Vi bliver i Bækkelaget

Eftersom Bækkelagets SK ikke haft et optimalt træningsmiljø og økonomiske løsninger det meste af sæsonen pga manglende organisation, begyndte vi at undersøge mulighederne for alternative klubber i Oslo området i slutningen af oktober. Det startede med et møde med Bækkelaget hvor vi satsende løbere især, Mikkel, Eirik, Martin, Ane og jeg, sagde at der skulle en ny trænerløsning, bedre økonomiske rammer og transportmuligheder på plads hvis vi skulle blive i klubben. Vi gav en frist til 1.dec, og sagde at vi i mellemtiden ville opsøge andre klubber og høre hvad de havde at byde på.

I løbet af november snakkede vi først med Lillomarka, derefter Tyrving og til sidst Nydalen, som alle havde attraktive økonomiske tilbud og et allerede i forvejen fungerende træningsmiljø. Midt i november fik BSK så penge til en fuldtidsstilling af træner/e, af hovedstyret i klubben, en forudsætning for videre arbejde, og der blev udsendt en annonce diverse steder med frist på 10.dec(!) Der kom en del ansøgninger og klubben præsenterede så en løsning på trænersituationen i torsdags, som var virkelig god og lovende og som overbeviste os om at Bækkelaget SK var det bedste valg. Og det siger ikke så lidt når man tænker på de tilbud som de andre klubber kom med. Nogle af de andre har lidt flere følelser for klubben end jeg har, og jeg valgte det tilbud jeg tror mest på, både sportsligt og økonomisk.


Kontrakterne er ikke underskrevet endnu, så jeg kan endnu ikke fortælle så meget om hvad der skal ske, men jeg glæder mig i hvert fald til at starte på en frisk med nye kræfter. Samtidig vil jeg gerne sige tak til Lillomarka, Tyrving og Nydalen for det engagement og gåpåmod, som vi har oplevet ved på disse møder, og jeg tror at selvom vi har valgt at blive i BSK, har denne proces styrket alle klubberne på sin vis. Jeg håber at de involverede parter har forståelse for den vanskelige situation som et muligt klubskifte altid vil medføre og for vores valg.



Samtidig med denne klubproces, har jeg også lige skulle færdiggøre et sprintkort, en korttegneroplæring fra NOF, som jeg takkede ja til i foråret. Jeg har rekognoseret og rentegnet et lille sprintkort over Kastellet Skole, hvor jeg også arbejder nogle timer om ugen, og det var færdigt 1.dec.

Desuden har jeg haft rigtigt travlt på skolen med eksaminer, men i dag fik jeg overstået den største, anatomi og mekanik, og nu mangler jeg bare to på onsdag/torsdag så har jeg ferie.

Det er dog også blevet tid til lidt træning ind i mellem, og jeg har faktisk fået trænet rigtigt godt på det sidste i forhold til den øvrige belastning. Jeg har fået løbet en masse intensive træninger, både fysisk og o-teknisk og er for alvor kommet i gang med styrketræningen igen. Timeantallet har ikke være så højt, men kvaliteten har tilgengæld været i top på de fleste træninger, så det er jeg tilfreds med.
En kvalitetstræning var fx i lørdags hvor Sentrum OK arrangerede Ribbeloff-sprinten på et nyt lille sprint kort, Bjølsenparken. Midt læsningen var det perfekt lige at kunne varme 20min op her fra og ned til starten, løbe en 2,3km sprint i et rigtig detaljeret boligområde, og jogge hjem igen bagefter, ingen spildtid. Jeg prøvede at have fokus på god kontrol og det lykkedes stort set bortset fra nogle små fejl og et dårligt vejvalg til post 17. Det blev en delt 2.plads med altid farlige Jørn Sundby, 3sek efter Simo Martoma.

Banen med mine vejvalg kan ses her og stræktider her

Arbejdet med Klavs skrider også støt og roligt fremad, og jeg føler vi er blevet klogere på en del ting allerede. Jeg rejser til Danmark på torsdag efter sidste eksamen, og skal først forbi Århus, hvor den fredag står på den legendariske Pan-Herrejulefrokost. Derefter skal jeg et smut forbi Klavs i Odense og snakke fremtidig træning inden jeg skal hjem til de gamle og fejre jul, for første gang i 3år. D.21/12, er det desuden tid for den endnu mere legendariske DTK (Disk-os TaberKlub)-generalforsamling(julefrokost...) med kendte navne som Kenneth Buch, Bjarne Knudsen, Kristian Johansen mf. Så der bliver masser af gak og løjer inden vi d.27 skal til Gålå for at arbejde og træne over nytår (det bliver forresten også spas nok).

Mit vigtigste nytårsforsæt skal være at jeg vil blive bedre til at prioritere. Dvs. nedprioritering af skolen og andre kedelige ting og opprioritering af træning, da det jo er det jeg allerhelst vil :)

Vi lever i en travl tid!

I går blev det til sejr i Elgjakten (BSK by night 4) og i weekenden skal jeg til Nordsjælland for at afslutte sæsonen med en max-test, AL Sprinten og Jættemilen.

Det er efterhånden ved at være længe siden jeg skrev her sidst, ikke fordi der ikke har været noget at fortælle, men tiden flyver afsted og jeg har mange bolde i luften for tiden.

Skolen kræver meget tid og arbejde og det har især været hårdt at vænne sig til det store aktivitetsniveau, så jeg har følt mig ret træt og slidt de sidste par måneder.

Det har også betydet at de konkurrencer jeg har stillet op i, har været med middelmådige resultater til følge, fordi jeg simpelthen ikke har haft mulighed for at få slappet ordenligt af op til pga skolearbejde. Her tænker jeg på WC i Schweiz, Blodslitet og VM-træningslejr i Ungarn.

Jeg har dog fået trænet godt ved siden af skolen, og i Ungarn blev formen da også bedre og bedre selvom den stod på benhård træning med høj intensitet på det stort set alle træninger. Så min grundform er helt sikkert rigtig god, og giver mig et rigtigt godt udgangspunkt for den forestående vintertræning fordi jeg kan holde til stor træningsbelastning allerede nu.

I går løb jeg BSK by night 4, en af flere natcupper jeg skal løbe over vinteren, og det er fede træninger fordi der som regel er gode baner og godt startfelt som virker motiverende. Når man så samtidig kan vinde giver det også lidt ekstra. Resultater her

I weekenden skal jeg til Danmark på afslutnings-/optaktssamling, hvor jeg skal testes i Brøndby fredag, høre et spændende foredrag med Bengt Saltin og løbe AL Sprint i Hillerød lørdag, og så slutte med 25km Jættemil på søndag. Det bliver både sjovt og spændende og få lidt nye input og udgangspunkter for vintertræningen.

Fremtiden byder ikke på mindre skolearbejde, da jeg starter min eksamensperiode på næste torsdag som forsætter indtil d.17/12, med ialt 7 eksamener! Derfor kommer jeg til at have meget fokus på skolen frem til jul, men skal samtidig begynde mængdetræningen om et par uger, efter jeg har taget det roligt siden Ungarn for at få overskud både fysisk og mentalt. Jeg har genoptaget mit samarbejde med Klavs Madsen, som var min træner med stor succes da jeg var junior, og han skal fokusere på min fysiske træning, da han nok er en af de største eksperter på det område. Jeg har brugt lidt tid på at evaluere sæsonen som er gået, for at være bevidst om hvor mit udviklingspotentiale ligger, så det er det vi tager udgangspunkt i når vi skal lave det nye træningsprogram.

Dansk Mesterskab i weekenden

Efter en sæson med mange konkurrencer, har jeg bare løbet 2 løb betydende løb i Danmark i år, så jeg glæder mig til at komme til Rømø i weekenden hvor der skal løbes stafet og langdistance.

Afslutningen på NM blev ikke helt som jeg havde håbet, men en 15.plads i mellemfinalen var vel godkendt. Det lagde desværre ud med 1½min bom på 1'eren og ½min på 2'eren og så var jeg allerede hentet af den senere vinder Audun Weltzien. Derfra gik det egentlig ret godt og jeg løb uden bom resten af vejen, men måtte slippe Audun halvvejs i de flade mosepartier hvor han simpelthen løb fra mig. Jeg var 3½min efter ham i mål, men således kun 1 min fra top 6...

På stafetten løb jeg 2.tur på Bækkelagets 1.hold, hvor Daniel Marston løb en god 1.tur og sendte mig ud blandt de forreste. Jeg følte mig godt løbende, men bommede igen i starten og måtte løbe mig op igennem feltet. Jeg blev dog ved med at lave småsvaj, men havde stadig kontakt med 3.pladsen 3 poster før mål. Her skulle jeg ned af en skrænt og greb fat i et lille træ for ikke at falde. Jeg mærkede med det samme at en gren hev brikken af fingeren, og kravlede op til træet og begyndte at lede, tænkte at det ikke kunne være så svært at finde en Emitbrik. Jeg ledte på niveau og nedenfor på skrænten, men kunne simpelthen ikke finde den. Hurtigt begyndte frustrationerne at komme, men jeg kunne simpelthen ikke finde den, mens folk kom løbende forbi og gloede mærkeligt på mig. Efter lang tid (var begyndt at blive kold) besluttede jeg at gå lidt op for at få et overblik og der på en klippe et niveau over lå den lige så fint og åbenlyst. Der var gåt omkring 6min og jeg sprintede de sidste 500m i mål hvor en demotiveret Mikkel stod og ventede... En trist afslutning på NM, men jeg skal vist også begynde at løbe med en sikkerhedssnor i min brik ligesom på sportIdent...

