At sidde med kompressionsbind og is på et hævet og ømt ben er efterhånden blevet en fast vane her i maj måned.
Det startede med at jeg forstuvede højre ankel søndag d.8 på en rolig joggetur om aftenen, efter en ellers rigtig god træningsuge, hvor jeg for alvor havde fået træningen igang igen efter en sygdomsplaget april. Om formiddagen havde jeg vundet Vårløpet over flere dygtige løbere, og skulle altså bare løsne benene lidt op på en joggetur på småstier med Jeppe. Men efter 10min var jeg uopmærksom og så ikke en sten som jeg trådte skævt på og vrikkede så jeg hørte og mærkede det knække i anklen.
Jeg var god til at få kompression og is på så hurtigt som muligt og lå med benet højt hævet de næste par dage hvor det var besværligt og ondt at gå. Jeg kunne dog begynde at cykle om tirsdagen og da jeg efter planen skulle til Frankrig torsdag, prøvede jeg også at jogge roligt onsdag hvilket gik overraskende smertefrit.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.3
Så torsdag rejste jeg til Frankrig med Bækkelaget og resten af deltagerne til nordmændenes testløb i weekenden og efterfølgende træningslejr. De første ture i terræn blev derfor på Montagne de Bange og Le Grand Roc, som ikke ligefrem er venligt overfor en skrøbelig ankel,. men med kraftig optapening og meget forsigtighed gik det faktisk fint og anklen var i bedring. Weekendens konkurrencer på det nye kort Prépoulain og et kort ved Herbouilly var fine muligheder for at løbe konkurrencer i stærke startfelter i VM-relevant terræn, men de blev desværre ikke som jeg havde håbet pga af anklen. Specielt når det gik nedad og på skråninger var jeg bare nød til at være forsigtig, og det var også svært at holde flydet teknisk når fokus var på at lande rigtigt på fødderne. På langdistancen om søndagen havde jeg desuden lånt en ankelskinne som ekstra støtte, men på sidste halvdel af banen, gnavede og trykkede den så det overhovedet ikke var behageligt at løbe. I tillæg fik jeg sandsynligvis et slag op under hælen på den friske fod som gjorde det til en haltende oplevelse på den sidste del af banen søndag.
Det var ondt at gå dagen efter pga slaget, men med hjælp fra det norske støtteapparat fik jeg behandling og råd til hvad jeg kunne gøre. Den stod derfor på hvile mandag, mtb-intervaller og joggetur tirsdag, som gik fint og smertefrit. Onsdag var der mellemdistance på Le Revard på programmet og takket være en god optapening for at stabilisere under foden kunne jeg løbe igennem uden smerter. Fysisk føltes det ok, men teknisk var det svingende og lavede nogle håbløse fejl. Jeg kunne dog konstatere at når det gik godt lå jeg fint med på mellemtiderne.
Fynsk Sprint Cup
Torsdag rejste jeg med Rune til Danmark og Fyn for at deltage i Fynsk Sprint Cup. Benene havde det for en gang skyld fint og jeg fik gennemført en masse god sprint-træning som er brugbart frem mod NORT i juni. Fredag var det meget tungt fysiskt og lavede desuden en stor teknisk fejl, men lørdag var der mere fart i benene. Jeg gik dog i flere af fælderne tilsidst hvilket kostede sejren til Søren Bobach. Alt i alt var det dog to rigtigt fine sprintkort og arrangementer som var blevet lavet i Svendborg og Faaborg, og med ekstra træninger var det en god intensiv weekend. Lørdag aften rejste jeg videre til Oslo, da jeg lige havde to store skriftlige eksamener i cellebiologi mandag og neuromuskulær biologi onsdag som også lige skulle forberedes, så jeg gik glip af finalen (og kampen om den samlede sejr) i Odense om søndagen.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.4
Efter eksamenerne og samtidig nogle rolige træningsdage gik turen så tilbage til Frankrig og Annecy med landsholdet, da vi først skulle deltage i nogle nationale løb i weekenden og efterfølgende være en uge på træningslejr.
I lørdags var der mellemdistance på Crét de Bénévent, et kort som ligger lidt højere på Le Semnoz-plateauet end World Cup kortet fra sidste år. Terrænet var generelt ret åbent, men kuperet og ekstremt stenet og med fældede områder overalt. Banen var en klassisk fransk bane med start på toppen og mål i bunden, dvs teknisk og løbsteknisk en stor udfordring. Jeg klarede ikke at mestre nogen af delene og specielt de 2½min jeg smider på post 4 var bitre. 5min bom blev det til i alt, og når jeg er 7min efter hurtigste fortæller det at jeg stadig har en del at forbedre løbsteknisk når det går nedad i stenet terræn.
