BSK by night 4-5

De sidste par uger har jeg løbet afdeling 4 og 5 af BSK by night og i sidste weekend var jeg med Bækkelaget på samling i Beitostølen, og her stod den bl.a. på vinterens første skitur, bakketest og ikke mindst fest!

BSK by night 4

Jeg havde haft noget ømhed i højre knæ forrige mandag, men det var blevet bedre tirsdag og følte mig klar inden start. Det var gruppestart med 4 startende hvert minut og jeg havde den store ære at starte sammen med Eirik, Daniel og Ulf.
Eirik løb rigtig stærkt fra starten og tog højre rundt på vejen, så besluttede mig for at køre venstre, det samme gjorde Ulf og Daniel vist.
Jeg havde godt styr på holdepunkterne væk fra den store sti ind i posten og gik lige i den. Til 2'eren og 3'eren fik jeg dårlige tracé'er og til 4'eren besluttede jeg at køre sikkert højre rundt sammen med Martin Soukop som jeg havde hentet. På vej ind i posten faldt jeg dog og ødelagde kompasset og samtidig kom startgruppen der var startet 1min efter med Mikkel, Anders og Andreas J op (de havde kørt mere lige på).
Jeg var med dem, men på vej ud fra 6'eren hvor jeg havde besluttet at køre nord ud af posten og hurtigt komme ud på den store sti, fik jeg løbet lidt skævt og sad fuldstændig fast i mosen og mistede op imod 1min. Og teten var væk. Derfra løb jeg lidt sammen med Jim, men jeg prøvede ikke at miste kortkontakten på noget tidspunkt, og det var svært uden kompas i natten. Jeg var derfor ret omhyggelig og det lykkedes ikke at lave de store bom, kun nogen usikkerhedsstop og nogle skæve udløb fra 9'eren og 12'eren.
I mål var havde jeg mistet yderligere 4min til gruppen med bl.a. Mikkel som var hurtigst, men havde 4.hurtigste tid og var egentlig godt nok tilfreds. Og knæene havde det godt selvom det var koldt som bare f..... Resultater her


Beitosamling med Bækkelaget

I sidste weekend var vi så med Bækkelaget på Beitostølen for både at afslutte sæsonen 2007 og så småt tage hul på den nye. Rent træningsmæssigt så havde Erik Østli lovet os at der ville være en 5km kunstsne-løjpe og selvom sporene ikke var særligt gode og der var rigtig mange mennesker var det fedt at tage hul på træning på langrendsskiene som vi nok skal få brugt denne vinter. Om eftermiddagen havde vi møde hvor der blev afrundet og lagt planer for det nye år mht til træningssamlinger osv. Mødet blev efterfulgt af den berømte bakketest, 6,3km med 375m stigning. Jeg havde planer om at køre hårdt på for at vise flaget og selvom flere ikke stillede til start og stjernerne påstod at de ikke løb stærkt, så kunne jeg løbe ind til min første sejr i BSK-dragten, efter en hård dyst med Jim...

Tider bakketesten

Tue 29,27
Jim 29,39
Anders 29,49
Mikkel 31,03
Ulf 31,04
Martin 31,38
Hausken 32,38
Peter 34,45

Om aftenen var der så fest, hvor der var stillet 50 (100??) liter fadøl til rådighed og bødekassen var blevet brugt på 7-8 flasker sprut. Det gik hæftigt for sig og jeg måtte gå hjem før jeg kunne konstatere om der var blevet drukket op!!
Næste morgen var der dog ingen kære mor og mig og Ane løb 1:43 rundt på et o-kort i nærheden, forholdsvis stille og roligt... Rigtig fin tur, da der kun var lidt sne men moserne var helt frosne og fine at løbe på.


BSK by night 5

5.afdeling af BSK by night i tirsdags blev en lang hård tur for mit vedkommende, da jeg allerede til 1'eren ville tage mit eget vejvalg men ikke havde styr på hvor jeg var og mistede 1½min i forhold til toget. Det var desuden sidste hårde træningspas i min 10-dages periode så der var ikke meget overskud og jeg måtte slide hele vejen.
Det manglende overskud fysisk gjorde desuden at jeg lavede rigtigt mange fejl (og desuden kom til at løbe forkert vej rundt på min 2.sløjfe), så det var en rigtig ringe præstation jeg fik lavet.
Det var ret ærgeligt da startfeltet var rigtig stærkt og bl.a. talte et promint navn som Theirry Gueorgiou, men når man allerede er sat på vej til 1'eren kan det jo være ligemeget.
Man skal virkelig være ovenpå både fysisk og mentalt for at kunne gøre sig gældende i sådant terræn, men forhåbentlig er det noget der kommer snart. Jeg kan i hvert fald mærke at det det bliver bedre....
På den korte bane havde Ane derimod en rigtig god dag i skoven og var i mål kun 40 sek efter Hausken, efter en kontrolleret teknisk indsats, så det var super flot!! Resultater her

Efter en tiltrængt hviledag i går var jeg dog godt løbende på bakkeintervaller med klubben i dag og ser frem til i morgen hvor vi kører til Åhus på Seniorelite samling. Her står den på masser af god træning og planlægning frem mod næste års mesterskaber!!

Træningen går fremad...

Siden sidst er der egentlig ikke sket så meget her i Oslo... Højdepunktet må siges at være til Blodslitet for 2 weekender hvor jeg blev flot nr.2 i Herre Åpen. Desuden så forsætter de gode tendenser i træningen, hvor jeg er begyndt at kunne løbetræne mere effektivt!

Blodslitet

Min præstation i Blodslitet var en positiv overraskelse, da jeg mest bare tog det som en god træning og havde trænet ganske hårdt op til. Benene var da heller ikke specielt friske, men teknisk gik det ret godt og tempoet i Herre Åpen passede egentlig ganske fint til min nuværende form. Jeg havde dog et ½min bom på 4'eren hvor 2 mand stak af, men derfra lå jeg og trak toget, hvor der tilsidst kun var en anden der kunne følge med. Det var en dejlig fornemmelse at ligge i front og lade orienteringen styre farten, og samtidig se de andre have svært ved at følge med... Det resulterede i en 2.plads, da den egentlige vinder, Sami Hamalisto fra Halden, vist havde løbet fejl vej rundt på butterflies.

Resultater her

Efterfølgende var der som sædvanlig Gosippet i Skihytten, som var lige så legendarisk som det plejer! ;-)


Klubmesterskaber

Sidste weekend var der så klubmesterskaber i Bækkelaget, og konceptet var en 5,5km bane med omvendt jagtstart hvor startlisten blev lavet ud fra vurderet styrke, og det så galdt om at komme først ind. Jeg havde været lidt syg op til og var ikke helt på toppen, men sådan en konkurrence kunne man jo ikke sige nej til!
Jeg havde fået en god starttid godt fremme i startfeltet, dog med hele 2min op til Martin Soukop og en sulten Jeppe Borch startende 40sek efter. Anders Nordberg sluttede feltet af 6min efter mig. Terrænet var rimeligt bynært med mange stier, så teknisk var det ikke den store udfordring, men fysisk skulle jeg få min sag for. På langstrækket til 2'eren fik jeg taget et dårligt vejvalg og da jeg kravler op til den kan jeg se Jeppe ikke mere end 20sek efter. Denne dag var der dog ikke det sædvanlige ekstra gear til at rykke fra Jeppe igen da jeg havde hovedet fyldt med snot, og da jeg kunne vise ham alle posterne åd han mig stille og roligt ind (Ja, jeg ved det lyder utroligt!)
Jeg besluttede mig for at lægge mig bagerst, for at kunne udnytte evt fejl fra hans side, men selvom der kom nogle stykker, formåede jeg aldrig at få det afgørende hul selvom jeg løb rigtig godt teknisk. Jeg førte dog an ned til næstsidsteposten og op over knolden til sidste posten, men i spurten kunne jeg ikke stille noget op mod dette løbefænomen, Jeppe Sprinter Borch!
Ingen af os kunne dog gøre noget ved Martin som var først i mål og blev klubmester foran Daniel Marston som var gået forbi os i skoven. Resultater kan ses nederst...

I de sidste par uger har jeg sammen med landstræneren også siddet og planlagt lidt ud i fremtiden mht til træning. Det er endt udi at jeg har indlagt nogle hviledage i mit træningsprogram for på den måde få mere fokus på min restitution, en ting som jeg måske ikke har været så god til tidligere. Jeg er, i stedet for det normale uge-program, begyndt at køre med et 10-dages træningsprogram hvor der er indlagt 2 hviledage. Det betyder ikke at mængden på den måde går ned, men mere at jeg træner hårdt på i 4 dage for så derefter at give kroppen fuldstændig ro. Med de arbejdstimer jeg har i SFO'en (12.30-16.30) passer der fint at kunne træne hårdt 2 gange om dagen uden at skulle alt for tidligt op og dermed forstyrre den vigtige søvn. Jeg håber at det vil give mig lidt mere overskud, så jeg kan være rigtig frisk og få god kvalitet på de træninger som selvfølgelig skal være hårde.
Samtidig er jeg også begyndt at løbe nogle længere ture, og i fredags løb jeg så min første rigtige intervaltræning i rigtig lang tid, og det alt sammen uden problemer med knæene. Den øgede løbetræning er stadig suppleret af meget cykling of styrketræning, så jeg satser på at træningent forsætter den rigtige vej, så jeg kan få en rigtig god vintertræning.

