Se Verdensmesteren bomme i Frankrig!

De sidste 8 dage har jeg tilbragt i Frankrig sammen to norske gutter med de velklingende navne, Carl og Hans Gunnar.

Vi har haft en masse VM-relevante træninger, og har været heldige med gode træningsforhold, da der stort set har været snefrit i alle terræner. Jeg fik lidt ondt i mit klassiske dårlige venstre knæ, efter sæsonen sluttede fordi jeg var for uforsigtig i min overgang fra konkurrencer, til mere basistræning med bl.a tung styrketræning. Og krydret med meget kulde i Norge og frost og is overalt begyndte knæet at brokke sig. Jeg har fået undersøgt det ordenligt og de kan konstatere at jeg naturligt har lidt skæve knæskaller og derfor er meget sårbar for at overbelaste et lille ledbånd på indersiden af knæet (jeg har døjet med samme skade i foråret 2008 og 2009). Vejen frem er meget stabiliserende styrketræning og roligere overgange i træningsperioderne. Jeg har derfor brugt meget tid på at få det trænet ordentligt op, men jeg var stadig meget usikker på hvor meget jeg kunne løbe her i Frankrig.

Det har dog gået over al forventning og jeg har løbet 11 o-tekniske træninger, med over 12 timers effektiv o-teknik uden de store problemer. Vi har trænet mange forskellige momenter, og eftersom at samlingen er arrangeret af os selv, har vi løbet uden poster på alle træninger, hvilket har været krævende. Men det har også givet god kvalitet på træningerne fordi man bliver nød til at være 100% koncentreret, ellers så mister man fuldstændig kontrollen i det her terræn (se eksempel under...)

De første 5-6 dage boede vi i Annecy, og trænede stort set bare på World Cup kortet fra oktober (Le Grand Roc) og på Montagne de Bange som er et af de mest krævende terræner, løbsteknisk og teknisk, jeg nogensinde har løbet i. Det fede med terrænerne her er at man kan have adskillige træninger på dem uden at føle sig kendt. Vi havde også en enkelt træning på kortet helt ind til embargoen (Le Revard), men der lå der 10-15cm sne mange steder, så det var ikke så fedt.

De sidste par dage har vi været i Les Rousses, i nærheden af der hvor vi løb mellemdistancen i World Cup-finalen, bare på den franske side. Der kom dog lidt sne, men inde i skoven har det været fint at løbe. Terrænerne her har ikke været lige så teknisk krævende som det bliver tilfældet til VM næste år, men til gengæld er de meget relevante for VM 2012 i Schweiz og fortsat god teknisk træning.

Undervejs har vi haft en konkurrence mellem Danmark (Tue) vs. Norge (Carl), i forskellige tekniske momenter og træninger, og der endte det selvfølgelig med en sikker sejr til Danmark på 4-3. Vi har konkurreret i:

1) Bedste tid på mellemdistance på Montagne de Bange (DK-NO 0-1)

2) Mindst tidstab på mangepost på Le Grand Roc (DK-NO 1-1)

3) Flest velgennemførste poster på mangepost på Montagne de Bange (DK-NO 2-1)

4) Tage de bedste trasseer på Le Grand Roc (DK-NO 2-2)

5) Fællesstart på Le Grand Roc (DK-NO 3-2)

6) Mindst tid ude af korridor på Le Revard (DK-NO 3-3)

7) Bedst mulig gennemføring (vejvalg/posttagning) på Le Sauget (DK-NO 4-3)

8) Finale: Fællesstart med gaflinger på Lamoura - NO = DNS (DK-NO 4-3)

Norge havde chancen for at tage sejren, da finalen i dag talte dobbelt, men Norge valgte ikke at stille til start og så var det allerede afgjort inden start. Se nedenfor hvorfor Norge bl.a ikke vandt holdkonkurrencen...

I morgen vender vi næsen tilbage til fryseren i Oslo, med en bedre fornemmelse for hvad der venter om 9 måneder. I Oslo er der efter sigende ikke er langt til at man kan gå på ski, så starter vintertræningen for alvor.

Her bommer Carl...

Mangepostbane på Montagne de Bange, mine vejvalg, 52 af 60 velgennemførste poster holdt til sejr.

Finale, "fælles"start på Lamoura, mine vejvalg

13.plads i World Cup finale og nr.17 totalt.

I weekenden løb jeg World Cup finale i Schweiz med en mellemdistance lørdag og en sprint i Geneve søndag.

Mellemdistancen blev endnu et løb i rækken af skuffende præstationer. Fysisk havde jeg ingen kræfter, og når det går tungt fysisk klarer jeg ikke at fokusere teknisk, som det har været flere gange i år. Som sædvanligt var det ingen store fejl, men en masse småbom som gjorde at jeg aldrig fandt en god rytme. Ialt havde jeg 9 postbom mellem 5-40sek, krydret med en del dårlige vejvalg, og så kommer jeg ikke højere end en 28.plads, 5min efter vinderen...

Banen var ok, men der var en del nyfældede områder hvor jeg blev straffet for at køre lige på, ekstra stup og steder hvor jeg ikke havde tegnet tæthedsbilledet på samme måde. Men det er bare at tage så mange erfaringer som muligt med videre da korttegningen og terræntypen nok bliver lignende om 2 år til VM i Schweiz.

Efter mellemdistancen stoppede jeg med at tage allergimedicinen da den var under kontrol, og vi havde mistanke om at den kunne være en årsag til at jeg var så træt. Jeg var i hvert fald betydeligt friskere dagen efter...

Søndag var det tid på sprint i Geneve og mulighed for at forbedre min placering som nr.17 i den samlede World Cup stilling. Jeg havde forberedt mig rigtig godt på området i Geneve, og havde bl.a tegnet et ret præcist kort i Ocad, ved hjælp af Google maps og 2 timers "sigtseeing" i byen, som er lovligt ifølge reglerne. Med kortet havde vi i den danske lejr lavet en masse baner, så der var ingenting der overraskede os, og det var også en del af grunden til de gode resultater. Man kan så diskutere om det er rigtigt at give alle lov til at gå rundt i området, da det er meget begrænset hvor ukendt terrænet kan blive, og ødelægger orienteringen lidt synes jeg...

Banen blev stort set som vi havde forventet, med vejvalg på stort set alle stræk, og jeg gennemførte sprinten rigtig godt og tog de vejvalg jeg troede var bedst uden at gå i nogen fælder. Eneste sted jeg lavede fejl var da jeg overså passagen til post 4, som kostede nogle sekunder.

Efterfølgende kunne jeg dog se på stræktider og andres vejvalg at jeg også havde taget det dårlige vejvalg til post 2, 12 og 17, hvor jeg mistede ca. 5sek på hver, men det er altid svært at vurdere i sprint.

Fysisk var det ok selvom jeg havde en downperiode midtvejs hvor jeg tabte mange dyrebare sekunder, og jeg blev delt nr.13, et resultat jeg er godt tilfreds med. Det viser at jeg også kan begå mig på deciderede by-sprinter, som jeg ikke har hurtig nok til før. Samlet holdt jeg min placering som nr 17 i World Cup'en, som er en god forbedering fra 2008 hvor jeg blev nr.34. Med 4 top 15 placeringer internationalt i år, må det siges at have været en god sæson, og jeg glæder mig til at skulle prøve at forbedre det de næste sæsoner :)

del 1

del 2

det kort jeg tegnede før konkurrencen

Nu er sæsonen også endelig slut for mit vedkommende, og jeg har set frem til at kunne komme lidt væk fra konkurrence ræset, og lave nogle andre ting. Jeg skal også til at se lidt på skolen igen, nu hvor eksamerne nærmer sig i november/december, og skal også have besøgt nogle gamle venner som jeg aldrig har tid til at se. Desuden skal Mikkel og Marie giftes på lørdag, så det skal nok blive en god fest...

WC finale i morgen

Den sidste uges tid har vi været i Frankrig i området rundt Annecy og trænet frem mod næste års VM. Desuden løb vi i søndags en World Cup langdistance i relevant terræn, en konkurrence jeg havde set frem til på forhånd.
Jeg følte mig klar fra start og løb godt på første langstræk og første del af banen. Havde et enkelt 30sek bom på post 6, men jeg lå alligevel nr.4 efter ½ times løb. Jeg klarede ikke at gennemføre langstrækket til 10'eren ordenligt og begyndte allerede efter 40-45min løb at mærke trætheden komme. På første butterfly vinge blev jeg hentet af Gueorgiou med 4min, og var med et enkelt stræk, men måtte indse at kræfterne ikke var til at hænge med. Derefter begyndte jeg at lave træthedsbom, og især det med at finde fra postcirklen til selve posten gik dårligt. Det blev en del bom indtil publikumsposten, hvor jeg dog fik den opmuntrende besked at jeg var 5'er (14'er samlet), så selvom jeg var stegt, kæmpede jeg på. Men sidste runde blev en overlevelseskamp for at holde mig løbende og holde koncentrationen. Jeg lavede flere bom men fik mig kæmpet i mål til det der blev til en 25.plads og lidt World Cup points trods alt...
Men med op mod 8 min bom i alt, og en fysisk nedtur på sidste halvdel af banen, står det klart at der er meget arbejde foran mig hvis jeg skal lykkes på langdistancen næste år.

Efter langdistancen har vi trænet godt på og fået set en del på relevante terræner for næste års VM. Og hvis vi troede at World Cup terrænet var krævende løbsteknisk og o-teknisk, så var det ingenting i forhold til de træninger vi havde på åbnede områder af embargoen for næste års VM. En bund så stenet som jeg ikke har oplevet før og er meget diffust tæthedsbillede, gjorde orienteringen virkeligt udfordrende og spændende. Der skal lægges mange træningstimer i lignende terræn før man får følelsen af at mestre det...
Jeg følte mig (som sædvanligt) bedre løbende dagene efter langdistancen, og har fået trænet godt, bortset fra at jeg efter tirsdagens træninger fik en voldsom allergireaktion i nakken, som spredte sig til hovedet, brystet og øverste del af ryggen. Det blev ikke bedre onsdag hvor jeg var meget træt, så jeg var ved lægen torsdag, som undersøgte mig og forklarede på fransk at det var en larve (processionsspinder) som hænger i træerne der havde smittet mig. Jeg fik en del medicin, som har hjulpet og man kan næsten ikke se de udslettet mere. Desuden havde jeg det fint fysisk på dagens model event frem mod mellemdistancen i morgen, så det skal nok blive godt.

World Cup i Frankrig

I morgen går det løs med årets sidste vigtige konkurrencer, 13,6km langdistance her ved Annecy i Frankrig, ikke langt fra næste års VM terræner. Vi har trænet i relevante terræner de sidste par dage, og er blevet udfordret på alle måder som man kan som orienteringsløber. En meget stenet bund gør det virkelig krævende løbsteknisk, stor kupering og terræner i 1000-1500m højde gør det tungt fysisk, og et svært læseligt detaljerigt kort giver en masse tekniske udfordringer. Alt i alt er det et mekka for en orienteringsløber og det er en fornøjelse at træne her. Jeg kan generelt godt lide når det er stenet og svært og jeg glæder mig rigtig meget til i morgen, hvor jeg får første indtryk af hvordan jeg klarer udfordringerne her på en vigtig konkurrence og hvordan jeg ligger i forhold til andre. Den vigtigste opgave bliver at tage sig tiden til at læse kortet og kæmpe med at holde koncentrationen hele vejen, da man ikke kommer til at "slappe af" nogen steder.