De sidste 2 uger har gået med meget skolearbejde, men jeg har også fået trænet fint, med mange gode kvalitets træninger. Specielt forrige onsdag løb jeg Sognsvann rundt, 3 runder på 33.59, som ca. er 9,8km, med lidt op og ned og mange mennesker, og det føltes godt. Løb sammen med Jeppe Ruud, som var 15sek hurtigere, og eksperten siger at ruten svarer meget godt til en flad 10'er, så jeg er ganske fornøjet.
Har også løbet nogle gode langture og intervaltræninger, som har bevist at formen er hvor den skal være, så det er med optimisme at jeg ser frem mod DM. Jeg kan også mærke at det er første gang siden VM hvor jeg virkelig er gearet til at løbe konkurrence, så jeg glæder mig.

Lørdag er der stafet, hvor vi på Faaborgs hold med mig, Christian N og Mikkel L, satser på at statistikken går videre i år. De sidste år er vi blevet 3,2,1,2,3,2....
Søndag er der langdistance, 16,5km klitorientering på Rømø, noget man kun kan glæde sig til!

Konkurrencerne kan følges her

NM i Tromsø - 57'er på Lang, 2'er på Mellemkval.

Norske Mesterskaber startede i går med langdistance, som var en lang tung tur for mig, men det løsnede lidt i dag på mellemkvalifikationen, hvor jeg med et sikkert løb fik en fin 2.plads i mit heat.

Langdistance

Formen er dog ikke speciel god kan jeg tydelig mærke, mangler det overskud som jeg havde først på sommeren. Det kom til udtryk i går på de 16,3km med over 800m stigning, hvor jeg holdt nogenlunde tempo i en times tid og derefter gik helt kold. Jeg startede også med at bomme 2min på post 2, og på vej til 7'eren kom Jon Duncan op med 4min, og selv jeg kæmpede for at hænge på var det ikke muligt. Jeg havde dog ok fart og kunne stadig se ham på vej til 10'eren, men derefter var der lukket for energi og så var der lang vej hjem. Dårlige vejvalg på langstrækkene og et mega bom på post 19 på 6min, hvor jeg i mål troede jeg havde mistet 2-3min, krydrede en svag indsats. Jeg endte som nr.57, næsten 25min efter. Resultater her

Mellem-kvalifikation

I dag gik det både bedre fysisk og teknisk, men det gik stort også nedad hele vejen, og var rigtig svær skræntorientering. Benene føltes ok på opvarmningen, men jeg vidste det var teknikken jeg skulle sætte min lid til. Jeg løb godt i starten i det enkle parti hvor jeg pressede godt på, og især på langstrækket til 5'eren kørte jeg hårdt men sikkert, med de store sten som holdepunkter. Derefter satte jeg tempoet en smule ned for at undgå fejl og det lykkedes stort set bortset fra dårligt flyd på 11-13 og en begynder fejl på 15'eren hvor der røg op mod ½min. Det rakte til en 2.plads i heat 4, som nok var det svageste heat, men alligevel en tilfredsstillende præstation i går taget i betragtning. Der er heller ikke så underligt at det er mellemdistance jeg ofte lykkes på, da det er den disciplin jeg har trænet målrettet på i år. Resultater her

I morgen står den så på finalen hvor jeg starter omkring kl 14.30. Det bliver lidt anderledes orientering med mere stigning, så der må jeg prøve at presse på, samtidig med at jeg også skal nyde den fede konkurrence i kanon terræn

Udsigt fra stævnapladsen både i går og i dag

KM-lang og stafet

I denne weekend har jeg løbet Kredsmesterskab her i Oslo i lang og stafet og det blev præstationer som var præget af denne uges start på NIH, hvor jeg har ligget i hård druk!

I går stod den på 11,7km i tungt Oslo terræn, og jeg var nogenlunde frisk efter at jeg havde taget det roligt fredag mht til at feste. Men der var dog ikke noget overskudseneri og jeg måtte løbe i jævnt moderat tempo hele vejen uden noget ekstra gear. Teknisk gik det ok i starten med ½min bom på både 3. og 5.post og ligger rimeligt med ved 11'eren. Men derefter gik jeg helt i sort og havde store problemer med at tyde kortet (især tæthederne). Efter 3 poster med over 5min bom fik jeg taget mig sammen og det gik ok teknisk resten af vejen. Tilsidst begyndte jeg faktisk at føle mig friskere, så jeg tog det som tegn på at spriten efterhånden var løbet ud af kroppen. Blev 5'er, ca.8min efter Håvard Lucasen. Resultater her

I dag var der så stafet syd for Moss i fint bynært terræn, og banen var da også præget af forholdsvis enkel orientering med mange stistræk. Jeg skulle løbe 3.tur med Martin og Mikkel på de to første. Martin startede godt ud, men på post 9 var han så uheldig at få en gren i øjet som smadrede hans kontaktlinse og gjorde at han måtte bruge noget tid før han kunne se igen. På publikumspassagen var der imidlertid en løber der sagde at Martin lå bevidstløs ude i skoven og panikken spredte sig indtil han pludselig kom forbi, så vi kunne ånde lettet op igen. Han skiftede 6 min efter, og sendte Mikkel ud som nr.14. Mikkel løb et godt løb og løb 2min ind på teten med 2.bedste tid så jeg kom ud som nr.5, 4min efter.

Jeg løb et et rimelig godt løb med få tidstab, det største på 15'eren hvor jeg blev snydt af at hogstfeltet havde udviddet sig og mister 1min. Fysisk følte jeg mig meget bedre end i går, og havde god fart hele vejen, og kunne også passere nogle hold så vi sluttede som nr. 3. Jeg løb også 3.bedste tid på sidsteturen, men næsten 4min efter hurtigste Anders Tiltnes, som løb rigtig stærkt. Resultater her

I morgen begynder skolen så for alvor, men det bliver bare 2 skoledage for mit vedkommende, da jeg onsdag rejser til Tromsø for at løbe NM. Det bliver spændende at skulle konkurrere i terræner jeg aldrig har prøvet før, men efter vores NM-samling sidste lørdag på Budor som til dels skulle være relevant, glæder jeg mig endnu mere. Fine moser, detaljerede skrænter, god sigt og vigtigst ikke stenet bund er noget enhver dansker kan lide. Samtidig skulle Tromsø også byde på storslået natur, så hvis det går helt galt på konkurrencerne kan man altid nyde udsigten. Programmet består af 16km langdistance torsdag, mellemkval og finale fredag/lørdag og stafet søndag, og da jeg løber det hele skal jeg nok være træt om præcis en uge når vi lander i Oslo igen.

VM- og WC-evaluering

Det er nu en uge siden jeg kom hjem fra først VM i Tjekkiet og derefter en intensiv WC-runde i Sälen, og det har taget noget tid at få slappet ordenligt af og samlet op på de overståede konkurrencer.

VM-stafetten som skulle have været en fed afslutning på VM endte med at blive en kæmpe skuffelse for mig med totalt fysisk kollaps og dertil hørende fejlklip. Selv her lang tid efter kan jeg stadig ikke give en præcis forklaring af hvad som gik galt, for det kom som lyn fra en klar himmel. Dagen inden på modelevent og på opvarmningen føltes det rigtig fint, for havde jeg vist at det stod så dårligt til så havde jeg selvfølgelig overladt pladsen til en anden. Men der gik ikke mere end 5-10min på banen før jeg var sluppet op for kræfter og stort set måtte kravle resten af banen og bare se folk flyve forbi uden jeg overvejede at følge hænge på. Overlevelseskampen som det endte med at blive, gjorde også at der er flere steder til sidst på banen som jeg ikke kan huske, så det kom ikke som en overraskelse at jeg havde klippet en forkert post. Alt i alt bommer jeg 45sek, men er over 10min efter de hurtigste, så det siger lidt om kollapset!

Jeg er efterfølgende kommet frem til at det må have været varmen der har været en af hovedårsagerne. Jeg var fra starten ikke så begejstret for at skulle køre ud og se stort set hele damestafetten før herrestafetten gik i gang, men på grund af manglende biler var det svært at lave om på. Det var ret varmt om søndagen og selvom jeg synes jeg sørgede for at drikke nok som tilskuer, og desuden har varmetrænet en del, så kan varmen helt sikkert have haft indvirkning.
Desuden døjer jeg altid med min græsallergi om sommeren når det er varmt, som også giver mig astmaproblemer, men for det første havde jeg taget min medicin og havde ellers ikke voldsomme symptomer. Rent helbredsmæssigt havde jeg været lidt snottet efter mellemdistancen men følte det fint på modelevent så det tror jeg ikke har betydet noget.
Så der er ikke noget jeg kan sætte fingeren 100% på at det var grunden, men det har givet stof til eftertanke og dyrekøbt erfaring til fremtidige mesterskaber.

Efterfølgende var der banquet hvor jeg for en gang skyld tog den lidt med ro og gik tidligt hjem, for at være bare en smule seriøs da vi skulle direkte videre til Sverige kl 8 om morgenen.

I Sälen stod programmet på Sprint, Lang med parstart, Mellem og jagtstart 4 dage i streg, og det blev 4 sindssygt hårde dage da man for det første var helt udbrændt mentalt efter VM og mit fysiske niveau stadig ikke var på normale højder.
Sprinten foregik i starten på en alpinbakke og derefter i et hytte/skov område, og var generelt ret simpel orientering. Jeg bommer 20sek på 6'eren efter at have hentet GG med 1min og de 5 sek hul han får øger han til 45 sek, da jeg simpelthen bare ikke kan følge med. Jeg blev vist nr.47 præcis 2min efter vinder Peter Øberg der hentede mig i spurten...
Langdistancen var en parstart med små butterflies 2 gange undervejs for at give spredning hvilket ikke lykkedes da det foregik oppe på højfjeldet hvor man kunne se langt. På vej til min 3'er løber jeg sammen med Matthias Müller som jeg startede med og kan langt foran se Mikkel som startede 2min før og Carl og Holmberg som startede 4min før. Så god sigt var der!!
Jeg må slippe Müller og finder mit eget tempo som jeg holder resten af vejen mens de bagvedstartende lige så stille kommer forbi. På de sidste poster henter jeg ham dog igen så det gav lidt motivation, og jeg endte som nr 36, 12min efter Tero Föhr.
Fuldstændig smadret skulle man så prøve at sætte sig op til en fed mellemdistance dagen efter, men det lykkedes ikke rigtig. Startede ok og følte det egentlig ok fysisk, men et 2½min bom på 7'eren får sat en stopper for det positive og resten af vejen går det tungt igen.