3.afd af BSK by night

I onsdags var det så tid for 3.afd af BSK by night, hvor jeg jo havde revance til gode på sprinteren. Der var fællesstart med 2 forskellige runder og en afsluttende fælles runde, ialt 7,3km. Jeg havde haft hviledag om tirsdagen, så benene føltes friske og klar, tilgengæld så var hovedet åbenbart ikke skruet ordenligt på. Jeg lagde i hvert fald ud med at forcere tempoet i starten og bommede stort på både 2'eren og 3'eren, indtil jeg besluttede mig for at tage mig sammen. Derfra gik det ok teknisk og da jeg på vej indtil skifte møder teten i modløb gav det lidt blod på tanden. På 2.runde bommede jeg dog igen 2'eren meget og før sidste runde fik jeg at vide at jeg havde 4min op. Sidste runde gik ok, selvom jeg svajede lidt, og jeg endte som 4'er, 5min efter Martin som havde revet alle rundt på 2.runde.
Det vigtiste var dog at jeg fik Jeppe sat godt og grundigt på plads, og det jeg vove at påstå at klubmesterskabet var en enkelt forestilling!!!

Resultater fra klubmesterskab og BSK by night kan ses på Bækkelagets hjemmeside

Næste weekend er der Bækkelaget samling på Beitostølen, hvor vi forhåbentligt skal tage vinterens første tur på ski, og weekenden efter er der Afslutningssamling med Landsholdet i Åhus. Så der er nok at se til ;-)

Første konkurrence-træning i en måned!!

I går løb jeg Nattreven som var 1.afdeling af BSK by night, en nat-cup arrangeret af Bækkelaget SK som består af 6 afdelinger fra oktober-november. Dette var også min første rigtige konkurrence-træning siden jeg fik problemer med knæene igen til DM midt i september. Og det blev en lang tur i mørket.


Træningen er gået støt og roligt fremad de sidste uger og jeg er efterhånden begyndt at få en god mængde på min træning, og kan nu løbetræne hver dag. Samtidig så cykler og styrketræner jeg meget sammen med Ane, som har fået problemer med sin fod, og derfor først er gået i gang med at løbe nu her. Men det passer mig fint, da det har suppleret min løbetræning godt, og det er en rar følelse at mærke ømme og trætte ben, noget som jeg ikke rigtig har kunnet i år pga de mange knæproblemer. Planen er at kunne træne mig op til at kunne træne ordenligt igennem denne vinter, så jeg kan være på normalt og forhåbentligvis bedre niveau næste år...
Jeg har løbet meget i terræn og også været med på nogle længere træninger med Bækkelaget, så jeg besluttede mig for at give det en chance til Nattreven, om ikke andet så for at få en god teknisk træning.

Banerne blev lavet af Jørn Sundby og gik ved Sandbakken i Østmarka, hvor den lange bane var 7,0km, så på forhånd havde jeg ikke regnet at bruge meget over en time....!
Men jeg fandt hurtigt ud af at det ikke skulle blive så let, da jeg godt nok syntes det var tungt og kuperet. Efter lidt tøven på de første poster kom jeg ind i en god rytme hvor strækkene var til at overskue og jeg havde godt flyd både teknisk og fysisk, kun med få tidstab. Inden langstrækket til 11'eren lå jeg også fint til i følge mellemtiderne, men nu begyndte benene og så at blive tunge... Jeg fik ikke rigtigt lagt noget endeligt vejvalg før jeg løb væk fra posten og det straffede sig da jeg løb for lige på stregen og fik alt for mange kurver/skrænter, som det tog en evighed at komme både op- og nedad. Desuden blev jeg væk på vej de sidste 500m ind til posten, og det blev starten på en masse bommeri. Jeg var blevet rigtigt træt og bommede 3 poster i træk sluttende med14'eren hvor jeg blev helt væk. På vej væk fra 14'eren faldt jeg selvfølgelig som jeg altid gør, og denne gang gik det ud over låret, da jeg faldt ned på en træstub. Det gjorde ret ondt og jeg satte tempoet ned, men besluttede at tage de sidste poster da det alligevel var på vejen hjem. I mål havde jeg brugt 1t22min og var overbevist om at jeg var sidste mand og alle ventede på mig, men heldigvis var der andre der også havde haft en lang tur i skoven!
Anders Nordberg vandt på 1t5min, så det var åbenbart bare mit danske instinkt der havde sat vindertiden langt under timen, men jeg blev klogere.... Man skal virkelig være stærk for at kunne gøre sig gældende i sådan en terræntype, men det er jo også det jeg blandt andet er flyttet til Oslo for. Jeg fik i hvert fald lært det på den hårde måde!!

Resultater kan ses her

Jeg beklager meget at jeg ikke har lagt nogle kort ind, men uden en scanner er det lidt svært, en ting som jeg forhåbentlig kan gøre noget ved i nærmeste fremtid... Jeg ved dog at Anders N har lagt kortet ind på sin hjemmeside!

Låret var efterfølgende ret ømt, men is og kompression gjorde over natten godt, og i dag har det ikke været så slemt. Jeg kørte blandt andet nogle 8min intervaller på spinningscykel med Ane hvor jeg ikke mærkede noget, så det går forhåbentligt hurtigt i sig selv.
Næste udfordring er på lørdag hvor jeg har tilmeldt mig Blodslitet i Herre Åpen, som er 9,5km. Jeg har ikke rigtig noget målsætning eller forventning, men satser bare på at det blir en sjovt løb som altid!

Weekend på fjeldet

Sidste weekend kørte vi med Mikkel, Marie, Jens Erik Mortensen og hans kæreste til Gålå, hvor vi først og fremmest fik set hvordan vi skal bo og arbejde når vi skal derop til vinter, men også trænet lidt og slappet af.

Samtidig har mine knæ fået det bedre og i sidste uge fik jeg trænet en del alternativ træning, mest med løb i vand, men desuden har vi fået muligheden for at bruge Idrætshøjskolens styrketræningsrum med tilhørende spinningscykler, så det har vi også brugt en del. Jeg begyndte også at løbe lidt mere uden problemer, så jeg håber det bare var en forskrækkelse med de tilbagevendende smerter på DM-stafet.

Fredag eftermiddag blev vi så hentet og kørte til Gålå, hvor Jakob Physant (vores arbejdsgiver og min klubkammerat i Faaborg) tog imod med lasagne. Samtidig fik vi set huset hvori vi skal bo til december, og det så fint og hyggeligt ud.

Lørdag havde vi planer om at skulle vandre en højfjeldstur i Jotunheimen og selvom det blæste en del kørte vi alligevel den 1½time til Glendesheim, så vi kunne komme op og gå på Beseggen. Oppe i højderne stormede det dog kraftigt, og da der om natten var faldet en del sne, blev det er regulær snestorm som vi kom ud i, så vi holdt os til læsiden af bjerget, men det var nu også meget flot.

Om aftenen prøvede vi Gålås frisbeegolf-bane, og det rigtig sjovt og svært (for de andre ;-) og vi måtte bruge ½ time på at finde Mikkels frisbee i tusmørket... Det var dog ikke for sent til lige at teste de 250m fra bunden af bakken til hytten med løbeskoene på, som vi nok skal komme til at få mere glæde af.

Dagen efter var vi rundt og se lidt mere på de forskellige faciliteter på stedet og vi lånte nogle mountainbikes og cyklede en god tur i området. Inden hjemturen kunne vi lige nå en omgang skiskydning uden ski, en af de aktiviteter vi kommer til at skulle undervise i, og så stod den ellers på en 3½times køretur til Oslo.

I denne uge har jeg for alvor startet træningen igen og er begyndt at styrketræne lidt for at kunne vænne benene til det, så jeg kan køre på fra vinter af. Jeg har også løbet nogle længere ture og i går løb jeg bakketest med Skiafdelingen i Bækkelaget, hvor jeg for første gang siden DM-stafet prøvede at presse tempoet. Ruten gik for det meste opad bakke, men det passer mig fint for tiden, da jeg får ondt i knæene når jeg løber nedad pga de hårde stød. Jeg løb ikke max (især på de fladere partier), men holdt godt tempo i modbakkerne og løb på 17.45, som var 1min45 sekunder langsommere end hurtigste mand (skiløber) og 1min25 efter Mikkel. Det vigtigste var dog at jeg ikke mærkede noget til knæene, så det går fremad...

Udsigt over Oslo fra Vettakollen, som vi bor for foden af!

Flytning til Oslo, DM på Møn og NM-uka

De sidste par uger har været travle mest med flytning og praktiske ting her i Oslo, men nu er der endelig ved at komme lidt ro på, så jeg vil lige opsummere hvad der er sket siden VM.