Forberedelserne har gået mere eller mindre perfekt siden VM og jeg føler mig bedre løbende nu end jeg har gjort på noget andet tidspunkt i år. Jeg har arbejdet en del med mine evner på hårdt fladt underlag de sidste måneder, og kan allerede se fremskridt på på intervaltider. Jeg kommer nok ikke til at få brug for disse evner i morgen, men om en uge er der World Cup Finale i Schweiz med mellem og sprint, hvor jeg håber på at kunne se resultaterne af den gode træning.
For nogle uger siden løb jeg NM på Beitostølen, hvor jeg løb en dårlig teknisk mellemdistance og sluttede som nr.16, men på stafetten gik det bedre. Selvom det ikke var nogen top-dag fysisk løb jeg godt teknisk og løb os fra 8. til 3.plads med dagens hurtigste tid på 2.tur. Carl var desværre slidt, men vi sluttede også som nr.3, så det var vi tilfredse med.

VM-forberedelserne til næste år er som sagt allerede i fuld gang og i næste uge skal vi træne 6 relevante træninger inden vi skal videre til Schweiz. Jeg tager træninger og konkurrencer med ret åben tilgang, for at kunne analysere det på bedst mulig måde bagefter. Det vil give mig nogle ideer om hvordan jeg skal træne fremover, og allerede når jeg skal til Frankrig igen i november, skal flere af disse ideer afprøves.

DM done, NM next...

I sidste weekend løb jeg Danske Mesterskaber i stafet og langdistance på Nordsjælland i lynhurtigt terræn. Resultatet blev en skuffende 3.plads på stafetten og en disk på langdistancen...

På stafetten skabte Mikkel et hul på 1.turen, men Christian havde en off-day fysisk og smadrede desuden kompasset til 3'eren, så jeg gik ud som 3'er, 2min efter. Jeg havde heller ikke min bedste dag fysisk efter nogle hårde træningsuger, men løb nogenlunde teknisk. "Desværre" så løb de to foran også godt, så vi sluttede som 3'er.

DM stafet

På langdistancen havde jeg lovet mig selv at selvom jeg vidste det ville blive tungt fysisk, skulle det ikke være indstillingen og fighterviljen som skulle mangle. Jeg gennemførte egentlig en god langdistance, pressede på med det jeg havde men bommede for meget på sidste halvdel af banen, efter at have ført midtvejs. Tilsidst lykkedes det mig så at klippe den forkerte næstsidste post, som stod 30m fra min egen (hvad er grænsen for hvor tæt poster må stå?), så det var bittert, selvom det "bare" havde rakt til en 3.plads.

DM lang del1

DM lang del2

Jeg har dog hurtigt fået lagt skuffelserne bag mig, og har taget det lidt roligere i den uge her, hvilket har givet større overskud på de hårde træninger jeg har løbet. I går havde vi stafettræning, hvor jeg havde en god dyst med især Carl og Mattias K og de andre BSK-boys, og hvor jeg følte mig rigtig godt løbende.

Det lover godt for weekenden hvor der skal løbes NM-mellem og Stafet på Beitostølen, konkurrencer som jeg har set meget frem til og forberedt mig på. På NM-samling for 2 uger siden fik jeg løbet i lignende terræner og det har ikke gjort mig mindre motiveret. Og med Jørn Sundby som banelægger kan det kun blive en fornøjelse at skulle finde en masse poster lørdag-søndag.

Hverdag igen...

Det er blevet hverdag igen for mig her i Oslo, da skolen startede sidste uge, og træningsmiljøet i BSK for alvor er kommet i gang igen.

Ugen efter VM blev en helt rolig træningsuge i Danmark, hvor jeg dog fik lavet en god løbetest i København, som viste at jeg har forbedret mig både på det maksimale og submaksimale niveau. Jeg fik også tid til at løbe en 5km til MiniHavneløb rundt Kastellet, på den flotte tid 16:41...

I starten af sidste uge satte jeg mig ned og lavede i samarbejde med Klavs planen for resten af sæsonen (indtil WC-afslutning i Frankrig/Schweiz), og jeg startede også en lidt tungere og hårdere træningsperiode. Det betyder at jeg har nedprioriteret at være 100% restitueret til diverse nationale mesterskaber, for at kunne være bedst mulig i starten af Oktober.

Selvom jeg har trænet hårdt den sidste 1½uge, har jeg alligevel været i stand til at kunne præstere på de konkurrencer jeg har løbet, især sejren på DM-mellem var jeg glad for.

I mandags løb jeg bl.a. korte flade intervaller, i går var der bl.a. Stafettræning, 3 runder, som viste sig at blive en hård dyst, BSK vs. Halden. Og i dag løb jeg KM-sprint lige uden for døren i nærterrænet sydøst for Sognsvann. Jeg løb en rigtig godt sprint, kun med små fejl, som bestod i skævt udløb fra post 2, styrt til post 6, tøven til post 8 og 10, dårligt vejvalg til 12'eren som kostede 15sek og skævt udløb fra post 16. Men farten var forsat god og jeg kunne vinde den prestigefylde opgør mod Mikkel med 1sek (som jeg tog i spurten :).

Forøvrigt igen en klassisk norsk sprint, med vindertid på 19min og ren skovorientering...

Resultater her

Ellers går det stille og roligt med studiet, jeg tager forsat bare 2 fag (2/3), så det er lige til at overskue. Jeg har også forsat mit "arbejde" som ungdomstræner i Asker, hvor jeg laver o-teknisk oplæg og er med på træning de torsdage jeg kan. Det er et perfekt og relevant studiejob, fordi det er meget fleksibelt, godt betalt og så er det kanon sjovt at lave spændende træninger til de ivrige ungdommer (som jeg også ofte selv løber). Samtidig er det fedt at se den gejst de har og når så de gode resultaterne også begynder at komme, er det meget motiverende. Asker blev fx. suverænt bedste klub til Hovedløbet (NM for 13-16år), hvor de tog 3 guld, 1 sølv og bronze, og mange andre gode placeringer.

Næste bliver NM-samling i Hallingdalen denne weekend, hvor vi skal forberede os mod NM-mellem/stafet, som skal gå i Beitostølen om 2½ uge, derefter er DM Stafet/Lang og så omtalte NM weekenden efter. Så der bliver nok at se til.

Ellers er målsætningen for resten af sæsonen selvfølgelig at gøre det godt i de sidste 3 World Cup afdelinger, hvor jeg skal se om jeg kan forbedre min nuværende samlede 17.plads. Desuden skal vi jo også på VM-træningslejr, og ud fra de terrænudsnit jeg har set, ser det mega detaljeret og svært. Noget der på papiret passer mig mig glimrende, da jeg havde gode oplevelser med det franske terræn sidste gang jeg var der i 2006.

Dansk Mester på Mellemdistance

I går blev jeg Dansk Mester på Mellemdistance som blev løbet på kortet Sukkertoppen syd for Gl. Rye, hvilket var mit første individuelle danske senior mesterskab.



Jeg havde et rigtig godt løb med fuld kontrol hele vejen og kun små træthedsfejl tilsidst. Jeg prøvede at være offensiv fra starten og følte at der var godt gang i benene på de første 2 poster hvor det gik opad. På langstrækket var jeg ikke i tvivl om at det var hurtigst at løbe rundt højre på den store sti, da begge poster lå oppe og jeg i startboksen havde set at den store sti gik fladt på toppen af hele åsen. På 6'eren hentede jeg René Rokkjær med 2min og det bekræftede at jeg havde startet godt. Jeg lod mig ikke stresse af at have ham i ryggen, men fokuserede på min egen orientering og resten af banen var han kun foran en enkelt gang mod 11'eren hvor han fandt en bedre trasse end mig. I modbakkerne føltes det tungt og jeg gik meget i de stejle bakker, men prøvede at være offensiv når det gik nedad. I den sidste modbakke (18-20) begyndte jeg for alvor at mærke syren og jeg fik ikke set ordenligt på kortet til 20'eren og sad fast i noget tæt brombærkrat og mistede 25sek. Det stressede mig lidt og på 21'eren røg jeg helt skævt ned ad bakken, men fik mig læst ind i det flade område og undgik et stort bom (15sek). Men ellers var det stort set et perfekt løb og jeg kunne løbe mål i klart bedste tid 2min før René på 2.pladsen. Det var fedt at få guldmedaljen hængt om halsen og ikke mindst præstere et næsten bomfrit løb, synd at jeg ikke lavede en sådan teknisk indsats for 2 uger siden, men sådan er det altid...
Ellers er det bare at rose Horsens for at rigtig godt arrangement, det var et godt tegnet kort, og jeg synes man havde udnyttet terrænet fuldt ud og lavet nogle gode mellemdistancebaner, med varierende orientering. Eneste minus var at H21 banen var en anelse for lang, men som altid fandt man alligevel den rigtige vinder :)

Resultater her

Efter transport til Århus, en kebabpizza og lidt afslapning, gik Midgårdsormen i gang i Marselisborgskovene i går aftes. Jeg løb 3.tur (sidste nattur) fordi jeg skulle nå et fly til Oslo i dag, og blev sendt ud først med et hul på over 5min efter et glimrende udlæg af Mikkel og Inge på de to første ture.
Jeg var fra starten træt i stængerne og skulle også lige vænne mig til at løbe natløb igen, som jeg gjorde sidste gang til Spring Cup Natstafet. Jeg følte mig dog godt hjemme i terrænet, som jeg kender ret godt efter 2 år i Århus... Troede jeg... For til 3'eren røg jeg helt skævt og måtte læse mig ind på asfaltvejen 200m nord for posten og mistede 2½min. Derfra satte jeg tempoet en anelse ned og prøvede at genvinde kontrollen. Det lykkedes aldrig rigtig helt og jeg forsatte med at lave usikkerhedsfejl. Jeg undgik dog de store bom og kunne løbe i mål og udbygge forspringet med nogle minutter til Tisvilde Hegn, som var de største konkurrenter.
I dag kl 8 startede stafetten igen med jagtstart, og det forvaltede den yngre del af familien Klingenberg (Emma, Conor og Ita) imponerende godt og de havde alle bedste tid på deres etape og kunne sende den ældre del af familien Klingenberg (Søren og Ethna) i skoven med et forspring på 12min. Men ifølge vidner på stævnepladsen var det en overnervøs Søren som gik i skoven og det resulterede desværre i at Tisvilde fik kontakt. På 8.turen løb Rasmus O og Michael S og de kunne sende RunO og Chr. Nielsen ud med få sekunders mellemrum på den spændende sidstetur. RunO skal efter sigende have haft (helt urimeligt) korte gaflinger på de første poster og fik allerede skabt hullet tidligt og øgede resten af vejen, så Tisvilde vandt en fortjent sejr 2½min foran Faaborg. Endnu en gang må vi se os slået på midgårdsormen, men vi prøver jo bare igen næste år.
Af det jeg oplevede i går aftes virkede det som om at konceptet fungerede meget godt, og selvom der nok var mere spredning end forventet endte det jo alligevel med at blive spændende tilsidst...

VM i Trondheim

Efter den forfærdelige langdistance finale, fik jeg rettet lidt op på mit VM, med en godkendt 15.plads på mellemdistancen og en nogenlunde 2.tur på stafetten, hvor vi sluttede som 12'er.

Jeg er dog godt tilfreds med hvordan jeg fik selvtilliden tilbage efter skuffelsen torsdag og i stedet for at lade den grave mig dybere ned, så brugte jeg langdistancen til at få motivationen og aggresionen en ekstra tand op før lørdagens mellemdistance.
Fysisk føltes det fint før start og jeg var virkelig opsat på endelig at få det til på et VM. Det var heller ikke fysikken der satte begrænsningen på banen, for jeg følte mig stærk hele vejen. Men teknisk var det ikke et specielt godt løb, og jeg havde mange småbom, som gjorde at jeg aldrig rigtig fandt rytmen. Skæv retning til 1'eren (15sek), dårlig indgang i posten til 4'eren (15sek), 180 grader forkert udløb fra 4'eren (15sek), bom midtvejs på strækket til 7'eren og dårligt vejvalg ind i posten (30sek), skæv retning til 9'eren (5-10sek) og stort bom på skrænten ved 15'eren (1min). Tilsammen næsten 2½min bom, og så bliver det altså ikke bedre en 15.plads. Men på resten af strækkene har jeg rigtigt gode mellemtider, og på sidste runde spiste jeg også Mattias Müller ind igen, som var gået forbi på 15'eren.
Dette var en mellemdistance hvor jeg lå på og lidt under mit sædvanlige tekniske niveau, men det er motiverende at se at jeg kan kæmpe med om medaljerne med et perfekt løb. Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, og jeg glæder mig allerede til de næste år, med forhåbentlig lidt mere teknisk krævende mellemdistancer til VM.



På stafetten løb Søren egentlig en fin førstetur, men måtte erkende at fysikken ikke holdt til at være med teten, og han måtte efterhånden slippe og tabte en del tilsidst på at løbe alene. Jeg gik derfor ud som nr. 16, lidt under 2min efter, og vidste at jeg ca havde 1-1½min op til den bagerste del af tet-gruppen. Den fik derfor alt hvad den kunne trække i starten, da det var min eneste chance for at løbe os tilbage i stafetten. Det kørte fint og jeg fløj forbi en masse hold og havde taget 30sek til teten på 1.radio. Men jeg måtte gøre det meste arbejde selv, da de hold jeg lå med ikke løb hurtigt nok. Og det holdt teknikken ikke helt til, og jeg lavede en del fejl midtvejs (5'eren, 8'eren, 12'eren, 14'eren, 16'eren og 17'eren), som kostede tilsammen 3-4 min. Her var Lithauen gået forbi igen, selvom jeg jeg havde sat ham i flere omgange, men med en god sidste runde, fik jeg næsten lukket hullet. Jeg kunne sende Mikkel ud som nr.11, men havde tabt yderligere 4min til teten. Det var dog også næsten mission impossible at skulle lukke hullet alene til de bedste 9 hold i verden, og vi må bare erkende at man skal være med i teten efter 1.tur for at have en chance for top 8 som var målsætningen. Mikkel løb en ok sidste tur, men tabte en placering og vi sluttede som nr.12.



VM i Trondheim var blevet blæst op til at skulle være tidernes største VM, med kæmpe TV-satsning, mange tilskuere, og fede terræner. Jeg synes på mange måder at det levede op til forventningerne, det var et virkeligt godt opsæt med stævneplads på Granåsen, og mange tilskuere, gode storskærmsbilleder og ok speakning gjorde det til en god oplevelse for tilskuerne (i hvert fald dem som var på plads). Jeg synes dog det er synd at man går på kompromis med terrænvalg bare for at have en god publikumsvenlig arena og desuden vælger et terræn hvor alle norske o-løbere på et tidspunkt i deres liv har trænet. Langdistancen var krævende både teknisk og fysisk og var en langdistance værdig, men både mellemdistancen og stafetten var lidt for simple. Det skal dog siges at man som løber ikke er opmærksom på selve baneforløbet og terrænet når man er i gang, men bare prøver at løse de udfordringer man får på den bedste mulige måde. Alle stierne og sporene gjorde det næsten bare mere forvirrende, og gjorde at der også blev bommet en del, selv om det på papiret ligner let orientering. Jeg er også ret overbevist om at det var de bedste som vandt og tog medaljer i alle konkurrencer, men nordmændene favoriserede ikke ligefrem sine egen løbere ved at lægge løbene i terræner hvor alle kan være med. De mange lange publikumspassager kunne godt have været lidt kortere, men giver egentlig bare en ekstra dimension til orienteringen, fordi man får brudt sin rytme og også får opdateringer om hvordan ens løb er gået i forhold til konkurrenterne. Jeg klarede fx ikke at omstille mig til at finde posterne igen og lagde 1min på posten efter...
Men jeg ser allerede frem i mod næste års VM i Frankrig, hvor de rigtige konkurrencer skal løbes oppe på et plateau som aldrig er blevet kortlagt før. Ud fra de kortudsnit jeg har set fra lignende terræner, ser det ud til at blive virkelig detaljeret med mange sten og kurvedetaljer, så det blir fedt!

Skuffelse!

Idag var en sort dag, og en dag jeg gerne vil glemme hurtigst muligt. Fysisk var jeg helt ved siden af mig selv og når jeg samtidig ikke klarede at bearbejde de negative tanker mentalt og de tekniske udfordringer, så var det slet ikke sjovt.

Det er frustrerende at det skulle gå sådan, for jeg føler ikke at jeg kunne have gjort forberedelserne meget mere optimalt. Jeg har derfor også svært ved at forklare hvorfor jeg var så svag fysisk, for lige fra starten var det ren overlevelse. Hver gang jeg prøvede at øge tempoet (fx for at prøve at følge med Kärner, Tsvetkov og Omdal) sagde kroppen fra, og jeg måtte tilbage i det som føltes som langkøringstempo og bare lade de andre løbe. Jeg var derfor heller ikke specielt udmattet tilsidst, hvilket gør det endnu mere frustrerende.
Teknisk lavede jeg mange små fejl, og krydret med en fejlklip på min post 18 (49), hvor jeg klipper damernes post på højen før, var det helt igennem en skuffende dag.

Men jeg må bare acceptere at jeg ramte en off-dag, og jeg har allerede rettet blikket frem mod mellemdistancen på lørdag og stafetten søndag. Jeg viste på kvalifikationerne at jeg har niveauet både teknisk og fysisk, så det var bare skide ærgeligt at off-dagen kom i dag. Men samtidig er jeg overbevist om, at selvom jeg er nede nu, så vil det give mig ekstra motivation og vilje til at præstere på det niveau jeg ved jeg kan i weekenden.

Dette var min første VM-langdistance, og jeg må konstatere at jeg har et stykke vej at gå før jeg kan mestre den disciplin. Specielt mentalt mangler jeg simpelthen evnerne til at kunne håndtere de negative tanker, som især kommer på en tung dag fysisk. Jeg er nogle erfaringer rigere, men lægger ellers langdistancen bag mig og ser frem mod VM-mellem på lørdag hvor der er nye muligheder.

5. og 8. plads i mellem/lang kval.

De sidste 2 dage har jeg løbet mellem og lang kvalifikation og fik på begge konkurrencer løbet mig sikkert i finalerne.

På mellemdistancen løb jeg et godt kontrolleret løb uden presse alt for meget på, specielt ikke nedad skrænten til sidst. Teknisk var det ret stabilt, dog med et enkelt decideret bom på 7'eren (40sek) og et dårligt vejvalg til 8'eren (25sek), men jeg var godt tilfreds bagefter med en 5 plads, 2min efter Nordberg i et barskt heat. Jeg fik præcis de svar jeg gerne ville have før finalen på lørdag, farten og teknikken er der, selvom det godt nok ikke føltes specielt godt fysisk.

På langdistancen i går følte jeg mig friskere og teknisk var det også en god dag, men en mega fejl midtvejs skæmmede lidt af helheden. Jeg var 2'er på første radio efter en rigtig god start og 3'er før 2. langstræk til 8'eren. Jeg fik planlagt det godt og også gennemført perfekt helt ind til nogen hundrede meter før posten. Men i stedet for at følge planen med at tage den ovenfra fra mosen, prøvede jeg at tage den rundt på kanten i det lysegrønne for at spare 2 kurver. Men jeg mistede helt retningen og bommede rundt i 3 minutter før jeg fik noget til at stemme. På 12'eren blev jeg indhentet af suveræne Olav Lundanes med 6min og indså at jeg måtte udnytte hans fart til at få en sikker finaleplads. Han tøvede lidt ned i 14'eren og jeg var forrest de sidste 4 poster, og sluttede som nr 8. Godt tilfreds med præstationen, men det havde været godt at kunne undvære det 3min bom, som havde givet mig en 2.plads. Desuden er det især på langstrækkene jeg taber tiden (selvom jeg tager de rigtige vejvalg) så jeg har lidt at arbejde med til i morgen.
Her er det nemlig tid til 15,1km med 770m stigning, hvilket bliver en af de hårdeste langdistancer jeg har løbet før. Men jeg føler mig stærkere end nogensinde og glæder mig til at tage udfordringen op.

Mellemkval i morgen

I dag blev VM skudt i gang med sprinten og i morgen starter VM for mig med Kvalifikation på Mellemdistancen.

I dag var en godkendt dansk dag på sprinten synes jeg. De fleste af de unge klarede at håndtere nerverne, og præsterede rigtig flot når man tænker på at tre af dem gjorde debut på Senior-VM. Zenia løb et godt teknisk løb og var bare 1sek fra finalen, hvilket er en mega nedern følelse, som jeg selv prøvede i min debut i Ukraine 2007. Og Søren og Rasmus lavede top25 placeringer hvilket må siges at være imponerende. Desuden lavede Maja sit bedste VM resultat med en 9.plads, hvilket også er imponerende eftersom hun efter O-ringen har ligget 10 dage med halsbetændelse. De to garvede i gamet, Mikkel og Signe, var begge ikke helt tilfredse, men fik forsat godkendte placeringer i en meget tæt VM-sprint. Det skal dog ikke overskygge at der er en god stemning i truppen, og vi ser fremad mod de nye udfordringer som allerede venter i morgen.

Jeg har følt mig bedre og bedre i løbet af dagene heroppe, og føler at kroppen er helt klar til at komme i gang nu. jeg har et langt hårdt VM-program foran mig, så det handler først og fremmest om at tage sig sikkert til finalerne de næste par dage, med mest overskud i behold. Jeg har trænet meget i tungt nordisk terræn og ved præcis hvad der venter og hvad udfordringerne bliver, så det giver god selvtillid. Samtidig gælder det også om at få nogle startplaceringer til finalerne, og med en god teknisk gennemførsel ved jeg at jeg kommer til at ligge godt til.

VM - Finally!

I morgen rejser jeg til Trondheim for sidste gang i denne omgang, for nu er det endelig tid til VM!

De sidste forberedelser blev godt nok lidt hæmmet af at jeg var syg under Student-VM og det havde svært ved at slippe den efterfølgende uge. Men i stedet for at træne, fik jeg i stedet slappet fuldstændig af i sommerhus på Mols med familien Linde, og hjemme hos mine forældre. Jeg startede træningen for alvor igen her i weekenden og selvom det var tungt at komme i gang igen så har jeg følt mig gradvist bedre og bedre løbende. Jeg har kørt 4 hårde træningsdage med o-intervaller, langtur i terræn, bakkespurter, og korte intervaller, så nu skal der bare lades op. Selvom det ikke var optimalt med små 2 uger med sygdom, tror jeg ikke det kommer til at betyde noget for den fysiske form, da jeg alligevel havde planlagt dem som restitutionsuger. Det er vigtigste er at jeg er blevet frisk igen og har fået trænet igennem de sidste dage efter planen.

Det giver også selvtillid at se tilbage på et træningsår, som stort set har kørt efter planen, for første gang siden 2005-2006, og jeg kan mærke på kroppen at den glæder sig til at komme igang snart.

De fysiske forberedelser føler jeg der er godt styr på, og det samme føler jeg med de tekniske og mentale forberedelser. Jeg har i mine VM-forberedelser trænet 44 O-træninger og konkurrencer i Trønderterræn, og har desuden gennemført 155 o-træninger/konkurrencer siden 1.nov. Det er gennemsnit på rundt 4 o-tekniske pas/uge. Det er meget mere end jeg har gjort før og både rent o-teknisk og løbsteknisk har jeg flyttet mig meget i år. Jeg ligger på samme tekniske niveau som før EM, der er en del småfejl (10-30sek), som forhindrer det helt perfekte løb, men jeg håber og tror på at jeg kan få det hele til at gå op i en højere enhed som i Bulgarien.

Desuden har jeg nørdet meget med gamle kort og forestillet mig hvordan det kan blive, så der er ikke meget som kan overraske mig. Det som bliver udfordringen (som på EM) er at finde det rigtige spændingsniveau, så jeg kan præstere optimalt, men det fungerede godt til EM, og jeg har gode støttepersoner rundt mig, som kan hjælpe hvis det er.

Jeg kan ikke forvente at jeg præstere bedre teknisk end jeg plejer bare fordi det er VM, men jeg ved at hvis jeg får alt til at stemme og rammer topformen, så har jeg potentiale til at gå i top10 på både lang og mellem. Det var præcis den målsætning jeg skrev ned i starten af sæsonen, og det føles godt at tingene går som planlagt...

Jeg glæder mig forresten også rigtigt meget til at løbe stafetten sammen med Søren og Mikkel. Søren har som sædvanligt kommet i storform på ingen tid, Mikkels forberedelser har også gået som planlagt, og vi viste til EM at vi kan være med, så det bliver fedt!

Her kommer også lige lidt billeder fra min og Anes tour de Norge.

Vandretur på Besseggen

Udsigt over Geirangerfjorden

Langtur op på Åsenakken 869 m.o.h. ved Hellesylt

Løbetur ved Kristianssund

WUOC - sidste konkurrencer før VM

Selvom jeg aldrig nåede at blive helt frisk for forkølelsen under Student-VM, fik jeg gennemført nogle gode teknisk og taktiske konkurrencer, som en generalprøve til VM, da jeg ikke skal løbe flere konkurrencer før det brager løs i Trondheim om 2 uger.

Langdistancen burde jeg nok ikke have løbet set i bagklogskabens lys, da det var forfærdelig tungt fysisk og jeg ikke kunne trække vejret ordenligt. Jeg følte mig dog nogenlunde frisk i hovedet hele vejen, og det var vigtigt at få en hård gennemkøring over timen, for at arbejde med teknikken og indstillingen efter jeg blev rigtig træt. Det blev jeg allerede på vej til 3'eren og specielt når det gik opad, måtte jeg bare finde overlevelsestempoet. Teknisk var det ikke fejlfrit, med en stor retningsfejl til 3'eren, et dårligt defensivt vejvalg til 9'eren og kroge på 11'eren og 14'eren, men jeg er sikker på at jeg med mere fysisk overskud kunne have undgået dem. I mål var jeg næsten 10min efter suveræne Merz, og 5min efter 2.pladsen, som nr.16.

Jeg er dog tilfreds med at jeg holdt dampen oppe hele vejen, holdt koncentrationen og ikke gav op, hvilket bliver den store udfordring, når der skal løbes 15km i trøndermoser.

Ligesom på VM står jeg over sprinten, hvilket også var godt nok for helbredet med en hviledag så jeg kunne blive lidt friskere til de næste konkurrencer. Torsdag var der mellemdistance, kroppen føltes bedre, og jeg var tændt før start. Jeg lagde rigtig godt ud, synes jeg havde god fart og posterne sad lige i skabet. Tabte 10sek på at prøve at kantløbe til 6'eren, men fik lagt en god plan til 7'eren, med at tage den ovenfra og bruge vækstgrænsen og slugten som indgang i posten. Det gik efter planen indtil jeg ikke kunne finde slugten hvor posten skulle være. Ifølge kortet skulle den gå længere op og derfor være tydelig, så jeg blev i i tvivl og løb i stedet forvildet rundt, selvom jeg godt vidste hvor jeg var. Det kostede mindst 1min og stressede mit løb lidt. Til 9'eren havde jeg også god kontrol indtil 100m før posten hvor jeg var for uforsigtig og røg for langt ned som kostede 25sek. Kortet var generelt ikke helt godt på sidste runde og flere steder var jeg i tvivl (især post 12), men havde lært lektien fra post 7 og stolede på mig selv hvilket også gav bonus. Fysisk føltes det overraskende godt hele vejen, selv med 2min bom blev jeg 13'er, 2min efter Merz, og 20 sek fra top6.

Dagen efter var der stafet, hvor vi havde Sigge på 1. Rasmus på 2. og mig på sidstetur. Sigge startede godt og vekslede som 5'er, mens Rasmus havde en dårlig dag med meget bommeri, og sendte mig ud i en 13 mands gruppe fra 9-22 plads. Jeg havde lidt korte gaflinger i starten og var forrest i min gruppe og kunne mærke at det ikke var mange der kunne følge med. Til 7'eren var jeg alene, men Gristwood og Kovacs kom indenom på kortere gaflinger ved 7-8'eren. Jeg havde som plan at udnytte de andre, men forsat have kontrollen selv i posterne og det gik rigtig godt. Jeg gik i mine egne gaflinger ved 10'eren og 13'eren og lå ellers og kontrollerede bag de to andre, indtil de bommede på 14'eren og jeg tog teten. Men på sidste runde blev der gasset op og jeg måtte kæmpe for at følge med op af bakken. Vi bommede dog posten alle posten og jeg røg bagerst og Tyskland kom også op. Tilsidst havde jeg ikke noget ekstra til afslutningen, men kunne løbe ind til en 12.plads i kontakt med dem jeg gik ud med, hvilket giver god selvtillid før 2.turen på VM-stafetten.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med Student-VM som gav en del af de bekræftelser på at jeg er på rigtig vej. Fysisk var jeg naturligt nok ikke helt på toppen pga forkølelsen og hård træning op mod, men med nogle rolige dage for at komme helt ovenpå og 2 restitutionsuger før VM, er jeg fortrøstningsfuld mod at topformen nok skal komme i tide. Teknisk og mentalt har jeg fundet et godt stabilt niveau, har enkelte smådetaljer jeg skal have justeret i dagene op til, men ellers er det bare afslapning fremover og finde glæden og lysten. Som det var til EM hvor jeg fysisk var stærk og også løftede mit tekniske niveau tilsvarende, håber jeg at jeg også kan få det hele til at gå op i en højere enhed i Trondheim.

Student-VM 2010 i Borlänge

I morgen begynder WUOC eller bedre kendt på dansk som Student-VM, med "lang"distance på 12km her i Borlänge.

Jeg fik godt nok lidt ondt i halsen natten til søndag, efter nogle lange rejsedage med for lidt søvn, men det er blevet bedre og som jeg har det nu føler jeg mig klar til at løbe i morgen, selvom jeg ikke bliver 100% på toppen. Det er vigtigt for mig at få nogle gode konkurrencer i relevant terræn før VM om 3 uger, og jeg har valgt WUOC fordi det passer perfekt ind i mit program. Da jeg ikke skal løbe sprint på VM, hopper jeg også over sprinten på onsdag, for at forberede mig bedst muligt til mellem og stafet torsdag og fredag. WUOC kommer derfor til at simulere de sidste 4 dage for mig til VM.
Selvom formen har været stigende siden testløbene, er der stadig et stykke vej til topformen, så målet er at få lidt selvtillid teknisk og taktisk de næste dage. Jeg har trænet rigtig meget o-teknisk i nordisk terræn de sidste par måneder, så det bliver spændende at se hvordan jeg får det til nu her.
Jeg skal prøve at opdatere lidt undervejs.

VM forberedelser

Efter Nordic Tour, tog jeg med CC, Pilblad, Haldin, Klechova, Huovila og Fincke på Sjusjøen, hvor vi trænede godt nogle dage. Jeg faldt dog og smadrede mit knæ tirsdag formiddag, så jeg kunne ikke træne så meget som planlagt før testløbene i Verdal fredag-søndag. Men jeg fik lidt overskud igen og løb nogle godkendte testløb, selvom det forsat var tungt. Teknisk og fysisk var der en del forbedring fra Nordic Tour, og jeg begynder at få god føling med trønderterrænet.

Efter testløbene tog jeg til Oslo, hvor Ane kom op med mine forældres bil, og i hele sidste uge har vi drønet rundt på Vestlandet, set en masse flot natur, trænet og slappet af. Mange af de træninger jeg/vi har gjort beskriver egentligt godt hvor vi har været og hvad vi har set. Jeg fik noget neglerodsbetændelse på min ene storetå efter langdistance testløbet søndag, som gjorde sindssygt ondt, og jeg har været (og er stadig) på pencillin for at få bugt med det. Jeg kunne derfor ikke løbe så meget først på ugen, men det er blevet bedre og bedre og nu har jeg ingen problemer med det.

Tirsdag: Vandretur 4 timer på Bessegen ved Jotunheimen
Onsdag: Gennemløbning af Mellemdistance ved Nordvestgaloppen i Sogndal
Torsdag: Intervaller på bane i Sogndal med udsigt over Sognefjorden
Toptur 2½ time ved Hellesylt med udsigt over Geirangerfjorden
Fredag: Langtur ved Geiranger til Storseterfossen
Lørdag: Bakkespurter i tung mose ved Molde
Løbetur 1time på små skærgårdsøer ved Kristianssund
Søndag: Løbetur Kristianssund

Nu er jeg (tilbage) i Trondheim hvor vi startede VM-samling i dag, og hvor jeg skal have finpudset teknikken frem mod VM. Formen er stigende og jeg har kommet over de småproblemer jeg havde med knæet og tåen, så det ser godt ud frem mod VM om under 4 uger.

Nordic Tour afsluttes i dag!

I eftermiddag er der jagtstart i Nordic Tour her i Raufoss i Norge hvor der for første gang på touren (forhåbentlig) venter rigtig orientering.

1.afdeling blev løbet i Finland, hvor jeg havde en forfærdelig start på løbet med 4 bom på de første 5 poster (1½min) men derefter fik jeg styr på teknikken og løbet stabilt resten af vejen. Fysikken var som ventet ikke helt på toppen, og det føltes helt forfærdeligt, så jeg var godt tilfreds med at være under 3min bag vinderen, min dårlige start taget i betragtning. Konceptet med at have skiftet fra mellemdistance på 1:10000 til sprint på 1:4000 har mange gode muligheder og udfordringer. Men når arrangørerne vælger et mellemdistanceterræn som de gjorde med meget begrænsede tekniske udfordringer, så mister konceptet sin mening. Jeg vil tippe sværhedsgraden på vores bane til at man sagtens kunne sende H/D 13-14 ud på banen... At jeg så bommede alligevel er jo til grin, men en kombination af for dårlig fokus og koncentration før start, og efterfølgende stress når jeg bommede, gjorde desværre udslaget.

Vi løb også lige jukola i Finland inden turen gik til Sverige. Jeg løb 6.tur for Bækkelaget, og inden start havde vi store forventninger da terrænet passede os fint. Men det var dog noget svingende præstationer før mig og jeg blev sendt ud som nr.26 over 33min bag Halden. Jeg havde stået og ventet i starten i lang tid og det var demotiverende at se alle de andre hold vi havde ligget sammen med gå ud. Jeg prøvede dog at fokusere på min egen præstation og tage mig god tid i orienteringen. Jeg lavede lidt småfejl i starten og på langstrækket fik jeg lavet en stor parallelfejl som kostede 3min inden jeg fik den rettet op. Resten af vejen gik rimeligt og jeg overhalede flere hold og kunne sende Carl ud som nr.20, med 12.bedste tid, 5min efter hurtigste. Carl løb (som altid) rigtig godt og vi endte som 13'er, så det var en god afslutning.

2.afdeling var Knock-Out Sprint i Stockholm, med kvalifikation og kvartfinale på Universitetet og Semi- og finale i Gamle Stan. Jeg havde en del at revancere rent teknisk og mentalt fra 1.afdeling, og prøvede at geare mig ekstra op. Det lykkedes og jeg løb en god sprint, hvor jeg også fik taget de rigtige beslutninger undervejs. Fysisk var det forsat tungt, og jeg måtte virkelig bide smerterne i mig på sidste del af banen. Men det holdt til en 25.plads og lige akkurat en plads i kvartfinalen, som også var målet på forhånd.
I kvartfinalen var jeg oppe imod overmagten (Khramov, Gonon, Lauenstein, Sirmais), og der blev løbet virkeligt stærkt og taget de bedste vejvalg. Jeg havde ellers planlagt at ligge lidt bag med fuld kontrol og håbe at de andre ville lave fejl, men det gjorde de ikke. Jeg var med indtil 4 poster før mål, men tabte lidt rent fysisk og prøvede at indhente det tabte på et eget vejvalg. Det kostede dog 5sek og var 4'er i mål.
Konceptet fungerede ellers ret godt, og det var spændende at følge med i Finalerne inde i Gamle Stan, hvor flere af favoritterne bommede sig væk. Jeg må dog bare indse at hvis jeg skal gøre mig gældende i sådanne konkurrencer skal jeg løbe en del hurtigere på hårdt underlag..

Senere i dag skulle jeg dog gerne kunne gøre mig mere gældende, når der er jagtstart i touren. På modelevent i går var virkelig krævende både o-teknisk og især løbsteknisk, men også mega fedt og noget terræn der passer mig godt, fordi det er sådant noget jeg træner i. Fysisk bliver det nok endnu en tung dag, da vi har trænet en del i Halden efter Stockholm, men teknisk og mentalt føler jeg mig klar, og så tror og håber jeg også at jeg kan klatre lidt i den samlede stilling.

Ellers går træningen stort set som planlagt, jeg har siden EM trænet mængde og basistræning i tungt nordisk terræn både fysisk og teknisk. Selvom det har været svært at få trænet helt optimalt pga de mange rejsetimer og konkurrencer, har jeg holdt fokus på at det er VM som tæller, og lagt træningen efter det.
I morgen skal jeg løbe O-festival stafet og derefter være nogle dage på Sjusjøen og træne inden vi skal til Verdal og løbe "test"løb. Det bliver sidste uge med mængdetræning inden formen skal køres op mod VM.

Nordic Tour begynder i dag!

EM resume: 6-13-18

Så er EM overstået og jeg har brugt en del tid på at analysere de forskellige distancer, som var svært at få tid til i Bulgarien. Generelt set så er jeg rigtig godt tilfreds med mit EM, hvor jeg til fulde klarede målsætningen med at gå i top20 på alle distancer og stort set være tilfreds med den tekniske gennemførsel af konkurrencerne.

Sprint

6.pladsen på sprinten var som sagt højdepunktet, selvom jeg før mesterskabet egentlig mest havde tænkt at bruge den som en slags "opvarmning" til de andre distancer. Men eftersom det viste sig at være en meget teknisk krævende og varierende sprint, kunne jeg altså pludselig gøre mig gældende oppe hvor det er rigtig sjovt, med et godt teknisk gennemført løb. Og det var fedt at se at der ikke er så langt op til de eftertragtede medaljer (som Maja heldigvis tog en af i dameklassen)...

Lang og mellem Kval

De to efterfølgende kvalifikationer fik jeg gennemført som planlagt (bortset fra et stort bom på lang kval) og tog mig sikkert videre til finalerne, som var det vigtigste mål. Specielt mellemkvalen løb jeg godt teknisk, selvom jeg måske var lidt for sikker i mine postindgange.

Stafet

Selvtilliden var derfor stor før stafetten, hvor jeg skulle løbe 2.tur, med Mikkel på første og CC på sidste. Mikkel løb en kanon første tur, og kunne let ligge med og kontrollere hele vejen, og sendte mig ud som 6'er i tetgruppen. Vi havde før stafetten aftalt at hvis han var med Müller ind ville jeg gøre alt for ikke at slippe Hertner. Men jeg måtte virkelig løbe max op til startpunktet og førsteposten, hvor han gav den gas. Jeg holdt ham dog og tempoet blev efterhånden mere behersket. Til 3'eren løb vi 3 forskellige vejvalg, men jeg kunne klippe posten først og havde teten på de næste poster, hvor det føltes rigtig godt både fysisk og teknisk. Jeg røg dog lidt efter til 7'eren, og måtte kæmpe for at lukke hullet til 8'eren. Men ned i posten havde jeg ikke ordenlig kortkontakt og røg i begge de andre gaflinger og kunne konstatere at jeg måtte finde min egen post selv. Det kostede 45sek og da jeg havde lang gafling på 10'eren mistede jeg dem helt af syne. Jeg accepterede hurtigt at jeg måtte gøre arbejdet selv, og fik god rytme igen. Jeg så dem foran inde på publikumspost, men holdt fokus på mit eget løb. Til 17'eren havde jeg igen lang gafling og jeg så Adamski nærme sig bagfra. Til 19'eren gjorde jeg dog dagens anden fejl, som viste sig at blive rigtig kostbar, da jeg troede jeg kunne se lysningen hvor posten skulle ligge. Jeg løb febrilsk rundt nede i slugten hvor jeg mente posten skulle være, og kunne ikke forstå det. Først efter 1min slog tanken mig at jeg jo kunne bruge de andre til at finde posten. Der var Adamski og Öberg allerede gået forbi, men så kom Tjekkiet, og han så målrettet ud, løb nærmerst op på toppen og så så jeg posten. Resten af vejen lå han 10 sek foran og jeg kunne sende CC ud som 7'er, 1min45sek bag. Jeg havde en rigtig dårlig følelse i mål, pga de 2 fejl, som gjorde at jeg ikke var med ind, men fik efterfølgende at vide at kurvebilledet ved 19'eren var dårligt og at posten lå 1 kurve for højt.

CC havde en lidt tung dag og bommede flere gange på afgørende tidspunkter, så han kom i mål 15'er og som nr.10 i nationskonkurrencen. Vi kommer stærkere tilbage til VM!

Mellem

Efter en velfortjent hviledag var det tid for mellemdistance finalen, måske den konkurrence jeg havde set mest frem til. Jeg følte mig ok frisk, men var på hviledagen og de sidste 2 konkurrence dage plaget lidt af min græsallergi og var nød til at tage min medicin.

Jeg havde troet (og håbet på) at banen ville være lidt mere teknisk krævende, men synes egentlig det var ret simpel orientering det meste af vejen. Jeg havde fra starten af tænkt fuldstændig at ignorere tæthedsbilledet og kun fokusere på kurvebilledet og det viste sig at være en god disposition, da jeg løb fuld fart igennem tæthed 3'eren på vej til post 2. Det ville jeg ALDRIG have gjort andre steder... Jeg lavede lidt småfejl til 3'eren og 4'eren, men havde ellers god flyd i starten, selvom det gik lidt tungt. Op til 7'eren begyndte jeg for alvor at mærke trætheden men holdt fokus godt, indtil 11'eren hvor dagens største fejl (10sek) kom da jeg læste på forkert stræk. Op mod publikumsposten gik det mega tungt fysisk og jeg måtte virkelig æde mig selv. Jeg vidste jeg havde løbet godt teknisk, og fik beskeden at jeg var 5sek efter. På sprinten gav det ekstra motivation at få den besked, men jeg var så færdig, at det kom som et slag i hovedet at jeg også "blev nød" til at give den gas på sidste runde. Nedad gik det fint, men på de sidste 4 stræk i svag modbakke var der lukket og jeg mistede op mod 20-25sek her rent fysisk. Det endte med 13.plads, et fint resultat, og en rigtig god teknisk gennemførsel (45sek bom hvis jeg tager alt med), men der var ikke langt op til podiet igen (½min)...

Stemningen i truppen var der dog ikke noget galt med, da Signe tog en fantastisk sølvmedalje, hvilket virkelig er imponerende eftersom hun stort set ikke har løbetrænet frem mod EM.

Lang

Optakten til den afsluttende langdistance blev ikke helt optimal, da jeg om aftenen pludselig fik voldsomt ondt i min ene storetå og ikke kunne gå uden smerter. Vores fys Kasper Andersen konstaterede at det nok var en lille forstuvning jeg havde fået på mellemdistancen uden at mærke det og forsikrede mig om at lidt lyserød tape og en god cocktail af smertestillende medicin ville give mig et smertefrit løb dagen efter. Lidt skeptisk humpede jeg ind på værelset, prøvede at tænke positivt frem mod de 17,3km, men næste morgen var smerterne stort set væk, og jeg har ikke mærket dem siden...

Taktikken for langdistancen var at løbe et kontrolleret tempo hele vejen og fokusere på den tekniske gennemførsel. Det første punkt holdt jeg, og fysisk havde jeg kræfter hele vejen uden at gå synderligt kold (varm). Men teknisk blev det en noget broget forestilling og allerede ud fra startpunktet løb jeg 180 grader forkert, men fik reddet det inden det blev alt for kostbart. Jeg kom dog ind i en god rytme på første del og holdt også god fart indtil 6'eren kan jeg se på stræktiderne. På langstrækket var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg ville løbe venstre på stien, for at undgå unødig stigning, og passede på ikke at presse for meget på fysisk. Men det vejvalg viste sig at være rigtig dårligt sammenlignet med en ligepå variant, og jeg mistede 4min til hurtigste tid og 2-3min til de fleste andre. På butterflien lavede jeg lidt for mange småbom og var ikke rigtig ordenlig inde på kortet. Det blev fatalt til 17'eren, hvor jeg ellers synes jeg gjorde det rigtige, men ikke fik kortet til at stemme overhovedet. Det tog lang tid før jeg fandt posten (mindst 2min), om der var noget galt med kortet ved jeg ikke, men der var generelt mange som bommede den... Op til passage kunne jeg konstatere at jeg stadig følte mig ret frisk, og fik at jeg var 2min efter. Sidste runde (5,5km) løb jeg rigtig godt både fysisk og teknisk med en russer på slæb hele vejen, bortset fra et defensivt vejvalg til 23'eren og skæv retning til 28'eren. Faktisk var det bare de 6 første som var hurtigere på sidste runde end mig, så det var en god oplevelse.

Det endte med en 18.plads, et godkendt resultat, men når jeg bommer ca. 5min og mister mange minutter på dårlige vejvalg, kan jeg ikke være helt tilfreds alligevel. Jeg har fået en pegepind på hvad der skal til på en langdistance til et stort mesterskab, og selvom jeg nok disponerede kræfterne klogt, er der ikke tid til at bomme så meget som jeg gjorde.

Om det var allergimedicinen (som kan være lidt sløvende) som gjorde at jeg lige manglede det sidste fysisk på de sidste 2 konkurrencer, er svært at sige, men det skal ikke være nogen undskyldning. Jeg har i hvert fald løftet mig fysisk fra de sidste par sæsoner, så det er det vigtigste at fokusere på og arbejde videre med.

Alt i alt kan jeg dog ikke andet end at være godt tilfreds med et mesterskab hvor jeg holdt højt niveau teknisk og mentalt på de fleste konkurrencer, og også fysisk kunne holde til at løbe fuldt program. Det giver en masse selvtillid frem mod VM i Trondheim, hvor terrænet trods alt nok passer mig bedre, og hvor hver nation bare må stille med 3 mand på hver distance.

Tilsidst vil jeg gerne takke det danske lederteam (Åke, Kenneth, Tut, Kristoffer og Kasper) og resten af det danske hold, for at skabe en god stemning og rammer for at man kunne præstere på sit højeste niveau.

I næste uge er der Nordic O-tour, men eftersom VM er om 2 måneder bliver jeg nød til at nedprioritere det og bruge det som træningkonkurrencer, da jeg har brug for 3-4 uger med god mængdetræning for at kunne ramme topformen i august.

Lang og mellem kval overstået

Det var hårdt at sætte sig op til at give den gas igen efter succesen på sprinten, men selvom det specielt var tungt på langdistancen i går har jeg lykkes at lave stabile løb og tage mig sikkert videre til finalerne på fredag og lørdag.

I går var det som sagt langdistance kvalifikation, 9,3km med 330 m stigning, en på papiret overkommelig opgave, men som så mange andre blev jeg overrasket over kuperingen og især varmens påvirkning. De første 20-25min gik det fint og jeg følte mig let og fin, men derefter gik jeg mere og mere kold, og tilsidst var det mere eller mindre ren vilje der holdt mig kørende. Teknisk gik det ok i starten med lidt småfejl, men på 12'eren laver jeg en stor fejl, da jeg ikke er omhyggelig nok med kursen og løber til højre i stedet for venstre. Det kostede 1½min og derfra var stressniveauet ikke lavere da jeg vidste hvor svært det kan være at tage sig videre til finalen i en langdistance kvalifikation. Jeg undgik dog de store fejl resten af vejen og fik kæmpet mig i mål uden de store forhåbninger om at komme videre. Alle havde dog haft en hård dag på jobbet, og jeg var 5min bag Guergiou, hvilket var en positiv bekræftelse. Jeg var dog endt i det hårde heat og blev nr.14, mens min tid havde holdt til top 4-7 i de andre heat. Tilgengæld får jeg en tidlig starttid til på lørdag, som nok ikke er så dumt varmen taget i betragtning.

De fleste andre danskere havde om muligt haft det værre end mig og det var derfor bare mig og Maja som kom videre. Om aftenen fik vi snakket lidt om det at forberede sig bedre mentalt på de udfordringer som venter og ikke give op når man møder modgang, og selvom folk var skuffede blev der set fremad mod dagens mellemkval.

Jeg følte mig ret stegt hele dagen i går, men på opvarmningen i dag føltes det nogenlunde, og jeg kunne fokusere på den tekniske gennemførelse. Jeg løb generelt et godt løb med 3 små fejl, og var sikker i mine vejvalg og posttagning, som man skal være i en kvalifikation. Jeg kunne også holde lidt igen fysisk på de sidste par poster, da jeg følte mig ret sikker på at gå videre, og det holdt til en fin 9.plads, så det var perfekt. Alle danskere havde en god dag i skoven og vi kunne som eneste(?) nation sende alle løbere i finalen. Dejligt at se at vi kan komme igen på den måde, og det lover godt før stafetten i morgen.

Jeg er sat på 2.tur på et hold hvor Mikkel løber først og CC tilsidst. Vi har snakket en del om forventninger, og vi håber på at kunne kæmpe med fremme hvor det er sjovt. Niveauet er der i hvert fald og vi glæder os til at komme ud og vise at vi for en gang skyld kan præstere på en mesterskabsstafet!

JAAAAAAAAAHHHHH!!!!

Så lykkedes det endelig at få det hele til at fungere på et mesterskab, og det endte med en fantastisk 6.plads på EM-sprint, og en tur på podiet.

Før kvalifikationen var jeg meget nervøs og usikker på hvordan formen var både fysisk og teknisk, men jeg fik snakket ud om det og det lettede på spændingen i kroppen. Jeg startede rigtig godt i skovdelen og gik lige i de første 9 poster, hvor jeg lå 2'er. På 10'eren blev det et lille svaj og til 11'eren fik jeg taget det langsomme venstrevejvalg og samtidig nølet i gennemførelsen. Men ude i klitterne kunne jeg se Wingstedt og Zinca, som begge var startet 1min før, lidt foran, og det var en god respons. Resten af vejen løb jeg kontrolleret og gik sikkert videre med en 7.plads i heat B. 7/9 danskere gik videre og det må siges at være tilfredsstillende.

Efter kvalen var jeg ret lettet over de gode meldinger og jeg var mere afslappet før finalen. Vi hørte i pre-starten at Maja fik bronze og det løftede stemningen i den danske lejr yderligere. Jeg følte mig meget lettere og bedre løbende på opvarmningen og kunne mærke at jeg glædede mig til at komme i gang. Banen var meget varieret med klitter, forskellig former for bebyggelse med vejvalgsproblematikker og decideret skovorientering. Kortet var dog ikke specielt godt med mange fejl (post 3,4,5,6,15,16) og det skæmmede konkurrencen lidt.

Jeg løb et godt gennemført sprintløb efter planen og lavede kun små fejl (udover lidt med kortfejl (4,5,6,16)) på post 14 og 16, som kostede ca. 5sek i alt. Fysisk følte jeg mig godt løbende men var usikker på hvor hurtigt det gik i forhold til andre, så det var fedt at høre på publikumsposten at jeg lå 2'er. Jeg var virkelig træt i sandet 16-18, men et helt vildt entusiatisk dansk heppekor gav mig fornyet energi og jeg løb en af dagens hurtigste sidste runder, selvom der egentlig var lukket for energi. Fik også sat ny maxpuls i spurten...

Det holdt til en 6.plads, noget som jeg ikke i mine vildeste drømme havde regnet med, specielt på en sprint. Det giver en masse motivation og energi, men udfordringen bliver nu at præstere igen i hele næste uge og ikke stille sig tilfreds med sprinten. Nu starter de rigtige konkurrencer trods alt.

Tilsidst er der bare at sige at det er mega fedt at være en del af det danske landshold pt. Vi har over længere tid arbejdet med miljøet på holdet og stemningen og opbakningen fra løbere og trænere har været formidabel så langt. Det er helt sikkert en medvirkende faktor til at der bliver præsteret så godt.

Klar til EM

Efter en roligere uge er EM-formen begyndt at komme, og jeg fik god selvtillid til juniornes testløb i weekend.

I sidste uge fik jeg overstået min sidste eksamen, og begyndt den sidste finpudsning af den tekniske og fysiske form til EM i Bulgarien, hvor vi tager afsted i morgen.
I torsdags var jeg med klubben i Hønefoss og løbe 2 o-træninger, i så kontinentalt lignende terræn (mo-terræn) som man finder i nærheden af Oslo. Den sidste var en mellemdistance i fuld fart, hvor jeg løb et godt teknisk løb, men blev hentet af 2min af Carl tilsidst, og generelt følte mig ret tung.
Fredag tog jeg turen til Danmark og lørdag tidlig morgen tog jeg til Århus for at løbe Dansk Park Tour og Jysk Fynsk Mesterskab i sprint. 1.afdeling startede kl 11 i Botanisk Have, en ret simpel sprint, men mange poster og retningsskift i parken, men få vejvalg og fælder. Jeg løb kontrolleret uden fejl og blev nr.2, 2 sek efter Rasmus Djurhuus og 3 sek foran Claus Bloch.
1½ times pause blev det til inden løbetøjet skulle på igen og 2.afdeling skulle løbes i Universitetsparken. Foruden at konkurrencen skulle afgøres, var banerne de samme som juniorne løb, så også en fin målestok på formen.
Jeg løb en rigtig god sprint, med en enkelt dårligt vejvalg, som kostede 7-8sek, men fik disponeret kræfterne godt og løb ind til tiden 13.23, som gav en sikker sejr 25 sek foran Claus som mistede 20sek på 14'eren. Sammenlignet med juniorne var det bare en enkelt svensker som slog min tid med 5 sek, så det var jeg rigtig godt tilfreds med, da jeg trods alt havde løbet en sprint 2 timer før.
Lørdag løb jeg den danske og norske H20 bane i moderat tempo, men med fuldt fokus teknisk. Jeg løb på 1t17 og lavede bare 3 små fejl (10-20sek), så det var en fin træning.
I går var det mellemdistance på programmet, og det var sidste rigtig hårde træningskonkurrence for mit vedkommende før EM. Jeg løb svenskernes bane, for at få bedst matching, og løb som de foregående dage godt teknisk. Men en enkelt brøler blev det til på 10'eren, hvor jeg ikke fik kompasset på og løb 90 grader ud af en forkert sti, det kostede 30sek. Ellers var det stort set perfekt løb, og jeg kom i mål på 23.44, som var 37sek hurtigere end bedste svensker. Selvom det føltes ganske tungt fysisk viser det at formen er på vej, og det giver god selvtillid før afrejse i morgen.