Alt i alt blev O-ringen i Sälen et stort antiklimaks for mig da jeg havde set frem til super krævende højfjeldsorientering, men jeg var simpelthen så træt på alle tænkelige måder at det var svært at nyde det, desværre. Ikke optimal planlægning, for jeg tror ikke jeg var den eneste der havde det på den måde.

Efter den altid legendariske 6.etape kørte jeg med Bukken tilbage til Oslo, hvor den de næste 3 dage stod på arbejde som p-vagt på Norway Cup for Bækkelaget. Efter det har jeg bare slappet fuldstændig af, men har ikke kunnet lade være med at træne lidt selvom jeg ikke havde planlagt noget som helst i den her uge. Men jeg har bare ikke kunnet lade være, så det er jo egentlig et godt nok tegn :D

Næste bliver Læsø 3-dages i kommende weekend som ferieløb og så NM-uke i Tromsø sidst i August, som jeg ser rigtig meget frem til. Jeg skal desuden starte på Norges Idretthøgskole her midt i august, da jeg desværre ikke have nok point til at komme ind som fys i Oslo, og selvom jeg er kommet ind som fys i Århus, vælger vi at blive her i Oslo da mulighederne for en orienteringsløber er så meget bedre her. Er allerede begyndt at sidde og kigge ud i fremtiden og planlægge noget træning, for sæsonen er jo ikke ovre endnu, heldigvis!

VM-mellemdistance

Efter en dårlig start på kvalifikationen fik jeg alligevel løbet mig i finalen, hvor jeg endte som nr.24 efter et løb hvor jeg aldrig fik det til at køre.

Kvalifikation

Banen bød på forholdsvis enkel skræntorientering i starten, stenet terræn midtvejs og sluttende med tættere og skummelt terræn til sidst. På trods af det 4 første poster var ganske enkle lykkedes det mig både at smide 30sek og 45sek på hhv. 2’eren og 3’eren da jeg stressede alt for meget i min orientering. Her lå jeg nr.24, men derfra tog jeg mig sammen og læste kortet resten af vejen dog med små svaj på 10’eren og 13’eren og pressede og godt på fysisk for at være sikker på at kvalificere mig. Det lykkedes med en 11.plads 2.45 efter Gueorgiou.
Kort efter kørte vi til et hotel hvor vi fik lidt mad og 30min på langs inden der skulle tapes på ny og af sted til finalen.

Finalen

Det føltes fint på opvarmningen rent fysisk takket være min målrettede træning den sidste måned, men rent mentalt kunne jeg godt mærke at mange kræfter var blevet brugt få timer for inden og det var svært at få fornemmelsen af at der nu ventede sæsonens vigtigste løb.
Da jeg vender kortet får jeg lidt et chok da ”city of rocks” havde spredt sig ud over hele første halvdel af banen. Planen var at løbe lidt med håndbremsen i starten, men det var ikke trukket hårdt nok på vej til 4’eren hvor jeg slet ikke får læst kortet og kravler op alt for tidligt. Posten er ret svær oppefra og mister ½min her. De to næste poster løber jeg meget forsigtigt og stopper flere gange op for simpelthen at kunne tyde kortet og 7’eren og 8’eren går også ok da jeg er nøjagtig med kortlæsningen. Men til 9’eren mister jeg helt retningen og kommer op over bakken og bommer også posten, i alt 1min15sek. Da vi kommer ud af stenhelvedet er det en lettelse at kunne bevæge benene igen, men den dårlige rytme sidder stadig i kroppen og til 13’eren ser jeg ikke at jeg skal kravle 2 kurver op til sidst og rammer pigernes post først og mister op mod 1min. Herfra og resten af vejen går det nogenlunde teknisk uden store fejl men fysisk var jeg rigtig slidt fra 15’eren og hjem. Kommer i mål i 6.bedste tid, og til slut bliver det en 24.plads, over 5min efter Thierry som gjorde det endnu en gang.

Alt i alt var det en stor skuffelse ikke at kunne klare de udfordringer som blev stillet, både mentalt og teknisk, men det har givet meget erfaring. For det første var det min første konkurrence hernede og selvom jeg havde prøvet at fortælle mig selv at det var finalen det drejede sig om, har jeg alligevel brugt alt for meget energi på kvalifikationen. Det var i hvert fald svært for mig at få den rigtige følelse frem før finalen, men det kan jeg forhåbentlig næste gang.
Samtidig var det noget helt nyt terræn for mig, som jeg ikke rigtig har prøvet før, måske en gang i Jicin for mange år siden. Jeg har i mine VM-forberedelser i hvert ikke prøvet at løbe i sådan nogle stenformationer. Det er sjældent at man simpelthen må stoppe op flere sekunder for først at kunne se hvor postcirklen er og derefter hvad postdetajlen er. Men når jeg sidder her bagefter var det egentlig en super fed mellemdistance bane, da den var krævende på alle tænkelige måder og mest af alt at man aldrig kunne slappe af i kortlæsningen. Sådan nogle skal man have flere af… Og næste gang er jeg klar!

Efterfølgende var jeg rigtig træt og har også været det i dag, så har bare jogget en rolig tur. I morgen skal vi ud og træne model til stafetten og derefter se lang-finalen, som forhåbentlig giver Danmark de topplaceringer som vi ikke kunne på mellemdistancen. Og på søndag slutter vi med stafetten hvor jeg skal løbe sidste tur med Mikkel og CC på de to første så det bliver en fed afslutning på VM!

Finally!

Endelig er det også blevet tid for mig at komme i gang til VM når der i morgen skal løbes mellemdistance.

Jeg har haft en uges tid her i Olomouc, hvor tiden er gået med den sidste finslibning af formen. Det har været lang tid at vente og det har efterhånden kriblet længe i kroppen for at komme i gang, og også været en smule hårdt mentalt at være den eneste som ikke har været i ilden. Jeg har dog trænet forholdsvis hårdt på for at holde mit niveau højt og både fysisk og teknisk føles det rigtig godt. 2 træninger har haft mit hovedfokus hvor jeg har sat mig 100% op, og på begge træninger har jeg gennemført det som planlagt.

Lørdag løb jeg de første 10km af svenskernes VM-lang test på lige over 58min uden at presse max, og med nogle små fiskekroge og en enkelt retningsfejl på langstrækket. Fysisk skulle jeg lige i gang, men havde godt overskud tilsidst og følte jeg kunne have holdt tempoet højt en del længere tid. Havde ca. samme km/tid som den tid Wingstedt vandt hele banen på.

Mandag løb jeg så svenskernes mellem-test, med fokus på kontrol og at køre lige på alle stræk på langs af skrænten for at teste hvor tæt det grønne var. Jeg løb et stort set fejlfrit løb på 42:03 (hurtigste var lige over 40min), men kunne konstatere at man mister en del tid på at køre lige på stræk som 9-10, 11-12 og 16-17. Så hvis det er mulighed for stivejvalg hvor man ikke skal tage meget ekstra stigning er det klart at overveje.

I morgen kl 10.10 løber jeg så i skoven på kvalifikationen, som er 4,8km med ca.125-140m stigning og 18-19 poster. Planen er at løbe et løb som jeg gjorde i mandags, med fuld kontrol for så ved jeg at jeg har farten til at ligge godt.

Jeg håber det rækker til min første VM-finale (sidste år røg jeg ud med 1sek!), som har første start kl 15.00, og er 5,8km med 245m stigning og 27(!) poster. Der er altså procentvis meget større posttæthed og stigning på finalen, hvor posttagningen bliver altafgørende. Hvis man finder rytmen her kommer det til at række langt, og det er måske noget af det jeg er bedst til, så jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang. Humøret og selvtilliden er i hvert fald på toppen!

Konkurrencerne kan følges live her

VM-forberedelser

I går gennemførte jeg min 4 og sidste "VM-mellem-dag", som samtidig også var den sidste hårde træning inden vi tager til Tjekkiet i morgen.

Jeg fik efter World Cup-afdelingerne i Norge at vide at jeg kun fik lov at løbe mellem og måske stafet til VM, selvom jeg meget hellere havde byttet stafetten med langdistancen. Det har betydet at mine forberelser stort set kun har gået på mellemdistancen, hvor jeg har prøvet at forberede mig på bedst mulig måde. Programmet for Mellemdagen ser sådan ud:

Thu July 17

• 09:30 – 11:30 Middle distance qualifications Stará Ves
• 13:30 Team Officials Meeting Rýmařov
• 15:00 – 17:05 Middle distance final – M Stará Ves
• 17:10 Flower ceremony M Stará Ves
• 17:30 – 19:35 Middle distance final – W Stará Ves
• 19:40 Flower ceremony W Stará Ves

Om lidt over en uge går det altså løs, og som de fleste kan se bliver det en knald hård dag, med både kvalifikation og finale samme dag. Desuden løbes herrenes finale først, så man kan risikere bare at have 3½-4 timer i mellem de to løb. Jeg har de to sidste uger derfor prøvet et lignende program af på kroppen 3 gange, plus at jeg også gjorde det en gang før Jukola.

Efter at have sluttet på arbejdet om onsdagen efter O-festivallen, tog jeg til Danmark for at besøge nogle folk i Århus og få nogle feriedage i sommerhus med Anes forældre på Mols. Om lørdagen kørte vi til Ulfborg, hvor jeg løb en 7,2km bane på lige under 37min, med godt flyd uden at presse 100% på. Om eftermiddagen havde Anes far lavet en mellemdistance i Mols Bjerge, hvor jeg havde en god fysisk fornemmelse selvom det teknisk var svært med gammelt kort og jagtende kreaturer.

Efterfølgende lykkedes det mig at blive lidt forkølet, mens jeg var hjemme og besøge mine forældre, men det var ikke så slemt, så torsdag tog vi til Gøteborg for at se det sidste af Junior-VM. Fredag løb vi så juniornes finale om formiddagen, på en kopi af det gamle kort og uden poster, og jeg var stadig ikke helt på toppen med meget snot i hovedet. Det føltes dag ok om eftermiddagen, hvor vi løb Publikumsløb på Skatås. Jeg lavede nogle små dumme fejl og havde ikke noget fysisk overskud i det hele taget, men det holdt alligevel til sejr. Resultater her

Lørdag løb jeg H21 i roligt tempo, men formåede alligevel at vrikke lidt på min dårlige fod. Søndag prøvede jeg igen at løbe igennem på den 7,8km bane, som er længden på VM-stafetten hvis det bliver aktuelt. Jeg lagde godt ud, men svajede både på 5. 6. og 7. og havde generelt svært ved at løbe ordenligt igennem på grund af foden som gjorde ondt hvis der kom det mindste ujævnhed. Løb ok teknisk efter det bortset fra en stor fejl på næstsidsten, men var ikke helt tilfreds. Resultater her.

Ane har haft problemer med sin tå hele foråret, og selvom hun ikke er skadesfri endnu, er VM-formen dog for alvor også ved at komme for hende. Hun løb pigernes stafetbane i VIP-stafetten i en tid som bare blev slået af Jenny Lønnkvist, så det tegner godt!

I går havde jeg så sidste mellemdag, som blev en dag bare med fysisk træning både for at spare foden og hovedet, så der er ekstra energi til orienteringen når vi kommer til Tjekkiet. Første træning var den legendariske bakketest Vinderen-Tryvann, som jeg alene løb på godkendte 33.28 i Vintertights og superundertrøje, som en del af den varmetræning jeg har gjort frem mod VM. Om eftermiddagen løb jeg så nogle bakkeintervaller op af Vettakollen, hvor jeg egentlig følte mig fint løbende, selvom formiddagens træning stadig sad i benern. Snottet er også ved at være ude af systemet, så jeg føler mig klar til at tage afsted i morgen.

Eftersom jeg har næsten en uge inden jeg skal i ilden, kommer jeg til at træne en del for ikke at lulle kroppen i søvn som det var tilfældet ved EM. Planen blev lagt for flere uger siden sammen med Bjørnar, så jeg har god tiltro til at jeg er 100% klar på næste torsdag, som også er Årets højepunkt!

Fantastisk Weekend!

En 12. og 5. plads på weekendens 2 World Cup løb var en glædelig overraskelse og bekræftelse på at det går den rigtige vej frem mod VM.

Samtidig var det en enorm tilfredsstillelse at kunne præstere når det virkelig gjaldt, eftersom jeg var tvunget til at løbe godt for at få den sidste plads på VM-holdet. Og det gjorde jeg!

Stabil Mellemdistance

Jeg havde i ugen op til følt mig rigtig godt løbende, så det var med selvtilliden i orden at jeg fredag eftermiddag kl 15.25 startede på den 6,1km lange mellemdistance. Planen var at løbe rigtigt offensivt fra starten, for ellers så kommer man ikke ordenligt frem i sådant tungt krævende terræn. Fik taget det rigtige vejvalg på langstrækket til 3'eren og ligger 3'er ved post 8 efter 2,5km, 15 sek efter. På 9'eren bommer jeg 40sek, og det bliver starten på en dårlig periode hvor jeg mister tid på hver 2.post indtil publikumsposten. Jeg var træt på sidste runde, får taget et dårligt vejvalg til 20'eren hvor jeg mister 25sek og tøver en del ned i næstsidsten. Men en ok præstation som holdt til en 12.plads, 2½min efter Nordberg. Hvis jeg tager alle bom og dårlige vejvalg med kan jeg godt finde op mod 2½min, og det gav selvtillid at kunne se at de bedste ikke var specielt langt foran. Resultater her

KANON Langdistance

Jeg gik som sagt ud som 12'eren, 2½min efter og gav den maks gas fra starten for at se om jeg kunne få kontakt med de foran med det samme. Kommer op til Carl Waaler Kaas halvvejs til 1'eren og har kontakt med Hubmann på vej ind i posten. Lagde mig bagved de 4 næste poster inden butterfly'en og løber sammen med Hubmann ud på den sydlige vinge hvor vi svajer lidt. Derefter løber jeg de næste 2 alene stadig i offensiv fart og god kontrol, og på vej til 15'eren (sidste post i sidste vinge) kommer Wingstedt og Ikonen ind fra siden og så vidste jeg at nu måtte jeg bare ikke slippe. De glor mærkeligt på mig da vi løber væk fra butterfly'en, men selvom tempoet er højt har jeg ikke problemer med at følge med. Efter nogle poster får vi kontakt med gruppen foran med Nordberg, Föhr og Haldin og bagfra er Hubmann og Kaas kommet op.

Jeg vidste at jeg var klart svageste mand i gruppen rent fysisk, så jeg lagde mig bare på hjul, og prøvede at kigge så lidt på kortet som muligt, selvom det normalt ikke er en teknik jeg kan lide at bruge. Prøvede at slå ud af hovedet at jeg løb rundt med verdens bedste og slappe af i kroppen for at spare kræfter.

Ind mod kortskifte føler jeg stadig godt overskud, men ud på sidste runde sætter Wingstedt tempoet i vejret op af bakken og jeg må kæmpe for at hænge med på stierne mens det går bedre i terrænet. På vej til 4.sidsten skal vi igen opover på sti, og der sætter Föhr og Haldin en ekstra hak på tempoet og jeg må give hul med Nordberg bagved. Løber sammen med ham de sidste poster i noget nedsat tempo og Haldin kommer forbi igen, men ingen af os kan svare på hans tempo. Nordberg tager et andet vejvalg til sidste posten og jeg får et lille hul, som jeg kan holde i mål, som bliver en 5.plads. Helt fantastisk og helt smadret... Resultater her

Her bagefter er det stadig svært for mig at forstå hvordan jeg for det første kunne lukke hullet til teten, og derefter hænge med så lang tid, og indtil jeg må slippe har løbet bedste tid. Det giver en enorm selvtillid og optimisme før VM, hvor jeg vist fik løbet mig på holdet.

Tilgengæld er det lidt en mærkelig fornemmelse at sidde nu her med kortet og have svært ved at tegne nogle af sine vejvalg ind på sidste runde, fordi det på det tidspunkt lå godt begravet i baglommen. Nogen der kan hjælpe??

Der er ingen tvivl om at jeg fik foræret en podieplacering, men sådan er gamet endnu en gang og jeg kunne ikke have gjort det bedre udfra de betingelser jeg fik, så det er jeg godt tilfreds med. VM, here we come!

26'er på Forssa Games og 19'er Jukola

Forssa Games var en kortdistancebane på 4,1km som vi løb torsdag aften på vej til Tampere og Jukola. Jeg løb et godkendt løb, dog efter et 35-40sek bom på 1'eren og en del slinger på de 3 sidste poster. Der var en del kvas og sten i bunden, men jeg synes at farten var ret god og selvom stræktiderne på hjemmesiden er svære at få noget ud af, havde jeg i forhold til de andre BSK løbere holdt højest fart. Det endte med ca.1½min bom og en 26.plads, 2½min efter Pasi Ikonen. Det var et rigtig stærkt startfelt, så jeg var egentlig ok tilfreds. Resultater her

På Jukola var jeg sat til at løbe den 10km lange 6.tur. Vores 1.tur blev væltet i starten og kom aldrig tilbage i teten og mistede 10min, uheldig start. Derfra løb holdet egentlig ret godt især Martin Soukop på 3.turen, som tog 3min ind på teten og så var vi lige pludselig i top 20. Mikkel sendte mig ud som 18'er, og jeg følte mig klar til at fyre den af selvom maven ikke var helt tilfreds med at skulle igang så tidligt. Jeg bommede 1'eren med 45sek, da jeg blev usikker og fandt en anden gafling først. Derfra gik det ok nogle kilometer dog med små sving på 4'eren og 7'eren. Her så jeg også Baptiste Rollier som var startet 1½min før mig, så det gav lidt ekstra selvtillid. Til 9'eren havde jeg bestemt mig for at køre ret lige på, men fik aldrig fundet rytmen og på vej ned i posten får jeg drejet helt skævt men får hurtigt læst mig ind, og mister bare 1½min her. Indtil 15'eren gik det ret godt med god kontrol, men på 16'eren laver jeg en lille krølle og på 17'eren ryger jeg så helt skævt igen og mister 45sek. På 18'eren mister jeg noget på at køre ligepå, men løber ok tilsidst hvor jeg kommer op til Hiisirasti, Pan-Kristianstad og et andet hold. Bommer dog også lidt på 23'eren og sidste posten, men holder dem bag mig i mål og kan sende Eirik ud som 15'er med Khramov og Tervo. Eirik løber også godkendt, men lukker desværre 3 hold forbi på sidste runde og vi ender som 19'er, som klart er tilfredsstillende.

Jeg var ikke helt tilfreds med mit løb da jeg kom i mål da jeg havde bommet 4½min, men set i forhold til de andre på 6.turen var det ikke helt skidt. Havde også 19.bedste etapetid, så det betyder at farten har været god når det gik godt, så det tager jeg med mig.

I denne uge kommer den til at stå på opladning til World Cup på fredag og lørdag, hvor den skal have max gas så jeg kan få en VM-billet. Jeg har besøg af Ross Morisson fra NZ og vi skal ud og løbe en del relvante træninger, så vi kan være 100% forberedt. Efter en rolig dag i går skal vi træne hårdt de næste 2 dage, formen føles god, så det bliver fedt!

Til Finland i morgen!

I morgen alt for tidligt flyver jeg med Bækkelaget til Finland for at løbe Forssa Games i morgen aften og Jukola 6.tur på lørdag/søndag.

Efter hjemkomsten fra EM har den stået på hård træning for at køre formen en smule ned før World Cup og VM. Jeg har gennemført mange gode træninger og har forkuseret på at få løbet nogle lange ture nu hvor knæet kan holde til det. Sidste fredag løb jeg bakkeintervaller, lørdag 2½ times langtur rundt Fagervann og i søndags løb jeg Nydalten, 10km i Nordmarka terræn.

Det var dog ikke så tungt og kuperet som andre det meste andet nordmarka terræn, men en fin gennemkøring, som viste at kroppen kan holde til belastningen. Teknisk gik det ikke specielt godt, med en del svaj, og et stort bom på post 16, hvor posten stod forkert, men fysisk holdt jeg hele vejen. Sluttede som nr.2, 4min efter Martin Soukop, som var en af de eneste der ikke bommede stort på 16'eren og dermed vandt 3.turen på Jukola. Resultater her

Alt i alt blev det en uge med 12 timers løbetræning, som er over et år siden jeg har præsteret sidst.

I mandags løb jeg 1½ time roligt med klubben, og i går havde jeg VM-mellem dag med Mikkel, hvor vi løb 70/20 intervaller på bane om formiddagen, og en 6km mellemdistance på en af World Cup træningerne. Den eneste forskel fra det rigtige VM, var at der også lige skulle vaskes tøj, købes ind, vaskes op og ikke mindst 4 timer på arbejde og direkte til træning. Det kunne godt mærkes i kroppen og det var svært at sætte sig op på "finalen". Benene var også ret mærkede og det blev en middelmådig præstation, med en del bom og en puls der ikke kom meget over moderat. Dog fint at få prøvet det af på kroppen inden det for alvor går løs...

I dag har jeg taget det helt roligt for at få lidt overskud til at løbe godt på Forssa Games i morgen i Finland, en kortdistance på 20-25min, og på 6.tur til Jukola søndag morgen. Vi har et rimeligt godt hold med folk i god form, så det bliver spændende at se hvor langt det rækker!

EM i mosebingo og nedtur

EM i Letland blev en blandet fornøjelse for mit vedkommende med bare et godkendt løb og alt for mange bom.

Jeg skulle løbe lang og mellem, og havde fra starten af satset mest på mellemdistancen, som også er hoved målet til VM.

Fysisk offday på lang-kval

Det startede tirsdag med lang-kvalifikation. Jeg havde nok slappet for meget af de tre foregående dage vi havde været i Ventspils, for der var i hvert fald slet ingen energi og kroppen føltes træt og tung. Teknisk gik det egentlig ok, uden de store som, med med en del små krøller på posterne og nogle dårlige vejvalg især til 13'eren. Halvvejs blev jeg hentet af Matthias Müller med 2min og konstaterer at det slet ikke går hurtigt nok. Jeg prøver at hænge mig på, men han løber meget ujævnt, så jeg finder ofte posterne og er også før ham i mål. Det rækker dog bare til en plac. som nr. 27, 6min efter hurtigste mand, men over 2min fra at kvalificere mig. Hælen fra min ene o-sko løsnede på vej til post 4 og havde desuden ondt i maven på sidste del af banen og følte mig ikke på toppen efter løbet, så besluttede at jeg ikke skulle løbe b-finalen dagen efter, simpelthen for at lade ordenligt op til mellemdistancen!

Resultater her

Godkendt Mellem-kval

Allerede dagen efter lang-kvalifikationen fortrød jeg lidt at jeg ikke løb b-finalen, da benene sprudlede da vi var ude og træne, men fokuserede på næste mål, som var mellem-kval om fredagen.

Jeg var rigtigt oplagt og fysisk havde jeg godt overskud hele vejen. Jeg bommer på post 1, 5 og 6 (1min i alt) men derfra går det rigtig godt med 10sek tøven til post 16, og jeg kommer i mål i bedste tid, selvom jeg er 4min over vindertiden. Det rækker til en 7.plads i mit heat 1½min efter Müller, men foran mange prominente navne, en præstation som jeg er fint tilfreds med.

Resultater her

Nedtur på Mellem-finale

Alt det positive som jeg fik med fra kvalifikationen, blev hurtigt skyllet ud i toilettet på finalen dagen efter. Jeg havde ellers forberedt mig på at det ville blive skummelt med meget mose løb, hvor man skulle være skarp på retningen og indgangen af posterne. Det var dog svært når man skulle have mange tvivlsomme postplaceringer, allerede til 1'eren bliver jeg snydt af en lille høj 30m før posten som åbenbart ikke var på kortet. Til 2'eren er jeg meget påpasselig og har god kontrol på selve strækket, men ind i posten får jeg ikke kompasset ordenligt på og bliver igen snydt af små høje syd for posten. Stoler ikke nok på mig selv og løber tilbage og må tilsidst ud læse mig ind. I posten kommer Marc Lauenstein op med 2min, men han bommer til 3'eren, og til 4'eren satser jeg lidt for meget og rammer forbi posten. Til 5'eren bliver jeg snydt af at udløberen lige før posten i virkeligheden bare er en høj ude i mosen, og så er Lauenstein foran igen. Vi løber ok dog med en retningsfejl til 8'eren, og til 12'eren bommer han igen, men på 13'eren stoler jeg igen ikke nok på mig selv og straffes af en decideret kortfejl. Han kommer op igen igen på vej til 14'eren og resten af vejen løber vi sammen uden de store bom. (Her var det dog også reel orientering).

Alt i alt en miserabel præstation fra min side, hvor jeg slet ikke lærer af mine fejl og stoler nok på at jeg gør det rigtige. Desuden synes jeg dog at kortet ikke er helt fair alle steder, og jeg forstår ikke hvorfor man har valgt at lægge finalen i et terræn hvor man på 1.halvdel skulle løbe i mose til knæene, når vi løb i det fedeste på kvalifikationen. Det endte med over 6min bom, og en placering som nr. 36, 8½min efter Thierry Gueorgiou, som endnu en gang vandt til trods for bom.

Resultater her

Jeg er ikke tilfreds med mine præstationer på EM og ved at jeg har meget mere at vise, selvom EM bare er et delmål på vej til VM. Jeg har ikke forberedt mig fysisk og teknisk til Em-terrænerne, men har gennem hele vinteren og foråret fokuseret på bakketræning da det er det som venter i Tjekkiet. Jeg viste også på WOC-træningslejr at jeg behersker de krav der stilles, så det var selvfølgelig skuffende ikke at blive forhåndsudtaget, da mange andre er blevet det på resultater som jeg ikke synes er specielt bemærkelsesværdige i forhold til mine. Jeg har dog fået chancen for at overbevise landstræneren på de to World Cup afdelinger til O-festivallen om 2 uger, og det har jeg så sandelig tænkt mig at gøre. Jeg er lidt på "hjemmebane", da vi med Bækkelaget har trænet meget i lignende terræner, så jeg glæder mig til at vise hvad jeg kan! Skuffelserne er lagt bag mig og nu kigger jeg fremad mod nye mål...

EM i Letland

Em står for døren, med afgang i morgen alt for tidligt. Det store spørgsmål er så om jeg er klar? Ja, for en gang skyld føler jeg mig helt klar til et stort mesterskab!

Efter nogle testløb for 2 uger siden hvor formen hverken var der fysisk eller teknisk, er det stort set kun gået fremad. Jeg har også skåret lidt ned på træningen end hvad jeg først havde planlagt, og det har givet mig godt overskud. Samtidig har det også været lidt roligere i hjemmet og på arbejdet, så jeg har fået restitueret meget bedre.

Sidste uge løb jeg 3 høj intensitetstræninger, intervaller onsdag, terræntest fredag og Vårløpet mellemdistance søndag. Jeg følte stadig ikke specielt overskud på intervallerne, men om fredagen følte jeg mig oplagt og frisk. Bækkelagets klassiske terræntestrunde byder på alle former for terræn, kuperet, ujævnt, tungt, så det eneste der mangler er letløbte partier(!) Bjørnar har en utrolig rekord for 2 runder på ca.35min, og 17min for en enkelt. Jeg lagde lidt tilbageholdende ud da det var første gang jeg løb den, men jeg synes det var sindssygt svært at presse igennem, da det var så ujævnt. De eneste tidspunkt jeg følte jeg løb igennem var i modbakkerne... Til sidst på 1 runde træder jeg desuden lidt forkert, og da foden efterfølgende ikke er særlig stabil, stopper jeg efter 1 runde, som jeg løber på 20.21. Løbsteknik i sådant terræn er helt sikkert noget jeg kan forbedre meget, men så er det godt at man bor i det.

