Black Sea Cup - Sunny Beach

Forrige søndag tog de danske landsholdsløbere til Bulgarien, nærmere bestemt turistmekkaet Sunny Beach for at slappe af i sol og varme efter en lang sæson... troede de!

Men afslapning blev det nu ikke til da der var en masse terræner der skulle trænes tynde frem mod EM i starten af juni næste år. Og med sol og varme var det også meget begrænset, men vi nåede da en dukkert i Sortehavet den første dag inden kulden og regnen kom. Og med hensyn til turismen var der nærmest så forladt og øde på de tusindvis af hoteller, restauranter, butikker osv. at der var mange spøgelsesbyer langs kysten. Vi var der den aller sidste uge af sæsonen, og vi tog det sidste fly fra Burgas-København inden næste sommer... Hotellet vi boede på i Kiten, havde åbent bare for os (og 6 nordmænd, som havde koblet sig på) og med helpension, fik vi lov at smage den lokale bulgarske mad... jeg nævner i flæng: mixed salat, diverse supper, kød og kartofler og ikke mindst pasta med honning til dessert.

Når det er sagt, så var indehaverne af hotellet rigtig søde og sørgede for at vi havde en god uge. Samtidig så havde vi Kiril Nikolov med som guide, og dygtige lokale banelæggere, postudsættere og postindsamlere som gav topkvalitet på alle træninger. Så det var fedt! Samtidig fik vi også flere lektioner af Kiril i hvordan man skal orientere i Bulagrien, både rent teoretisk men og fysisk eksemplificeret i skoven...

I løbet af ugen havde vi, blandt de andre træninger, en Black Sea Cup kørende med 3 afdelinger (mellem, sprint, mellem) og en sprintjagtstart som finale.

Jeg var mildt sagt ikke helt på toppen da vi ankom forrige søndag, hverken fysisk eller mentalt, og jeg skulle lige bruge et par dage med rolige teknisk træninger for at finde overskudet igen.

1.afdeling i Black Sea Cup

Onsdag var det klart for 1.afdeling af Black Sea Cup, en 6,2km mellemdistance i hvad der på kortet lignede noget tæt grønt ravine-terræn. I virkeligheden var det ret fin gennemløbbarhed, men dårligere sigt i de grønne områder. Jeg løb et ret godt kontrolleret løb med få fejl (45sek ialt) og havde også fået lidt fysisk overskud igen, så det holdt til 2.plads, 18sek efter Kiril, som også var godt tilfreds. Der blev også bommet flittigt af flere af de andre, jeg nævner ingen navne (men prøv at tjekke tider på især post 3 og 8...) Resultater

2.afdeling

Torsdag eftermiddag var der sprint i klitterræn på 2.afd. af BSC. Rune startede 1min før mig og han prøvede at løbe højre til 1'eren igennem mosen, hvilket kostede ½min. Det betød at jeg allerede så ham klippe 1'eren, og derfor blev mit løb meget præget af at udnytte Rune til at finde posterne, da man så meget langt. Han løb rigtig godt derfra og jeg kunne kun skære små hjørner, så jeg klarede aldrig at lukke hullet helt da det gik tungt i sandet. Teknisk var det dog minimalt med fejl (skæv retning til 8'eren og dårligt vejvalg til 12'eren = 10sek ialt), og jeg blev nr.3, 31 sek efter en stærkt løbende Olav Lundanes. Resultater

Fredag var der ingen BSC, men tilgengæld løb vi en knaldhård stafettræning (3x o-intervaller), hvor der blev givet fuld gas. Et kompliceret gaflingssystem, forskellige heat og op- og nedrykning i dem gjorde det lidt uoverskueligt, men jeg havde samlet næstbedst tid på dem, 15sek efter Kiril, efter god løbning.

3.afdeling

Lørdag var der igen mellemdistance, men i en helt anden type terræn, helt åben skov med få raviner og næsten ingen detaljer (og de der var på var små...) gjorde kompasset og hovedet på kuglelejre til dine bedste venner.

Kortet var ikke helt i top, især i den helt sydlige del, og nogle fejlplasserede poster (13, 17?, 20) eller skævt kort, gjorde det til en lidt blandet oplevelse. Jeg havde ikke lige så god flyd som på de andre løb, og lavede flere små retningsfejl, som kostede dyrebare sekunder. Christian Nielsen, var dog urørlig og lavede imponerende nok ikke en eneste fejl (selv med fejlplasserede poster...) og tog en sikker sejr, foran CC. Jeg blev nr.3, 1½min efter. Resultater

Finale - Sprintjagtstart

Ligesom på 1.afd, hentede jeg Olav med 2min tilsidst på banen, men eftersom der blev regnet i points og ikke tid, startede jeg og Nielsen ud samtidig med Olav 5sek efter, men vi havde over 1min ned til forfølgerne med CC og Kiril (som ikke løb 3.afd) i spidsen. Terrænet var det samme på 2.afd, så alle vidste hvad der ventede, tungt sand...

Jeg prøvede at starte lidt roligt for ikke at syre for hurtigt til i sandet, men Olav rykkede voldsomt til 4'eren og jeg og Nielsen måtte slippe. Jeg holdt dog stort set afstanden op til Olav inden for 10sek det meste af banen, men til sidst var jeg færdig og bommede, så Niller næsten var kommet op igen. Jeg holdt dog 2.pladsen.

Bagfra blev der også løbet stærkt og især RunO havde god fart i benene og løb dagens hurtigste tid. Resultater

Hos pigerne var Maja suveræn og vandt alle 4.afd.

Alt i alt var det en kanon tur med en masse god træning og godt selskab, og forhåbentlig er der lidt mere Sunny Beach over det næste år til EM.

Træningslejr Trondheim - NM Lang - DM Stafet/Lang - Harry Lagerts Natcup

Jeg har været lidt rundt omkring her på det sidste, først i Trondheim for at forberede mig på VM næste år og så i Danmark for at høste lidt medaljer.

I Trondheim fik jeg trænet en masse og set en masse forskellige terræntyper som Trøndelag kan byde på. Det var lærerigt og har givet en masse indtryk af hva der kræves næste år. Vi løb 2 konkurrencer, Kretsmesterskap Lang og Stafet hvor der var fin konkurrence fra de mange landshold som var der. Jeg havde ikke noget specielt overskud på Langdistancen (8,9km), og fik også taget nogle dårlige vejvalg og bommet rundt, så jeg var 10min efter. Resultater

På Stafetten skulle jeg løbe 3.tur med Søes og Chr. Bob først, de gjorde det godt og sendte mig ud ca. som 10'er. Fysisk føltes det meget bedre, og jeg løb også rigtig kontrolleret og godt i starten hvor jeg hentede flere prominente navne, men forsatte med at styre min egen orientering. På vej til 3.sidste førte jeg an og konstaterede at de andre løb længere nede på skrænten, så jeg nok havde kort gafling. Yes! Men i min iver overså jeg den lille grøft som var mit opfang ind i posten og jeg rodede mig helt væk og bommede 2½min og mistede chancen for top6, i stedet blev vi nr.15... Resultater (hvor tiderne dog ikke stemmer helt, da man først stemplede i mål efter veksling...)

NM-Lang

Mens de andre tog til Danmark tirsdag tog jeg en bus 120km sydøst til Ålen, hvor jeg skulle løbe NM-lang om torsdagen. Jeg følte ikke at der var meget guf tilbage i lårene i de tunge moser, men det var fint at se hvad der kræves for at gøre sig gældende på en langdistance i sådant terræn. Jeg lavede også alt for mange fejl, og har mistet 7-8min, men var alligevel næsten 19min efter suveræne Olav L, som bliver svær at have med at gøre næste år! Det endte med en lidt skuffende 17.plads, jeg havde kræfter til 40-45min og derefter var det meget tungt den sidste time. Der var nok også "lidt" mere stigning end de 310m på 15km, som var blevet oplyst... Resultater

Fredag gik turen så tilbage til Trondheim og med fly til København og videre til Sydfyn, hvor jeg var fremme kl 23 efter 10 timers rejse...

DM-stafet

Lørdag var der DM-stafet i Velling-Snabegård, hvor vi skulle forsvare sidste års sejr, på den kuperede skråning, et af de fedeste terræner vi har i DK, synes jeg. Vi havde Mikkel først, så Nielsen og mig på sidste. Begge løb rigtig gode løb, Mikkel var med i teten, og Christian løb fra de andre og holdt Pan på afstand, så jeg gik ud med 2min forspring til CC. Jeg var usikker på formen, men løb et meget kontrolleret og sikkert løb uden at presse max i bakkerne, og kunne løbe i mål 2½min foran, til en dejlig sejr.

Der var rigtig mange poster så ikke så mange vejvalgstræk, men det var vigtig at tage sig tiden til at se de gode traseer. Jeg synes banen var rigtig god og jeg er ikke enig at de mange poster ødelagde banen, da længere stræk ville have givet meget mere stiløb enten ovenom eller nedenom. På denne måde fik vi intens orientering hele vejen, og den bedste måde at udnytte en så smal skov på! Fedt. Resultater

DM-Lang

Dagen efter var der DM-lang i Linå Vesterskov som flere sikkert husker fra VM-kval på lang i 2006. Igen noget af det fedeste terræn der kan opdrives i Danmark, med komplekst kurve- og tæthedsbillede.

15,1km stod den på, og selvom der på papiret ikke skulle være meget tilbage i kroppen, så følte jeg mig egentlig ret frisk før start. Jeg havde dog slet ikke fokus og lavede en lille fejl på 1'eren og et 1min bom på 2'eren. Derefter fik jeg bedre flyd, men lavede stadig små fejl flere gange på 1 runde. På langstrækket fik jeg tempoet op, synes jeg, men bommede posten lidt og allerede på 12'eren så jeg Rasmus Djurhuus som var startet 3min bag. Det overraskede mig en del, men han havde et helt andet tempo end mig, og jeg konstaterede at det simpelthen gik for langsomt. Jeg var lige ved at miste ham til 15'eren hvor jeg ikke fik gennemført mit højrevejvalg, men fik lukket hullet op til ham frem til kortskifte. Til 19'eren var jeg forrest og da jeg så han kørte længere til højre så jeg chancen og trykkede på for at få hullet. Han må ha røget skævt for jeg nåede både at spise en gel og drikke væske på posten før jeg så ham i det fjerne. Jeg pressede godt på de næste poster hvor jeg faktisk havde et hul på 1min45sek inden jeg bommede ½min på 27'eren. På publikumspassagen kunne jeg høre at jeg havde 25sek op til Renés tid og Rasmus passerede ca. 1min bag mig, så jeg tænkte at nu sku den ha gas.

Det holdt dog bare en post inden jeg slog hjernen helt fra til 31'eren, klippede en forkert post og troede at jeg orienterede mig over på skrænten hvor jeg begyndte at lede efter nr. 32. Efter lang tids forvirring fik jeg konstateret at jeg jo slet ikke havde haft den rigtige 31'er, så det var egentlig ret heldigt at jeg aldrig kom over på den rigtige skrænt ved 32'eren for så havde jeg været disket. Det var dog svært at få gejsten op efter 2min40sek bom, og resten skulle bare gennemføres. Rasmus var gået forbi igen og jeg var 4min efter hans tid i mål, men alligevel holdt det til bronze. Resultater

Det var selvfølgelig skuffende at bomme så stort tilsidst, og have været for defensiv i starten, men det var en fortjent sejr til Djur, som var friskest og holdt højest fart. Ellers så levede skoven og banen op til mine forventninger og jeg klarede ikke at håndtere de svære partier i starten og helt tilsidst selvom jeg vidste at det er diffust.

Det er fedt at komme hjem til to klassearrangementer, når man nu har taget vejen fra Norges Land.

Harry Lagerts Natcup

Her tilbage i Oslo har jeg fundet lidt overskud igen, og løb efterårets første natløb i går, Harry Lagerts Natcup, som mere eller mindre går ud på at slå natræven Sigve Vågsnes. Banen gik i samme terræn som vi løb O-festivallen, og jeg løb et ok løb, dog med et stort bom på post 4, vi havde vist præcis samme post på o-festivallen, hvor jeg heller aldrig fik det til at stemme.. Det holdt dog til sejr alligevel, så natformen er ikke langt væk, nu hvor vinteren begynder at nærme sig. Resultater

I morgen tager jeg turen til Sverige (Syd for Svinesund), hvor jeg har fået lov til at løbe forløb på SM-lang kval/finale lørdag/søndag, så det bliver sjovt. Og i næste uge er der World Cup finale i Schweiz :)

3'er på DM-mellem

I lørdags blev jeg nr.3 i DM-mellem som foregik i Gødding Skov mellem Billund og Vejle, et noget specielt terræn, som nærmest gjorde det til sprintorientering, med mange vejvalgsmuligheder og stiløb fordi det var så grønt.

Jeg havde en fin følelse inden start og glædede mig til at komme ud og blive presset teknisk og fysisk, men da jeg så på kortet i startboksen så jeg at det var meget grønt og mange stier hvilket tydede på stor tempoveksling.
Jeg havde dog en dårlig start og havde svært ved at få kortet og terrænet til at hænge sammen til 1'eren, hvor det var svært at se hvad der var grendige og ikke, og jeg slår et lille sving som koster ½min. Jeg havde generelt dårlig rytme i starten og kørte alt for meget ligepå og mister sekunder på det, både til 3'eren og 5'eren + et svaj til 4'eren. Til 7'eren tager jeg det dårlige venstrevejvalg og kører også ligepå gennem tæthed 3'eren ind i posten og bommer desuden posten lidt. Tilsammen koster det 45sek. Til 8'eren er jeg stresset og løber forbi en sti og taber 10sek, og på 8'eren er jeg samlet nr.10, 1,17 bagefter.
Derfra går det bedre og jeg får taget de gode vejvalg (som ofte er rundt på stierne), og løber stort set rent bortset fra 2 10sek bom på skæv retning til 13'eren og dårligt vejvalg til 21'eren. Jeg har også hurtigst tid fra 8'eren og hjem, hvor jeg støt løber mig op gennem feltet, så det er jeg godt tilfreds med.
Det endte med en 3.plads, næsten 1min efter CC og 7 sek efter Søren, som var dem der nøjedes med små bom. Efter mig var det tæt med yderligere 5 mand indenfor ½min.

Det var ikke den mest spændende mellemdistance bane jeg har løbet, for nu at sige det sådan, og det tog en del stræk før jeg indså at det oftest ikke lønnede sig at køre ligepå, selv på korte stræk, som jeg ellers er vant til på mellemdistancer. Det var også svært at vurdere hvor tæt det grønne var, især når man kommer fra Norge hvor de tegner mere på sigten end på gennemløbeligheden. Man kan dog se på stræktiderne at mange af de kortere stræk hvor man skal ligge på stregen (post 2, 6, 9, 11, 19), at det er der jeg vinder tiden. Men samtidig kan jeg også konstatere at farten på stierne ikke er langt efter hurtigløberne (CC, RunO, René, Søes), så selvom det føltes tungt, er jeg egentlig godt tilfreds med farten. Jeg glæder mig allerede til om 2 uger, hvor jeg vender næsen mod Jylland igen, og hvor det forhåbentlig bliver krævende orientering og mere terrænløb.
Det er dog ikke tilfredsstillende at have bommet næsten 2min på en simpel bane, ligemeget hvor anderledes terrænet er, men det er bare op på hesten igen. Ros til banelæggeren og korttegnerne som trods alt fik det meste ud af skoven som de kunne. I morgen skulle jeg gerne få et stik til min nye printer/scanner, og så kan jeg begynde at lægge lidt kort ud igen. I mellemtiden kan man "nøjes" med RunO's vejvalg og stræktider

Det blev ikke nogen Midgårdsorm for mit vedkommende da Faaborg ikke klarede at stille 7 mand, så det var lidt ærgeligt, men tilgengæld fik jeg nogle dage sammen med Ane, inden jeg rejste tilbage til Oslo i dag.
De næste par dage må jeg hellere komme lidt i skole inden turen på torsdag går til Trondheim og 2. træningslejr med landsholdet. Det er fedt at vi har så meget fokus på VM i Trondheim næste år og jeg er sikker på at danskerne kommer til at løfte sig betydeligt.
Når de andre rejser hjem på næste tirsdag, tager jeg i stedet bussen 120km sydøst til Ålen, hvor der er NM-uge men jeg har valgt bare at løbe NM-lang torsdag. Fredag går turen så til Jylland, hvor der er DM-stafet og lang i Velling Snabegård og Linå Vesterskov.
Ret meget rejseri, men sådan er det når man har 2 klubber og årets vigtigste løb for begge klubber ligger i samme weekend....

Tanker om VM 2009

Skuffende og næsten pinlig indsats er ord der ligger mig for når jeg tænker tilbage på VM, men som regel er der logiske forklaringer på alt, selvom de har været svære at finde denne gang.

Mellem-finale:

Efter mellemkvalen havde jeg heldigvis et par dage til at komme ovenpå igen da det havde føltes ekstremt tungt fysisk. Jeg fik også tænkt tingene igennem og fik mig selv overbevist om at det bare havde været førstekonkurrences nerver, som nu var væk til finalen. Jeg havde egentlig en rigtig god følelse bagefter kvalifikationen fordi jeg vidste jeg havde mere at gå på.
Dagen før finalen løb jeg modelevent, hvor jeg trykkede igennem i et kvarters tid og det føltes rigtig godt både fysisk og teknisk, hvilket var vigtigt for selvtilliden.

Men om eftermiddagen og aftenen kunne jeg mærke at nervøsiteten kom snigende og selvom jeg bevidst prøvede at skyde det i baggrunden og tænke positivt, var det som om at det var selvforstærkende. Jo mere jeg prøvede ikke at tænke over nerverne, jo mere tænkte jeg selvfølgelig på det. Det resulterede i mange søvnløse timer igen og skrækscenariet fra kvalifikationen begyndte at nage mig. "Tænk nu hvis jeg er lige så dårlig fysisk som jeg var på kvalen", "Tænk nu hvis pulsen er lige så høj på opvarmningen, som på kvalen, og jeg har problemer med åndedrættet", "åh, jeg håber at kroppen fungerer bedre", "tænk hvis jeg ikke præsterer..." osv.
Og ganske rigtigt så kunne jeg slet ikke slappe af i kroppen, pulsen fløj op i moderat på de første 100m jog af opvarmningen, og jeg følte ikke jeg kunne få luft. Som jeg havde aftalt med Åke efter kvalen så prøvede jeg fortælle ham hvordan det føltes, men selvom jeg fik det sagt, var kroppen alt for stresset af de negative tanker, og jeg havde slet ikke lyst til at gå ind i startboksen, af frygt for hvordan det skulle gå!
De sidste 2min før start prøvede jeg febrilsk at sige til mig selv at dette ville blive fedt, og det var det jeg havde glædet mig til i et år, men der var det for sent.
Allerede op til 1'eren var jeg færdig og måtte gå, og smed 15sek på et fiskekrog. Jeg fik dog samlet mig teknisk på første runde men det var slet ikke sjovt og jeg måtte gå i alt hvad der hed modbakke. Midtvejs skiftede terrænet karakter fra detaljerigt skrænt til større åbne bakker, og jeg tænkte at nu skulle der løbes stærkt. Det resulterede i 5 postbom på de næste 6 poster, som ud fra kortet skulle være de letteste. Flere af fejlene bestod i at jeg mistede retningen fordi jeg veg fra kursen for at kunne holde mig løbende i bakkerne og jeg mistede vel 5-6min her. Derefter blev jeg hentet med 4,6 og 8min bagfra og gav mere eller mindre op.

