Det blev til en kanon 6.plads på Tiomila efter rigtig god løbning på de fleste etaper. Specielt at Rune løb os tilbage i teten på lange natten og at Bjørnar, stort set uden træning, tog 2 placeringer på 7.etape, var grunde til at vi kom så højt som vi gjorde.
Jeg løb 9.tur og kom ud som nr. 9, i en gruppe med Lidingö, SNO og IFK Göteborg. Det var alle rigtigt gode løbere, og da jeg havde som plan at udnytte andre hvis muligheden bød sig, blev det en del sammenløbning. Jeg lå og kontrollerede hele vejen og var skarp når jeg skulle finde mine egne gaflingsposter. På vej hjem havde jeg dog lang gafling og mistede de andre af syne og på næste stræk røg jeg skævt og blev tvunget ud på et venstre vejvalg som kostede 30sek. Jeg kunne skimte de andre foran og måtte virkelig være offensiv for at få lukket hullet, samtidig med at jeg forsat måtte finde mine egne gaflinger. Tilsidst fik jeg kontakt, og kunne løbe i mål som 8'er, med et godt gennemført løb og 6.bedste etapetid.
Carl løb en af de bedste tider på sidsteturen og gik forbi Store Tuna i skoven og kunne afgøre duellen med Lindingö så vi endte som nr 6. Det var der nok ikke mange, bortset fra os selv, der havde regnet med på forhånd...
Den sidste uge har jeg brugt på at få overstået en eksamen og leveret den sidste rapport, desuden har jeg haft besøg af Ane fra torsdag-søndag. Selvom jeg ikke har haft det store overskud har jeg fået trænet en del som planlagt. Senere i dag tager jeg turen til Trondheim og Levanger hvor jeg skal være indtil på søndag og træne hårdt. Den sidste melding lød på at det sner, men så er det godt at jeg både cyklede og løb i sne i Nordmarka i går, så jeg er klar til udfordringerne :)
1 comment:
v6b26d8k09 y5q59y5q46 b6i30u7b89 d2y80v6p96 h3x29x1c26 a6v82e4d45
Post a Comment