Efter en lang hjemtur fra Ukraine kom jeg til Århus mandag aften og fik set Ane for første gang siden hun tog til Peru d.1 juli. Ellers gik ugen med arbejde og så pakning af mit værelse da jeg skulle være ude den 1.sep og da mine forældre kom søndag for at hente det hele. Jeg prøvede dog også at træne rimeligt hårdt på, men da jeg set ikke fik slappet ordenligt af og sovet nok begyndte jeg at få ondt i halsen over weekenden. Det var svært at komme af med forkølelsen, da de ting jeg skulle have med til Norge så lige skulle ud til Ane og pakkes i hendes forældres bil som vi skulle køre til Oslo onsdag. Jeg fik slet ikke trænet fra søndag-onsdag, da jeg var syg og desuden skulle have fikset en masse ting inden afrejse.

Onsdag tog vi så færgen fra Frederikshavn - Oslo og jeg var endelig begyndt at få det bedre, så DM-weekenden var stadig aktuel. Det var dog en lang dag, da vi først ankom til Oslo om aftenen og så skulle have det hele pakket ud. Det blev ret sent inden vi kom i seng, helt smadrede.

Den lejlighed som vi har lejet af en afrikansk familie fra sept.- dec. var desuden ret klam med beskidte tæpper over det hele, så torsdagen gik med oprydning, rengøring og en tur til IKEA for at købe det mest nødvendige som manglede. Vi fik dog også trænet vores første tur i Nordmarka, da Mikkel havde 4 små sløjfer hængende ude som vi løb. Det føltes ok, selvom jeg stadig ikke var på toppen.

Fredag joggede vi en tur om formiddagen og kørte derefter den lange tur til Møn (9 timer), hvor vi ankom kl. 22 til et sommerhus som Tut havde arrangeret. Det var ikke ligefrem optimale betingelser for at blive helt frisk og undervejs begyndte jeg at hoste ret meget igen, så jeg var igen helt smadret da vi endelig kom frem.

Lørdag d.8/9 var der så DM-stafet i Klinteskoven. Jeg skulle løbe 2.tur efter Bjarne med Mikkel på sidstetur. Jeg havde fået det lidt bedre igen men var stadig ret snottet og havde ikke de store forhåbninger om en toppræstation inden start. Bjarne løb dog over al forventning på 1.turen og var hjemme som nr.2, og kunne sende mig i skoven 2½min efter Søllered men med 1min ned til Tisvilde Hegn. Jeg løb fint i starten hvor jeg egentlig følte det gik ok fysisk, men så bommede jeg 5'eren hvor jeg røg skævt og sad fast i brombær. Jeg kom bagind i posten og Rune Olsen klipper posten lige foran mig. Jeg tænkte at nu skulle jeg bare følge med for at give Mikkel det bedste udgangspunkt, men allerede på de næste stræk løb han simpelthen bare fra mig. Der var ingen fart og jeg måtte bare løbe mit eget tempo. Især i bakkerne gik det nærmest i stå og desuden begyndte jeg halvvejs også at få lidt ondt i knæene igen, men det var ikke så slemt så jeg ignorede det. Det gik dog fint teknisk men det var også svært at bomme i det tempo jeg løb i. På den sidste runde blev det endnu mere kuperet og knæene begyndte at brokke sig mere, men der var ikke langt hjem, så jeg kæmpede på og kunne sende Mikkel ud 4min efter Jamie Stevenson. Mikkel løb stabilt og lod aldrig Søllerød og Farum få kontakt, så det endte med en tilfredsstillende 2.plads.

Efterfølgende følte jeg mig slet ikke frisk, og desuden gjorde knæene ret ondt efter jeg var blevet kold, så jeg besluttede allerede her at jeg ikke skulle løbe søndag på langdistancen, for at give kroppen en chance for at komme sig.

Knæene, og især det højre, var dagene efter ret ømme og gjorde også ondt når jeg gik på trapper o.lign. så det mindede meget om da jeg fik problemer første gang i marts. Det har overrasket mig meget at jeg lige pludselig igen har fået problemer, da jeg ikke har mærket noget til dem siden midt i juli. Men på den anden side har symptomerne været de samme, da jeg ligesom i marts var syg og ikke havde trænet i flere dage op til. På den måde var de nok ikke klar til den hårde belastning som jeg udsatte dem for på stafetten og på den måde har reageret voldsomt. Jeg ved dog heldigvis hvad der skal til for at undgå flere problemer, da det ikke er et decideret træthedsbrud men bare en irritation som skal fjernes.

Søndag kørte mig og Ane så med Mikkel tilbage til Oslo og jeg trænede hverken søndag eller mandag, hvor smerterne og ømheden stort set fortog sig igen og jeg for alvor blev frisk. Tirsdag kom Jeppe herop med færgen fra Danmark og vi fik flyttet det sidste på plads og jeg gik en tur i terræn som var uden smerter, så det var fint. Mikkel der har gået og nu arbejder på Idrætshøjskolen tæt ved hvor vi bor, kunne tage os med i svømmehallen så jeg kunne løbe lidt i vand i onsdags, hvorefter vi blev hentet af Idar Brekke fra vores nye klub, Bækkelaget SK, da vi havde lovet at prøveløbe banerne til NM-uka torsdag-søndag fordi vi ikke havde lov til at løbe konkurrencerne selv.

NM-uka foregik i terræner ved Hamar og Løten, med langdistance torsdag, mellem kval og finale fredag og lørdag, og stafet søndag.
Vi boede på et motel i Hamar sammen med de andre løbere fra Bækkelaget og det var vældigt hyggeligt og rart at møde sine nye klubkammerater, som vi lærte lidt bedre at kende.
Torsdag skulle vi løbe prøveløb på langdistancen med start kl 8.00(!) Jeppe havde (som han plejer) på forhånd fablet om at han sagtens kunne løbe de 14,7km på under 2 timer og det væddemål gik jeg selvfølgelig med til, da det jo var som at stjæle slik fra små børn. Jeg gik/joggede den sidste runde på 5km på 55min og det gik fint og det var faktisk krævende orientering selvom tempoet var lavt, så hvis Jeppe skærpede sig var det klart muligt for ham at komme under de 2 timer. Efter 1t21min kom han forbi stævnepassagen og lå rent procentvis lige under, men han så slidt ud... Der blev ventet i spænding men der skulle gå 2t5min før han fik slæbt sin fede krop ned gennem opløbet, og så var colaen i hus!!
Fredag løb vi forløb på mellemkvalen og jeg løb hele banen, hvor det også gik fint uden smerter i knæene, og lørdag løb vi publikumsløb efter mellemfinalen var afsluttet. H21 var 6,3km og jeg prøvede at trykke lidt på men det var ret ujævnt og hårdt terræn med meget lort i bunden, så jeg løb kun halvdelen, for ikke at presse knæene. Før løbet havde vi desuden set Mikkel vinde NM efter en mega godt løb, hvor han satte alle de bedste nordmænd på plads på deres hjemmebane. Fedt!
I går løb vi forløb for stafetten kl 7.00 om morgenen, og det var en kold fornøjelse skal jeg hilse og sige. Da vi kørte ud til arenaen var der frost i græsset og -1 grad, så handsker og hue blev fundet frem. Jeg gik/joggede den korte 2.tur for herrerne og da vi kom ind og klædte om begyndte den første sne så at falde (!) Vi var glade for at have løbet i tørvejr da starten kl.10 gik i sne/slud/regn, og det var mega koldt. Stafetten var spændende at følge men vi var glade da vi trætte og våde kunne sætte os i Mikkels bil og køre tilbage til Oslo i går eftermiddags.

I dag har vi så slappet lidt af og begyndt at søge nogle jobs for at kunne overleve med de dyre priser her i Norge. Mine knæ har det ok, jeg løb i vand i dag, men regner alligevel ikke med at træne hårdt på dem den næste uges tid for ikke at stresse i genoptræningen. Jeg har desuden meldt afbud til WC i Schweitz og efterfølgende VM-træningslejr i Tjekkiet i oktober da jeg muligvis godt kan nå at blive klar, men alligevel ikke vil være i form til noget som helst andet end skuffende resultater. Jeg bor trods alt også i Oslo nu, omgivet af superfede terræner, og jeg vil hellere blive ordenligt klar til at kunne træne fuldt igen. Så sæsonen 2007 er for mit vedkommende slut og jeg kigger nu fremad mod 2008 hvor både EM og VM venter.

VM stafet

Vi endte som nr.14 efter en stafet hvor vi alle havde bommet lidt og derfor ikke for alvor var med i stafetten.