Søndag var det tid for langdistance på et udvidet Le Revard kort, og altså igen en fin mulighed for at løbe konkurrence på et nye relevant kort. Jeg var revancelysten fra lørdag og opsat på at gøre en god figur og få noget god erfaring til den sidste træningsindsats frem mod VM.
Jeg startede i sidste del af det enormt stærke startfelt og havde fordel af en masse gode løbere rundt mig, som det ofte også er tilfældet på et mesterskab. Men jeg skulle ikke få det let, for allerede til 1.post fik jeg ingenting til at stemme og måtte tilsidst kravle op på stien og læse mig ind. På vej ned var jeg omhyggelig med retningen men ramte fortsat ikke posten. Denne gang så jeg den dog en del længere mod syd end jeg havde forventet og havde mistet næsten 4min, da Guergiou næsten havde indhentet mig. Han løb mere rundt til 2'eren og jeg kunne kun skimte han foran på alpinbakken og så ham ikke igen. Fra post 1 fik jeg dog taget mig sammen og løb godt og disciplineret og lavede kun små fejl. Ud fra 8'eren snublede jeg dog i stenkaoset og fik et slag på og under venstre knæskal, som gjorde ondt når jeg prøvede at løbe videre. Efter nogle hundrede meter på stien forsvandt det dog mere eller mindre og jeg gennemførte banen uden de store problemer. Teknisk begyndte jeg at lave nogle småfejl midtvejs og tilsidst på banen, hvor jeg simpelthen ikke stolede nok på mig selv helt ind i posterne. Det kostede mellem 30-90sek på post 10,13,16,18 og 27, men jeg undgik altså flere af de store bom som mange andre lavede. Fysisk føltes det nogenlunde og jeg havde kræfter helt ind til sidste runde hvor det blev rigtig tungt.
Resultatet blev en 17.plads, 20min efter suveræne Guergiou, som var hele 12min foran nr. 3. Efter at have analyseret GPS og stræktider kunne jeg dog konstatere at min GPS viser at der er skævheder på kortet ved 1'eren (Rasmus Thranes viste præcis det samme) og jeg i flere omgange har været meget tæt på centrum af postcirklen. Desuden havde jeg gode stræktider (og enkelte strækvindere) på den midterste del i det flade parti, som er det mest relevante man finder for VM, så det giver god selvtillid. Og at jeg "bare" er 8min efter podiet i et så krævende terræn med 8-9min bom, viser at jeg har fat i noget på langdistancen.
Resultater her
MEN... den positive følelse skulle selvfølgelig ikke vare mange timer indtil jeg kunne konstatere hvordan knæet havde det. Det var meget ømt og ondt at gå og specielt løfte og bøje venstre ben, og mandag var det ikke bedre, så måtte igen sidde med benet højt løftet med is og kompression. Jeg havde håbet det ville være bedre i går, som det ofte er med et slag, men da jeg vågnede var det stadig lidt ondt at gå og jeg kontaktede Team Danmarks læge for gode råd. Over telefonen fik vi os snakket frem til en diagnose som går på at vævet under knæskallen har fået et tryk og derfor er hævet og gør ondt når knæet bøjes. Han sagde at det sandsynligvis ville tage 7-10 dage før det var væk, men at jeg kunne begynde at cykle roligt i går og prøve en kort løbetur i dag. Ikke akkurat den besked man havde lyst til når man sidder i Frankrig og bare vil træne frem mod VM og i øvrigt skal løbe første etape af NORT om 2 uger. Knæet er dog heldigvis blevet bedre og jeg kunne cykle 1½ time roligt igår, jogge 15min og køre cykel-intervaller i dag uden smerter. Så i morgen vover jeg mig igen ud i terrænet og forhåbentlig kan jeg starte ordenlig træning igen snart igen.
Det er selvfølgelig pisse irriterende at jeg har haft så mange små afbræk i træningen, men det er svært at gardere mig mod disse skader som jeg har fået når man løber rundt i disse terræner. Så det er bare at acceptere situationen og få det bedste ud af den. Det kommer alligevel ikke til at betyde noget for formen om 2 uger....
Fremover satser jeg også på at kunne opdatere siden her lidt oftere så i slipper for at skulle læse en fristil hver gang. Indtil skolen starter igen efter VM vil jeg nemlig nyde det professionelle liv og så blir der forhåbentlig lidt mere tid til sådanne ting her.
Over and out.
1 comment:
see this here Dolabuy Loewe click here for more info Celine Dolabuy more Chloe Dolabuy
Post a Comment