I mål var jeg helt opgivet og sagde med det samme at jeg ikke ville løbe stafetten 2 dage efter fordi jeg var så ringe. Efter samtale trænerne og de andre besluttede vi dog at jeg dagen efter skulle teste om det var den fysiske form som var problemet, men der føltes det selvfølgelig fint. Jeg prøvede slappe meget mere af dagen før stafetten, tænke på alt muligt andet og bare nyde at jeg skulle løbe VM-stafet dagen efter. Jeg var heller ikke så meget med på at snakke taktik og se på kort.

Stafet

På stafetten havde jeg en helt anden følelse i kroppen da vi kom til stævnepladsen. Nervøsiteten for ikke at lykkes var i stedet blevet til en glæde ved at have fået muligheden på stafetholdet, og jeg følte mig dejligt afslappet i kroppen. Mikkel lavede desværre en stor fejl midtvejs, så jeg kom ud ca.3min efter som nr.19, men det var fuldstændig ligemeget for nu skulle jeg bare ud og give den gas. Jeg lagde hurtigt afstand til Italien og Østrig og var alene til mine 2 første poster, men til 3'eren havde jeg slet ikke styr på det og mistede 1min. Jeg kunne forsat se de to foran, men det var svært at lukke hullet og på 5'eren mister jeg igen kontrollen ind i posten og smider flere minutter. Herfra var det opad bakke og jeg begyndte også at mærke trætheden, og lave en del småfejl, som samlet har kostet yderligere minutter. Jeg fik dog kontakt med Østrig igen midtvejs, men især i modbakkerne var jeg helt færdig og måtte gå meget. Resten af vejen gik dog nogenlunde teknisk og jeg kunne sende CC ud som 16'er, men jeg havde tabt yderligere 9min til teten.
Følelsen var dog bedre da jeg kom ind end tidligere til VM, da det fysisk havde været fint første halvdel, hvor jeg dog havde bommet alt alt for meget, samlet over 6min. Det straffede sig at jeg havde taget så afslappet på de tekniske udfordringer, men det er altid let at sige bagefter.

VM var så ovre for mig og jeg står tilbage med skuffende resultater, som ingen (mindst mig selv) kan være tilfredse med. Men samtidig er jeg blevet ufatteligt meget klogere på hvor meget det mentale kan påvirke resten af kroppen, og selvom det var dyre lærepenge så var det gode erfaringer at tage sig med videre. Problemet med VM er at det er så stort og betydningsfuldt, at det er svært at træne på andre tidspunkter end til netop VM. Jeg har dog slet ikke oplevet samme grad af nervøsitet og ubehag før, men disse følelser kan jeg bruge i min mentale træning fremover så jeg lærer at bearbejde dem.
Det har taget noget tid at finde frem til alt det ovenstående, da det er svært at huske tilbage på hvad man har tænkt, men eftersom det ikke er den fysisk og tekniske formåen som er problemet, er jeg kommet frem til de ting her.

Paradoksalt nok, så valgte jeg at løbe Hungarian Cup (mellemdistance) i søndags før langdistance-finalen, hvor jeg følte mig flyvende og tog en sejr i Claus Blochs navn (han skulle på toilet og starten var gået). Her havde jeg alt det overskud både fysisk og teknisk som manglede på selve VM... Resultater her
Ligeledes løb jeg KM-sprint i onsdags i Son, hvor jeg også følte det rigtig godt, og blev nr.2 efter Håvard Lucasen, efter at have smidt sejren tilsidst. Resultater her og kort her

Tilbage her i Oslo er skolen startet og jeg er også begyndt i mit nye job som ungdomstræner i Asker Skiklubb, hvor jeg var ude for første gang i går. De virker som nogle søde unger, og flere af dem har stort potentiale, så det glæder jeg mig til at arbejde med.. Om lidt går turen til Kbh, hvor jeg skal se Ane, og i morgen rejser vi til Vejle for at løbe DM-mellem. Det er et løb jeg har glædet mig rigtig meget til, og jeg har planer om at vise alt det jeg ikke klarede i Ungarn!

Nr.12 i Mellem-kval

Selvom det gik tungt fysisk gennemførte jeg løbet teknisk som planlagt, og det holdt til en plads som nr.12 og en finale på onsdag, selvom jeg var meget usikker om det var nok de sidste par poster.

I går føltes det som sagt godt, men jeg kunne mærke en stigende spænding i kroppen i går aftes, da startlisten kom, og havde problemer med at sove. I morges havde jeg slet ingen appetit og det var begrænset hvad jeg fik ned, men jeg tænkte at det ikke ville betyde noget på 5km.
På opvarmningen kunne jeg dog mærke at alt ikke var som det skulle, alt for høj puls på den første joggetur, og efterfølgende stigningsløb, og besværet åndedræt. Jeg konstaterede at min præstation skulle bæres hjem af et godt teknisk løb, og jeg prøvede at fokusere på det.

Foto: Tutzon

Jeg laver et lille svaj på 1'eren, hvor jeg tror jeg skal have en sten, og er helt alene da de andre har inderbane i starten. De næste par poster gennemfører jeg godt, men allerede på vej til 4'eren kommer Merz forbi med 2min. Jeg ser han klipper en anden 4'er men kunne konstatere at det går alt for langsomt. Jeg formår dog at holde hovedet koldt de næste 5 poster på den detaljefattige skrænt, og Merz kommer forbi igen op mod 8'eren hvor jeg slet ikke kan følge med.

Op til 11'eren begynder jeg at mærke grænsen og kommer skævt op og bliver lidt i tvivl om hvor højt jeg er. Jeg ryger ned til nogle forkerte stub, og det samme sker til 12'eren. Resten af vejen er det ret simpelt med meget retningsløbning hvor jeg går rent, men op mod sidsteposten er jeg næsten sikker på at det ikke vil holde til en finale plads, da tiden siger 30min (stipuleret vindertid 25min).

En energisk højtråbende danskerskare råber dog at det er sekunder, så jeg giver det sidste og får at vide at jeg går en som 9'er med 7 løbere tilbage i heatet. Det ender med 12.plads, 3min55 efter hurtigste, og jeg er overrasket over at jeg ikke er længere efter, men selvfølgelig glad og tilfreds med min præstation.

Det er altid svært at sige hvad der gik galt i optakten, men jeg var mere end normalt nervøs i går og det har nok stresset kroppen, så jeg ikke har været ordenligt afslappet. Det forklarer åndedrættet og den høje puls, fordi nervøsiteten har gjort at jeg ikke har udnyttet hele lungekapaciteten. Min gennemsnitspuls var også højere end normalt.
Åke brugte et godt udtryk om det at løbe kvalifikation: " Det er svært fordi du har alt at tabe og ikke alt at vinde". Specielt også når det er første konkurrence til et VM, som har været det du har tænkt på det sidste år. Det sætter det lidt i perspektiv hvor svært det egentlig er at løbe en kvalifikation, og derfor ser man ofte store bom og folk der klipper forkert eller hopper over poster, fordi man er ekstra stresset.

Desværre var jeg eneste danske herre der gik videre, men jeg er sikker på at CC kommer stærkt igen i morgen, og i dag var også en uvurderlig erfaring for Bobach som har mange VM'er fremover.

De næste par dage står på afslapning og opladning til Mellem-finalen på onsdag. Jeg tror og håber på at kroppen er faldet lidt til ro, så jeg kan få alt det ud, jeg ved jeg kan.

Now it begins...

I morgen starter VM i Orientering 2009, og for mit vedkommende er der Mellemdistance kvalifikation på programmet.

Jeg har siden sidste sommer set frem til den kommende uge hvor de mange træningstimer skal udbetales i form af gode præstationer og resultater. Vi har siden tirsdag været her i Miskolc hvor vi har trænet, slappet af, lavet gøjl og ladet op til de forestående strabadser, og jeg samtidig med at formen er blevet bedre og bedre, har jeg også en rigtig god fornemmelse i maven, fordi jeg ved hvad jeg skal og hvad der kræves.

Der har været en god stemning i den danske trup og det har været godt at have nogle dage til at komme ind på folk igen. Det er vigtigt så der forhåbentlig ikke opstår uoverensstemmelser undervejs, hvilket er svært når 9 løbere og 4 ledere skal få alt til at fungere. Folk virker i rigtig god form og tændte, dog blev Rasmus Søes lidt forkølet i går, men det virker ikke så slemt, så jeg tror han er klar på Langdistance kvalifikationen på mandag.

Jeg starter kl 11.00 i morgen, 15 går videre fra hvert heat, så selvom det altid er spændende på første konkurrence, så er selvtilliden i top. World of O har samlet det meste info om VM her

Lang træning i Slovakiet - find 1 fejl - Foto: Tutzon

Hungary, here we come!

I morgen tidlig går turen til Ungarn og Miskolc, og jeg føler mig mere klar en nogensinde til at løbe et VM.

Træning har siden slutningen af maj gået efter planen, og det giver en god selvtillid fordi jeg ved at jeg er klar både fysisk, teknisk og mentalt.
Det tekniske og mentale er faldet på plads den sidste måneds tid med målrettet træning, og de sidste uger har også den fysiske form meldt sin ankomst, og jeg har fået løbet en masse gode intensive træninger med overskud.

Ny pr. på Vinderen-Tryvann

I dag var sidste træningsdag hvor jeg ligesom sidste år før VM, valgte at teste formen på Bækkelagets bakketest fra Vinderen-Tryvann, ca. 7,5km med 450m stigning. Jeppe var med på startstregen og det var godt med noget moralsk støtte til at give den gas, selvom han sled med at følge med, da han har været skadet over sommeren.
Jeg synes selv at jeg lagde kontrolleret ud og selvom det føltes lidt tungt løb jeg forbi Holmekollenrestauranten i tiden 17,30 som er næsten et halvt minut hurtigere end min rekord fra sidste år. Jeppe var godt med dertil men på det fladere stykke efter restauranten begyndte jeg at trække fra. Det føltes fint, men på de sidste hårde modbakker fra Frognerseteren og op til toppen gik jeg ret kold, og måtte kæmpe for at holde tempoet. Der var ikke kræfter til nogen spurt og tiden blev 33,18, som var 10 sek bedre end sidste år før VM.
Jeg havde nok håbet at kunne være nede under de 33min, men der var ikke til mere i dag, og så kan man kun være tilfreds. Især når jeg tager i betragtning at sidste uge blev ret hård, og de anaerobe intervaller lørdag stadig kunne mærkes.

I Ungarn står den på nogle rolige dage med at se lidt på nogle terræner og kort, inden jeg skal have nogle intensive O-træninger, hvor den gode følelse skal findes frem igen. Søndag brager det så løs med mellem-kvalifikationen, og onsdag og fredag venter årets højdepunkter med mellem-finale og stafet.
Målsætningen er at kunne præstere teknisk på det niveau jeg ved jeg kan, og så må vi se hvor langt det rækker. Jeg har dog klart en ambition om at gå i top20 på mellemdistancen, og på stafetten skal vi kunne kæmpe med om en top10 placering. Jeg føler mig bedre forberedt end jeg har gjort før, og krydret med god selvtillid kan man komme langt.

3.plads i Slovenia OO-cup

Slovensk 5-dages afsluttede en juli måned på farten hvor jeg har brugt mange timer på at arbejde med det tekniske og mentale del af orienteringen, som har haltet i de få konkurrencer jeg har løbet i senforåret.

Det startede i Italien på træningslejr i Asiago, som vi taget til direkte efter O-festivallens stafet om søndagen. På jagtstarten om lørdagen løb jeg mig 10 placeringer op til 31.plads, som jeg var ok tilfreds med, ikke mindst at jeg havde stået distancen rent fysisk og mentalt, som ikke lykkedes i Finland.

I Italien satte jeg mig ned med Åke og Emil Thorsen som var med som leder og snakkede junis overståede konkurrencer igennem, og fandt ud af hvor det var gået godt og dårligt. Det tog noget tid men vi fik fundet frem til nogle ting som gik igen, mest tanker som påvirkede mine præstationer negativt. Ud fra dem lavede mig og Emil så en handlingsplan, både med visualisering, tekniske træninger og mine tanker generelt for at kunne lære at styre dem bedre (især under konkurrencer). Jeg havde derfor meget fokus på de tekniske træninger i Italien, og mærkede allerede fremskridt på den uge vi var dernede.

Tilsidst på ugen fik vi også at vide hvem som skulle løbe VM i Ungarn. Jeg havde håbet at få lov til at løbe mellem og lang, da jeg føler at det er de distancer jeg har størst potenciale på, men det blev i stedet mellem og stafet, hvilket jeg har accepteret, og derfor koncentreret mig om.

Efter Italien var jeg lige et smut forbi Oslo og pakke om inden turen gik til Göteborg hvor jeg havde lovet at hjælpe til på Nordkredsens Juniorsommerlejr. Det blev til en masse teknisk træning både med postudsætning og indsamling og videre arbejde fra Italien. Det var hyggeligt og selvom restitutionen ikke var optimal, da pisken konstant skulle svinges over de små pus, fik jeg en god træningsuge.

Derefter var en en uge i Danmark hvor størstedelen af tiden blev tilbragt i sommerhus ved Mols Bjerge sammen med Anes familie. Igen en uge med hygge og en masse god fysisk træning i bakkerne.

Lørdag d. 18 mødtes Stener OK så i Århus og satte kursen sydover i Europa hvor næste stop var Postojna i Slovenien. Her skulle vi bo den næste uges tid og havde nogle dage til at være turist/badeferie inden Slovenia OO-cup startede onsdag.

Terrænerne var ikke specielt relevante for VM (bortset fra langdistancen), da det var karstterræn og meget stenet. Tilgengæld var det ekstremt krævende teknisk og løbsteknisk og derfor en perfekt mulighed for mig for at videreføre den målrettede tekniske og mentale træning jeg havde lavet siden Italien til konkurrence.

Jeg løb generelt gode tekniske løb, hvor især 1, 3. og 4.etape var højdepunkterne med præstationer, hvor jeg følte jeg stort set havde kontrollen hele vejen. Det var dejligt at få bekræftet over for mig selv at jeg er ved at være helt klar til de udfordringer som venter om 2 uger, og kunne præstere på lige netop de etaper, jeg løb som VM-løb. Samtidig er det altid rart at målrettet arbejde giver udbytte. Emil var også med i Slovenien og jeg har virkelig været glad for at have en til at følge op hele tiden.

Fysisk blev det næsten bedre og bedre undervejs og det på trods af at jeg havde trænet ganske meget op til, så det lover godt for at jeg kan ramme topformen til VM. Det endte med en samlet 3.plads efter tjekkerne Jan Prochazka og Petr Losman, hvor førstnævnte imponerede mig flere af dagene. Resultater, kort og strætider kan findes her
Læg mærke til M21Short hvor Jeppe Borch gjorde comeback og tog en overbevisende samlet sejr!

Stener OK's nye klubdragt

Arrangementet i Slovenien var forresten top-klasse med fantastiske kort og baner, og alt fungerede perfekt, så jeg kan varmt anbefale det til andre, der har lyst til at udfordre sig selv i helt anderledes terræner end man er vant til i Nordeuropa. Jeg vil også gerne sige tak til Stener OK for en fantastisk tur, det var dejligt at kunne slappe af i godt selskab, og samtidig løbe i nogen af de fedeste terræner. Det må vi gøre igen...

Efter en lang køretur hjem brugte jeg sidste uge på at trappe ned for træningen, 2½ times spenst- og sangtræning til Metallica koncert, rejse til Oslo, arbejde for Bækkelaget på Norway Cup og slappe af. Fremover står den på en sidste finpudsning af formen og de sidste mentale og tekniske forberedelser inden vi rejser til Ungarn på næste tirsdag.

Skuffende O-festival mellemdistance

Her til eftermiddag løb jeg Mellemdistance på O-festivallen som også var WorldCup afd. 3. Terrænet og banen var varieret, teknisk og fysisk krævende, det bliver altså ikke meget federe.

Jeg lagde godt og kontrolleret ud på første sløjfe, med et lille sving til 5'eren. På langstrækket til 8'eren holder jeg lidt højre rundt om toppen for at få en sikker indgang til posten. Jeg mister dog kortkontakten ned i posten og laver en parallelfejl, og mister 1min inden jeg finder posten. Her kommer jeg alligevel foran de to som er startet foran mig (Zinca og Pasquasy), og finder en ok rytme igen de næste 4 poster, hvor de to dog kommer op igen.
I stedet for at bruge det positivt at jeg har hentet dem, bliver jeg stresset og jeg småbommer de to næste poster (13 og 14) med dem i hælene. Til 15'eren går det så helt galt... jeg blæser afsted på retningen, men begynder at lede efter at have krysset første sti. De andre har heller ikke styr på det og her ryger i hvert fald 1½min. Ned til publikumsposten ser jeg heller ikke ordenligt på kortet og løber igennem det grønne i stedet for at tage stien, og mister yderligere 30sek.
Her kommer jeg sammen med Renard og Duncan, som jeg kroger den sidste km, da jeg konstaterer at hjernen er slået fra.
(Jeg har ikke lige mulighed for at vedlægge kort efter jeg er flyttet, men man kan se det hos Øystein Kvaal Østerbø)

Det bliver en 41.plads (6min efter), lige uden for de pointgivende 40 bedste, og det er skuffende at jeg ikke klarer at præstere bedre i et terræn som jeg ved at jeg behersker. Der bliver en del at arbejde med når landsholdet skal på træningslejr i Italien på søndag...

I morgen er der langdistance med jagtstart, hvor der er revance, og blikket er kun rettet en vej... og det er opad i tabellen!

NOC-out...

Efter NOC var der Jukola inden turen gik tilbage til Oslo, hvor jeg har brugt den sidste 1½ uge på at arbejde lidt, træne og ikke mindst flytte.

Efter nogle godkendte løb på langdistancen og stafetten, havde jeg set frem til mellemdistancen, som også var første afdeling af World Cuppen. Det blev dog generelt en skuffende indsats både fysisk og teknisk, hvor jeg mistede meget tid på butterflien fordi jeg var stresset af mange folk og bommede alle poster lidt (ialt 2min). På sidste sløjfe blev jeg indhentet af Hertner og Millinger med hhv. 2 og 3 min, men kunne ikke engang holde med dem til mål. Det blev en delt 47.plads med Søes, igen som bedste dansker. En ting er at det var tungt fysisk, hvilket ikke var helt uventet, men at jeg ikke klarede at holde koncentrationen og planen, er ikke godt nok, og ting jeg har arbejdet med de sidste uger. Jeg var 5½min efter vinderen, hvilket ca. var det jeg lå efter sidste år på vigtige mellemdistancer også, og 2min bedre havde sendt mig i top20, hvilket havde været et godt resultat. Så hvis dette er mit bundniveau, så er der håb forude.
Dagen efter var der sprint, med kval om formiddagen, hvor bare 11 fra hvert heat gik videre. Jeg kunne mærke på kroppen at der ikke var mange kræfter tilbage, og selvom jeg gennemførte en teknisk god sprint (bortset fra at jeg gik over bakken på langstrækket) var jeg ikke i nærheden af at kvalificere mig (30sek). Der er ingen tvivl om at jeg har en del at hente rent fysisk på en løbsbetonet sprint.

Efter NOC kørte vi til Mikkeli, hvor vi trænede et par dage inden Jukola startede lørdag aften. Jeg var sat på 6.turen, 11km i dagslys med ca. 1time som vindertid, hvilket passede mig fint. Vi satsede offensivt fra start med Mikkel, Martin og Hans på de 3 første, og de gjorde alle et godt arbejde så Eirik blev sendt ud som nr.7. Eirik har slidt med formen på det sidste og maveproblemer gjorde desuden at vi faldt tilbage i feltet, selvom han var tilfreds med sin tekniske præstation. Ulf havde ikke sin bedste dag og bommede en del i starten, men sluttede godt af og sendte mig ud som nr.24. Jeg løb meget usikkert i starten med små sving på de to første, men kom sammen med 2 andre, hvor jeg prøvede at presse på og tage initiativet. Det resulterede dog i at jeg løb i forkert gafling, selvom det var mig som var forrest, og inden jeg fandt min egen havde jeg mistet 1min. Jeg synes selv at det gik godt fysisk, men forsatte med at småbomme lidt midtvejs, hvor jeg var alene. På sidste halvdel af banen tog jeg mig sammen, og løb teknisk godt resten af vejen, og fik også indhentet en del hold igen, selvom det var meget løbsbetonet. Jeg var i mål som nr.22, og var 4min efter hurtigste tid, så fysisk var det bedre tegn end på Nordisk. Generelt synes jeg dog at terrænet og banen ikke var et Jukola værdigt, med alt for meget stiløb, og jeg håber det bliver lidt mere interessant næste år. Arrangementet var dog som altid godt gennemført.

Efter Jukola tog jeg det roligt i et par dage, men har siden da trænet ganske hårdt på. Jeg har bl.a gennemført en del relvante træninger frem mod World Cup til O-festivallen, som jo skal løbes på fredag og lørdag. I torsdags var det også tid for BSK's legendariske Terræntest, 2 runder med variende terræn, og poster mellem hver del, for at se mere præcist hvor ens stærke og svage sider er. Den er mega fed, men også meget krævende med hårde modbakker og en tung mose, og det er især i de tunge partier at jeg mister tid i forhold til de andre. Jeg løb 20.11 på første runde og 21.07 på anden, samlet 41.18, Til sammenligning løb Carl WK 37.59, så 3min er ca. det jeg ligger efter fysisk på en mellemdistance, i forhold til en af de bedste nordmænd for tiden. I øvrigt skal det siges at rekorden holdes af Bjørnar på lige over 35min, så der er ganske langt ned til den tid, ingen andre har været under 37min! Det er dog en kanon test og vi har planer om at løbe den igen i efteråret for at se formudvilkingen.
Jeg har også begyndt igen på intervallerne, som jeg sidst løb en gang i marts, og det går støt og roligt fremad hele tiden. Formen har føltes stigende og jeg har følt mig stærk på de træninger vi har haft med klubben. I går havde jeg min sidste hårde træning inden weekenden, hvor vi løb 2 x 2,5km mand mod mand med gaflinger. Jeg fik æren af at dyste mod Rasmus Søes, som har taget turen til Oslo nogle dage før, for at forberede sig. Jeg var ret slidt fysisk efter en hård træningsperiode (og flytning), og især mine lægge var mærkede. Jeg prøvede dog at være offensiv i det barske terræn rundt Trollvann, men var ikke skarp nok teknisk. Jeg vandt den første, men på den anden bommede jeg midtvejs og så ikke at han gik forbi, og opdagede det først i mål.
I dag skulle jeg egentlig have været på O-træning i formiddags, men jeg har taget det helt roligt i stedet, for at opbygge et overskud både fysisk og mentalt. I morgen er der modelevent, hvor jeg skal ud og have den gode følelse frem igen, inden det går løs på fredag.

Flyttetid

Sidste uge gik desuden og med noget arbejde på SFO'en, og nedpakning og rengøring af lejligheden, da Kristian Ruud flytter tilbage til Oslo. Det betyder også en helt ny situation for mit vedkommende, da vi efter mange overvejelser besluttede at det var bedst at Ane flytter tilbage til Danmark. Hun har igennem det sidste 1½ år slidt med en tå, som bliver ved med at gøre ondt, selvom alle eksperter, scanninger osv ikke kan finde noget der i vejen med den, og derfor ikke vil gøre noget ved det. Det har været en frustrende tid for hende fordi lysten til at løbe og satse har været det, men der ikke har været nogen udsigter til forbedring, fordi ingen ved hvad hun skal gøre. Når så samtidig studiet har været elendigt, med et dårligt socialt miljø og dårlige lærere, og hun ikke har kunnet være så meget med i klubben, har det naturligt nok været ret ensomt, når jeg har været væk.
Samtidig har det også været svært for mig, som den nærmeste, at skulle se sin kæreste ikke være glad. Beslutningen om at hun flytter tilbage til Danmark og forsætter studierne, tror jeg derfor vil være godt for os begge, selvom det selvfølgelig bliver hårdt og svært, især her i starten. Jeg er dog sikker på at denne midlertidige adskillelse bare vil styrke vores forhold, inden vi om nogle år skal flytte sammen igen!
Her i Oslo er jeg rigtig glad for både studierne, både socialt og undervisningsmæssigt og desuden er træningsforholdene for mit vedkommende nær perfekte for tiden, så jeg har ikke været i tvivl om at jeg gerne ville blive her. Jeg er derfor flyttet 300m mod vest til Kringsjå Studentby, hvor jeg har fået et værelse i nr.4, hvor prominente navne som Torben Wendler og Jeppe Ruud, og mange fra skolen bl.a bor, så det skal nok blive hyggeligt. Har desuden udsigt til Anders Nordberg, som netop nu sidder halvnøgen i solen på sin balkon på den anden side af t-banen, så det kan vel ikke være meget bedre ;)

NOC

Så er der opdatering her fra værelse 411 på Sokos Hotel i Salo, hvor jeg har tilbragt de sidste dage i dobbeltseng med Christian Nielsen, når vi altså ikke har været ude og løbe lidt i skoven.

I lørdags var der langdistance på programmet, 15,3km med ca. 500m stigning. Jeg havde en god følelse inden start og havde følt mig godt løbende på træningerne op til, så selvom jeg godt vidste at det ville blive hårdt, så var jeg offensiv og fokuseret fra starten. Første halvdel af banen var præget af længere stræk hvor det galdt om at finde de gode trasseer og holde høj fart, jeg holdt dog en smule igen for at have energi til hele banen. Det gik egentlig ret fint bortset fra en hjerneblødning ud fra post 3, hvor jeg røg helt skævt og i stedet måtte tage det langsomme højre vejvalg på grusvejen, her mister jeg nok 45sek-1min. Ellers følte jeg godt overskud både fysisk og teknisk helt frem til butterflien, som lå lidt over halvvejs. Kort forinden var jeg blevet indhentet af Vesa Taniila med 2min, men vi løb ud på hver vores vinge, og det var det eneste jeg så til andre løbere. Jeg havde den nordlige vinge først og her skiftede det karakter med tungere og mere teknisk krævende terræn, og jeg begyndte at mærke trætheden for alvor. Teknisk gik det dog forsat efter planen, men på den sydlige vinge begyndte jeg at komme på efterskud med orienteringen, pga træthed, og det resulterede i mange skæve retninger ud fra posterne og fiskekroge fordi jeg simpelthen ikke fik planlagt ordenligt. På den lille sidste vinge kom så dagens første store bom, hvor jeg laver en parallel fejl og mister 2min. Den sidste del af banen blev en ren overlevelseskamp, med enkelte små fejl, men jeg var nogenlunde tilfreds i mål. Specielt fordi jeg slet ikke havde hverken mærket noget til eller tænkt på skader i de 1t40min jeg var ude i.
Det endte som nr.38, 15min efter, men som bedste dansker, hvilket må siges at være en lille overraskelse, eftersom jeg ikke har været i stand til at løbe meget over en time de sidste 3 måneder.

I går var der stafet. Vi havde fået snakket langdistancen igennem og folk var opsatte på at revancere de skuffende resultater. Jeg skulle løbe sidste tur på 3.holdet, men med Rune og Chr.N på de to første følte vi havde lige så gode chancer som de andre. Rune løb en rigtig god første tur, og var med teten i mål. Christian startede godt, men mistede teten på en lang gafling, og midtvejs, kom nogle dumme fejl, som gjorde at vi røg lidt ned i feltet.
Jeg gik ud som nr.15, sammen med Søes fra 2.holdet, omkring 5min efter. Havde lidt små svaj til de 2 første hvor Søes forsvandt (bagud), men kom ind i god rytme efter det. På langstrækket bliver jeg dog alt for defensiv og prøver at undvige nogle kurver midvejs, men sidder i stedet fast på kanten i noget tæt og stenet, her ryger i hvert fald ½min. Fysisk føler jeg mig dog stærkere end dagen før, men på vej mod 3.sidste mister jeg rytmen og stopper op for tidligt, hvilket igen koster ½min. Her kommer de to britiske hold op, men jeg tager kommandoen de sidste poster. I spurten har jeg dog ingen chance mod Scott, men formår at holde Daniel bag, selvom jeg ikke er den store spurter for tiden. Vi bliver nr.15, som vel var godkendt, men kunne have været bedre.