Rasmus lagde ellers godt ud og var med helt fremme på de to første radioposter, men en forkert vejvalg kostede meget tid og han mistede kontakten med teten og måtte slide nede i feltet for ikke at miste mere. Der blev løbet stærkt foran og i mål var Rasmus over 3min efter førende Mats Haldin som nr.17.
René startede også godt og fik hentet en gruppe foran, men bommede så i flere omgange midt på banen. Han afsluttede dog rigtig godt uden at miste yderligere til teten og fik hentet 6 placeringer og kunne sende mig ud som nr. 12 i en gruppe sammen med Australien, Tjekkiet og Estland.
Jeg havde følt at jeg var blevet friskere og friskere frem mod stafetten og det eneste jeg døjede med var en rigtig øm hæl med en ubehagelig vabel... Der blev løbet stærkt i gruppen fra starten ført an af Michal Smola, og jeg havde samme gaflinger som ham og selv det gik stærkt var jeg godt med på de første 2km. Jeg kunne også se på Estland og Australien som kom på kryds og tværs at der var mange store gaflinger. Efter 1/3 af banen begyndte det for alvor at blive hårdt da vi ramte nogle dybe stejle slugter og jeg kunne ikke følge Smola i bakkerne selvom vi stadig havde samme gaflinger. De to andre var også væk men påvej mod 7'eren kommer de ind fra siden og jeg kommer til at trække lidt med i deres retning da jeg er presset. Men da vi rammer en ny slugt kan jeg se at jeg er kommet skævt og jeg skal 200 m højre rundt til min post. De andre løber nærmest direkte over til 8'eren mens jeg mister 1min og de er væk. Jeg beslutter at køre sikkert og se om de andre ikke skal bomme så jeg kan få kontakt igen. På vej til publikumsposten begynder jeg at blive rigtig træt og må kæmpe for at holde tempoet. På den sidste nemme runde er jeg stadig helt alene, men løber teknisk godt og kan løbe på det der viser sig at blive en 14.plads.
Jer var lidt ærgelig efterfølgende da jeg følte at jeg i hvert fald godt kunne have været med australieren og hvis det havde flasket sig var top10 ikke langt væk. Fysisk kan jeg konstatere at der er et stykke vej til de bedste og jeg laver nogle dumme bom som følge af at jeg prøver at løbe over evne. Samtidig har jeg dog fået en god fornemmelse hvad der skal til for at gøre sig gældende og har fået blod på tanden til at blive bedre både fysisk og teknisk.
Pigerne viste tilgengæld stort potentiale ved at blive nr.8 i et stærkt felt, så det lover godt for fremtiden.

Vm er nu overstået for mit vedkommende, men det blir spændende at følge sprinten i morgen set med danske øjne da vi har flere der kan blande sig i topstriden. I morgen er der også blevet arrangeret en uofficiel banket, så det skal nok blive sjovt!

Missede Mellem-finalen med 1sek!!

Sølle 1sek var det der skilte mig fra VM-finalen på mellemdistancen efter et løb hvor jeg aldrig fik det til at køre og bommede for meget på den teknisk svære og diffuse bane.

Det føltes ellers godt under opvarmningen og jeg følte jeg havde planen klar med at løbe kontrolleret. Jeg skulle starte samtidig med en sydafrikaner og moldaver så jeg vidste også at jeg skulle klare opgaven selv, da der heller ikke startede gode folk før og efter. Jeg fik lagt planen til 1'eren på vej til startpunktet og tog en venstrebue, men på sti og fik også læst hvordan jeg skulle angribe posten. Men allerede her gik det galt. 20-30 meter før posten får jeg drejet ned i en forkert lavning og mister 20sek og begynder at stresse lidt. 2'eren og 3'eren går fint og til 4'eren sidder jeg lidt fast men rammer posten godt. Til 5'eren gik det derimod helt galt. Jeg starter med ikke at se en stien jeg skal over og får læst mig ind lidt forkert i forhold til hvor jeg er og laver en parallelfejl, da alting lige pludselig ligner hinanden i det diffuse terræn hvor sigten ikke er meget mere end 20m. Jeg roder rundt på 2 høje inden jeg kommer ud til en sti bagved posten og får læst mig ind, derefter ind til posten, men jeg ved nu at jeg har mistet en del tid,og der skal løbes stærkt nu. Men sådan må man ikke tænke i et sådant terræn hvor kortkontakten er altafgørende. Til 6'eren ryger jeg lidt skævt og kommer nærmest ind til posten bagfra og på 7'eren får jeg igen drejet skævt de sidste meter ind i posten og lægger yderligere ½min. Resten af banen går fint og jeg får bedre styr på det og jeg kæmper som en sindssyg på sidste halvdel af og er fuldstændig færdig da jeg kommer ind.
I mål får jeg at vide at det ser lovende ud da jeg ligger 8'er og der mangler 6-7 løbere som har potentialet til at gå ind foran. Men en efter en kommer de ind foran og tilsidst er det så min gode kammerat Ross Morrison der sender mig ud af finalen, da han løber 7.bedste tid... Pis!!
Jeg var kun 1sek fra 15.pladsen, og det sekund kan man selvfølgelig finde alle steder på banen, men selvom jeg ikke havde en fremragende tid i spurten så kan jeg love for at jeg ikke havde mere at give. Jeg satte fx ny makspuls (197) i spurten og lå over 190 de sidste 3min (avg 184 på hele banen) som varmen helt sikkert har haft en indvirkning på.
Resultatet stemmer nok egentlig meget godt overens med min nuværende form da stort set alle har bommet, men selvfølgelig havde jeg håbet på en finaleplads som også var forbandet tæt på selv med et halvdårligt løb. Men man må lære af sine fejl og selvom jeg på forhånd havde fået at vide 100 gange at man aldrig skal satse i en vm-kvalifikation, da mange vil bomme sig væk, er det noget helt andet når man løber ude i skoven... Men jeg tager jeg dyrebar erfaring med videre og er helt sikkert ikke færdig med at løbe mellemdistance til mesterskaber!

Heldigvis er mit VM dog ikke ovre endnu da jeg stadig har en spændende 3.tur på stafetten at se frem til.
I går var der modelevent til mellemfinalen i samme terræn hvor vi løb kval så jeg var ude og få en god oplevelse i skoven og finde ud af hvor jeg i virkeligheden havde været (det var ikke helt det samme som jeg havde indtegnet på kortet efter kvalifikationen)... I dag var jeg så ude og løbe en intensiv stafetrelevant træning, hvor jeg fyrede den af i ca.30min, og hvor kroppen føltes ganske frisk og jeg havde overskud og meget bedre flyd i orienteringen. Bagefter tog vi ud og så mellemfinale, men det er blevet rigtig varmt i Kiev nu, så man skal passe på ikke at være for meget i solen, da man mister meget væske. De næste par dage står den på rolig træning inden det går løs for mit vedkommende igen på lørdag...

VM mellem-kval i morgen!

I morgen går det endelig løs for mit vedkommende her i Ukraine, da jeg skal forsøge at kvalificere mig til finalen på mellemdistancen, og jeg glæder mig til at komme i gang.

Siden vi ankom til hotellet i torsdags har den stået på let træning, afslapning og opladning til morgendags VM-debut. Vi bor på samme hotel som på træningslejren i juni, så omgivelserne er vante og det har været rart og afstressende.
Træningsmæssigt er jeg endelig ved at være VM-klar efter en tung træningsuge efter testerne efterfulgt af en mere rolig uge med få korte intensive træninger. Jeg var tung til DM-mellem og Midgårdsormen og har haft rigtig ømme og spændte lægge de sidste to uger, men efter rolig træning og en del massage er det nu endelig ved at løsne og jeg benene har føltes friske og klar de sidste par dage, så det er lækkert. Desuden har jeg fået trænet nogle meget relevante mellemdistance-træninger siden ankomsten og teknisk har jeg fundet mig til rette og er fortrøstningsfuld forud for i morgen.
Det bliver ikke så hurtigtløbt som vi på forhånd havde regnet med, da kvalifikationen er ca.5km ved vindertid på 25min. Det er mere grønt her nu med mere undervegetation og dårligere sigt så det bliver en teknisk krævende bane i morgen hvor der skal løbes meget kontrolleret for ikke at miste dyrebar tid. Det er derfor ikke min plan at presse på i morgen da det i mange detaljefattige områder er svært holde retning pga dårlig sigt og lort i bunden, og nærmest umuligt at læse sig ind igen hvis man først bliver væk. Jeg tror der vil blive bommet rigtig meget og et bomfrit løb vil række rigtigt langt, så det er planen at lade teknikken styre farten og sørge for at mit sidste sikre udgangspunkt er så tæt på posten som muligt selvom det kan koste nogle sekunder her og der. Jeg ved at jeg kan gøre det og det bliver spændende at se om det kan lykkes i morgen.
Første start er kl 9.30, og jeg starter i 2.startgruppe, så kan regne med at starte en gang efter kl.10. De har lovet op mod 35grader i morgen, men jeg har de sidste uger vænnet mig til varmen så det burde ikke være noget problem! Jeg glæder mig...

Udtaget til VM!

Efter en god weekend fik jeg beskeden at jeg er udtaget til at løbe mellemdistance og stafet til VM i Ukraine om 2 ugers tid, så det var lige hvad jeg havde håbet på...