Efter en rolig dag i dag, står den på korte intervaller i morgen, og nogle korte o-tekniske træninger i Bulgarien (en enkelt med høj fart) for at få flydet i de mest relevante terræner ind igen. Jeg skal løbe fuldt program til EM, så jeg skal også have slappet ordenligt af de næste dage for at finde topformen og være helt restitueret.
Jeg skal prøve at opdatere her på siden undervejs i mesterskabet.

NM-sprint = DSQ

I går løb jeg NM-sprint i Levanger med kvalifikation om eftermiddagen og finale om aftenen. I kvalen løb jeg jeg et godt kontrolleret løb uden at presse max på noget tidspunkt, og uden de store tidstab. Det holdt til en 8.plads i mit heat og nok til at gå billigst muligt videre.

I finalen var jeg rigtig opsat på at være mere offensiv, og lidt overraskende føltes det godt fysisk selvom jeg har trænet hårdt siden Tiomila. Teknisk gennemførte jeg en god sprint specielt i starten i skoven, hvor jeg på 10'eren lå nr.4 (ifølge online tiderne). På langstrækket tog jeg venstre, da jeg synes det så kortest ud, men blev lidt snydt at man skulle løbe så meget ned midtvejs på vejvalget og tabte nogle sekunder. Jeg fik dog ryg på Jonn Are og Eirik på de næste stræk og fik lukket hullet. På publikumspost fik jeg at vide at jeg lå 2 sek bag ved Mikkel og jeg prøvede at presse på med det sidste. Jeg fik taget kommandoen de sidste 5 poster, men lavede en kæmpe brøler til 25'eren hvor jeg var på vej udover skrænten men fik stoppet fordi jeg troede det var forbudt og i forvirringen fik løbet højre om skrænten, som har kostet mellem 10-15sek. I mål var jeg 16sek efter Mikkel og var egentlig godt tilfreds...

MEN...
Da jeg skulle aflæse brikken fandt den slet ingen mellemtider, og jeg kunne konstatere at jeg nok havde glemt at nulle brikken. Det plejer at være en selvfølge med EMIT, da man nuller i start øjeblikket, men her var der i stedet startgate (test til VM), og nul-enheden var tidligere i startboksene. Den havde jeg imidlertidig ikke set og derfor ikke fået nullet, hvilket jo var mit eget ansvar. Men det var dog lidt bittert efterfølgende at høre at startpersonalet til flere andre havde sagt "husk at nulle brikken"...
Da de kikkede på backup'en manglede jeg 2 klip (3.sidsten og sidsteposten), så der var ikke noget at gøre. Man skulle have været Rune Olsen i dag :)
Det værste ved ikke at have nullet brikken (og ikke løbe med gps) er dog at man ikke får stræktider, og på den måde ikke kan analysere sit løb ordenligt.

Der var dog svært at være utilfreds med løbet som viser at jeg har flyttet mig en del også på sprintdistancen, som jeg tidligere ikke har kunne gøre mig gældende i. Hvis jeg havde fået nullet var jeg blevet nr.9, lidt over 1min bag Øystein Kvaal, som nok havde været tæt på medalje med sådan et løb til VM.
I morgen og på søndag er der tilgengæld nye muligheder for at få testet sig mod verdens bedste, når der skal løbes mellemdistance og langdistance i VM-relevant terræn. Det bliver spændende at se hvordan den fysiske form er, og om de 4 VM-træningslejre til Trondheim har givet pote med hensyn til den tekniske og taktiske formåen.

6.plads på Tiomila

Det blev til en kanon 6.plads på Tiomila efter rigtig god løbning på de fleste etaper. Specielt at Rune løb os tilbage i teten på lange natten og at Bjørnar, stort set uden træning, tog 2 placeringer på 7.etape, var grunde til at vi kom så højt som vi gjorde.

Jeg løb 9.tur og kom ud som nr. 9, i en gruppe med Lidingö, SNO og IFK Göteborg. Det var alle rigtigt gode løbere, og da jeg havde som plan at udnytte andre hvis muligheden bød sig, blev det en del sammenløbning. Jeg lå og kontrollerede hele vejen og var skarp når jeg skulle finde mine egne gaflingsposter. På vej hjem havde jeg dog lang gafling og mistede de andre af syne og på næste stræk røg jeg skævt og blev tvunget ud på et venstre vejvalg som kostede 30sek. Jeg kunne skimte de andre foran og måtte virkelig være offensiv for at få lukket hullet, samtidig med at jeg forsat måtte finde mine egne gaflinger. Tilsidst fik jeg kontakt, og kunne løbe i mål som 8'er, med et godt gennemført løb og 6.bedste etapetid.
Carl løb en af de bedste tider på sidsteturen og gik forbi Store Tuna i skoven og kunne afgøre duellen med Lindingö så vi endte som nr 6. Det var der nok ikke mange, bortset fra os selv, der havde regnet med på forhånd...

Den sidste uge har jeg brugt på at få overstået en eksamen og leveret den sidste rapport, desuden har jeg haft besøg af Ane fra torsdag-søndag. Selvom jeg ikke har haft det store overskud har jeg fået trænet en del som planlagt. Senere i dag tager jeg turen til Trondheim og Levanger hvor jeg skal være indtil på søndag og træne hårdt. Den sidste melding lød på at det sner, men så er det godt at jeg både cyklede og løb i sne i Nordmarka i går, så jeg er klar til udfordringerne :)

Tiomila

Om 25 min rejser jeg til Finspång for at løbe Tiomila. Mens de andre har været på plads siden i går har jeg i stedet brugt tiden på at forberede mig til VMS-eksamen på mandag kl 10. Ikke optimale forberedelser, men ikke desto mindre har jeg stort set sommerferie på onsdag når den sidste lab-rapport er afleveret, så det bliver nice...
Træningen har gået fint, jeg nåede 65 timer i marts og 50 timer i april, og har siden påske sat lidt ned for mængden og op for intensiteten. Tiomila bliver sidste konkurrence i denne periode og fra næste uge af starter 3 hårde uger, inden jeg skal lade op til EM.

Vi stiller med et stærkt hold bestående af:
1. Kjell Arild
2. Martin Soukup
3. RunO
4. Andreas Johansson
5. Mikkel
6. Eirik Watterdal
7. Daniel Marston
8. Andreas Müller
9. Tue Lassen
10. Carl Waaler Kaas

Alle har potencialet til at være med helt fremme, så det bliver spændende og se om alle lykkes. Målet er en top10 placering, som jeg anser for at være ambitiøst men realistisk.

DM-sprint/ultralang optakt

Sæsonen er startet og det har været med lidt blandede resultater til følge. På lørdag og søndag er det dog tid for årets første vigtige konkurrencer, nemli DM-sprint og DM-ultralang.

Sæsonen startede med Spring Cup, hvor jeg fik løbet 2 gode stafetter rent teknisk, men dårligt på den klassiske distance. Generelt gik det tungt fysisk til Spring Cup og den efterfølgende landsholdssamling på Fanø. Påskeferien blev også afslutningen på en rigtig hård træningsperiode mængdemæssigt og sluttede med Påskeløbene. Her blev jeg nød til at tage det roligt den første dag men fandt lidt overskud til 2.etape, hvor jeg trykkede på og lykkedes både teknisk og fysisk.

Et slag på knæet gjorde at jeg ikke kunne løbe så meget i ugen efter, men det gik over på Tiomila samling i Finspång i weekenden.

Efter påske har jeg også sat lidt ned for mængden og op for intensiteten, og det har allerede givet mig godt overskud. I sidste weekend løb jeg Vårstafetten og Solrenningen i Halden, hvor det gik godt og også fik præsteret gode resultater. På stafetten blev det sololøb hele vejen, og jeg havde ca. holdt afstanden til de hurtigste til passering, men på sidste runde blev jeg for defensiv med småbom på alle de sidste 5 poster til følge.

Jeg var revance lysten på langdistancen dagen efter men åbnede lidt usikkert. På langstrækket synes jeg det gik tungt og jeg fik ikke taget de bedste trasseer, hvor jeg mistede lidt tid. Herefter fik Holger Hott kontakt og gav mig en lektion i hvordan man skal løbe hurtigt i norsk terræn. Jeg fik farten lidt op og konstaterede at jeg godt kunne følge med. Det gav overskud og selvtillid, og jeg udfordrede ham på en del forskellige vejvalg hvor jeg synes jeg tog det bedste hver gang, men vi kom samtidig til posten hver eneste gang uden at have set hinanden på hele strækket. På sidste runde var jeg stegt og måtte slippe ham, men tjente nogle sekunder på at have hans ryg ind i posterne. Dete endte med en overraskende 3.plads og selvtillid på kontoen.

Mine vejvalg er fuldtoptrukket, og Holgers (ca.) er stiplet. Hver gang var vi samtidig ved posten...

Mit fly til Danmark onsdag var aflyst, så det blev i stedet en lang køretur med Andreas Müller (som skulle køre til testløb i Schweiz!!). I går og i dag har jeg så været i Odense og testet laktat og VO2max på hhv. fladt underlag og 15% stigning. Det er en del af Lars' projekt, hvor han prøver at finde en mere egnet test for o-løbere, og jeg fik i hvert fald dokumenteret at jeg tester højere værdier med meget stigning.

Testen på fladt underlag viste at jeg har hævet min submaximale niveau (konkurrencefart) en del, mens den maximale iltoptagelse var samme som i november. På testen med 15% stigning, testede jeg bedre tal på både den submaximale og især den maximale test, så det viser at træningen går og har gået som planlagt.

På lørdag og søndag er det så tid for DM-sprint og DM ultralang på "hjemmebane" i hhv. Nyborg Vold hvor jeg aldrig har været før og Krengerup på Midtfyn, hvor jeg har løbet nogle gange. Det bliver spændende at konkurrere mod den danske elite igen og se hvordan niveaut ligger.

Søndag er det dog forsat lidt uklart hvor meget jeg skal løbe. BSK er ikke begejstrede for at jeg kører kroppen helt i sænk, da det ligger en uge før Tiomila, og jeg er også selv lidt i tvivl om hvor smart det er og hvor meget de skrøbelige ben kan holde til. Jeg har dog tænkt at løbe mindst 1½time (som en langdistance) og hvis jeg føler overskud til det, så også det hele.

Det vigtigste er dog ikke at risikere noget, for der er trods alt vigtigere konkurrencer (og træningsperioder) i den kommende tid.

Spring Cup - Sæsonstart

I aften starter min konkurrencesæson 2010 med Spring Cup Natstafet, Klassisk i morgen og Stafet søndag.