I dag har vi haft hviledag, hvor vi har trænet let, og i morgen er det tid for mellemdistance, som er mesterskabets højdepunkt for mit vedkommende. Jeg har følt mig bedre og bedre løbende de sidste dage, og teknisk har jeg god sikkerhed, så jeg glæder mig til at løbe i morgen. Jeg starter kl 13.17!

Disk-os Taberklub i Halden

Her i pinsen havde sidste års æresmedlem Kenneth Buch inviteret på klubtur til Høiås, og selvom jeg egentlig skulle have været i Ungarn, fik jeg overbevist landstræneren om at mine forberedelser frem mod diverse mesterskaber havde bedst af en afslappende weekend i Halden i selskab med andre tabere.

Nej, jeg vurderede simpelhen at rejsebelastningen til Ungarn ville være for stor her midt i eksamensperioden, og jeg fortryder ikke eftersom vi havde en kanon pinse på Høiås. Dejligt varmt vejr krydret med et program bl.a. bestående af O-løb hver dag med efterfølgende badning i diverse søer, grilning, fodbold, beachvolley, bænkpres (KB vandt overbevisende), sigthseeing i Halden, whiskey-smagning (ikke for mig selvfølgelig...) og shopping over grænsen. Se billeder længere nede.

Det blev også et tiltrængt afbræk fra studierne og jeg kunne mærke at jeg havde godt af at komme lidt væk. Her tilbage i Oslo, har jeg overstået 2 små eksamener i dag i gruppedans(!) og teoretisk fodbold, og i morgen er det teoretisk håndbold og så er det sommerferie.

I morgen er der så også afgang til årets første store vigtige konkurrence, nemli NOC i Finland, og jeg glæder mig til at skyde sæsonen i gang for alvor. Bentøjet har været godt de sidste 2 uger og jeg har fået trænet en del O-tekniske træninger, og teknikken sidder egentlig ret godt, samtidig med at formen har været stigende på stort set alle træninger. For over 2 uger siden løb jeg de Norske testløb her i Oslo, og endte langt nede på resultatlisterne på trods af rigtige gode tekniske løb. Formen var nogenlunde, men jeg havde slet ikke styrken, stabiliteten og modet i det stejle og tunge Oslo-terræn, og så mister man meget tid. Det har derfor været vigtigt at få løbet en masse i terræn, og jeg føler mig stærkere hele tiden.

Til NOC bliver det derfor spændende at se hvor god formen er, men jeg har ikke de store forventninger rent resultatmæssigt. Jeg bliver nød til at fokusere på de ting som jeg selv kan styre, så med gode tekniske gennemførte løb, kan jeg ikke andet end at være tilfreds. Man skal dog heller ikke udelukke at sådanne løb kan sende mig godt op af resultatlisten, vi får se.

NOC er i hvert fald et vigtigt delmål for mig frem mod årets store mål til august, VM i Ungarn, og det er vigtigt at tanke selvtillid i store internationale konkurrencer, inden man står på startstregen til VM.

Jeg skal prøve at opdatere undervejs fra Finland!

Fodbold på Høiås, Rasmus har lavet den klassiske ankelkno mod knæ. Kenneth og jeg vandt forøvrigt, og jeg undgik mirakuløst skader.

Frokost på terrasen. Klubbens nyeste medlem, Hjalte, var også med.

Ane på fæstningen i Halden

Sidste dag var vi hos Kenneth, hvor vi grillede burgere på hans nyindkøbte grill

Træningslejr i Trondheim

Sidste weekend var jeg med det danske landshold i Trondheim for at starte de første forberedelser mod VM 2010.

Der er efterhånden gået over 4 uger siden jeg havde store smerter i mit knæ til Elitserien i Påsken. For at have en realistisk chance for at kunne løbe Nordisk Mesterskab i starten af juni, droppede jeg alt hvad der hed konkurrence så knæet kunne få en kontrolleret genoptræning. Det var hårdt ikke at løbe Tiomila og DM Sprint/ultralang, men hele sikkert en klog beslutning når man ser på resten af sæsonen.

Genoptræningen er gået stort set som planlagt, jeg har bygget løbetræningen stille og roligt op først på vej/sti og derefter i terræn og bakker. Samtidig har jeg lavet rigtig meget både tung og stabiliserende styrketræning, og har egentlig fået trænet godt siden påske, selvom langturene og intervallerne har været på cykel, crosstrainer eller løb i vand.

Jeg besluttede derfor at tage med til Trondheim, ikke for konkurrencernes skyld, men for at se terrænerne og bruge det som en del af genoptræningen. Samtidig havde vi også Ditte Olesen med som fys, så jeg kunne få noget behandling. Undervejs fik hun undersøgt knæet flere gange og kunne konstatere at det muligvis var springer-knæ, da senen mellem patella og tibia var lidt betændt, selvom jeg ikke følte det var der smerten var når jeg løb. Det ændrede dog ikke i genoptræningsforløbet da det var de samme styrkeøvelser og progression i løbetræningen.

Jeg fik trænet en del, når jeg ikke løb så gik jeg en del rundt i terrænet for at lære det at kende. Jeg løb også konkurrencerne, dog ikke for fuld kraft, men især sprinten prøvede jeg at trykke lidt på. Jeg kunne godt mærke at det tunge terræn og de stejle bakker var hårdt for knæet, men jeg var disciplineret og løb det som jeg kunne uden smerter. Alle har sagt at alt hvad jeg kan gøre uden smerter er med på at styrke knæet, så den filosofi kører jeg efter.

Jeg kan efterhånden løbe normalt (intervaller/langture/bakker) når det er jævnt underlag, men kan stadig ikke løbe fuld fart i tungt terræn uden smerter, specielt ikke når det er stejlt nedad. Jeg tror og håber dog på at knæet kan nå at blive helt klar til om en uges tid, hvor nordmændene har NOC-testløb. Jeg har tilmeldt mig sprinten torsdag og mellemdistancen lørdag, som også vil fungere som en test for om knæet kan holde til belastningen. Hvis jeg ikke kan løbe for fuldt der uden de store problemer, er det nok heller ikke realistisk at løbe NOC om 3 uger, og jeg har ikke planer om at deltage i et mesterskab hvis jeg ikke er 100% klar (det har jeg prøvet flere gange med dårlige resultater hver gang).

Hvis ikke jeg når at blive klar til NOC, er der heldigvis flere måneder til VM, og jeg så sidste år at jeg ikke behøver længere tid for at være på toppen. I år har jeg haft en endnu bedre vintertræningen og generelt føles formen god, så jeg er optimistisk. Samtidig er det fedt at være en del af den rivende udvikling som dansk elite orientering er inde i for tiden, det giver en masse positiv stemning og gejst på holdet, og motivation til at blive endnu bedre.

Tiomila fra sofaen

I år skal jeg for første gang i en del år ikke deltage i Tiomila, da knæet tvinger mig til at blive hjemme. Det betyder dog ikke at jeg ikke skal følge med i hvordan det går, da det er jo er muligt at se sendingen via nettet.

Påskeløbene var ellers en positiv oplevelse mht til knæet, i starten løb jeg på stierne og gik i terrænet, men den sidste dag (lørdag), prøvede jeg at løbe de første 3-4km af banen i nogenlunde tempo, for at få en idé om hvor meget knæet kunne klare. Det gik egentlig fint men jeg løb heller ikke stærkt og tog det roligere når det blev tungt med høje knæløft og hoppe over ting, da det er der ledbåndet bliver belastet. Jeg stoppede ved post 11 efter 25min, uden at have mærket noget, og joggede tilbage. Efter at have sammenlignet stræktider med de hurtigste kunne jeg også konstatere at jeg var ca.1min efter de hurtigste da jeg stoppede, så det var også positivt.

Fra Vestjylland gik turen så til Skåne, hvor der var Elitserie mellemdistance kval/finale, søndag/mandag. Jeg synes at knæet havde det godt efter påskeløbene, så jeg bestemte mig for at prøve at give den gas på kvalifikationen. Men det skulle jeg ikke have gjort!
Allerede på vej til post 4 begyndte smerterne at komme, hvorefter jeg satte tenpoet lidt ned for at se om det blev bedre. Det hjalp lidt, men det gjorde stadig ondt når jeg skulle bøje knæet meget (og det skulle man i det terræn). Men i stedet for at se realiteterne i øjnene forsatte jeg i nedsat tempo, fordi det simpelthen er så svært at udgå når man er i konkurrence. Det blev noget værre noget fordi det gjorde ondt og fordi jeg samtidig slet ikke kunne koncentrere mig og småbommede meget. Jeg gennemførte dog alligevel til et deprimerende resultat som nr. 99, 6min efter.

Efterfølgende havde jeg rigtig ondt i knæet, og om aftenen tog jeg beslutningen om at droppe alle konkurrencer de næste 3-4 uger, fordi jeg ikke kan kontrollere mig selv når jeg står på startstregen. Det betyder i første omgang farvel til Tiomila og DM Sprint/Ultralang, som ellers var forårets hovedmål. Formen føles ellers rigtig god, og jeg kan da også se at jeg var nr.3 på post 3 i kvalen før det begyndte at gøre ondt, men det er bare surt ikke at være i stand til at vise det...


I denne uge er jeg gået i gang med den lange genoptræning som består af en masse stabiliserende og eksplosiv styrketræning, løb i vand, crosstrainer og cykling. I går var jeg ude og løbe for første gang og det gik nogenlunde men jeg kunne godt fornemme det i knæet efter lidt tid. Det har dog bare bekræftet mig i at det var den rigtige beslutning jeg tog, da jeg havde risikeret at smadre knæet endnu mere hvis jeg havde løbet Tiomila.

Jeg håber over de næste uger at kunne løbe mere og mere, i starten på stier og veje og derefter begynde i terrænet, for at bygge det roligt op til at kunne klare konkurrence belastningen. Jeg håber at være klar til at kunne løbe nordmændenes NOC-testløb her i Oslo i slutningen af maj, så jeg har en chance for og kan klare at komme med til NOC.


I ventetiden har mig og Ane lavet væddemål om hvem som gætter flest rigtig i top10 i Tiomila for både herrer og damer. Vinderen giver en tur i byen i morgen aften:


Mine bud:

Damer:


1. Domnarvets GoIF
2. Halden SK
3. IFK Lidingö
4. Ulricehamns OK
5. Södertälje-Nykvarn
6. Turun Suunnistajat
7. KOO-VEE
8. Sävedalens AIK
9. Tampereen Pyrintö
10. Store Tuna

12. Bækkelaget Spk

Herrer:

1. Halden Sk (Nordberg ordner det på långa)
2. Kalevan Rasti
3. Vehkaladen Veikot
4. Pan-Kristianstad
5. Kristiansand OK
6. IFK Göteborg
7. OK Linné
8. Malungs OK
9. IFK Lidingö
10. Turun Metsänkävijät
11. OK Orion
12. Rajamäen Rykmentti

25. Bækkelaget Spk

Knæet i bedring - Tio er målet!

Jeg har brugt starten af påskeferien på at få besøgt en masse venner og familie rundt om i det danske land, samtidig med at jeg har givet knæet ro til at komme sig. Jeg har desuden været ved flere forskellige eksperter, som alle har konstateret at det er en lille overbelastning af et ledbånd i knæet, og de har givet mig grønt lys for at bygge løbetræningen op igen stille og roligt.
Genoptræningsplanen er lavet i samråd med Klavs og Åke og jeg joggede 30min igår uden smerter, så det er rigtigt positivt. Hvis det går godt håber jeg at være helt løbende igen til Tiomila og i hvert fald DM-weekenden.

Jeg har fået holdt kroppen i gang på cyklen, og i morgen går turen til Vestjylland og Påskeløbene, hvor jeg dog ikke skal løbe konkurrencerne, men bygge løbebelastningen kontrolleret op på plant underlag (skovstier) i første omgang. Jeg vil dog også prøve at gå lidt i terrænet både for at arbejde lidt videre teknisk, og træne lidt stabilitet, samtidig med at jeg skal træne højintetsitivt på cyklen.
Hvis det går godt og smertefrit, håber jeg at kunne teste knæet i terræn på søndag og mandag, hvor jeg er tilmeldt Elitserie-løbene i Skåne. Det var egentlig tænkt som konkurrencer hvor jeg skulle være i topform, men bliver i stedet træninger for mit vedkommende.
Hvis alt går som planlagt satser jeg derfor på at kunne løbe for fuldt på tiomila, hvor jeg egentlig var tiltænkt en lang etape, men nok må nøjes med en kort for ikke at risikere noget. Det bliver spændende at se...

Ingen DM-nat for mig

Spring Cup var egentlig en positiv oplevelse og et tegn på at formen ikke er så dårlig som først antaget, men desværre så lykkedes det mig at overbelaste mit knæ igen igen.

Det kan næsten ikke overraske mig mine skrøbelige ben ikke kunne holde til 3 konkurrencer i træk, når jeg ikke havde løbet i 3 uger, men det er alligevel surt at måtte tage endnu en pause fra løbetræningen. Smerterne er præcis de samme som jeg havde sidste vinter/forår, bare i modsatte knæ, og der havde jeg problemer fra februar-maj fordi jeg gik for hurtigt i gang, så denne gang tager jeg ingen chancer. Det betyder desværre at jeg må stå over DM-nat på lørdag, som ellers skulle have været brugt som en god nat-gennemkøring før Tiomila.

Spring Cup startede ellers fredag aften med det nye nat-stafet koncept, som jeg synes var en succes. Korte etaper, med mange gaflinger, gav en spændende og intens stafet, Bækkelaget Spk endte på en fin 6.plads efter 4 gode løb, som viser at Tio-formen ikke er langt væk selvom det ikke har været mulig at træne o-teknik i Oslo siden januar. Fysisk sled jeg en del med at hænge med på sidste turen, men teknisk gik det godt og jeg havde initiativet i gruppen det meste af vejen. En dum 30sek bom på næstsidsten gjorde dog at jeg mistede 4.pladsen.

Om lørdagen var det tid for den klassiske distance, 13km i Tisvilde. Jeg løb et nogenlunde teknisk løb, med lidt problemer på især post 2, men fysisk var jeg sygt tung hele vejen. Sidste halvdel af banen begyndte forsiden af lårene at gøre ondt, og på sidste runde var det bagsiden af lårene der truede med krampe når jeg løftede benene for højt, og jeg fik med nød og næppe slæbt mig i mål. Jeg var overrasket over at jeg ikke var mere end 7-8min efter, på en 19.plads, men det betyder at formen ikke er langt væk selvom jeg ikke har løbetrænet som planlagt og desuden stadig hostede noget.

Søndag var der stafet, og eftersom jeg ikke klarede at gå normalt om morgenen pga smadrede lår og lægge, byttede vi så jeg fik den korte 3.tur og Mikkel sidsteturen. Min tur gik nogenlunde, men jeg begyndte som sagt at få ondt i knæet, og den sidste halvdel blev lidt halvhjertet og med mange små bom. Tiden var næsten 3min efter bedste tid, men alligevel godkendt. Vi endte som nr.24 efter at have tabt en del i starten fordi folk var slidte efter træningslejr, men Mikkel viste gode takter og løb en rigtig flot sidstetur.

Knæet gjorde rigtigt ondt bagefter, men er blevet gradvist bedre i løbet af ugen, hvor jeg bare har trænet alternativt. Selvom der er forår i luften her i Oslo, med op mod 10 grader, ligger sneen stadig dybt, så jeg har udnyttet chancen for at få kørt en del på skøjteski, så det har været ok. Hosten er endelig ved at slippe og lægproblemerne som jeg døjede med i marts har jeg ikke mærket noget til, så det er dejligt.

Det kan godt være at jeg har haft et travlt skoleskema her på det sidste, men tilgengæld værner nordmændene om påskeferien, hvor de af uvidste grunde alle sammen skal på fjeldet og smøre klister på skiene. Men det gør mig ikke noget eftersom jeg fik påskeferie i dag, og først skal i skole igen onsdag d.15/4. I morgen flyver mig og Ane derfor til snefrie Danmark, hvor jeg jo egentlig skulle have løbet DM-nat, men i stedet må bygge min løbetræning stille og roligt op i dejligt blød skovbund. Vi er også tilmeldt påskeløbene, hvor jeg håber at knæet at blevet så godt at jeg kan begynde at løbe lidt stærkt igen. Efter påskeløbene rejser vi til Skåne hvor jeg skal løbe Elitserie mellemdistance kval og finale søndag/mandag. De har hele tiden været planen at de først tegn på topformen skulle vises på de Elitserieløb, men nu må vi se hvordan det går med benern. Ellers er det Elitserie sprint i Helsingborg, Tiomila og DM Sprint/Ultralang, hvor flaget skal vises inden jeg går i grundtræning igen i maj.

Jeg håber snart at tonen kan blive lidt mere positiv her på siden, men mon ikke at forårets varme er godt for mine ben? Sådan har det i hvert fald været de sidste par år...
Indtil da kan jeg jo more mig lidt over alle de anonyme kommentarer som kommer til mine indlæg. Tak for det, det er go griner!

Til Spring Cup uden de store forventninger

I weekenden er der sæsonstart for mange, og for mit vedkommende bliver det desuden også første o-tekniske træning i 3 uger... Marts måned har generelt været ret miserabel set med træningsøjnene, da min lægskade blussede op igen efter en god træningslejr i Portugal, og jeg også har været syg de sidste 1½ uge.




I Portugal gik det ellers over al forventning. Min fod var ikke helt god, men samtidig heller ikke værre end at jeg kunne løbe allerede 2 dage efter. De første konkurrencer tog jeg roligt men kunne til sidst på turen løbe igennem næsten uden problemer, især de 2 konkurrencer i blødt kystterræn i den sidste weekend, gik godt, og formen begyndte også at komme. Samtidig mærkede jeg ingenting til læggene, så det var positivt.


Ugen efter hjemkomst gik det egentlig fint, men læggene begyndte at gøre ondt af det hårde underlag og at jeg ikke tog det roligt nok med løbetræning efter en hård træningslejr. Jeg besluttede derfor igen at tage noget pause fra løbetræningen, og få dem trænet grundigt op, så jeg kunne være helt klar til Spring Cup.


I stedet for at tage med på sprintsamling i Larvik i weekenden d.14/15, besøgte jeg Ane og hendes forældre som var på skiferie på Skeikampen. En blanding af for dårlig restitution op til og for meget træning på fjeldet gjorde imidlertid at jeg begyndte at hoste voldsomt da vi kom hjem. Jeg må simpelthen blive bedre til at se faresignalerne, så jeg kan undgå disse sygdomme. Pga obligatoriske timer på skolen var jeg nød til at være lidt med på det, men hosten blev bare ved, og i lørdags efter 5 dage, var det så slemt at vi tog til vagtlægen, fordi vi frygtede at det var lungebetændelse. Lægen kunne dog heldigvis sige at det "bare" var bronkitt, som ville tage op til en uge at komme over med den hostasaft jeg fik.



Problemet var at jeg skulle med skolen på tur til Beitostølen, hvor vi skulle være ledsagere på langrend for syns- og bevægelseshæmmede på "Ridderugen". Jeg tog dog med da hostesaften virkelig hjalp og egentlig går det bedre og bedre nu her, selvom jeg forsat hoster lidt. Jeg er ledsager for en 19-årig fyr som hedder Vegard Dahle, og selvom han stort set mangler en fod, så betyder det ikke at han ikke kan køre på ski. Han har lidt problemer med diagonalgangen, da han ikke klarer at bruge højre fod ordenligt, men hvad han ikke har i benene har han til gengæld i overkroppen... I januar blev han nr.2 på stafetten i VM i Paralympics i Finland, og målet er at vinde Paralympics i Vancouver næste vinter! Han har egentlig ikke brug for en ledsager, men jeg må være med alligevel for sikkerhedens skyld.
Der er masse forskellige konkurrencer her og i går kørte vi det legendariske "Fjellrennet", 25km fjelløyjpe. Det gik fint når det var modbakke og nedaf, men når det var fladt og dobbelt stavtag, så sled jeg med at følge med. Det var dog en kanon fin tur, og vi brugte 1t35min, som var 5 min bedre end næste mand, en 35-årig blind mand! Omtale her

I dag var der skiskydning, hvor han også vandt sin klasse suverænt, er her klarede jeg simpelthen ikke at følge ham på de 3x2km runder. Det var rigtig hårdt føre og helt fladt så han kørte uden smøring og stagede som ind i helvede, hvilket satte mine løberarme på overarbejde. I morgen er der 10km, som igen er i stort set fladt terræn, så jeg gruer mig allerede.

I morgen eftermiddag har jeg så fået lov til at smutte her fra Beitostølen, så jeg kan være med til Spring Cup. Eftersom jeg stadig hoster og først begyndte at træne i mandags efter en uge på langs, så er forventningerne rent resultatmæssigt nedtonet en del, men det ændrer ikke på at jeg glæder mig til at løbe o-løb i snefrit terræn igen. Jeg joggede ½ time på vej idag uden at mærke noget til læggene, så det er forhåbentlig det sidste jeg har mærket til dem, hvis jeg træner fornuftigt fremover. Spring Cup skal for først og fremmest bruges til at arbejde videre på de tekniske rutiner jeg trænede i Portugal, og så må jeg arbejde på at toppe formen i slutningen af april, hvilket egentlig også er planen. Sneen smelter også i Oslo for tiden, så forhåbentlig kan vi begynde at løbe o-løb i skoven igen efter påske...

En ulykke kommer sjældent alene

En tragisk historie fra det virkelige liv.

I slutningen af sidste uge havde vi første undervisning i håndbold på skolen. Eftersom jeg har spillet lidt før var det ret let for mig, da mange af de andre ikke havde. I slutningen af timen skulle vi prøve at spille lidt på 2 mål, for at få en fornemmelse af selve spillet.
På et tidspunkt er vi i kontra og jeg ser et stort hul i forsvaret og tager er par hurtige skridt, desværre så har Henning set hvad jeg vil og selvom han er for sent ude, sætter han benet ud med knæet i min lårhøjde. Slam! Trælår på højre ben (og jeg fik desuden kun frikast...)
Efter nogle dage på sofaen med kompression, kunne jeg så begynde at gå igen, og så småt cykle, styrketræne og gå på ski. Jeg valgte at se det fra den positive side, fordi mine lægge så kunne få endnu mere ro så jeg kunne være helt klar til at tage til Portugal. Jeg begyndte at løbe så småt i starten af ugen og ømheden og smerterne blev mindre og mindre. Sådan!

I går skulle vi så have 2. undervisningstime i håndbold... Jeg mærkede ikke mere til låret når jeg løb, men var indstillet på at tage det lidt roligt alligevel. Jeg skulle dog lige være med til opvarmningen hvor der jo ikke kunne ske noget. Den sidste opvarmningsøvelse var et spil hvor man ikke måtte løbe med bolden men bare kaste til hinanden og så løbe uden bold, for at kunne score på modstanderens baglinje.
På et tidspunkt er jeg fri på højrekanten, men spilningen er for langt foran mig og jeg må løbe i fuld fart for at få den inden modstanderen. Andreas har dog tænkt det samme, men jeg er alligevel først henne ved bolden med ham lige bagved. Idet jeg griber bolden med højre hånd og sætter højre ben ud for at stoppe, kan jeg godt fornemme at foden ikke rammer jorden som beregnet men for meget på ydersiden. Andreas ser først for sent at jeg prøver at stoppe, og ryger ind i mig. Skubbet og den ekstra vægt gør at jeg vrikker endnu mere ud over ankelen indtil jeg hører et "knæk!" og en voldsom smerte.
Jeg er udemærket klar over hvad der er sket (har prøvet det før), men inden jeg får lagt mig ned hopper jeg rundt i smerte og irritation og giver Andreas nogle danske gloser med på vejen som jeg ikke skal skrive her. Forstuvet fod og nogle smadrede ledbånd.
Jeg klarer slet ikke at støtte på foden bagefter og må ligge med is og kompression i ulidelig smerte, men det er jo det som virker. Jeg får efterfølgende Mikkel til at hente mig og køre mig hjem, hvor jeg i går tilbragte hele dagen på sofaen med benet højt og godt pakket ind.
I dag er så dagen som jeg har set frem til i lang tid, afgang til Portugal, varme, snefrit terræn og ferie. Men jeg er sjovt nok ikke så glad som jeg kunne have været eftersom jeg forsat har problemer med at støtte på foden og ikke kan have den nede for lang tid af gangen. Hvad gør man?

Man kunne være fristet til at give op og blive hjemme på sofaen, og jeg må indrømme at i går strejfede tanken mig. Men efter at have drevet Ane til vanvid besluttede jeg, at jeg nægter at give op. Derfor rejser jeg i dag kl 15 til Lissabon, hvis jeg altså kommer hele vejen ud til lufthavnen med bagagen på ryggen.
Der kommer nok til at gå nogle dage før jeg kan gå ordenligt og endnu længere før jeg kan løbe, men om jeg så skal kravle rundt i skoven for at få lidt o-træning, så gør jeg det. En forstuvet fod bliver jo heldigvis hurtigt bedre. Under alle omstændigheder skal jeg i hvert fald nyde "ferien", og få ladet batterierne op til bl.a. at kunne spille lidt håndbold når jeg kommer hjem igen. Det kan være man skal melde sig frivilligt til at være dommer??

Træt af sne?! Klar for Portugal...

Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men for øjeblikket er der simpelthen FOR MEGET sne i Oslo, og Norge generelt!!

Når jeg kigger ud af vinduet ser jeg et landskab helt indhyllet i sne, og snemålinger siger at der ligger omkring 70-80cm. Det betyder også at det er pænt tungt at bevæge sig væk fra stierne og ud i terrænet når du altså ikke har ski på. Og selvom Ramsus Søes siger at det bare god træning for lårene, så har han vist ikke selv prøvet at holde sig løbende i 80cm sne...

Bækkelaget er ellers kommet rigtigt godt i gang med træningen i det nye år, med et program bestående af:

Mandag: Intervaller på Bislet Stadion med Tjalve

Tirsdag: Langtur på kort

Onsdag form: O-træning i lige uger

Onsdag: Styrke/spenst/løbsteknik

Torsdag form: O-træning i ulige uger

Torsdag: Bakkeintervaller

Weekenden: Samling/o-træning/langtur/intervaller/ski...

Desuden er vi flere som træner styrketræning tirsdag og fredag formiddag.

Intervallerne fungerer perfekt men eftersom sneen kom væltende i januar, har vi bare gennemført en formiddags o-teknisk træning (som var et gadeløb), og efterhånden er vi også gået over til langtur på ski om tirsdagen i stedet.

Nu kan jeg rigtig godt li at gå på ski, men ligesom jeg oplevede sidste år på Gålå, kan man også få for meget, det er trods alt orientering vi løber. Jeg savner virkelig at kunne løbe en o-træning uden at skulle vurdere hvor langt det kan betale sig at løbe rundt på sti fordi man man kun kan gå i terrænet. Det er der altså ikke meget o-teknisk udfordring i.

Jeg må indrømme at jeg jer er blevet noget overrasket over hvordan forholdene er her i år, da der sidste år stort ikke var sne i Oslo, men det er svært at gøre så meget ved vejrforholdene. Som min landstræner har lært mig, handler det om at løfte blikket og fokusere på de ting man kan påvirke.

Derfor ser jeg frem til at klubben om en uge rejser til Portugal hvor vi skal være 10 dage og deltage i en række konkurrencer, med stærkt startfelt. Det bliver mega fedt at komme i terræn igen, pudse teknikkerne af, og få en føling af hvordan formen er.

Siden et par dage med sygdom over julen har jeg fået trænet rigtigt godt de sidste måneder, men som sagt lidt for meget på ski efter min mening. Det glatte underlag har desuden gjort at jeg har fået en lille overbelastning i M. Tibialis Posterior, som holder svangen oppe, men det er allerede i bedring. Jeg har aldrig brugt special såler, men det er jeg ved at få lavet nu med svangstøtte som gerne skulle forebygge problemer.

Min nytårsforsæt med bl.a. at skulle nedprioritere skolen, går ret godt, men pga mange obligatoriske timer, har jeg svært ved at tage afsted i længere tid af gangen. Portugal bliver eneste tur i løbet af vinteren, og ellers bare weekend samlinger. Næste vinter håber jeg at få mere tid til træningslejre.

Indtil Portugal vil jeg holde træningsmængden højt med intervaller, langture, styrketræning, langrend og spinning, og blive helt frisk i læggene, så jeg kan få maksimalt udbytte dernede.

Daniel og Ane på BSK-skisamling på Budor