Søndag var der så Vårløpet lidt syd for Oslo i relevant terræn for O-festivalen, en mellemdistance på 5,4km. Jeg havde tapet foden godt op da den stadig var lidt øm, og da min taktiske plan desuden var at holde lidt igen fysisk for at få en god følelse teknisk gik det fint med den. Jeg løb et forholdsvis godt teknisk løb med nogle enkelte 10-15sek bom og et enkelt dårligt vejvalg til 3.sidsten, hvor jeg mister 30 sek, og sluttede på en delt 3.plads, 3½min efter suveræne Håvard Lucasen. Selvom jeg havde holdt lidt igen, giver det igen et godt billede af hvor meget der er at hente løbsteknisk i sådant et terræn. Resultater her

I denne uge har den stået på hurtig langtur på grusveje tirsdag, Max O2-test onsdag, og intervaller i dag som hovedtræninger. Tirsdag følte jeg mig frisk, men blev lidt stiv i læggene efter 1½ time. Det hang lidt ved da jeg skulle testes på NIH onsdag formiddag. Mikkel stod for testen, som er lidt anderledes lagt op end med hvad jeg er vant til fra Danmark. I Norge løber man med en fast stigning på 10,5%, og så stiger hastigheden med 1km/t pr.min. Jeg startede på 11km/t, løb 6min og fik målt et kondital på 75,5, som er betydeligt højere end jeg har haft før. Om det er forskel på testform eller på mit fysiske niveau, er et godt spørgsmål, men jeg tror det er en blanding. At løbe langsommmere men med mere stigning passer mig helt sikkert bedre, men at jeg skulle trække 0,4 L mere luft i lungerne end jeg har gjort før er lidt overdrevent synes jeg.

I dag løb jeg så mit sidste høj intensive pas før EM, som bestod af 6x1000m intervaller på bane. Jeppe Ruud og Martin Soukop satte farten og så var det bare at følge med. De første 5 lå mellem 3,05 - 3,08 hvor jeg havde godt overskud og den sidste på 3,02. Fin træning og viser at det fysiske niveau i hvert fald er på højde med tidligere topforme, så det giver god optimisme før afgang i til EM.

Terrænerne til EM prøvede jeg på egen krop for 6 år siden til Baltic Cup, og så vidt jeg husker bliver det mega fedt. Gode detaljerede kystterræner, med forholdsvis god bund, men undervurdér det ikke. Bitter erfaring fortæller at der bliver nok af tekniske udfordringer, og det bliver først og fremmest dem jeg rejser til Letland for at løse.

Jeg skal første gang i aktion på tirsdag, hvor der er Lang Kval på programmet og siden er der forhåbentlig Lang Finale onsdag, Mellem Kval fredag og finale lørdag. Det bliver fedt og jeg glæder mig til for alvor at komme i gang med sæsonen!

Udtaget til EM

Efter nogle miserable EM-testløb lykkedes det mig alligevel at blive udtaget til årets første store begivenhed, EM!

Mig og Ane ankom til Åhus ca. midnat fredag godt smadrede, efter at have kørt i 8 timer fra Oslo! 6½ time senere var det op og spise morgenmad og prøve at sætte sig bare en smule op til 2 hårde konkurrencer lørdag.

På opvarmningen føltes benene egentlig ok og jeg tænkte at det skulle nok gå fint selvom jeg var træt i hovedet. På den nemme og løbsbetonede sprint lagde jeg dog ud med først at måtte løbe venstre om en hæk som jeg troede jeg kunne passere til 2'eren og siden at løbe forbi posten og miste 10-12sek. Derfra gik det fint nok, fik taget de rigtige vejvalg, men midtvejs begyndte jeg allerede at blive slidt og til 12'eren får jeg taget et dårligt vejvalg som jeg igen mister op mod 10sek på. Og for at krydre en skidt indsats løber jeg også helt skævt til næstsidste posten og det ender med en 12. plads, 44sek efter RunO. Resultatlisten ville nok stort set blive den samme hvis vi havde løbet 4000m på græsplæne i stedet, men jeg var alligevel ikke tilfreds med at have smidt op mod 30sek på den letteste sprint længe.

Efter sprinten var det om at nulstille for mit vedkommende og få ladet batterierne op til eftermiddagens mellemdistance, hvor jeg havde planer om at lave et rigtig godt resultat. Igen følte jeg mig egentlig frisk nok fysisk, men kunne stadig mærke søvnmanglen, men prøvede at skubbe det i baggrunden og fokusere på løbet.
Det blev dog endnu en halvdårlig præstation. Det var kun ganske få tidspunkter jeg følte at det gik godt og det blev en meget ujævn præstation, fuldendt med et 1min40sek bom på 18'eren tilsidst, hvor jeg laver en klassisk parallelfejl. Her kom Christian Nielsen op og resten af vejen prøvede jeg virkelig at presse på, så han havde svært ved at følge med. Terrænet var ret fladt og diffust, og jeg kunne godt mærke at jeg sled rent teknisk med at ligge på kursen hele tiden, en teknik som man sjældent bruger i Oslo området. Fysisk har jeg også mere trænet i bakker i år frem mod VM, men alligevel synes jeg det gik ok med farten.
Jeg endte som nr.9, 3min efter en stærk løbende CC, men med 20sek op til en 5.plads. De 3 min op til Christian kunne jeg dog godt finde i skoven, så var igen slet ikke tilfreds men den tekniske gennemføring.

Nu var der efterhånden kun en chance tilbage til at bevise mit værd på EM-holdet, 14,6km langdistance på Degeberga om søndagen. Jeg har fået trænet godt over vinteren så jeg vidste at jeg nok skulle holde rent fysisk hvis knæet altså tillod det (jeg havde dog ikke mærket noget til det siden tiomila). Alligevel følte jeg mig godt nok som en sæk kartofler på opvarmningen og det lovede ikke godt, da temperaturen også sagde 25 grader og høj sol.
Igen prøvede jeg at skubbe realiteterne i baggrunden og køre hårdt på fra starten. De 2 første poster gik det godt, men gode vejvalg og overskud og jeg fører på 2'eren. Ud fra post 2 får jeg dog en gren direkte i øjet, som blandet med sved og skidt gør at jeg stort ikke kan åbne det på halvdelen af første butterfly. Det er ikke hele grunden til at jeg bommer både 4'eren og 5'eren, men koncentrationen er væk og jeg føler jeg hele tiden er på bagkant. På anden butterfly kommer jeg ind i en bedre rytme, men laver dog stadig små svaj på både 13'eren og 14'eren og samtidig begynder jeg at slide med en grum vabel på indersiden af venstre storetå. Jeg føler at alt går imod mig, men prøver at holde gejsten oppe og køre på, da det er min eneste chance for at løbe mig på EM-holdet. På vej hjem fra butterfly'en begynder mit dårlige venstre knæ imidlertidig at brokke sig, nok pga af min skæve løbestil, så nu bliver min indstilling mere at jeg bare skal gennemføre. Det bliver dog ikke meget bedre af at jeg sætter tempoet lidt ned på langstrækket til 21'eren, og jeg beslutter at det simpelthen ikke er det værd at risikere at ødelægge mit knæ igen. Helt knust jogger jeg hjemad og har egentlig indstillet mig på at EM er meget langt væk.

I mål viser det sig dog at folk generelt ikke har løbet særligt godt, og jeg faktisk bare var 2½min efter førende da jeg stopper ved post 20 efter over en times løb. Et lille håb lever dog derfor stadig eftersom jeg på træningslejr nede i Tjekkiet ugen før løb overbevisende i forhold til de andre danskere. På vej hjem bliver jeg så ringet op af Åke, som siger at jeg er udtaget til EM, og at han ikke er i tvivl om mit virkelige niveau, som jeg viste i Tjekkiet. Fra den ulidelige uvished kom beskeden som en glædelig overraskelse og et skulderklap fra landstræneren, som betyder utroligt meget for selvtilliden.

Når jeg ser tilbage på testerne, er det egentlig ikke så underligt at jeg ikke præsterede. Startende med en knaldhård træningslejr i Tjekkiet med direkte afgang fra Tiomila, hvor det ville være synd at sige at man er frisk, og en lang hjemrejse, så vi var hjemme i Oslo mandag aften fuldstændig smadrede. Og så efterfulgt af en uge med arbejde tir-fre, og set i bakspejlet alt for hård træning og dårlig restitution. Jeg fulgte egentlig bare det træningsskema som jeg plejer før testløb og lignende, men hårde intensive træninger både tirsdag og onsdag, var åbenbart for meget i dette tilfælde. Jeg var i hvert fald slet ikke gearet til at løbe testløb, da vi skulle afsted fredag, og hvis jeg havde haft chancen som Mikkel, var jeg nok også blevet hjemme.

Samtidig synes jeg heller ikke det er optimal planlægning at placere en træningslejr i forlængelse af Tiomila, hvor kroppen er i bund pga mangel på søvn, og bare en uge før testløbene, hvor de fleste andre møder 100% friske op. Jeg var desuden heller ikke den eneste der sled med sygdom og skader efter sådan en omgang (Mikkel, Søes, Claus, Rune er gode eksempler).
Jeg er bare glad for at Åke tror på mig, og jeg er ikke i tvivl om at med den rigtige opladning kommer jeg til at præstere godt til EM, og forhåbentlig også til årets hovedmål, VM i Tjekkiet til sommer.

I mandags havde jeg en tiltrængt hviledag, hvor øjet var blevet bedre efter en nats søvn. I går var jeg ude og løbe 1t25 med Mikkel og Ane, hvor vabelen stadig gjorde ondt, men er i bedring. Samtidig har jeg ikke mærket noget til knæet efter i søndags, så jeg er glad for jeg tog den beslutning af udgå i søndags, så jeg er i stand til at løbetræne fuldt nu. I aften står der intervaller på programmet, fredag skal vi løbe en knaldhård terræntest med Bækkelaget og søndag er det sidste finpudsning af teknikken ved en mellemdistance ikke langt fra hvor der skal være O-festivallen i Juni. Formen føles allerede meget bedre efter nogle rolige dage, og jeg glæder mig til fremtidige udfordringer!!

