Wednesday, 3 June 2009

Disk-os Taberklub i Halden

Her i pinsen havde sidste års æresmedlem Kenneth Buch inviteret på klubtur til Høiås, og selvom jeg egentlig skulle have været i Ungarn, fik jeg overbevist landstræneren om at mine forberedelser frem mod diverse mesterskaber havde bedst af en afslappende weekend i Halden i selskab med andre tabere.

Nej, jeg vurderede simpelhen at rejsebelastningen til Ungarn ville være for stor her midt i eksamensperioden, og jeg fortryder ikke eftersom vi havde en kanon pinse på Høiås. Dejligt varmt vejr krydret med et program bl.a. bestående af O-løb hver dag med efterfølgende badning i diverse søer, grilning, fodbold, beachvolley, bænkpres (KB vandt overbevisende), sigthseeing i Halden, whiskey-smagning (ikke for mig selvfølgelig...) og shopping over grænsen. Se billeder længere nede.

Det blev også et tiltrængt afbræk fra studierne og jeg kunne mærke at jeg havde godt af at komme lidt væk. Her tilbage i Oslo, har jeg overstået 2 små eksamener i dag i gruppedans(!) og teoretisk fodbold, og i morgen er det teoretisk håndbold og så er det sommerferie.

I morgen er der så også afgang til årets første store vigtige konkurrence, nemli NOC i Finland, og jeg glæder mig til at skyde sæsonen i gang for alvor. Bentøjet har været godt de sidste 2 uger og jeg har fået trænet en del O-tekniske træninger, og teknikken sidder egentlig ret godt, samtidig med at formen har været stigende på stort set alle træninger. For over 2 uger siden løb jeg de Norske testløb her i Oslo, og endte langt nede på resultatlisterne på trods af rigtige gode tekniske løb. Formen var nogenlunde, men jeg havde slet ikke styrken, stabiliteten og modet i det stejle og tunge Oslo-terræn, og så mister man meget tid. Det har derfor været vigtigt at få løbet en masse i terræn, og jeg føler mig stærkere hele tiden.

Til NOC bliver det derfor spændende at se hvor god formen er, men jeg har ikke de store forventninger rent resultatmæssigt. Jeg bliver nød til at fokusere på de ting som jeg selv kan styre, så med gode tekniske gennemførte løb, kan jeg ikke andet end at være tilfreds. Man skal dog heller ikke udelukke at sådanne løb kan sende mig godt op af resultatlisten, vi får se.

NOC er i hvert fald et vigtigt delmål for mig frem mod årets store mål til august, VM i Ungarn, og det er vigtigt at tanke selvtillid i store internationale konkurrencer, inden man står på startstregen til VM.
Jeg skal prøve at opdatere undervejs fra Finland!

Fodbold på Høiås, Rasmus har lavet den klassiske ankelkno mod knæ. Kenneth og jeg vandt forøvrigt, og jeg undgik mirakuløst skader.

Frokost på terrasen. Klubbens nyeste medlem, Hjalte, var også med.

Ane på fæstningen i Halden



Sidste dag var vi hos Kenneth, hvor vi grillede burgere på hans nyindkøbte grill

















No comments: