Långa Natten - Blackout!

I år blev jeg sat på den berømte ugaflede Långa Natten, da klubben mente at jeg var den som ville klare udfordringen bedst. Lidt overrasket var jeg, men det har altid været en etape jeg har haft lyst til at prøve, så hvorfor ikke i år.



Forberedelserne har ikke lige frem været optimale, og så godt som træningen har gået i vinter så dårligt har den egentlig gået i det meste af april. Efter en lidt sygdomspræget DM-Sprint/Ultralang weekend blev jeg frisk igen og fik lavet nogle fine løbebåndstests i Brøndby. Første dag var det submax-test og max-test på fladt underlag, her havde jeg forbedret mig en del på den submaximale del i forhold til sidste år og VO2max lå på samme niveau. Dagen efter var det samme procedyre men på 15% stigning, her lå jeg stabilt på de submaximale værdier som sidste år, men havde forbedret min VO2max til 77,3 ml/min/kg. Det er rigtig dejligt at få bekræftet at jeg har forbedret min fysisk niveau der hvor jeg har lagt min træning i vinter, og fysisk står jeg flere niveauer over hvad jeg gjorde på samme tidspunkt sidste år. Det giver god selvtillid og tro på at jeg gør det rigtige.




Det lykkedes mig dog at blive småsyg igen før DM-nat, som jeg dog løb alligevel da jeg ikke troede det var så slemt, men på det efterfølgende landsholdssamling i Blekinge lå jeg syg de første par dage og har egentlig fortsat med at snotte og hoste lidt hele sidste uge. Jeg følte mig dog frisk nok til at starte træningen igen og løb også Elitserieløbene i Jönköping, men var noget begrænset på vejrtrækningen og måtte holde lidt igen fysiskt.




I ugen op til Tiomila løsnede det lidt mere med det sidste snot og jeg følte mig godt løbende på træningerne i dagene op til. Vi havde på papiret et godt hold, som kunne kæmpe med om top5 og alle på holdet virkede friske og tændte før start. De tre første løb egentlig gode løb, men både Andreas Müller på 1.etape og Martin Soukop på 2.etape bommede helt tilsidst på banen hvilket gjorde at vi aldrig rigtig var med fremme i stafetten. Jeg kom ud som nr. 28, 8½min efter teten, men var klar og tændt for at gøre mit for at lukke hullet. Vetle Ruud Bråten (Raumar) og jeg var offensive i starten og vi fik hurtigt indhentet en del løbere og dannet en god gruppe med stærke løbere (bl.a. Lakanen, Huovila, Lööf). Jeg følte godt overskud og tog meget initiativ i gruppen på første halvdel af banen og jeg følte at samarbejdet fungerede godt og at vi holdt højt tempo. På langstrækket til 12'eren lagde jeg mig lidt ned i gruppen for at slappe lidt af men følte at tempoet gik lidt ned (vi tabte 1min på det stræk) og jeg overtog kommandoen på de næste poster. På sidste langstræk til 16'eren løb gruppen ud på et dårligt vejvalg og jeg besluttede at løbe højre på småstierne da jeg var helt sikker på det var hurtigere. Jakob Lööf var med og vi gennemførte det godt, så da vi løb væk fra posten så vi gruppen komme ind til den. På de næste korte stræk inden den lange tvungne passage var jeg først og på post 18, 2km før mål var jeg samlet 1min efter hurtigste tid (Olle Boström), men havde taget 3min ind på teten (Kalevan, Kristiansand, IFK Göteborg og Halden).



Midterste del




Men så kortsluttede det i hovedet på mig. Jeg førte an på den 1km løbspassage, og op til post 19 skulle man "bare" op af en udløber og have en sten. Jeg havde bestemt mig for at løbe samme vej ned på vejen til post 20 og da jeg så en post på udløberen klippede jeg den og løb forbi hele gruppen som var på vej op. Da jeg kom ned på vejen og havde løbet lidt kikkede jeg mig tilbage og kunne overraskende konstatere at jeg var helt alene. Jeg stoppede op og kom i tanke om at jeg ikke havde tjekket nummeret, og blev pludslig i tvivl om jeg havde klippet en forkert post. Jeg så på kortet at der var et stub 2 kurver længere nede som der muligvis kunne have stået en post ved, så der var ikke andet at gøre end at kravle de 7 kurver op igen. Jeg kunne konstatere at jeg havde klippet en forkert post og efter at have fundet den rigtige, ændrede jeg vejvalg og prøvede febrilsk i stedet at løbe ligepå til næste post for måske at kunne fange halen på gruppen. Men på sidste del af strækket fik jeg slet ikke kompasset på og krydsede stien uden at se den og rodede rundt ved nogle andre poster uden at kunne læse mig ind. Det tog nogle minutter før det gik op for mig hvor jeg var og de sidste poster var tunge og trælse, før jeg kunne veksle som nr.25, næsten 10min efter, efter at have mistet 4-5min på den sidste km.



Her gik det galt



Ikke lige den debut på Långa Natten jeg havde håbet på, men på den anden side løb jeg et rigtig godt løb de første 15km, og kan desuden konstatere at der fortsat er noget at arbejde med rutinemæssigt og mentalt. Fysisk var jeg stærk og følte for første gang i år overskud, så jeg tager det positive jeg kan med videre til en ny vigtig træningsperiode de næste 6 uger før det går løs med Nordic Tour.




Bækkelaget sluttede som nr.16, og det var få på holdet som levede op til deres topniveau, hvilket skal til hvis man skal kæmpe med i toppen. Vi må også konstatere at vi simpelthen er for få og at der derfor er for lidt kamp om pladserne til at folk løfter sig det sidste hak. Men til Jukola kommer endnu en chance og jeg er overbevist om at vi vil stå stærkere til den tid.