Resultater fra weekenden kan ses her
Resultater fra de konkurrencer vi løb i Tjekkiet kan ses her
Kort kommer når jeg får det til at virke...

Nu gælder det!

I weekenden er der testløb til EM (og VM), som er årets 2 hovedmål, så nu gælder det om at overbevise landstræneren (og sig selv) om at man er god nok til at komme på holdet!

De sidste uger har jeg været på farten, først til Tiomila og derefter direkte til Vizovice i Tjekkiet hvor vi trænede hele sidste uge og sluttede af med 3 konkurrencer i sidste weekend.

Jeg tog med Mikkel og Ane til Stockholm torsdag morgen, og trænede ganske let frem mod tiomila, og havde en god fornemmelse i kroppen inden start. Vi lå rimeligt godt med i starten, men mistede desværre teten på lange natten, og derfra holdt vi stort set vores placering men mistede bare mere og mere tid. Jeg skulle løbe 7.tur og kom ud med MS Parma ca. som nr.25. Jeg løb et dårligt løb med mange små bom og fik først for alvor følelsen af flyd efter passagen af vejen, hvor jeg resten af vejen holdt fart med teten. Fysisk følte jeg mig dog godt kørende, men knæet begyndte at brokke sig lidt da vi efterfølgende rejste videre til Prag.

Jeg havde derfor indstillet mig lidt på at jeg nok ikke skulle løbe så meget i Tjekkiet, men på de første træninger gik det uden problemer med knæet og jeg besluttede at træne på som min træningsplan sagde, og vurdere undervejs om jeg skulle springe noget over hvis jeg fik problemer.

Efter en ret rolig dag mandag løb vi mange kvalitetstræninger med god intensitet de følgende dage og torsdag startede så "Czech Spring" med en sprint, efterfulgt af en mellemdistance og langdistance fredag og lørdag.

Selvom jeg havde trænet igennem, følte jeg rimeligt overskud på konkurrencerne, hvor mange andre landshold også deltog. På sprinten løb jeg teknisk stort set uden fejl, og fik også taget de rigtige vejvalg, og det holdt til en 4.plads, 25sek efter vinder Kiril Nikolov, Bulgarien. Jeg var godt tilfreds eftersom sprint ikke er min stærke side og kunne desuden konstatere at jeg også blev bedste dansker (sprintkongen!).

På mellemdistancen, som er den distance jeg satser mest på til VM, havde jeg planer om at lægge kontrolleret ud for at få en god oplevelse og fornemmelse af hvad der kræves. Selvom det ikke betød specielt gode stræktider i starten hvor det stort set gik op hele tiden, havde jeg rigtig godt flyd og da banen til sidst bød på nedløb og skrænt orientering, havde jeg fuld kontrol. Bortset fra næstsidste posten (selvfølgelig), hvor jeg allerede var i mål og ikke tjekkede nummer og klippede damernes post som stod lidt højere end vores. Min tid havde rakt til en 2.plads, 45 sek efter

vinderen, og på trods af fejlklippet var jeg egentlig godt nok tilfreds.

Lørdag var der så langdistance i skovene omkring det sted vi boede. Jeg var efterhånden rimelig brugt både mentalt og fysisk, så jeg besluttede bare at køre på og se hvor længe kræfterne holdt. Jeg holdt lidt over en time, hvor mine lægge og mit knæ begyndte at blive ømme, så jeg joggede tilbage af.

Vi kørte derefter længere nordpå for at se lidt nærmere på mellemterræner om søndagen. Det blev bare til en enkelt rolig træning inden vi kørte videre til Prag, hvor vi skulle overnatte inden vi skulle flyve til Danmark (Oslo) mandag. Det viste sig dog at der var gået noget galt med vores hotelreservation, så i stedet blev vi indlogeret på et 5-stjernet hotel (a member of the worlds best small hotels). Efter en uge med dårlige senge og fællesbad, var det ikke dårligt med hver sin dobbeltseng og spabad....

Alt i alt en rigtig god tur, hvor jeg for en gang skyld kunne løbe mere end jeg havde regnet med (for første gang i et år). Desuden fik jeg et rigtig godt indtryk af hvad der venter til sommer, og terrænerne passer mig egentlig ret godt, så det ser jeg frem til.

Efter vi kom hjem i mandags godt smadrede løb jeg Oslo City Cup finale i tirsdags. Jeg havde ikke løbet 4.afd, så Eirik havde fået opbygget et godt forspring til jagtstarten på 1½min. Jeg startede ud som nr.2 med de næste løbere ikke så langt efter. Jeg var slet ikke koncetreret og bommede småt det meste af vejen. Jeg blev hentet af Sigve Vågsnes fra Nydalen, som jeg dog fik spurtet fra så jeg holdt min 2.plads. Eirik havde også bommet en del så jeg var faktisk bare 20sek efter ham i mål...

I går løb jeg nogle intervaller, og i dag og i morgen kommer den at stå på rolig træning og opladning til weekendens strabadser:

Lørdag formiddag, Sprint - Kristianstad

Lørdag eftermiddag, Mellem - Horne Fura Østra

Søndag formiddag, Lang - Degeberga

Det bliver et hårdt program, men jeg føler selv at jeg er godt kørende både fysisk og teknisk, så jeg er ret sikker på at jeg skal klare at løbe mig på holdet. Det er der dog mange andre der også håber på, så det bliver spændende at se...

Tiomila og Tjekkiet i sigte...

Så er sæsonen for alvor gået i gang og der er sket meget den sidste måneds tid. Flytning til Oslo, nyt arbejde, Tiomila samling med BSK i Stockholm, undersøgelse af mit knæ, max og submax test i Odense, DM-nat/sprint i Århus og Vårstafetten er bare nogle af overskrifterne.

Efter en travl påske med meget arbejde og sidste hårde træningsuge på ski fyldte vi bilen med alt vores lort og kørte til Oslo, nærmere bestemt Minister Ditleffs vei 5C på Kringsjå, hvor Kristian Ruuds mor stod klar med nøglerne til vores nye lejlighed. De næste dage stod på udpakning, og få et overblik over alle de ting vi skulle have styr på, og derefter i bilen igen og drøne til Stockholm, hvor vi fra torsdag-søndag skulle på Tiomila-samling med Bækkelaget.

I Stockholm blev det til meget god træning og knæet havde det fint de første dage, men efter en 2 timers tur på Grymnatta fredag aften, var jeg både slidt i benene og også i knæet. Lørdag blev derfor en rolig dag og søndag kørte vi til Nykøping hvor vi løb Måsenstafetten. Jeg skulle løbe 5. og sidste tur for vores 1.hold, da de andre skulle nå et fly. På papiret havde vi et stabilt godt hold, men Jim sprang desværre en post over på 2.tur, så motivationen var ikke helt på toppen da jeg skulle ud og præstationen blev derefter, med dårligt flyd og moderat fart.

Godt slidte kørte mig og Ane så videre på vores Skandinaviens-roadtrip hvor næste destination var København.

Her var de næste tre dage, hvor vi fik besøgt en masse venner, familie og også lavet en enkelt shoppingtur til IKEA. Jeg fik dog også undersøgt mit knæ hos IMT i Farum, og det var rigtig godt jeg gjorde det. De fokuserede mest på den ømhed jeg havde haft i samme område som sidste år hvor jeg havde træthedsbrud. Jeg har hele tiden fået at vide at det var der hvor quadriceps hæfter på tibia, der var problemet, men lægen i Farum synes at ømhed lå dybere og længere nede og kunne konstatere at det i stedet var der hvor tibialis anterior hæfter der var inflammeret. Jeg fik derfor nogle nye øvelser og tips, og det har hjulpet rigtig meget og jeg har ikke haft problemer med det siden. Det andet problem jeg har haft med knæet siden Portugal (irritation på indersiden af knæskallen) mente de dog bare var en inflammeret slimsæk som ikke var så alvorligt og som de ikke rigtigt ville gøre noget ved.

Det har dog drillet mig meget siden, og jeg kan ikke løbe meget over en time før jeg begynder at mærke det, så skal snart have det undersøgt nærmere som forhåbentlig kan gøre noget ved det.

Efter en tur hjem til forældrene, hvor jeg også lige nåede at blive testet i Odense, lave en sprinttræning for Faaborg OK sammen med Mikkel og endnu en gang pakke bilen med mere lort, løb jeg DM-nat og sprint i Århus i weekenden 5-6/4. Det blev dog ikke nogen stor succes... Helt ind til fredag var jeg stadig i tvivl om jeg skulle løbe DM-nat, 14,5km stiløb med udsigt til 6-7 timers søvn inden sprinten søndag. Jeg valgte dog for træningens skyld at stille op, men hverken farten eller koncentrationen var der, så det blev en middelmådig 7.plads, 10min efter. Samtidig begyndte mine forlår sidst på banen at blive rigtigt ømme, og da jeg kom i mål var jeg ikke i stand til at jogge af, men måtte bare gå ned til bilen og klæde om. Perfekt opladning!

Næste morgen var lårene bedre, men allerede på opvarmningen kunne jeg mærke det igen og samtidig også lidt i knæet. Jeg skubbede dog realiteterne lidt i baggrunden og gennemførte en ok sprint, med et enkelt 25sek bom (tvivlsomt kort) og blev igen en flot nr.7...

Lidt skuffet over mine præstationer pakkede vi bilen og sejlede til Gøteborg og var tilbage i Oslo kl. 02, helt smadrede. Det var slutningen på vores roadtrip, og efter 2 uger på farten var det godt at komme "hjem".

