I år skal jeg for første gang i en del år ikke deltage i Tiomila, da knæet tvinger mig til at blive hjemme. Det betyder dog ikke at jeg ikke skal følge med i hvordan det går, da det er jo er muligt at se sendingen via nettet.
Påskeløbene var ellers en positiv oplevelse mht til knæet, i starten løb jeg på stierne og gik i terrænet, men den sidste dag (lørdag), prøvede jeg at løbe de første 3-4km af banen i nogenlunde tempo, for at få en idé om hvor meget knæet kunne klare. Det gik egentlig fint men jeg løb heller ikke stærkt og tog det roligere når det blev tungt med høje knæløft og hoppe over ting, da det er der ledbåndet bliver belastet. Jeg stoppede ved post 11 efter 25min, uden at have mærket noget, og joggede tilbage. Efter at have sammenlignet stræktider med de hurtigste kunne jeg også konstatere at jeg var ca.1min efter de hurtigste da jeg stoppede, så det var også positivt.
Fra Vestjylland gik turen så til Skåne, hvor der var Elitserie mellemdistance kval/finale, søndag/mandag. Jeg synes at knæet havde det godt efter påskeløbene, så jeg bestemte mig for at prøve at give den gas på kvalifikationen. Men det skulle jeg ikke have gjort!
Allerede på vej til post 4 begyndte smerterne at komme, hvorefter jeg satte tenpoet lidt ned for at se om det blev bedre. Det hjalp lidt, men det gjorde stadig ondt når jeg skulle bøje knæet meget (og det skulle man i det terræn). Men i stedet for at se realiteterne i øjnene forsatte jeg i nedsat tempo, fordi det simpelthen er så svært at udgå når man er i konkurrence. Det blev noget værre noget fordi det gjorde ondt og fordi jeg samtidig slet ikke kunne koncentrere mig og småbommede meget. Jeg gennemførte dog alligevel til et deprimerende resultat som nr. 99, 6min efter.
Efterfølgende havde jeg rigtig ondt i knæet, og om aftenen tog jeg beslutningen om at droppe alle konkurrencer de næste 3-4 uger, fordi jeg ikke kan kontrollere mig selv når jeg står på startstregen. Det betyder i første omgang farvel til Tiomila og DM Sprint/Ultralang, som ellers var forårets hovedmål. Formen føles ellers rigtig god, og jeg kan da også se at jeg var nr.3 på post 3 i kvalen før det begyndte at gøre ondt, men det er bare surt ikke at være i stand til at vise det...
I denne uge er jeg gået i gang med den lange genoptræning som består af en masse stabiliserende og eksplosiv styrketræning, løb i vand, crosstrainer og cykling. I går var jeg ude og løbe for første gang og det gik nogenlunde men jeg kunne godt fornemme det i knæet efter lidt tid. Det har dog bare bekræftet mig i at det var den rigtige beslutning jeg tog, da jeg havde risikeret at smadre knæet endnu mere hvis jeg havde løbet Tiomila.
Jeg håber over de næste uger at kunne løbe mere og mere, i starten på stier og veje og derefter begynde i terrænet, for at bygge det roligt op til at kunne klare konkurrence belastningen. Jeg håber at være klar til at kunne løbe nordmændenes NOC-testløb her i Oslo i slutningen af maj, så jeg har en chance for og kan klare at komme med til NOC.
I ventetiden har mig og Ane lavet væddemål om hvem som gætter flest rigtig i top10 i Tiomila for både herrer og damer. Vinderen giver en tur i byen i morgen aften:
Mine bud:
Damer:
1. Domnarvets GoIF
2. Halden SK
3. IFK Lidingö
4. Ulricehamns OK
5. Södertälje-Nykvarn
6. Turun Suunnistajat
7. KOO-VEE
8. Sävedalens AIK
9. Tampereen Pyrintö
10. Store Tuna
12. Bækkelaget Spk
Herrer:
1. Halden Sk (Nordberg ordner det på långa)
2. Kalevan Rasti
3. Vehkaladen Veikot
4. Pan-Kristianstad
5. Kristiansand OK
6. IFK Göteborg
7. OK Linné
8. Malungs OK
9. IFK Lidingö
10. Turun Metsänkävijät
11. OK Orion
12. Rajamäen Rykmentti
25. Bækkelaget Spk
1 comment:
Hvad var anes bud og hvem endte med at give byturen?
Tæt på at have gættet IFK rigtigt.
Post a Comment