EM resume: 6-13-18

Så er EM overstået og jeg har brugt en del tid på at analysere de forskellige distancer, som var svært at få tid til i Bulgarien. Generelt set så er jeg rigtig godt tilfreds med mit EM, hvor jeg til fulde klarede målsætningen med at gå i top20 på alle distancer og stort set være tilfreds med den tekniske gennemførsel af konkurrencerne.

Sprint

6.pladsen på sprinten var som sagt højdepunktet, selvom jeg før mesterskabet egentlig mest havde tænkt at bruge den som en slags "opvarmning" til de andre distancer. Men eftersom det viste sig at være en meget teknisk krævende og varierende sprint, kunne jeg altså pludselig gøre mig gældende oppe hvor det er rigtig sjovt, med et godt teknisk gennemført løb. Og det var fedt at se at der ikke er så langt op til de eftertragtede medaljer (som Maja heldigvis tog en af i dameklassen)...

Lang og mellem Kval

De to efterfølgende kvalifikationer fik jeg gennemført som planlagt (bortset fra et stort bom på lang kval) og tog mig sikkert videre til finalerne, som var det vigtigste mål. Specielt mellemkvalen løb jeg godt teknisk, selvom jeg måske var lidt for sikker i mine postindgange.

Stafet

Selvtilliden var derfor stor før stafetten, hvor jeg skulle løbe 2.tur, med Mikkel på første og CC på sidste. Mikkel løb en kanon første tur, og kunne let ligge med og kontrollere hele vejen, og sendte mig ud som 6'er i tetgruppen. Vi havde før stafetten aftalt at hvis han var med Müller ind ville jeg gøre alt for ikke at slippe Hertner. Men jeg måtte virkelig løbe max op til startpunktet og førsteposten, hvor han gav den gas. Jeg holdt ham dog og tempoet blev efterhånden mere behersket. Til 3'eren løb vi 3 forskellige vejvalg, men jeg kunne klippe posten først og havde teten på de næste poster, hvor det føltes rigtig godt både fysisk og teknisk. Jeg røg dog lidt efter til 7'eren, og måtte kæmpe for at lukke hullet til 8'eren. Men ned i posten havde jeg ikke ordenlig kortkontakt og røg i begge de andre gaflinger og kunne konstatere at jeg måtte finde min egen post selv. Det kostede 45sek og da jeg havde lang gafling på 10'eren mistede jeg dem helt af syne. Jeg accepterede hurtigt at jeg måtte gøre arbejdet selv, og fik god rytme igen. Jeg så dem foran inde på publikumspost, men holdt fokus på mit eget løb. Til 17'eren havde jeg igen lang gafling og jeg så Adamski nærme sig bagfra. Til 19'eren gjorde jeg dog dagens anden fejl, som viste sig at blive rigtig kostbar, da jeg troede jeg kunne se lysningen hvor posten skulle ligge. Jeg løb febrilsk rundt nede i slugten hvor jeg mente posten skulle være, og kunne ikke forstå det. Først efter 1min slog tanken mig at jeg jo kunne bruge de andre til at finde posten. Der var Adamski og Öberg allerede gået forbi, men så kom Tjekkiet, og han så målrettet ud, løb nærmerst op på toppen og så så jeg posten. Resten af vejen lå han 10 sek foran og jeg kunne sende CC ud som 7'er, 1min45sek bag. Jeg havde en rigtig dårlig følelse i mål, pga de 2 fejl, som gjorde at jeg ikke var med ind, men fik efterfølgende at vide at kurvebilledet ved 19'eren var dårligt og at posten lå 1 kurve for højt.

CC havde en lidt tung dag og bommede flere gange på afgørende tidspunkter, så han kom i mål 15'er og som nr.10 i nationskonkurrencen. Vi kommer stærkere tilbage til VM!

Mellem

Efter en velfortjent hviledag var det tid for mellemdistance finalen, måske den konkurrence jeg havde set mest frem til. Jeg følte mig ok frisk, men var på hviledagen og de sidste 2 konkurrence dage plaget lidt af min græsallergi og var nød til at tage min medicin.

Jeg havde troet (og håbet på) at banen ville være lidt mere teknisk krævende, men synes egentlig det var ret simpel orientering det meste af vejen. Jeg havde fra starten af tænkt fuldstændig at ignorere tæthedsbilledet og kun fokusere på kurvebilledet og det viste sig at være en god disposition, da jeg løb fuld fart igennem tæthed 3'eren på vej til post 2. Det ville jeg ALDRIG have gjort andre steder... Jeg lavede lidt småfejl til 3'eren og 4'eren, men havde ellers god flyd i starten, selvom det gik lidt tungt. Op til 7'eren begyndte jeg for alvor at mærke trætheden men holdt fokus godt, indtil 11'eren hvor dagens største fejl (10sek) kom da jeg læste på forkert stræk. Op mod publikumsposten gik det mega tungt fysisk og jeg måtte virkelig æde mig selv. Jeg vidste jeg havde løbet godt teknisk, og fik beskeden at jeg var 5sek efter. På sprinten gav det ekstra motivation at få den besked, men jeg var så færdig, at det kom som et slag i hovedet at jeg også "blev nød" til at give den gas på sidste runde. Nedad gik det fint, men på de sidste 4 stræk i svag modbakke var der lukket og jeg mistede op mod 20-25sek her rent fysisk. Det endte med 13.plads, et fint resultat, og en rigtig god teknisk gennemførsel (45sek bom hvis jeg tager alt med), men der var ikke langt op til podiet igen (½min)...

Stemningen i truppen var der dog ikke noget galt med, da Signe tog en fantastisk sølvmedalje, hvilket virkelig er imponerende eftersom hun stort set ikke har løbetrænet frem mod EM.

Lang

Optakten til den afsluttende langdistance blev ikke helt optimal, da jeg om aftenen pludselig fik voldsomt ondt i min ene storetå og ikke kunne gå uden smerter. Vores fys Kasper Andersen konstaterede at det nok var en lille forstuvning jeg havde fået på mellemdistancen uden at mærke det og forsikrede mig om at lidt lyserød tape og en god cocktail af smertestillende medicin ville give mig et smertefrit løb dagen efter. Lidt skeptisk humpede jeg ind på værelset, prøvede at tænke positivt frem mod de 17,3km, men næste morgen var smerterne stort set væk, og jeg har ikke mærket dem siden...

Taktikken for langdistancen var at løbe et kontrolleret tempo hele vejen og fokusere på den tekniske gennemførsel. Det første punkt holdt jeg, og fysisk havde jeg kræfter hele vejen uden at gå synderligt kold (varm). Men teknisk blev det en noget broget forestilling og allerede ud fra startpunktet løb jeg 180 grader forkert, men fik reddet det inden det blev alt for kostbart. Jeg kom dog ind i en god rytme på første del og holdt også god fart indtil 6'eren kan jeg se på stræktiderne. På langstrækket var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg ville løbe venstre på stien, for at undgå unødig stigning, og passede på ikke at presse for meget på fysisk. Men det vejvalg viste sig at være rigtig dårligt sammenlignet med en ligepå variant, og jeg mistede 4min til hurtigste tid og 2-3min til de fleste andre. På butterflien lavede jeg lidt for mange småbom og var ikke rigtig ordenlig inde på kortet. Det blev fatalt til 17'eren, hvor jeg ellers synes jeg gjorde det rigtige, men ikke fik kortet til at stemme overhovedet. Det tog lang tid før jeg fandt posten (mindst 2min), om der var noget galt med kortet ved jeg ikke, men der var generelt mange som bommede den... Op til passage kunne jeg konstatere at jeg stadig følte mig ret frisk, og fik at jeg var 2min efter. Sidste runde (5,5km) løb jeg rigtig godt både fysisk og teknisk med en russer på slæb hele vejen, bortset fra et defensivt vejvalg til 23'eren og skæv retning til 28'eren. Faktisk var det bare de 6 første som var hurtigere på sidste runde end mig, så det var en god oplevelse.

Det endte med en 18.plads, et godkendt resultat, men når jeg bommer ca. 5min og mister mange minutter på dårlige vejvalg, kan jeg ikke være helt tilfreds alligevel. Jeg har fået en pegepind på hvad der skal til på en langdistance til et stort mesterskab, og selvom jeg nok disponerede kræfterne klogt, er der ikke tid til at bomme så meget som jeg gjorde.

Om det var allergimedicinen (som kan være lidt sløvende) som gjorde at jeg lige manglede det sidste fysisk på de sidste 2 konkurrencer, er svært at sige, men det skal ikke være nogen undskyldning. Jeg har i hvert fald løftet mig fysisk fra de sidste par sæsoner, så det er det vigtigste at fokusere på og arbejde videre med.

Alt i alt kan jeg dog ikke andet end at være godt tilfreds med et mesterskab hvor jeg holdt højt niveau teknisk og mentalt på de fleste konkurrencer, og også fysisk kunne holde til at løbe fuldt program. Det giver en masse selvtillid frem mod VM i Trondheim, hvor terrænet trods alt nok passer mig bedre, og hvor hver nation bare må stille med 3 mand på hver distance.

Tilsidst vil jeg gerne takke det danske lederteam (Åke, Kenneth, Tut, Kristoffer og Kasper) og resten af det danske hold, for at skabe en god stemning og rammer for at man kunne præstere på sit højeste niveau.

I næste uge er der Nordic O-tour, men eftersom VM er om 2 måneder bliver jeg nød til at nedprioritere det og bruge det som træningkonkurrencer, da jeg har brug for 3-4 uger med god mængdetræning for at kunne ramme topformen i august.