Den næste uge skulle egentlig have været ganske afslappende, men eftersom jeg (re)startede på arbejde i SFO'en igen mandag, og der var en masse ting vi skulle have styr på mht til lejligheden, blev der ikke meget afslapning.

Som planen har været hele tiden holdt jeg dog rimelig mængde på træningen samtidig med at jeg kickstartede formopkøringen med 1.afd. af Oslo City Cup tirsdag og 3min intervaller onsdag. Som testen i Odense viste mangler jeg stadig nogle % i forhold til min normale maxkapacitet, men det er ikke så sært eftersom jeg indtil testen hverken havde løbet særligt meget og desuden haft mere fokus på lange ikke så hårde intervaller og distancetræninger.

Til at køre formen i top til EM-testløb om 3 uger, og EM om en måned er jeg derfor begyndt at køre kortere intensive intervaller og bruge Oslo City Cup som hårde fysiske træninger. Allerede efter et par uger kan jeg mærke at går den rigtige vej og jeg er derfor ret fortrøstningsfuld mht formen frem mod EM.

Den eneste ting som driller er derfor mit forbandede venstre knæ. Det går fint når jeg løber på jævnt underlag, men når jeg kommer i terræn eller det bliver over en time, begynder det at brokke sig. Det er ikke stød fra landinger der er problemet, men belastningen når jeg bøjer og strækker (fx skal hoppe op på en klippe eller over en træstamme) Det fik jeg konstateret til DM-nat og igen til Vårstafetten, hvor jeg løb 4.tur på vores 1.hold.

Fra Vårstafetten

Jeg følte mig ellers rigtig godt kørende, da jeg havde taget en rolig træningsdag fredag, for at kunne præstere godt for klubben. Fysisk havde jeg godt overskud og teknisk gik det rigtig godt indtil de sidste poster, hvor jeg sløsede og smed 2-3 min. Jeg mærkede ikke noget til knæet undervejs, men efterfølgende var det ømt, og jeg besluttede derfor ikke at løbe Solrennnigen dagen efter. Onsdag i sidste uge tog jeg til træning på Stensrud, hvor jeg løb en time roligt i terræn for at teste lidt igen, men fik også her lidt ømhed bagefter. Siden da har jeg stort set holdt mig fra terræn, jeg løb Craft Cup Sprint i lørdags i Moss hvor det gik fint med knæet, og har ellers holdt mig til alternativ træning og rolige løbeture. I går blev det definitivt også til vinterens/forårets sidste skitur. Mig og Ane kørte en 2½ times tur fra Tryvannstua til Kikut og tilbage med Mikkel i 15 grader og sol. Det varme vejr har dog haft sit indhug i sneen og vi måtte have skiene af flere gange.

I dag har jeg helt haft en hviledag, og så forhåbentlig er knæet ved at være helt klar igen. I morgen står den på Oslo City Cup 3, hvor jeg skal se om de to 3.pladser fra de sidste afdelinger kan forbedres, og onsdag står den på hårde intervaller inden vi skal afsted til Tiomila torsdag morgen. Denne uge bliver også den første træningsuge under 10 timer i år, så forhåbentlig er der krudt i benene til Tiomila, og den efterfølgende træningslejr i Tjekkiet med Landsholdet. Bækkelagets hold er dog blevet noget svækket efter flere skader i løbet af weekenden, men det bliver stadig sjovt at løbe for et af Norges bedste klubhold, så må vi se hvad det rækker til...

I form på ski?!

Siden december har jeg boet, arbejdet og trænet på Gålå Skiarena og det har været en helt ny måde at tilbringe de mørke vintermåneder på. Det store spørgsmål er så hvordan formen er her op mod sæsonstart? Noget jeg ikke selv umiddelbart kan svare på....

Første uge i december var vi på skiinstruktørkursus på Hafjell, en uge hvor træningen blev meget begrænset af en betændt hæl pga nye alpinstøvler. Siden da har jeg ikke været under 10 timer om ugen, og rent sygdomssmæssigt har jeg holdt mig stort set frisk lige indtil nu, hvor jeg er blevet lidt forkølet (og derfor har tid til at skrive på hjemmesiden :-). Jeg har fastholdt hviledag hver mandag, og det har fungeret godt, så jeg har været frisk til at træne igennem resten af ugen. Det har heller ikke påvirket antallet af træningstimer, da jeg har haft god tid til at træne ekstra de andre dage. Og der er blevet en god kontinuitet i træningen uden afbræk, så jeg håber at det afspejler sig i formen nu her.

Noget der dog stadig driller meget er mine knæ,
og jeg har derfor ikke været i stand til at løbetræne så meget som jeg gerne ville. Heldigvis har jeg haft langrendsporene lige uden for døren, så der har ikke været nogen undskyldning for ikke at komme ud. Samtidig har jeg haft mulighed for at låne hotellets lille styrkerum, hvor der både har været cykel og løbebånd, som jeg har brugt en del når vejret ikke tillod at træne ude eller når knæene har brokket sig.

De problemer jeg havde med træthedsbrud i knæene hele sidste år er ikke specielt fremtrædende nu, men ligger hele tiden og lurer, hvis jeg ikke passer på. Er nogen gange øm i området, men har ikke mærket smerter siden sidste år.

Tilgengæld fik jeg nogle nye problemer i mit venstre knæ da vi var med Bækkelaget på træningslejr i Portugal i starten af februar, da ømhed under knæskallen gjorde at jeg ikke kunne løbe de to sidste dage på turen. Det var ellers startet godt med 4 konkurrencer, hvor jeg havde løbet rimeligt stabilt og fået teknikken i gang igen. Især sidste dag hvor vi løb mellemdistance havde jeg set frem til og på trods af problemer i starten med det forkerte målestoksforhold (1:15000 i stedet for 1:10000) gik det godt, især fysisk, og fik første tegn på at formen er på vej.

Jeg har stadig tilbagevendende problemer med knæet, og kan ikke løbe alt for intensivt på hårdt underlag uden at have lidt ondt bagefter, men det er i bedring. Det bliver godt snart at løbe i blød skovbund igen...

Rent arbejdsmæssigt blev vi jo uddannet instruktører og har hele vinteren undervist gæster her på Gålå i at blive bedre på ski. Jeg har undervist i alpint og langrend, mens andre også har kastet sig over snebrættet (Jeppe). Mig og Ane har i stedet prioriteret at træne ;)

Det har været en spændende måde at arbejde og tjene penge på, da man møder mange forskellige mennesker og lærer at tackle hvordan man hhv. skal undervise en 3 årig pige og en 65 årig stor tyk tysker. Udover at stå på ski står skiskolen også for en masse andre aktiviteter, fx. snerafting, skiskydning, kælkning, snescooterkøring, så man har fået prøvet lidt af hvert i løbet af vinteren. Arbejdstiderne har været ret svingende alt efter hvor mange gæster der har været, men eftersom at vores chef, Jakob Physant, også løber for Faaborg OK, har der været god forståelse for at lægge arbejdet så der har været tid til at træne som jeg ville. Arbejdstiderne har som regel ligget fra 10-16, så der er god mulighed for at træne 2 gange om dagen...

Vi bor på Gålåtoppen, sammen med de fleste andre instruktører i en stor hytte. Det har været hyggeligt at møde mange nye mennesker, men som de fleste satsende o-løbere ved er det også svært at finde balancen med at være social med de andre og prioritere at slappe af alene (og fx have tid til at skrive på bloggen). De andre har dog respekteret at vi ofte prioriterer træningen og restitutionen frem for at skulle på Morken (afterskibaren), men nogle gange har det dog været svært og irriterende at bo så mange sammen.

Min træning heroppe har været bygget op om 3 faste løbetræninger (1 langtur nede fra Vinstra (600-700m stigning, 1 distance træning gerne fra bunden med samme stigning, og 1 intervaltræning på løbebånd). Derudover 2 ugentlige stabiliserende styrketræninger, nogle joggeture, og resten på langrendsski (det meste lav intensitet, med enkelte mere intensive træninger, især på skøjteski). Det har været svært at holde planen 100% nogle gange (specielt pga de skiftende vejrforhold), men alt i alt har jeg siden første uge i december ligget mellem 10-16 timers træning om ugen, som er fint set i forhold til mine tidligere træningsmængder.

Min eneste bekymring frem mod sæsonstart er derfor ikke så meget om formen er god nok, men mere om knæene kan holde til alle konkurrence- og træningsprogrammet. Når vi er færdige her efter Påske, bliver det derfor et overgangsprogram med meget alternativ træning så jeg efterhånden kan blive i stand til at løbe mere og mere...

I næste weekend (d.14-16/3) skal jeg først hjem til min storebrors fødselsdag i København fredag, og tager så videre til Gøteborg hvor jeg lørdag og søndag skal træne med det danske landshold. Her bliver det spændende at se hvordan formen er og ikke mindst hvad knæene kan holde til. Derefter skal jeg tilbage til Gålå for at arbejde og træne på ski hele påsken, og så flytter mig og Ane igen til Oslo, hvor vi har lejet Kristian Ruuds lejlighed som ligger på Kringsjå fra efter Påske.

Torsdag i uge 13 kører vi så til Stockholm i vores "nye" bil for at være med på Bækkelagets Tiomila-samling hele den weekend og derefter tager vi direkte til Danmark hvor vi har hele ugen fren mod DM-nat og sprint til at få styr på vores liv. Vi har også søgt ind på studier i Oslo efter sommer, så vi satser på at blive i Oslo i hvert fald et år mere, da vi begge er glade for træningsmulighederne rundt Oslo og miljøet i Bækkelaget. Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer...