NOC-out...

Efter NOC var der Jukola inden turen gik tilbage til Oslo, hvor jeg har brugt den sidste 1½ uge på at arbejde lidt, træne og ikke mindst flytte.

Efter nogle godkendte løb på langdistancen og stafetten, havde jeg set frem til mellemdistancen, som også var første afdeling af World Cuppen. Det blev dog generelt en skuffende indsats både fysisk og teknisk, hvor jeg mistede meget tid på butterflien fordi jeg var stresset af mange folk og bommede alle poster lidt (ialt 2min). På sidste sløjfe blev jeg indhentet af Hertner og Millinger med hhv. 2 og 3 min, men kunne ikke engang holde med dem til mål. Det blev en delt 47.plads med Søes, igen som bedste dansker. En ting er at det var tungt fysisk, hvilket ikke var helt uventet, men at jeg ikke klarede at holde koncentrationen og planen, er ikke godt nok, og ting jeg har arbejdet med de sidste uger. Jeg var 5½min efter vinderen, hvilket ca. var det jeg lå efter sidste år på vigtige mellemdistancer også, og 2min bedre havde sendt mig i top20, hvilket havde været et godt resultat. Så hvis dette er mit bundniveau, så er der håb forude.
Dagen efter var der sprint, med kval om formiddagen, hvor bare 11 fra hvert heat gik videre. Jeg kunne mærke på kroppen at der ikke var mange kræfter tilbage, og selvom jeg gennemførte en teknisk god sprint (bortset fra at jeg gik over bakken på langstrækket) var jeg ikke i nærheden af at kvalificere mig (30sek). Der er ingen tvivl om at jeg har en del at hente rent fysisk på en løbsbetonet sprint.

Efter NOC kørte vi til Mikkeli, hvor vi trænede et par dage inden Jukola startede lørdag aften. Jeg var sat på 6.turen, 11km i dagslys med ca. 1time som vindertid, hvilket passede mig fint. Vi satsede offensivt fra start med Mikkel, Martin og Hans på de 3 første, og de gjorde alle et godt arbejde så Eirik blev sendt ud som nr.7. Eirik har slidt med formen på det sidste og maveproblemer gjorde desuden at vi faldt tilbage i feltet, selvom han var tilfreds med sin tekniske præstation. Ulf havde ikke sin bedste dag og bommede en del i starten, men sluttede godt af og sendte mig ud som nr.24. Jeg løb meget usikkert i starten med små sving på de to første, men kom sammen med 2 andre, hvor jeg prøvede at presse på og tage initiativet. Det resulterede dog i at jeg løb i forkert gafling, selvom det var mig som var forrest, og inden jeg fandt min egen havde jeg mistet 1min. Jeg synes selv at det gik godt fysisk, men forsatte med at småbomme lidt midtvejs, hvor jeg var alene. På sidste halvdel af banen tog jeg mig sammen, og løb teknisk godt resten af vejen, og fik også indhentet en del hold igen, selvom det var meget løbsbetonet. Jeg var i mål som nr.22, og var 4min efter hurtigste tid, så fysisk var det bedre tegn end på Nordisk. Generelt synes jeg dog at terrænet og banen ikke var et Jukola værdigt, med alt for meget stiløb, og jeg håber det bliver lidt mere interessant næste år. Arrangementet var dog som altid godt gennemført.

Efter Jukola tog jeg det roligt i et par dage, men har siden da trænet ganske hårdt på. Jeg har bl.a gennemført en del relvante træninger frem mod World Cup til O-festivallen, som jo skal løbes på fredag og lørdag. I torsdags var det også tid for BSK's legendariske Terræntest, 2 runder med variende terræn, og poster mellem hver del, for at se mere præcist hvor ens stærke og svage sider er. Den er mega fed, men også meget krævende med hårde modbakker og en tung mose, og det er især i de tunge partier at jeg mister tid i forhold til de andre. Jeg løb 20.11 på første runde og 21.07 på anden, samlet 41.18, Til sammenligning løb Carl WK 37.59, så 3min er ca. det jeg ligger efter fysisk på en mellemdistance, i forhold til en af de bedste nordmænd for tiden. I øvrigt skal det siges at rekorden holdes af Bjørnar på lige over 35min, så der er ganske langt ned til den tid, ingen andre har været under 37min! Det er dog en kanon test og vi har planer om at løbe den igen i efteråret for at se formudvilkingen.
Jeg har også begyndt igen på intervallerne, som jeg sidst løb en gang i marts, og det går støt og roligt fremad hele tiden. Formen har føltes stigende og jeg har følt mig stærk på de træninger vi har haft med klubben. I går havde jeg min sidste hårde træning inden weekenden, hvor vi løb 2 x 2,5km mand mod mand med gaflinger. Jeg fik æren af at dyste mod Rasmus Søes, som har taget turen til Oslo nogle dage før, for at forberede sig. Jeg var ret slidt fysisk efter en hård træningsperiode (og flytning), og især mine lægge var mærkede. Jeg prøvede dog at være offensiv i det barske terræn rundt Trollvann, men var ikke skarp nok teknisk. Jeg vandt den første, men på den anden bommede jeg midtvejs og så ikke at han gik forbi, og opdagede det først i mål.
I dag skulle jeg egentlig have været på O-træning i formiddags, men jeg har taget det helt roligt i stedet, for at opbygge et overskud både fysisk og mentalt. I morgen er der modelevent, hvor jeg skal ud og have den gode følelse frem igen, inden det går løs på fredag.

Flyttetid

Sidste uge gik desuden og med noget arbejde på SFO'en, og nedpakning og rengøring af lejligheden, da Kristian Ruud flytter tilbage til Oslo. Det betyder også en helt ny situation for mit vedkommende, da vi efter mange overvejelser besluttede at det var bedst at Ane flytter tilbage til Danmark. Hun har igennem det sidste 1½ år slidt med en tå, som bliver ved med at gøre ondt, selvom alle eksperter, scanninger osv ikke kan finde noget der i vejen med den, og derfor ikke vil gøre noget ved det. Det har været en frustrende tid for hende fordi lysten til at løbe og satse har været det, men der ikke har været nogen udsigter til forbedring, fordi ingen ved hvad hun skal gøre. Når så samtidig studiet har været elendigt, med et dårligt socialt miljø og dårlige lærere, og hun ikke har kunnet være så meget med i klubben, har det naturligt nok været ret ensomt, når jeg har været væk.
Samtidig har det også været svært for mig, som den nærmeste, at skulle se sin kæreste ikke være glad. Beslutningen om at hun flytter tilbage til Danmark og forsætter studierne, tror jeg derfor vil være godt for os begge, selvom det selvfølgelig bliver hårdt og svært, især her i starten. Jeg er dog sikker på at denne midlertidige adskillelse bare vil styrke vores forhold, inden vi om nogle år skal flytte sammen igen!
Her i Oslo er jeg rigtig glad for både studierne, både socialt og undervisningsmæssigt og desuden er træningsforholdene for mit vedkommende nær perfekte for tiden, så jeg har ikke været i tvivl om at jeg gerne ville blive her. Jeg er derfor flyttet 300m mod vest til Kringsjå Studentby, hvor jeg har fået et værelse i nr.4, hvor prominente navne som Torben Wendler og Jeppe Ruud, og mange fra skolen bl.a bor, så det skal nok blive hyggeligt. Har desuden udsigt til Anders Nordberg, som netop nu sidder halvnøgen i solen på sin balkon på den anden side af t-banen, så det kan vel ikke være meget bedre ;)