Mandag fik jegså beskeden fra Jakob at jeg skal løbe mellemdistance, som jeg lidt havde regnet med og håbet på efter weekendens mellemdistancetest, men desuden løbe den korte 3.tur på stafetten, som kom som en glædelig overraskelse.
Mellem og stafet ligger godt i forhold til hinanden, og det var en af grundende til at jeg fik lov til at løbe stafet, da ingen af sprintløberne vil trætte kroppen dagen før deres sprintfinale. Desuden sagde Jakob at han ser stafetten som en fremtidig satsning da både mig og Søes får noget dyrebar erfaring, som han håber vi vil tage med til fremtidige stafetter. Umiddelbart blev jeg lidt overrasket da han sagde at jeg skal løbe sidste tur, da jeg måske mere havde set mig selv på en 2.tur, men da 3.turen er kortere og jeg før har gjort det godt på den, føler jeg at det er den rigtige beslutning. Og med Søes og René, to så gode stafetløbere før mig, bliver det spændende at se hvad det kan blive til.
Desuden skal jeg så løbe mellemdistance og det er noget jeg glæder mig rigtig meget til, da det er den distance jeg har trænet målrettet frem mod siden jeg begyndte at løbe igen i juni. Jeg ved at formen ikke er ved fordums styrke endnu, men da mellemdistancefinalen i Ukraine ifølge bulletin 3 kun er 6,1km, sammenlignet med at vi løb 7,2 i Vrads, betyder det at terrænet er en del langsommere end da vi var dernede i juni, hvor der blev løbet ned mod 4-4,5min/km. Der står at det er et detaljeret kurvebillede og at der flere steder vil være en del undervegetation og nedsat sigt og forhåbentlig betyder det at det bliver teknisk svært og ikke så letløbt, da det helt sikkert vil styrke mine muligheder. Pga af at min træning from mod VM slet ikke har været optimal, har jeg ikke rigtig nogen sportslig målsætning på mellemdistancen andet end selvfølgelig at løbe mig i finalen og løbe en teknisk god finale. Men jeg ved dog også at et teknisk godt løb kan føre rigtig langt når terrænet ikke er hurtigere, som jeg sidste år beviste med en 14.plads på World Cup-finalen, selv med et 3min bom... Så for mit vedkommende kommer mine sidste forberedelser til at koncentrere sig meget om at minimere de fejl som jeg har lavet de sidste par måneder, da det alligevel er begrænset hvor meget den fysiske form kan forbedres...

Der er nu under 2 uger til at jeg skal i aktion på mellemkvalifikationen og mine forberedelser startede allerede i går hvor jeg slappede af efter en hård weekend ;-). Jeg joggede dog en tur og cyklede og styrkede lidt og det var rart at få rørt benene lidt, som egentlig føltes overraskende friske. Samtidig havde knæene det godt efter 2 rigtig hårde konkurrencer og det betyder forhåbentlig at de nu er stærke nok til at jeg snart kan løbetræne med en mængde og intensitet, som jeg tidligere har gjort. Når vi flytter til Oslo d.1.sept. satser jeg i hvert fald på at kunne starte på at løbe nogle langture igen. Det savner jeg!
I dag løb jeg så 20 x 70/20 intervaller med klubben. Jeg var dog træt og fik ikke løbet max, men dog gennemført alle intervallerne uden at presse kroppen over grænsen. Her bagefter har jeg været ret stegt i lårene og læggene fordi jeg ikke er vant til at løbe på hårdt underlag, men en rolig dag i morgen kan forhåbentlig gøre at jeg er 100% frisk til torsdag hvor KC-Århus har mellemdistance træning i Hjortsballe Krat. Det er en af de træninger hvor jeg vil prøve at være ekstremt fokuseret på min tekniske indsats og ikke tænke på tempoet overhovedet, så jeg igen kan få indøvet de rutiner og faresignaler, som har manglet de sidste par måneder.
Lørdag er der så DM-mellem i Hørbylunde, som bliver en vigtig generalprøve på VM-formen, men dog ikke en vigtigere konkurrence end at jeg vil løse opgaven på samme måde som torsdag, og forhåbentlig få bekræftet at det er den rigtige måde at gøre det på!
Søndag er der Midgårdsorm, hvor jeg enten skal løbe 7. eller 8.tur, (8,3km eller 11km), men det bliver ikke et løb jeg vil sætte mig særligt meget op til, men mere en sjov oplevelse som Midgårdsormen altid er. Og i år er det forresten planen at Fåborg vil gennemføre (og vinde) da det jo er glippet de sidste 2 år ;-)

...og godkendt VM-test langdistance

Min løb i dag gik efter planen og jeg fik vist at jeg har niveauet til at komme med til VM ved at løbe en 4.plads hjem. Men det holdt hårdt...

Jeg vidste fra starten at det ville blive en benhård dag for mig i dag, da jeg kl.11.39 uden langdistancetræning løb ud på 13,9km i Linå Vesterskov. Jeg løb derfor konsekvent meget defensivt fra starten hvor jeg kom godt i gang teknisk, som virkelig betyder meget mentalt, og følte godt overskud fysisk fordi jeg ikke pressede tempoet. På 7'eren og især 8'eren mistede jeg dog en del tid på ikke at kunne finde nogle, efter min mening, meget tvivlsomme postplaceringer, men jeg lod mig ikke stresse og holdt planen med ikke at forcere tempoet, fordi jeg viste at det ville straffe sig i det lange løb.
På nogle fladere partier før og efter kortvend, følte jeg at benene stadig var gode og at jeg godt kunne begynde at presse lidt mere på når det var simpel orientering og i modbakkerne. Da jeg løb væk fra 14'eren så jeg Rune Olsen, der var startet 3min efter, komme op til den, og da jeg bommede ½min på 15'eren forventede jeg egentlig at han ville komme op men jeg så ham ikke igen. Efter kortvend og et langstræk kunne jeg se på tiden at jeg havde løbet 1time2min og der ikke var langt hjem nu. Jeg fik en energi gel og tænkte at nu skulle de sidste kræfter bruges og jeg kæmpede på det bedste jeg havde lært i bakkerne som nu føltes endnu hårdere og tungere. Men jeg havde stadig overskud til orienteringen og løb teknisk godt på den sidste halvdel bortset fra et træthedsbom på næstsidsteposten, og fik fightet mig hjem i en tid på 1.31.34..
På de sidste par poster var der lukket for energi, men jeg havde fået diponeret mine kræfter rigtigt, så selvom jeg havde tidstab på 3-4min i alt, rakte det til en 4.plads, som forhåbentlig sikrer mig en vm-billet sammen med gårsdagen 2.plads på mellemdistancen... Altså ikke en prangende præstation i dag, men det var sådan set heller ikke meningen, med min nuværende træningstilstand taget i betragtning, da jeg fik vist hvad jeg skulle...

Resultater og stræktider for weekendens løb kan findes her

Godkendt VM-test mellemdistance

I dag lykkedes det for mig at hive en 2.plads hjem på mellem-testen, til trods for en usikker start med en del bom.

Jeg var åbenbart slet ikke koncentreret da jeg løb ud af startboksen i dag for allerede til 1'eren havde jeg mistede jeg kontakten og til 2'eren røg jeg skævt. På 5'eren gik det så helt galt i min indgang til posten hvor jeg aldrig kom op på rette højdeniveau og lå og rodede rundt 1-2 kurver for langt nede. Inden jeg fik mig snøvlet ud til en sti og læst mig ind havde jeg mistet 1min20sek og da der røg yderligere 10sek på 6'eren følte jeg allerede at løbet var kørt. Jeg fik dog sparket mig selv alvorligt bagi og sagde til mig selv at jeg ikke ville give op, selvom jeg havde mistet op mod 1min45sek i alt. Herfra havde jeg meget bedre kontrol og kunne også øge farten på de passager hvor det var muligt. Jeg syntes egentlig at jeg var ret godt løbende og holdt på med tempoet på nogle nemme løbestræk midt på banen... Tilsidst begyndte jeg at blive lidt træt men holdt koncentrationen og fik gennemført resten af banen uden bom.
I mål var jeg 1½min efter en tidligt startende René Rokkjær, som senere viste sig at vinde og min tid var til min egen overraskelse næstbedst. Resultatmæssigt var jeg ganske tilfreds da det giver mig gode kort på hånden til en vm-udtagelse forud for langdistancen i morgen, men teknisk var jeg ikke tilfreds med min præstation i dag og der er noget at arbejde med hvis jeg får lov at løbe mellemdistance til VM...
Efterfølgende har jeg dog været frisk nok og ser frem til en hård langdistance i morgen. Jeg har stort set ikke løbet over 1½ time siden marts, så det blir spændende at se både hvad kroppen og knæene kan holde til på en bane med vindertid på 1t25min. Jeg har dog lovet mig selv at hvis jeg mærker det mindste til knæene stopper jeg, og så må vi se om et enkelt løb er godt nok til en vm-udtagelse?!
Men jeg er dog ret fortrøstningsfuld og tror at jeg godt vil kunne løbe hele banen uden problemer sådan som knæene har været de sidste par uger. Det blir i hvert fald fedt at presse kroppen på en langdistance igen!!

Resultater fra dagens mellemdistance kan findes her

Klar til VM-tester!

Jeg er nu blevet frisk igen efter en skrantende periode i sidste weekend og føler at kroppen nu er klar til at give 100% de næste par dage.

Søndag tog jeg helt en hviledag og havde det allerede bedre mandag hvor jeg trænede let med noget styrketræning og cykling. Tirsdag stod der testrunder på programmet, og jeg var lidt i tvivl om hvor meget og hvor stærkt jeg skulle løbe, men under opvarmningen føltes kroppen god og jeg besluttede at løbe 2 runder. Jeg pressede ret godt på 1.runde som jeg løb i 9,10 og tog det en anelse roligere på 2. som jeg løb på 9,33 for ikke at presse kroppen mere end nødvendigt. Benene føltes dog stærke og jeg fik presset pulsen ret godt.

Onsdag var der KC-træning i Hjermind (6,8km) og jeg følte mig inden start frisk og tændt på at fyre den af. Jeg var også ret koncentreret og fokuseret da det var sidste test inden weekenden, så prøvede at gennemføre løbet teknisk og taktisk som jeg vil på lørdag. Startede godt ud og tog konsekvent et udenomsvejvalg til 2'eren og fik læst lidt frem på de næste par langstræk og var på den måde hele på forkant med hvad skulle ske. Jeg har haft tendens til at lægge for hårdt ud, så jeg tænkte ikke på at presse tempoet i starten men lade teknikken styre. Lavede nogle små bom i indgangen til posterne efter 1/3 af banen men ikke mere end 5-10sek. Kørte godt på og måtte kæmpe i bakkere 2/3 henne på banen, men var stadig i rigtig god kontrol, og holdt koncentrationen og farten helt til mål. Var ½min fra at vinde cola fra Bjarne ved at gå under 42min, men havde mistet op mod i 1min på svaj og dårlige vejvalg. Jeg var dog næsten 3min foran både René, Claus og Christian, hvor alle vist ikke havde løbet max, men var godt tilfreds alligevel. En god generalprøve før weekenden.
Benene var lidt trætte og ømme i går efter 2 hårde dage og det eneste jeg lavede var lidt restitutionstræning på cykel og fik strukket grundigt ud, hvilket hjalp en del. Ellers har den bare stået på afslapning indtil jeg var ude at jogge en tur lidt tidligere i dag, hvor jeg prøvede nogle nye superlette sko af, som jeg vil løbe med på mellemdistancen i morgen. Benene føles friske og sygdommen er helt ude af kroppen, så jeg føler mig helt klar til i morgen!

Lørdag er der mellemdistance i Vrads, 7,2km og
Søndag er der langdistance i Linå Vesterskov, 13,9km.

Mit 2007 indtil videre... del 3

-World Cup Norge, O-festivallen

Efter en lidt forsinket hjemkomst til Danmark fra Finland, var det med at slappe lidt af inden turen onsdag gik til Hovden i Norge til næste afdeling af World Cuppen, mellemdistance. Jeg var lidt usikker på mine knæ efter Jukola, men havde ingen problemer i træningen dagene efter og da mellemdistancen ville gå i fint blødt terræn, havde jeg mod på at stille op selvom jeg vidste jeg slet ikke var i form til at løbe i tunge norske moser. En god teknisk præstation ville man komme langt med tænkte jeg, og det ville samtidig være rigtig god træning hvis jeg skulle løbe en mellemdistance til VM.
På modelevent torsdag viste det sig at terrænet var super fedt, ret kuperet men rimelig letløbt, og teknisk vanskeligt. Havde i hvert fald en rigtig god oplevelse i skoven den dag.
Men da mellemdistancen så skulle løbes fredag, og jeg havde været så heldig at komme i a-finalen pga min wre-placering, havde jeg åbenbart ladet hovedet blive derhjemme. Jeg troede i hvert fald at jeg skulle ud og løbe mega stærkt uden at ha styr på en skid. Det resulterede i utrolig mange og store bom hele banen igennem og en flot sidste plads i a-finalen, 12min efter Thierry G!!! Bagefter kunne jeg tydeligt se hvad var gået galt. Jeg havde simpelthen prøvet at løbe stærkere end teknikken kunne følge med til fordi jeg hele tiden havde i baghovedet at jeg var i dårlig form og derfor hele tiden skulle presse på. Samtlige bom jeg laver er de sidste 50-100m ind i posten hvor jeg ikke formår at lave et temposkift og få kompasset på, men bare brager forbi posten og ½-2min senere komme tilbage. Ikke mindre end 6 gange gjorde jeg det!! Så har man ikke fortjent bedre... Knæene havde det dog fint som det eneste positive.
Dagen efter løb de andre O-festivallen Langdistance, hvor jeg nøjedes med en rolig lidt længere tur i terræn, og om søndagen løb jeg 4. og sidste tur for Pan's hold i stafetten. Halvvejs på banen fik jeg et slag med en gren over det sårbare sted på mit venstre knæ, som gjorde ret ondt, og jeg tog det roligt på de sidste par km. Efterfølgende da det blev koldt gjorde knæet ret ondt og jeg var bange for at jeg havde forværret det igen, men heldigvis havde slaget ikke beskadiget noget så et par dage efter var jeg løbende igen.

-Sommercenter Østerdalen

Tilbage i DK havde jeg en uge inden jeg sku på sommercenter, hvor Ane blev student og tog ud og rejse, hvor det var planen at jeg de næste 2½ uge skulle fylde en del mængde på træningen. Det skete i den første uge mest på cyklen og i svømmebassinet med en 3 løbepas indlagt og d.1 juli tog til Norge igen på sommercenter.
Jeg havde på forhånd ingen anelse om hvor meget jeg ville kunne træne de 1½ uge jeg skulle være der, men terrænerne i Østerdalen omkring Tolga og Tynset, viste sig at være rigtig fine. Området var desuden ideelt for at køre på moutainbike og hvor vi boede havde vi adgang til at styrketræningsrum hvor der også var nogle motionscykler. Jeg løb ca. 1 gang om dagen og fyldte så ellers på med timer på cyklen og med styrketræning. Den store mængde gav dog ikke problemer for knæene som jeg havde frygtet, men jeg kunne faktisk løbe ret intensivt og fik også løbet et par længere ture over 1½time, uden det forværrede tilstanden. Tværtimod syntes jeg at den øgede træning samtidig styrkede både muksler og tilhæftninger, og dermed også gjorde knæene stærkere. Det var et ret fedt center, hvor jeg fik trænet mig i bund for første gang siden New Zealand og der er nu ikke noget som trætte stænger... Kroppen kunne selvfølgelig ikke klare at jeg øgede til dobbelt træningsmængde og jeg lagde mig med lidt forkølelse efter hjemkomst, som dog samtidig kunne give knæene og benene lidt ro til at komme ovenpå igen.
Formen begyndte også at gå den rigtige vej kunne jeg mærke og efter 2½ uge med god tung træning kunne jeg nu begynde at køre noget mere intensitet på. Jeg aftalte med Jakob at jeg gerne ville med til World Cup i Sverige, men kun løbe mellem og sprint, da hverken formen eller knæene var til 20km samlet start.

Jeg tog hjem til mine forældre for at komme helt ovenpå sygdommen og var på Bispebjerg for at få lavet nogle undersøgelser for min allergi. Tirsdag en uge inden World Cup prøvede jeg for første gang i lang tid at løbe intervaller med Pan på hård grussti. Det gik godt, men kunne tydeligt mærke at jeg ikke havde løbet stærkt på hårdt underlag, og var mega smadret i lårene, men knæene havde det ok følte jeg. Dagen efter havde jeg dog lidt ondt i mit venstre knæ, så belastningen havde åbenbart været for stor og jeg bliver nødt til at løbe mine intensive træninger på blødere underlag (terræn) ind til videre.
Smerterne gik dog hurtigt væk igen og jeg fik gennemført nogle intensive træninger i terræn i stedet inden vi tog afsted til World Cup søn.22 juli, heriblandt en kortdistance i Fløjstrup, hvor jeg løb de første 25min af WOC-tour banen fra sidste år. Når jeg bagefter så på mellemtiderne lå jeg en anelse hurtigere end sidste år hvor jeg også løb den, så det var fint tegn på at formen er i bedring.


-World Cup Sverige

Vi kom som sagt derop om søndagen og løb en kort modelevent, og fandt ud af at terrænet ikke var så krævende teknisk men at der var meget lort i bunden efter stormfald og oprydning, så der skulle kæmpes.
Mandag løb de andre så 20km fællesstart, hvor jeg løb de to første runder (7km) fordi banen gik i det terræn vi skulle løbe mellem i dagen efter. Benene føltes friske og jeg så fortrøstningsfuldt frem mod morgendagens mellemdistance. Især over for mig selv ville jeg bevise at løbet i Hovden var en engangsforestilling, og selvom jeg kun skulle løbe b-finale denne gang, var konkurrencen stadig rigtig god med mange gode løbere.
Jeg var frisk og tændt fra starten og lagde rigtig godt ud og førte bl.a ved 3'eren. Lavede en retningsfejl på 5'eren som kostede 45sek, og begyndte at presse lidt for meget på. Det resulterede i at jeg på sidste halvdel af banen ikke var 100% i kontrol og lavede mange små bom og slet ikke havde rytme. Fik dog kæmpet mig hele vejen igennem med 1min45sek bom alt og blev nr.6, 1min15sek efter. Var godt tilfreds med resultatet og farten, men skal være meget forkuseret på at holde koncentrationen og planen, især på sidste del af en mellemdistance lige nu, fordi min nuværende form ikke giver mig overskud til orienteringen når jeg blir træt.
Da det kun var de 5 bedste fra b-finalen der gik i a-finalen i sprinten dagen efter, skulle jeg igen løbe b-finale, men det gjorde mig ikke så meget da jeg mere tog sprinten som en god træning.
Jeg måtte dog sande at jeg hverken er den helt store sprinter eller i god nok form til en letløbt sprint. Lavede nogle dumme fejl (30sek) men mistede over 1 min på ren løb i forhold til de bedste i b-finalen (Mikkel), som viste god form før næste weekends testløb.
Jeg fik ikke slappet ordenligt af efter hjemkomst og har i weekenden her haft begyndende sygdom siddende, som jeg dog håber, jeg har fået helt ud af kroppen igen med et par rolige dage. I aften tirsdag skal jeg løbe testrute med KC-Århus og i morgen en mellemdistance i Hjermind, og så står den ellers på opladning til VM-testerne i weekenden.

