VM- og WC-evaluering

Det er nu en uge siden jeg kom hjem fra først VM i Tjekkiet og derefter en intensiv WC-runde i Sälen, og det har taget noget tid at få slappet ordenligt af og samlet op på de overståede konkurrencer.

VM-stafetten som skulle have været en fed afslutning på VM endte med at blive en kæmpe skuffelse for mig med totalt fysisk kollaps og dertil hørende fejlklip. Selv her lang tid efter kan jeg stadig ikke give en præcis forklaring af hvad som gik galt, for det kom som lyn fra en klar himmel. Dagen inden på modelevent og på opvarmningen føltes det rigtig fint, for havde jeg vist at det stod så dårligt til så havde jeg selvfølgelig overladt pladsen til en anden. Men der gik ikke mere end 5-10min på banen før jeg var sluppet op for kræfter og stort set måtte kravle resten af banen og bare se folk flyve forbi uden jeg overvejede at følge hænge på. Overlevelseskampen som det endte med at blive, gjorde også at der er flere steder til sidst på banen som jeg ikke kan huske, så det kom ikke som en overraskelse at jeg havde klippet en forkert post. Alt i alt bommer jeg 45sek, men er over 10min efter de hurtigste, så det siger lidt om kollapset!

Jeg er efterfølgende kommet frem til at det må have været varmen der har været en af hovedårsagerne. Jeg var fra starten ikke så begejstret for at skulle køre ud og se stort set hele damestafetten før herrestafetten gik i gang, men på grund af manglende biler var det svært at lave om på. Det var ret varmt om søndagen og selvom jeg synes jeg sørgede for at drikke nok som tilskuer, og desuden har varmetrænet en del, så kan varmen helt sikkert have haft indvirkning.
Desuden døjer jeg altid med min græsallergi om sommeren når det er varmt, som også giver mig astmaproblemer, men for det første havde jeg taget min medicin og havde ellers ikke voldsomme symptomer. Rent helbredsmæssigt havde jeg været lidt snottet efter mellemdistancen men følte det fint på modelevent så det tror jeg ikke har betydet noget.
Så der er ikke noget jeg kan sætte fingeren 100% på at det var grunden, men det har givet stof til eftertanke og dyrekøbt erfaring til fremtidige mesterskaber.

Efterfølgende var der banquet hvor jeg for en gang skyld tog den lidt med ro og gik tidligt hjem, for at være bare en smule seriøs da vi skulle direkte videre til Sverige kl 8 om morgenen.

I Sälen stod programmet på Sprint, Lang med parstart, Mellem og jagtstart 4 dage i streg, og det blev 4 sindssygt hårde dage da man for det første var helt udbrændt mentalt efter VM og mit fysiske niveau stadig ikke var på normale højder.
Sprinten foregik i starten på en alpinbakke og derefter i et hytte/skov område, og var generelt ret simpel orientering. Jeg bommer 20sek på 6'eren efter at have hentet GG med 1min og de 5 sek hul han får øger han til 45 sek, da jeg simpelthen bare ikke kan følge med. Jeg blev vist nr.47 præcis 2min efter vinder Peter Øberg der hentede mig i spurten...
Langdistancen var en parstart med små butterflies 2 gange undervejs for at give spredning hvilket ikke lykkedes da det foregik oppe på højfjeldet hvor man kunne se langt. På vej til min 3'er løber jeg sammen med Matthias Müller som jeg startede med og kan langt foran se Mikkel som startede 2min før og Carl og Holmberg som startede 4min før. Så god sigt var der!!
Jeg må slippe Müller og finder mit eget tempo som jeg holder resten af vejen mens de bagvedstartende lige så stille kommer forbi. På de sidste poster henter jeg ham dog igen så det gav lidt motivation, og jeg endte som nr 36, 12min efter Tero Föhr.
Fuldstændig smadret skulle man så prøve at sætte sig op til en fed mellemdistance dagen efter, men det lykkedes ikke rigtig. Startede ok og følte det egentlig ok fysisk, men et 2½min bom på 7'eren får sat en stopper for det positive og resten af vejen går det tungt igen.

Alt i alt blev O-ringen i Sälen et stort antiklimaks for mig da jeg havde set frem til super krævende højfjeldsorientering, men jeg var simpelthen så træt på alle tænkelige måder at det var svært at nyde det, desværre. Ikke optimal planlægning, for jeg tror ikke jeg var den eneste der havde det på den måde.

Efter den altid legendariske 6.etape kørte jeg med Bukken tilbage til Oslo, hvor den de næste 3 dage stod på arbejde som p-vagt på Norway Cup for Bækkelaget. Efter det har jeg bare slappet fuldstændig af, men har ikke kunnet lade være med at træne lidt selvom jeg ikke havde planlagt noget som helst i den her uge. Men jeg har bare ikke kunnet lade være, så det er jo egentlig et godt nok tegn :D

Næste bliver Læsø 3-dages i kommende weekend som ferieløb og så NM-uke i Tromsø sidst i August, som jeg ser rigtig meget frem til. Jeg skal desuden starte på Norges Idretthøgskole her midt i august, da jeg desværre ikke have nok point til at komme ind som fys i Oslo, og selvom jeg er kommet ind som fys i Århus, vælger vi at blive her i Oslo da mulighederne for en orienteringsløber er så meget bedre her. Er allerede begyndt at sidde og kigge ud i fremtiden og planlægge noget træning, for sæsonen er jo ikke ovre endnu, heldigvis!