bestemt mig for at løbe samme vej ned på vejen til post 20 og da jeg så en post på udløberen klippede jeg den og løb forbi hele gruppen som var på vej op. Da jeg kom ned på vejen og havde løbet lidt kikkede jeg mig tilbage og kunne overraskende konstatere at jeg var helt alene. Jeg stoppede op og kom i tanke om at jeg ikke havde tjekket nummeret, og blev pludslig i tvivl om jeg havde klippet en forkert post. Jeg så på kortet at der var et stub 2 kurver længere nede som der muligvis kunne have stået en post ved, så der var ikke andet at gøre end at kravle de 7 kurver op igen. Jeg kunne konstatere at jeg havde klippet en forkert post og efter at have fundet den rigtige, ændrede jeg vejvalg og prøvede febrilsk i stedet at løbe ligepå til næste post for måske at kunne fange halen på gruppen. Men på sidste del af strækket fik jeg slet ikke kompasset på og krydsede stien uden at se den og rodede rundt ved nogle andre poster uden at kunne læse mig ind. Det tog nogle minutter før det gik op for mig hvor jeg var og de sidste poster var tunge og trælse, før jeg kunne veksle som nr.25, næsten 10min efter, efter at have mistet 4-5min på den sidste km.
Her gik det galt
Ikke lige den debut på Långa Natten jeg havde håbet på, men på den anden side løb jeg et rigtig godt løb de første 15km, og kan desuden konstatere at der fortsat er noget at arbejde med rutinemæssigt og mentalt. Fysisk var jeg stærk og følte for første gang i år overskud, så jeg tager det positive jeg kan med videre til en ny vigtig træningsperiode de næste 6 uger før det går løs med Nordic Tour.
Bækkelaget sluttede som nr.16, og det var få på holdet som levede op til deres topniveau, hvilket skal til hvis man skal kæmpe med i toppen. Vi må også konstatere at vi simpelthen er for få og at der derfor er for lidt kamp om pladserne til at folk løfter sig det sidste hak. Men til Jukola kommer endnu en chance og jeg er overbevist om at vi vil stå stærkere til den tid.
Monday, 11 April 2011
2 x sølv til DM Sprint/Ultralang
- Til trods for sygdom i dagene op til, fik jeg gennemført 2 teknisk gode konkurrencer som resulterede i 2 sølvmedaljer, som jeg er godt tilfreds med.
- DM Sprint Silkeborg
- Jeg joggede en tur om lørdag formiddag for at teste om jeg var frisk nok til at løbe, og det føltes nogenlunde i hvert fald i joggetempo, så jeg besluttede at stille til start. Jeg havde forberedt mig godt og havde ved hjælp af gammelt kort og google-maps lært størstedelen af kortet og specielt set hvordan passagerne ind og ud af de forskellige baggårde var. I tillæg kunne man se den nye parkeringsområde på googlemaps, som ikke var på det gamle kort, men eftersom det var på et tag gik jeg ud fra at man kun kunne komme ind på det fra det højeste punkt (gågaden). Ved et hurtigt kig på det nye kort i startboksene kunne jeg konstatere at alle porte var åbne og parkeringstaget var som jeg havde forventet, så inden start havde jeg et præcist billede af alle udfordringer som ventede. Jeg vidste at det ville blive krævende at se vejvalgene og på hvilken side posten ville ligge, så taktikken var at tage det roligt i starten og komme ind i rytmen med at se mulighederne og bruge postdefinitionerne aktivt. Jeg tog ikke de optimale vejvalg til de 2 første poster, men mistede minimalt på det og kom ind i en god rytme fra starten. Til 5'eren var jeg omhyggelig med at komme ind i den rigtige port og til 6'eren havde jeg set det bedste vejvalg og havde her strækvinder med 5sek uden at løbe presse mere på, mens flere andre røg i fælden. 7-10 gik fint og jeg førte her med 6 sekunder, men til 11'eren tog jeg det langsomme venstre vejvalg, selvom jeg troede det var det bedste. Men porten ind til posten var så svær at se og det kostede sekunder. Til 12'eren gjorde jeg det rigtige, men midtvejs begyndte jeg virkelig at slide med at få luft og mistede mange sekunder på de længere løbepassager (post 11,12,13,16,21 =15sek), hvor jeg ikke bommede. Teknisk klarede jeg dog at holde koncentrationen hele vejen og fik gennemført en sprint stort set uden fejl. Det holdt til en 2.plads, bare 1sek efter Rune, som jeg havde skiftet med føringen hele løbet igennem. Rune havde fordelen af at kunne løbe sammen med Mikkel fra post 6, men jeg var uanset godt tilfreds med både præstationen og resultatet, på en dag hvor jeg ikke var helt på toppen fysisk.
- Resultater her
- Koncentration før start og ved publikumspassage
- DM Ultralang
- Efter sprinten havde jeg det ikke specielt godt og følte mig utilpas, men efter at have fået spist og drukket og sovet godt, føltes helbreddet fint og jeg besluttede også at give DM-ultralang et forsøg. 23,6km i de kuperede skove rundt Bidstrup Gods ventede. Jeg lagde ud i et behersket tempo, som jeg vidste jeg kunne holde hele vejen, og pressede på intet tidspunkt på fysisk, da jeg kunne mærke at kroppen ville sige fra hvis jeg prøvede. Men det gik nu egentlig meget fint i moderat tempo og jeg kunne koncentrere mig om orienteringen og finde flydet. Banen var præget af semilange stræk, da skovens opbygning ikke rigtig var til andet, men kuperingen og tættere områder gjorde alligevel at der var lidt tekniske udfordringer. Teknisk løb jeg godt hele vejen, kun med små skønhedsfejl på 4'eren, 30'eren og 37'eren. Jeg var hele tiden opmærksom på hvordan kroppen havde det, men jeg blev ikke træt før ind mod publikumsposten, og så kunne jeg lige så godt tage den sidste runde med. Der begyndte jeg tilgengæld at blive slidt, så det var godt banen ikke var længere. Lidt overraskende holdt den til endnu en 2.plads, men i dag hele 11 min efter suveræne Rasmus Djurhuus. Der var vel 3-4 stræk hvor jeg var hurtigere end ham, ellers trak han bare fra hele vejen, og jeg havde nok ikke haft en chance på en god fysisk dag heller. Imponerende at han starter ud i mellemdistance tempo og så holder han det bare i over 2 timer, uden at det går ud over teknikken.
- Resultater her
- Ellers var det et flot arrangement begge dage, godt kort (bortset fra de skraverede marker), god bane ud fra forudsætningerne, god ramme og godt vejr, så stor ros til arrangørerne. Det er altid dejligt at tage turen fra Norge når man kan deltage i klassearrangementer.
- Vi kan ikke alle være lige fotogegne... :)
- Banen med og uden vejvalg
Friday, 8 April 2011
Vintertræning færdig - Sæsonstart i weekenden?
I morgen og på søndag er det planen at jeg skal løbe årets første konkurrencer, DM-sprint i Silkeborg og DM-Ultralang ved Bidstrup Gods. Men en lettere forkølelse som kom i onsdags, har gjort det lidt tvivlsomt om jeg stiller til start. Jeg har haft lidt ondt i halsen de sidste par dage, men i dag har det været bedre og jeg har været ude og jogge en tur med Mikkel, hvor jeg egentlig følte at det gik nogenlunde og pulsen i tillæg lå normalt. Men jeg vil i morgen formiddag tage en vurdering om jeg er frisk nok til at løbe, og jeg kommer ikke til at gå på kompromis med helbreddet. For selvom det er sjove konkurrencer og jeg har glædet mig meget til for alvor at komme i gang med konkurrencerne har jeg ikke lyst til at risikere noget med henblik på resten af sæsonen. Hvis jeg skal løbe Ultralang på søndag skal jeg være 100% frisk i morgen og selvom jeg håber er det nok tvivlsomt... Træningen har ellers gået upåklageligt det sidste stykke tid og bortset fra en lille uges sygdom i starten af februar, har jeg fået trænet meget og kontinuerligt siden november. 310 timers træning på årets første 5 måneder hvor halvdelen har været med løbeskoene på er mere end jeg har trænet før. Og når jeg samtidig også har øget tilsvarende i høj-intensiv træning, har jeg også følt mig stærkere og hurtigere i år end nogensinde før. Jeg har trænet godt på det meste af marts, men har de sidste uger sat ned for mængden og op for intensiteten for at finde noget fart og overskud til årets første konkurrencer. Formen har føltes god på det sidste, så selvom det måske ikke bliver i weekenden jeg skal få afprøvet den, så kommer der heldigvis flere konkurrencer de næste uger. Jeg bliver i Danmark i næste uge hvor jeg skal lave Max- og submax tests i Brøndby, som endnu en måling på hvordan træningen har gået. Derefter skal jeg løbe DM-nat inden der er Landsholdssamling i Blekinge i påsken. Jeg er glad for at jeg har prioriteret at være meget i Danmark nu her, for i Norge er stort set alle løb blevet aflyst og desuden er det træls at træne i Oslo nu, hvor sneen smelter og der er sjap og is overalt. Forårets vigtigste konkurrencer bliver Elitserie-løbene i Jönkoping i slutningen af Påsken og Tiomila i Stockholm weekenden efter, så der håber jeg at topformen er på plads.
Tuesday, 15 March 2011
Portugal 2011
I sidste uge var jeg med det danske landshold i Portugal for at få trænet en masse o-teknik i teknisk krævende terræner og mildt klima. En god kombination hvis du spørger mig...
Jeg fik trænet godt igennem og fik et stort teknisk udbytte på de mange træninger og konkurrencer. De tekniske oplæg omhandlede meget posttagning og retningsløbning, så der var mange korridor- og mangepostbaner.
På de 9 dage vi var afsted blev det til 22 times træning, hvoraf de 17 timer var o-teknisk træning og i tillæg noget alternativ træning og styrke. Ialt fik jeg fundet 426 poster, hvoraf de 395 blev gennemført efter målsætningen, hvilket gav en succesfrekvens på 93%. Den overordnede målsætningen for hele samlingen var at have en frekvens på 95% eller derover, men konkurrencerne de to sidste dage trak desværre frekvensen ned.
Jeg føler at de tekniske basisfærdigheder i kontinentalt terræn efter mange timers o-teknisk træning denne vinter, sidder rigtig godt... i hvert fald på træning. For på de første konkurrencer jeg har løbet har teknikken haltet lidt, så udfordringen fremover bliver at tilpasse teknikken til konkurrencefart. Selvom Portugal O-meeting og Meeting Internacional Arraiolos bare var træningskonkurrencer, hvor jeg kun løb konkurrencefart på nogen af dem, var det stadig fine målepinde for hvordan jeg ligger an i forhold til konkurrenterne. Generelt var jeg godt med, og bedre end jeg har været tidligere år, men havde for mange fejl til at det blev rigtig godt. Heldigvis er sæsonen ikke startet i Norden endnu og der venter mange gode muligheder for at få rettet op på det i foråret.
Fedt var det tilgengæld at se de fleste andre på landsholdet også har fået arbejdet godt i vinter og mange har hævet niveauet fra sidste år. Jeg vil især gerne fremhæve Søren Bob og Maja Alm, som viste på de fleste konkurrencer og både farten og teknikken er på plads, men også Christian Bob, Rasmus Thrane og Signe Klinting er også på vej fremad efter vedvarende skader. I tillæg har Signe Søes nu proklameret at hun for første gang i 1½ år er skadesfri, og selvom hun væltede rundt og slog sig hele tiden, var det fedt at se den glæde og motivation hun har for sporten. Vi var også så heldige at have Søren Schwarz med på et wildcard, og hvis han fortsætter den fremgang og seriøsitet, så går der ikke længe før han er fast mand på landsholdet.
Eksempel på mangepost-træning
Alt i alt en rigtig god samling med en masse kvalitetstræninger, god stemning og dejligt vejr og desuden godt organiseret af Lars, Torbjørn, Tut (og Rasmus Oscar). Det virker som om at de er et godt team og de indtryk jeg har fået af de nye trænerteam er stort set bare positive så det lover godt for fremtiden.
Nu er jeg tilbage i Oslo og skal være her indtil DM Sprint/Ultralang midt i april. Planen er at sætte lidt ned for mængden fra nu af for at løsne lidt på formen til årets første konkurrencer, og desuden bruge den ekstra tid på skolearbejde (som det har været sløvt med de sidste mange uger).
Jeg fik trænet godt igennem og fik et stort teknisk udbytte på de mange træninger og konkurrencer. De tekniske oplæg omhandlede meget posttagning og retningsløbning, så der var mange korridor- og mangepostbaner.
På de 9 dage vi var afsted blev det til 22 times træning, hvoraf de 17 timer var o-teknisk træning og i tillæg noget alternativ træning og styrke. Ialt fik jeg fundet 426 poster, hvoraf de 395 blev gennemført efter målsætningen, hvilket gav en succesfrekvens på 93%. Den overordnede målsætningen for hele samlingen var at have en frekvens på 95% eller derover, men konkurrencerne de to sidste dage trak desværre frekvensen ned.
Jeg føler at de tekniske basisfærdigheder i kontinentalt terræn efter mange timers o-teknisk træning denne vinter, sidder rigtig godt... i hvert fald på træning. For på de første konkurrencer jeg har løbet har teknikken haltet lidt, så udfordringen fremover bliver at tilpasse teknikken til konkurrencefart. Selvom Portugal O-meeting og Meeting Internacional Arraiolos bare var træningskonkurrencer, hvor jeg kun løb konkurrencefart på nogen af dem, var det stadig fine målepinde for hvordan jeg ligger an i forhold til konkurrenterne. Generelt var jeg godt med, og bedre end jeg har været tidligere år, men havde for mange fejl til at det blev rigtig godt. Heldigvis er sæsonen ikke startet i Norden endnu og der venter mange gode muligheder for at få rettet op på det i foråret.
Fedt var det tilgengæld at se de fleste andre på landsholdet også har fået arbejdet godt i vinter og mange har hævet niveauet fra sidste år. Jeg vil især gerne fremhæve Søren Bob og Maja Alm, som viste på de fleste konkurrencer og både farten og teknikken er på plads, men også Christian Bob, Rasmus Thrane og Signe Klinting er også på vej fremad efter vedvarende skader. I tillæg har Signe Søes nu proklameret at hun for første gang i 1½ år er skadesfri, og selvom hun væltede rundt og slog sig hele tiden, var det fedt at se den glæde og motivation hun har for sporten. Vi var også så heldige at have Søren Schwarz med på et wildcard, og hvis han fortsætter den fremgang og seriøsitet, så går der ikke længe før han er fast mand på landsholdet.
Eksempel på mangepost-træning
Alt i alt en rigtig god samling med en masse kvalitetstræninger, god stemning og dejligt vejr og desuden godt organiseret af Lars, Torbjørn, Tut (og Rasmus Oscar). Det virker som om at de er et godt team og de indtryk jeg har fået af de nye trænerteam er stort set bare positive så det lover godt for fremtiden.
Nu er jeg tilbage i Oslo og skal være her indtil DM Sprint/Ultralang midt i april. Planen er at sætte lidt ned for mængden fra nu af for at løsne lidt på formen til årets første konkurrencer, og desuden bruge den ekstra tid på skolearbejde (som det har været sløvt med de sidste mange uger).
Saturday, 26 February 2011
Sejr i Tyrkiet
Den sidste uges tid har jeg været i Antalya-regionen i Tyrkiet sammen med Bækkelaget, og så langt har det været en spændende og udbytterig tur både trænings- og oplevelsesmæssigt.
I går var det så tid for sæsondebut, da vi deltog i 2.etape af Antalya O-days, som var en sprint i den historiske by Side. Banen startede i åbent enkelt klitterræn for derefter at gå en i et komplekst gammelt ruinområde fra romertiden, med mange mure og krat og sluttede i selve byen, med små gader og vejvalg. Vi har været vant til ret vekslende kortkvalitet og kortet i går var ingen undtagelse, da det ikke rigtig var tegnet efter sprintnormen og det derfor mange steder var svært at se om det var muligt (og lovligt) at passere. Jeg løb et godt løb men mistede 20sek på højrevejvalget til post 8 hvor jeg sad fast og blev ledt skævt i et grønt område midt på strækket som ikke var på kortet. I tillæg så jeg ikke den smalle passage på venstrevejvalget til post 16, og tabte 15sek, men ellers var det et godt løb. Jeg blev i følge kortet disket 4 steder pga kortfejl, som alle andre, og det ødelagde lidt af konkurrencen, men jeg er alligevel godt tilfreds med at jeg vandt foran promionente navne som Novikov, Østerbø og Waaler Kaas. Det giver selvtillid og viser at jeg har fået trænet godt og er på rette vej for en god sæson.
Resultater her (lidt nede på siden)
Senere i dag er der WRE Mellemdistance, og det bliver næstsidste træning og konkurrence før jeg rejser til Danmark i morgen.
I går var det så tid for sæsondebut, da vi deltog i 2.etape af Antalya O-days, som var en sprint i den historiske by Side. Banen startede i åbent enkelt klitterræn for derefter at gå en i et komplekst gammelt ruinområde fra romertiden, med mange mure og krat og sluttede i selve byen, med små gader og vejvalg. Vi har været vant til ret vekslende kortkvalitet og kortet i går var ingen undtagelse, da det ikke rigtig var tegnet efter sprintnormen og det derfor mange steder var svært at se om det var muligt (og lovligt) at passere. Jeg løb et godt løb men mistede 20sek på højrevejvalget til post 8 hvor jeg sad fast og blev ledt skævt i et grønt område midt på strækket som ikke var på kortet. I tillæg så jeg ikke den smalle passage på venstrevejvalget til post 16, og tabte 15sek, men ellers var det et godt løb. Jeg blev i følge kortet disket 4 steder pga kortfejl, som alle andre, og det ødelagde lidt af konkurrencen, men jeg er alligevel godt tilfreds med at jeg vandt foran promionente navne som Novikov, Østerbø og Waaler Kaas. Det giver selvtillid og viser at jeg har fået trænet godt og er på rette vej for en god sæson.
Resultater her (lidt nede på siden)
Senere i dag er der WRE Mellemdistance, og det bliver næstsidste træning og konkurrence før jeg rejser til Danmark i morgen.
Sunday, 20 February 2011
Tyrkiet - Danmark - Portugal
Programmet for de næste 3 uger er klart: først 1 uge til Antalya i Tyrkiet med Bækkelaget, derefter 4 dage i København, og så 10 dage til Portugal med Landsholdet...
Februar er ikke gået helt som planlagt, da jeg blev syg nogle dage efter hjemkomsten fra Spanien, hvor jeg ikke var god nok til at få restitueret og trænede for hårdt. 13 timers træning på 4 dage efter 2 ugers hård træningslejr og for lidt søvn kunne kroppen overraskende ikke holde til og så blev jeg forkølet. Landsholdssamlingen i Silkeborg blev derfor med mig fra sidelinjen, og det tog en uges tid før jeg kunne begynde ordenlig træning igen. Fremover skal jeg være bedre til at få planlagt restitutionen, så jeg undgår sygdom. I denne uge har jeg været i Geilo med Anes familie og har fået trænet godt og om lidt rejser jeg så til Tyrkiet, hvor klubben allerede er på plads. Vi er en lille fin gruppe bestående af RunO, Carl WK, Mattias K, Heidi B, Andreas M, Eskil K og træner Schälli, så det bliver hyggeligt og samtidig knaldhård matching, da flere andre klubber også er på plads. I næste weekend er det også tid for årets første konkurrencer når vi skal løbe Antalya O-days, så det bliver spændende at se hvordan formen er. Fokus bliver på at fortsætte mængdetræningen, men naturligt også øge intensiteten lidt nu hvor sæsonen begynder at nærme sig. Teknisk skal jeg arbejde videre med basisfærdighederne, som tager udgangspunkt i min o-metode. Desuden er jeg i gang med et rigtig spændende mental træningsforløb med Kenneth som forhåbentlig skal gøre mig bedre til at kunne klare de mentale udfordringer, både i hverdagen men mest under vigtige konkurrencer.
Efter Tyrkiet skal jeg være nogle dage i København og slappe af inden turen går til Portugal og POM med landsholdet.
Februar er ikke gået helt som planlagt, da jeg blev syg nogle dage efter hjemkomsten fra Spanien, hvor jeg ikke var god nok til at få restitueret og trænede for hårdt. 13 timers træning på 4 dage efter 2 ugers hård træningslejr og for lidt søvn kunne kroppen overraskende ikke holde til og så blev jeg forkølet. Landsholdssamlingen i Silkeborg blev derfor med mig fra sidelinjen, og det tog en uges tid før jeg kunne begynde ordenlig træning igen. Fremover skal jeg være bedre til at få planlagt restitutionen, så jeg undgår sygdom. I denne uge har jeg været i Geilo med Anes familie og har fået trænet godt og om lidt rejser jeg så til Tyrkiet, hvor klubben allerede er på plads. Vi er en lille fin gruppe bestående af RunO, Carl WK, Mattias K, Heidi B, Andreas M, Eskil K og træner Schälli, så det bliver hyggeligt og samtidig knaldhård matching, da flere andre klubber også er på plads. I næste weekend er det også tid for årets første konkurrencer når vi skal løbe Antalya O-days, så det bliver spændende at se hvordan formen er. Fokus bliver på at fortsætte mængdetræningen, men naturligt også øge intensiteten lidt nu hvor sæsonen begynder at nærme sig. Teknisk skal jeg arbejde videre med basisfærdighederne, som tager udgangspunkt i min o-metode. Desuden er jeg i gang med et rigtig spændende mental træningsforløb med Kenneth som forhåbentlig skal gøre mig bedre til at kunne klare de mentale udfordringer, både i hverdagen men mest under vigtige konkurrencer.
Efter Tyrkiet skal jeg være nogle dage i København og slappe af inden turen går til Portugal og POM med landsholdet.
Tuesday, 1 February 2011
Årets første træningslejr
De sidste 2 uger i januar har stået i den o-tekniske trænings tegn. Først var jeg på landsholdssamling på Fanø, og derefter videre på 11 dages træningsferie med Ane i Barbate i det sydlige Spanien.
På Fanø var sneen væk, tilgengæld var der is på alle stier, men så måtte man jo bare køre ligepå... Det var dejligt endelig at være tilbage i skoven med kort i hånden efter mange uger uden, selvom o-teknikken var lidt rusten i starten. Samlingens højdepunkt var nok søndag eftermiddag hvor vi løb knock-out sprint i Nordbys smalle gader, først med semifinale og derefter finale. Claus vandt i suveræn stil, men jeg fik "knock-outet" Djurhuus til sidsteposten og tog 2.pladsen.
På Fanø var sneen væk, tilgengæld var der is på alle stier, men så måtte man jo bare køre ligepå... Det var dejligt endelig at være tilbage i skoven med kort i hånden efter mange uger uden, selvom o-teknikken var lidt rusten i starten. Samlingens højdepunkt var nok søndag eftermiddag hvor vi løb knock-out sprint i Nordbys smalle gader, først med semifinale og derefter finale. Claus vandt i suveræn stil, men jeg fik "knock-outet" Djurhuus til sidsteposten og tog 2.pladsen.
Mandag var den store rejsedag og hviledag til et ømt knæ efter styrt på isen søndag formiddag, men de efterfølgende 11 dage i Spanien fik jeg trænet rigtig godt og mange forskellige o-tekniske momenter. Vi boede i Los Caños de Meca i den sydvestlige del af det store skovområde La Breña og havde derfor kort afstand til de fleste træninger. Sun-O stod for træningerne med mange forskellige baner og momenter og der hang næsten bånd på alle poster. Terrænet var ret fladt, med med en del små kurvedetaljer og en del tornebuske, som gjorde det svært at se detaljerne og holde retning.
På de 14 dage jeg var afsted blev til 36 timers træning, hvor de 29timer var med løbeskoene på og resten var styrketræning og en enkelt mtb-tur. Af de 29 timer var 19 timer effektiv o-teknisk træning, men jeg fik bl.a. også gennemført 2 rene løbeintervalpas.
På de 14 dage fik jeg også taget 505 poster, hvor 446 af posterne blev gennemført i forhold til målsætningen med træningen, hvilket gav en frekvens på 88%. Frekvensen var stigende igennem hele perioden og den sidste uge lå den i gennemsnit på 93% hvilket jeg er godt tilfreds med.
I tillæg til en masse god træning, fik jeg også holdt ferie i varmen og slappet af sammen med Ane, som jeg ikke ser så ofte når jeg bor i Oslo og hun i København. Nogle af dagene var vi også på sigtseeing i det smukke historiske område i det sydlige Andalusien. Vi var bl.a. på Gibraltar, og se gamle fæstningsværker, huler, tunneller og aber, gamle romerske ruiner ved Baelo Claudia og Europas ældste by, Cadiz.
Nu er jeg tilbage i Oslo, hvos skiføret er godt, og lysten til at gå på ski er stor så det er perfekt. Næste samling er i weekenden hvor landsholdet har samling i Silkeborg, og jeg bliver nogle dage i Århus hvor jeg skal se og prøve hvordan Elitecenteret fungerer. Jeg har fået lagt programmet for denne vinter godt og varieret med mange træningslejre i syden, så motivationen til skiftevis at løbe en masse o-teknik og gå på ski her i Oslo fungerer godt indtil videre. I januar måned blev det således til 72 timers træning, så det går efter planen så langt.
Her kommer en lille billedserie som beskriver vores ferie meget godt:
Subscribe to:
Posts (Atom)