Jeg håber især at gøre det godt på mellemdistancen på lørdag, som jo også er den distance jeg har satset på, og så må vi se hvad benene rækker til på søndag...

Mit 2007 indtil videre... del 2

-Løbepause og genoptræning, maj-juni

På IMT sagde de som sagt at jeg havde brud i begge skinneben (Gitte sagde, ¨hva sagde jeg¨) og at det normalt tog 6-8 uger for at hele fuldstændig. Men når bruddet ikke var så stort ville det være forsvarligt at jeg kunne starte løbegenoptræningen igen efter en måneds tid (dvs at jeg stadig kunne nå at komme med på træningslejr i Ukraine 31/5-7/6). Men det afhang jo selvfølgelig af at jeg holdt knæene så meget fra belastning som muligt, dvs ingen løbetræning, jeg skulle begrænse mit cykleri og gang så meget som muligt, men tilgengæld måtte jeg løbe i vand alt det jeg ville.... De anbefalede faktisk at jeg gjorde det ofte for at holde formen oppe samtidig med at jeg kunne lave nogle styrkeøvelser for læggene, så jeg ikke ville få andre problemer når jeg gik i gang i igen.
Åh nej, tænkte jeg. Jeg havde prøvet at løbe i vand et par gange før, og havde stemplet det som den kedeligste træningsform i verden. Men når det nu "kun" var en måned at jeg skulle holde formen (hvad der end var tilbage af den) vedlige, besluttede jeg mig for at give det en chance og løbe i vand hver dag.

Det var en rigtig hård periode mentalt, skal jeg hilse og sige, men jeg var disciplineret og sprang kun en enkelt dag over, samtidig med at jeg prøvede at holde høj intensitet på de fleste træninger selvom det var svært. Det hjalp at træne lidt med Christian Nielsen, som siden januar også nærmest kun have løbet i vand efter sin knæoperation, men faktisk var ret godt løbende da han gik i gang igen...
Efter 3 uger i vandet og 3 uger hvor jeg ikke havde mærket noget til knæene, fik jeg grønt lys for at begynde at cykle stille og roligt igen. Og fuck, hvor var det optur at kunne sætte sig på spinningscyklen igen og give den gas. Først måtte jeg kun køre nærmest uden belastning og blive i sadlen, men som dagene gik, kunne jeg sætte mere og mere belastning på, så pulsen kom op og ringe. Det var en rar fornemmelse.
Der var nu gået 4 uger og der var en lille uge til vi tog afsted til Ukraine, så det var tid at spænde løbeskoene på igen og prøve om man stadig kunne finde ud af det. Det startede med 15min jog på blødt underlag, så 20min og tilsidst 25min hvor det gik godt uden smerter under og efter, så jeg besluttede at tage med til Ukraine, ikke for at løbe så meget, men mere for at få et indtryk af terrænerne og forholdene i Kiev...


-Træningslejr Ukraine

Vi tog afsted d.31 maj. Jeg havde på forhånd lavet en træningsplan sammen med Gitte, som bestod i en løbetur om dagen i fint terræn, hvor længde og intensitet stille og roligt skulle øges og jeg på en mellemdistance sidst på turen skulle prøve at løbe den hele i moderat tempo... wow...
Jeg var bare glad for at jeg omsider kunne få et kort i hånden igen, også selvom det kun var for 20-30min jog af gangen. Det gik også fint med knæene, jeg havde ingen smerter, kun lidt ømhed, og så kunne jeg godt mærke at lårmuskulaturen ikke var så stærk, og jeg lige skulle vende mig til at løbe igen.
Vi deltog i den Ukrainske mesterskabsuge og det var svært ikke at måtte løbe konkurrencerne, da terrænerne, især på mellemdistancerne, var rigtig fede og passede mig godt. D.5/6 var det dog mellem-finale og jeg skulle prøve at løbe hele banen. Efter et forsigtigt udlæg satte jeg mere og mere tempo på, og da det føltes rigtig godt holdt jeg farten hele banen og løb de 7km i 33min, 5min efter hurtigste tid. Selvom jeg havde bommet 1½min var det en rigtig fed oplevelse (den første i lang tid) og jeg besluttede mig for at det skulle være mellemdistancen jeg ville satse på til VM. Både fordi terrænet passede mig godt og fordi det ville være det mest realistiske at nå at komme i ordenlig form til. Hvis det fortsat gik godt med knæene ville jeg også overveje at deltage i de World Cup afdelinger der kom, hvis jeg blev udtaget, ikke fordi jeg jeg var i god form (snarere tværtimod) men fordi det ville være rigtig god erfaring at få nogle landsholdstarter.

Efter hjemkomst d.7 juni havde vi lige en weekend inden der var afgang til World Cup i Finland/Jukola. Jeg fik slappet lidt af og lavet noget alternativ træning inden jeg ville løbe JWOC-sprinttesten i Botanisk Have om søndagen for at se om jeg overhovedet kunne holde til at løbe intensivt på lidt hårdere underlag end jeg havde været vant til i genoptræningen. Det gik dog ret godt selvom det var svært uden poster at bedømme om man stod ved det rigtige træ/busk, på mellemtiderne kunne jeg se at jeg lå ret ens med ChrB det meste af banen for så miste nogle sekunder på ren løb tilsidst, hvor jeg blev rigtig træt. Knæene havde det dog fint, så jeg besluttede at jeg ville tage med til Finland for kun at løbe World Cup, da jeg ikke havde lyst til at gøre tiomila-episoden efter til Jukola.


-World Cup Finland/Jukola

Torsdag d.14 juni skulle vi løbe kval om formiddagen og finale om aftenen. Jeg kunne se på startfeltet at jeg med min nuværende form, virkelig skulle løbe op til mit bedste for at have en chance for at kvalificere mig til a-finalen. Da jeg skulle ind i startboksen troede jeg at man ville få et backup-kort, men det skulle man åbenbart selv have hentet. Jeg stressede lidt men sagde til Jakob at jeg bare løb uden (dumt).
Første del af banen gik rundt i et lille skovområde og her løb jeg godt og halvvejs var jeg derfor stadig i kontakt med de to jeg startede sammen med fra de andre heat (Anders N, Jani L). Sidste del af banen var mellem store bygninger og jeg måtte virkelig kæmpe for at holde tempoet oppe. Teknikken gik dog stadig fint og jeg kæmpede på, men tilsidst på banen kan jeg se at jeg næsten er blevet hentet af Anders Holmberg og så vidste jeg godt at det ikke så godt ud. Da jeg så kommer i mål viser det sig at jeg ikke er registreret på 2 poster, og jo selvfølgelig ikke har et backup-kort som bevis, så de kunne ikke godkende mig, selvom jeg er overbevist om at jeg har stemplet alle poster grundigt. Flere andre havde vist også problemer, men blev så reddet af backup-kortet. Surt show! Bagefter kunne jeg se på tiderne at min tid alligevel havde været 20sek ude af a-finalen, så det hjalp lidt på humøret da jeg vidste at formen bare ikke var til mere.
A- og b-finale om aftenen var sammen bane, så det var en god mulighed for at teste sig mod de bedste igen. Da jeg varmede op kunne jeg dog mærke at jeg var træt i benene og knæene derfor ikke var helt stabile. Det gjorde ikke decideret ondt men føltes ikke ok, så jeg besluttede ikke at løbe max. Det var ikke det værd!

Da jeg først have flybillet hjem søndag fik jeg lov til at løbe en kort 4.tur for FTOKs 2.hold til Jukola uden de store forpligtelser om andet end at gennemføre. På en træning om fredagen havde jeg løbet 45min lav/moderat tempo uden problemer så jeg ville se hvad jeg kunne holde til på en 7,5km. Jeg startede godt ud men lavede en ordenlig brøler på post 4 og besluttede at jeg ville sætte tempoet lidt ned og køre sikkert. Det gik fint, men de sidste poster ned af skrænten begyndte det ikke at føles helt godt i knæene, så jeg tog det meget stille og roligt tilsidst, men det gjorde alligevel lidt ondt efter næsten en time i skoven. Doh!
Men allerede næste dag var det bedre og selvom det var ret ømt gjorde det ikke ondt, så jeg kunne konstatere at jeg altså på daværende tidspunkt hverken kunne løbe for hurtigt eller langt endnu...


Mere følger...

Mit 2007 indtil videre... del1

Uha det blir en lang smøre, men forhåbentlig vil det også hjælpe mig selv med at se hvad der gik galt og hvorfor... Der er overskrifter (så man kan læse det man gider ;-)


-Pingpongtur med Jeppe til Sydøstasien, Australien og New Zealand

Først i November tog mig og Jeppe Borch afsted på en 4 måneders udenlandrejse, som startede i Sydøstasien, hvor vi rejste rundt indtil Nytår. Jeg vil ikke skrive om hvad vi lavede da det hele kan læses på pingpongdrengene.tlog.dk men træningen lå i hvert fald ret stille de to måneder, hvor det kun blev til et par løbeture om ugen mest bare for at holde sig igang. Det var nu heller ikke meningen, da vi begge havde brug for et træningsbreak efter en lang 2006 sæson. Desuden var klimaet og forholdene ikke gunstige for træning.

Vi tog derefter til Sydney og fejrede nytår. Her boede vi hos 4 o-løbere, som alle trænede regelmæssigt, og derfor skulle vi selvfølgelig træne med, nu hvor mulighederne og lysten var der. Vi løb nogle lange ture omkring nytår og skulle derefter deltage i Ultimax 5-days ganske kort efter. Det var noget af en omvæltning for kroppen at løbe langt og hårdt hver dag, og jeg lagde mig med sygdom og begyndte allerede her at have ømme knæ. Jeg troede dog at det var eftervirkninger fra en gammel vokse-skade (schlatters-syndrom) som jeg bare lige skulle vende sig til den daglige løbetræning igen. Her fik jeg også bekræftet at formen, naturligt nok, var lige til at lukke op og skide i, så der var noget at arbejde på.
Vi tog efter 14 dage i Australien videre til New Zealand hvor vi havde planer om at købe vores egen van, som vi kunne rejse landet rundt og samtidig sove i. Vi kendte på forhånd en del o-løbere fra diverse JWOCs, som vi rejste rundt og besøgte og da det var sommer der (= god dansk sommer) var det en perfekt mulighed for at få trænet meget. Jeg løb stort set hver dag den 1½måned vi var der, og meget af træningen bestod i lange bakke/bjergture, hvor vi ofte brugte løbeskoene i stedet for at vandre rundt, men vi fik også løbet nogle intervalpas. Knæene brokkede sig lidt en gang i mellem, men gik så væk igen uden at jeg egentlig gjorde så meget ved, så jeg lagde ikke så meget i det.
Først i februar løb vi Waitangi 4-days, hvor jeg fik vist at formen på en lille måned allerede var blevet betydeligt bedre, da jeg her ikke var langt efter folk som Carsten J, Julian Dent, Tero Fohr, Ross M, så det var fedt at få bekræftet at træningen virkede.
I starten af marts tog vi så et smut tilbage til Bangkok i en uge inden vi skulle hjem til Danmark. Her stod den på badeferie men vi fik samtidig holdt os i gang og trænet hver dag, selvom man var fuldstændig dehydreret efter en times tid.
Efter 2 måneder med rigtig god træning var jeg derfor rigtig spændt på at se hvad formen ville række til i de første forårskonkurrencer. Jeg var sindssygt tændt på at fyre den af, da vi ikke havde løbet særlig meget o-løb.


-Hjemkomst marts, forårets første konkurrencer, start på knæproblemer!

Efter hjemkomst d.9 marts tog jeg nærmest direkte med Ane og hendes familie på en uges skitur til Norge. Rent klimamæssigt var det noget af en omvæltning at komme fra Thailands 35 grader til frost i Norge, og selvom jeg var påpasselig lagde jeg mig alligevel med en ordenlig omgang forkølelse sidst på ugen...

Et par dage efter hjemkomst joggede jeg en tur på hårdt underlag til cirkeltræning hvor jeg lavede de sædvanlige øvelser og spillede fodbold bagefter. Allerede da jeg joggede begyndte det igen at gøre lidt ondt i knæene, men jeg tænkte at jeg nok bare skulle være varm, så jeg lavede også øvelser og spillede fodbold selvom det gjorde mere og mere ondt... Og da jeg stod ud af sengen næste morgen kunne jeg nærmest ikke gå, så ondt gjorde det. Shit!
Jeg tog til Team DK's fysioterapeut som konstaterede at lårsenen som hæfter på skinnebennet på begge knæ var meget irriteret og betændt og at jeg skulle holde mig fra løbetræningen de næste par dage, og så gå stille og roligt i gang igen men det måtte overhovedet ikke gøre ondt, ellers skulle jeg stoppe. Hun sagde at hvis ikke jeg passede på og blev ved med at at overbelaste det, så kunne det ende et brud i skinnebenet...
Jaja, tænkte jeg og var irriteret over at jeg måtte stå over Spring Cup, hvor jeg havde glædet mig til at vise hvad jeg kunne.
Jeg fulgte så hendes råd og gik i gang med at jogge roligt på blødt underlag, og da det gik godt satte jeg forhåbningerne op til at jeg måske skulle løbe DM-nat og Sprint i weekenden, selvom de kloge ikke mente det var smart. Torsdag ville jeg teste knæene på en sprinttræning, men her begyndte det tilsidst at gøre ondt og efterfølgende og især dagen efter, var jeg tilbage hvor jeg startede med store smerter...
Der røg de næste konkurrencer så og jeg måtte starte forfra. Over påsken (påskecenter) begyndte det at blive bedre, jeg kunne løbe længere og længere + at jeg efterhånden også kunne sætte lidt tempo på, og på 3.etape af påskeløbene, løb jeg hele banen i rimeligt godt tempo uden at have smerter under og kun lidt bagefter. Selvom jeg ikke havde fået lov til det endnu. Så tænkte jeg at nu var jeg på rette vej igen, og nu skulle formen køres i stilling til NOC-testløbene 2 uger senere. Men sådan skulle det ikke gå....


-Kulmination af overtræningen, træthedsbrud i begge knæ

Jeg løb nu ca. hver 2.dag, og kørte en del på mountainbike og spinningscykel for at holde træningsmængden oppe, og tænkte at jeg skulle teste knæene af for alvor igen, for at se hvor meget de kunne holde til. Problemet var bare at jeg nu var nået til et punkt hvor jeg stort set ikke mærkede noget mens jeg var igang men at reaktionerne oftest først kom flere timer efter (næste morgen). Jeg havde derfor rigtig svært ved at styre det, for på den ene side ville jeg passe på og ikke gøre noget overilet, men samtidig havde jeg hele tiden næste weekends konkurrencer i hovedet. Det resulterede i at jeg flere gange løb ret hårdt på for så dagen efter at have ondt og måtte holde 2-3 dages løbepause, for så at gøre det igen når smerterne var gået væk. (lige præcis det som Gitte havde advaret imod)
Til NOC-testerne besluttede jeg i samråd med Jakob kun at løbe om søndagen for ikke at presse mig for meget. Jeg løb meget godt bortset fra en enkelt post som jeg simplethen ikke kunne finde/se og botaniserede rundt i området i 5min indtil en flink mand viste mig den (!)
Det kostede en NOC-plads, og det var selvfølgelig surt, men måske alligevel godt nok, da jeg så kunne koncentrere mig at få knæene i orden. Dagen efter havde jeg dog rigtig ondt igen og måtte nu holde løbepause i 4 dage før jeg kunne gå i gang igen.
På trods af de mange advarsler jeg havde fået, tog jeg alligevel med til tiomila, for at løbe en kort tur, da holdet virkelig ikke havde brug for flere afbud. Det gik fint på træningerne i dagene op til, og jeg var egentlig fortrøstningsfuld inden min tur. Men efter 10min af banen begyndte det at gøre ondt, rigtig ondt. Shit!
Jeg kørte på men det blev ikke bedre, tværtimod. Jeg var efterhånden nået halvvejs og kunne godt løbe selvom det var rigtig ubehageligt. Jeg besluttede derfor at kæmpe mig igennem for holdets skyld, men de sidste 2-3km var de værste i mit liv. Jeg kunne bare mærke at det ville gå galt det her!!
Da jeg kom ind kunne jeg kun gå med besvær og dagen efter gjorde det ondt for hvert skridt.. At det så viste sig at jeg havde løbet 3.bedste tid og løbet holdet op på en 7.plads, kunne ikke rigtig gøre mig glad fordi jeg nu vidste at den stod på lang pause...

Da jeg kom hjem fik jeg lavet en knoglescintigrafi, som viste at jeg havde et lille brud i begge knogler og den stod på fuldstændig løbepause.

Mere følger...

Velkommen til min Blog

Jeg sad lige og kedede mig og så tænkte jeg: "jeg laver sgu en blog, det er jo så populært!"
Så hvis du sad og surfede efter porno er du (måske?!) gået forkert, på denne blog er det nemlig i første omgang meningen at jeg vil berette lidt om hvad jeg går og laver og hvorfor. Jeg er nemlig orienteringsløber og da jeg bruger ret meget tid på min sport og satsning synes jeg det ville være en god idé at andre også kunne følge med i det.... Så her er den, enjoy!