Det bliver godt endelig at få startet sæsonen og få en status på hvordan træningen er gået i vinter. Det som bliver mest interessant for mit eget vedkommende er at se hvordan det tekniske og mentale vil fungere i en vigtige konkurrencesituationer, da det er noget jeg har arbejdet meget de sidste par måneder. Jeg har bl.a. gennemført 29 o-træninger med høj kvalitet på 30 dage fra midten af februar til midten af marts, og jeg har tydeligt mærket forbedringerne undervejs. Men at lykkes i konkurrence situationer er noget helt andet og egentlig det man stræber efter som o-løber, så det er jeg spændt på.
Spring Cup bliver også en test på hvordan jeg står i forhold til mine EM-forberedelser, da den træning jeg har gennemført i Portugal, Spanien og Danmark har været meget med henblik på hvad der skal ske i starten af juni i Bulgarien. Jeg har derfor forberedt mig mentalt på disse 3 konkurrencer som var det til EM, for at afprøve hvordan presset vil føles når det virkelig gælder. Det vil give nogle indikationer om jeg kan tackle presset og forhåbentlig noget jeg kan bruge senere hen. Jeg oplevede jo sidste år til VM at jeg ikke kunne kontrollere mine nervøsitet, så jeg tror det er vigtigt at prøve lignende situationer af på kroppen før man står på startstregen til et mesterskab. Hvis jeg lykkes nu her, vil jeg kunne bruge de oplevelser til at skabe samme tanker og følelser til EM.
Selvom jeg ikke er i topform rent fysisk, hvilket heller ikke er meningen, bliver Spring Cup resultaterne alligevel vigtige i min videre træning, fordi jeg får et klart og præcist billede af hvor jeg står nu her. Både med min egen præstation og i forhold til andre. Farten har dog også begyndt at komme de sidste par uger, så alt kan ske, og resultatlisten vil altid give et fair svar.

Den klassiske på lørdag bliver selvfølgelig det vigtigste løb, men både på natstafetten i aften og stafetten på søndag stiller vi med et nyt godt hold, med dygtige stafetløbere (Jeppe, RunO og Andreas), så det bliver sjovt at løbe sammen med dem i en konkurrence med mange andre stærke hold.
Ellers så bliver jeg i Danmark resten af påsken, med landsholdssamling på Fanø fra mandag-onsdag, og derefter påskeløb. Og så satser jeg på at sneen i Oslo ligesom sidste år forsvinder over påsken, så jeg kan komme videre med min o-træning i nordisk terræn.

Costa Calida Murcia

I nat kom jeg hjem fra en 6 dages tur til Alicante med Ane. Vi boede i de velkendte "campingvogne" på Camping Marjal, med fri adgang kystterrænerne ved Guardamar og La Marina og mange Sun-O træninger til rådighed.

Vi var begge ikke helt friske med hoste, så det blev ikke så mange træningstimer som beregnet, men en del kortere o-tekniske træninger. Jeg arbejdede meget systematisk med min orienteringsteknik og fik rigtig godt udbytte selvom det meste blev løbet i roligt tempo, for ikke at irritere luftvejene mere end de var i forvejen. Den hurtige bund og store detaljetæthed gjorde nemlig at det var fin teknisk træning selvom man løb roligt.

Vi havde egentlig tænkt at deltage i både WRE langdistance, sprint og mellemdistance med jagtstart i Costa Calida, men vi droppede langdistancen, da ingen af os var friske nok til det.

I stedet var vi med på sprinten som foregik i den gamle bydel af Cehegín, ganske krævende med uregelmæssige gadebillede og stor kupering. Jeg havde som målsætning at se de bedste vejvalg og gennemføre dem. I mål var jeg egentlig godt tilfreds med mit løb, med 2 fejl på 5'eren og 8'eren, som eneste tidstab, men da jeg efterfølgende fik analyseret løbet kunne jeg konstatere at jeg bare havde taget det bedste vejvalg (min egen mening) på 8 af 14 stræk.

Som en lille sjov opgave kan folk jo komme med bud på hvilke 4 stræk (udover 5'eren og 8'eren), hvor jeg ikke taget det bedste vejvalg.

Selvom jeg ikke fik trænet helt optimalt fysisk set, så havde vi en kanon god ferie, og kombinationen med sol, varme, o-træninger en masse og kæreste kan jeg godt anbefale.

Efter en kaotisk hjemrejse, hvor jeg først var hjemme kl 3 om natten, er jeg nu tilbage i Oslo, og har byttet o-skoene ud med ski. I morgen ryger o-tøjet dog i tasken igen, for der går turen til Silkeborg hvor vi skal på træningslejr. Så vi håber lige at Søren Bobach tager nogle træningsture med hårtørreren rundt i skovene, så det ikke bliver alt for meget sporløbning.

Jeg lever stadig

Det er ikke meget jeg har skrevet denne vinter, men det er ikke fordi der ikke er sket noget. Jeg har gjort den del ændringer og tiltag i mit liv og træning, som jeg kan fortælle om her.

Den vigtigste ting, er at jeg fra nytår har valgt at tage de sidste 1½ år af min bachelor over 2½år, hvilket betyder at jeg har og har haft mere tid til træning og ikke mindst restitution. Det kan jeg allerede mærke virkningerne af, da jeg har haft meget større overskud på træninger, og mere tid til at forberede og evaluere min træning. Siden de fag jeg har, i modsætning til sidste år, er teoretiske og kun få obligatoriske timer, har jeg også haft tid til at tage afsted og opsøge steder at træne o-teknik mere end jeg har gjort de sidste 2 år.
Desuden har jeg fået bevilget nogle penge til at kunne få behandlet og få orden på mine skrøbelige ben (skinneben) her i Oslo, da jeg ikke har mulighed for at bruge Team Danmarks specialister i Brøndby og Århus. Den fysioterapeut jeg går hos her er faktisk også min lærer som også har speciale i i biomekanik og anatomi. I modsætning til andre fys'er som ville gå ind og behandle direkte på det svage punkt, har han analyseret min løbestil og bevægelighed for at finde grunde(n) til at jeg får ondt. "Svaret" er ikke dårlig styrke, men dårlig bevægelighed i ankelled, rotation i hofte og rygsøjle, som tilsammen gør at jeg får en skæv landing og afsæt på foden som overbelaster indersiden af skinnebenet. Desuden trækker min venstre arm (kortarmen), i modsætning til højre, ind foran kroppen som gør at jeg får mest ondt på indersiden af venstre skinneben.
Jeg har derfor arbejdet meget med bevægeligheden i disse led siden starten af januar, og kan nu mærke at stor forskel og har også bedre styr på skinnebenssmerterne nu, så det er meget positivt. Forhåbentlig vil den øgede bevægelighed også give mig en mere effektiv og afslappet løbestil i fremtiden.
En anden ting som jeg har fået styr på er min astmaproblemer. Jeg fik gennemgået en del tester i november, hvor de kunne konstatere at jeg havde 13% nedsat lungefunktion i forhold til min normale kapacitet på en hyperventilationstest, som skulle simulere hård fysisk aktivitet. Jeg har derfor fået tilladelse til at få det behandlet mere grundigt, så hvis det kan hjælpe, og det har det allerede gjort lidt, kunne det være fedt.
Desuden er jeg endelig kommet i gang med vaccination for min græsallergi, som altid har slået mig fuldstændig ud om sommeren, så det bliver spændende at se om der er forskel på symptomerne. Jeg har siden jeg blev junior haft problemer med vejrtrækningen (astma) når jeg har græsallergi, men forhåbentlig kan vaccinationen og astma medicinen hjælpe, så jeg også kan træne ordenligt og præstere i juli måned.

Hvad angår selve min træning har det gået fint siden nytår og jeg har fået trænet omkring 60timer i både januar og februar. Jeg har holdt lidt igen med mængden og intensiteten af løbetræningen for at få ordenligt styr på bentøjet, men har øget den lidt i februar og kommer til at øge yderligere i marts og og endnu mere når sneen forsvinder i april. Tilgengæld har jeg fået trænet godt på ski da det har været helt fantastisk skiføre siden jul og styrketrænet meget for at være stærk til sæsonen. Det betyder godt nok at jeg ligger flere kilo over normalvægt, men jeg er ikke så nervøs for at de nok skal rasle af udover i sæsonen. Det er også en god dejligt at vide at man har en del at gå på, til når det virkelig gælder senere i år. Jeg har fået Klavs Madsen til at hjælpe mig med den fysiske træning igen, og det godt at have en træner som ved rigtig meget om fysisk træning og som man tror og stoler på.
Det er vigtigt for mig at være bedre forberedt på overgangen fra ski til løb i terræn, som jeg har smadret mine knæ på de sidste 2 år, så jeg været meget bevidst om at træne meget stabiliserende styrke og løbe en del i terræn (så vidt som muligt) hele vinteren. At jeg kunne holde til at løbe 17 timer i terræn på 9 dage i Portugal bekræfter at jeg står stærkere rustet nu end jeg har gjort før.

Med hensyn til den o-tekniske træning spurgte jeg i efteråret Kenneth Buch om han havde lyst til at hjælpe mig med at få bedre kvalitet på min tekniske og mentale træning. Det ville han gerne og han har desuden fået ansvar for landsholdets tekniske forberedelse til mesterskaber, og kommer til at være med på mesterskaber så det er godt at have en med som virkelig kender en. Vi snakkede om at jeg manglede klare målsætninger og evalueringer af mine træninger, og at min orientering var for tilfældig og rutinepræget. Det har jeg derfor arbejdet på og har efterhånden fundet en god metode til at få det gjort let og overskueligt, og det har givet en meget bedre rød tråd i min tekniske træning. Desuden er jeg også begyndt at sætte spørgsmålstegn ved rutiner (eller mangel på samme) jeg har når jeg orienterer, og jeg prøvet at optimalisere en del af de ting få at få endnu bedre flyd og kontrol. Det genstår at se om det giver udbytte, men jeg har en god følelse for det og er overbevist om at det kan hjælpe mig fremover.
Vi har også set fremad mod hvad der venter i Trondheim og jeg har gjort klart for mig selv hvad der venter i august, men har ikke rigtig fået arbejdet så meget med den endnu. Der er dog stadig tid og Kenneth har givet ideer til hvordan jeg også kan træne frem mod VM med visualisering, så det er noget jeg skal prøve.

Ellers er der også kommet godt gang i træningsmiljøet i Bækkelaget og en massiv tilgang af løbere har givet et løft i klubben, og det er fedt at være en del af. Vores træner Martin Schälli, står for godt gennemarbejdede og gennemtænkte oplæg. Udover den fysiske og tekniske træning, har han bl.a. startet et styrketræning- og spenstprojekt og et mentaltræningsprojekt, som jeg synes fungerer godt. Det er vigtigt med et godt træningsmiljø for også at kunne løfte sig selv men også de andre og selvtilliden er stor frem mod de store stafetter.

Jeg har desuden fået det privilegie at være en af de få tilbage på den danske landshold, hvilket har givet en del fordele økonomisk (bl.a. at kunne forlænge studiet) men også sportsligt da jeg er udtaget til de store mesterskaber hvis det går som planlagt. Det har givet en stor ro i min træning, da jeg kan koncentrere mig 100% om at præstere når det virkelig gælder, og jeg har derfor ændret lidt på sæsonoplægget fra tidligere. I stedet for at være i topform tidligt i foråret kommer jeg til at træne ret hårdt det meste af foråret, og mere bruge de konkurrencer der er, som god træning. Sæsonen er lang og det første vigtige på programmet er EM i starten af juni, så der er ingen grund til at være i topform før det. Det er vigtigt for at kunne gemme lidt krudt til årets hovedmål som er VM i Trondheim. Det bliver et forrygende år og jeg glæder mig.

I morgen tager Ane og jeg til Alicante i 6 dage, som en god mix af ferie og fede o-tekniske træninger. Ingen af os har været i Alicante før så forventningerne er store, især til de legendariske klitterræner hvor vi skal bo lige ved.