-Løbepause og genoptræning, maj-juni
På IMT sagde de som sagt at jeg havde brud i begge skinneben (Gitte sagde, ¨hva sagde jeg¨) og at det normalt tog 6-8 uger for at hele fuldstændig. Men når bruddet ikke var så stort ville det være forsvarligt at jeg kunne starte løbegenoptræningen igen efter en måneds tid (dvs at jeg stadig kunne nå at komme med på træningslejr i Ukraine 31/5-7/6). Men det afhang jo selvfølgelig af at jeg holdt knæene så meget fra belastning som muligt, dvs ingen løbetræning, jeg skulle begrænse mit cykleri og gang så meget som muligt, men tilgengæld måtte jeg løbe i vand alt det jeg ville.... De anbefalede faktisk at jeg gjorde det ofte for at holde formen oppe samtidig med at jeg kunne lave nogle styrkeøvelser for læggene, så jeg ikke ville få andre problemer når jeg gik i gang i igen.
Åh nej, tænkte jeg. Jeg havde prøvet at løbe i vand et par gange før, og havde stemplet det som den kedeligste træningsform i verden. Men når det nu "kun" var en måned at jeg skulle holde formen (hvad der end var tilbage af den) vedlige, besluttede jeg mig for at give det en chance og løbe i vand hver dag.
Det var en rigtig hård periode mentalt, skal jeg hilse og sige, men jeg var disciplineret og sprang kun en enkelt dag over, samtidig med at jeg prøvede at holde høj intensitet på de fleste træninger selvom det var svært. Det hjalp at træne lidt med Christian Nielsen, som siden januar også nærmest kun have løbet i vand efter sin knæoperation, men faktisk var ret godt løbende da han gik i gang igen...
Efter 3 uger i vandet og 3 uger hvor jeg ikke havde mærket noget til knæene, fik jeg grønt lys for at begynde at cykle stille og roligt igen. Og fuck, hvor var det optur at kunne sætte sig på spinningscyklen igen og give den gas. Først måtte jeg kun køre nærmest uden belastning og blive i sadlen, men som dagene gik, kunne jeg sætte mere og mere belastning på, så pulsen kom op og ringe. Det var en rar fornemmelse.
Der var nu gået 4 uger og der var en lille uge til vi tog afsted til Ukraine, så det var tid at spænde løbeskoene på igen og prøve om man stadig kunne finde ud af det. Det startede med 15min jog på blødt underlag, så 20min og tilsidst 25min hvor det gik godt uden smerter under og efter, så jeg besluttede at tage med til Ukraine, ikke for at løbe så meget, men mere for at få et indtryk af terrænerne og forholdene i Kiev...
-Træningslejr Ukraine
Vi tog afsted d.31 maj. Jeg havde på forhånd lavet en træningsplan sammen med Gitte, som bestod i en løbetur om dagen i fint terræn, hvor længde og intensitet stille og roligt skulle øges og jeg på en mellemdistance sidst på turen skulle prøve at løbe den hele i moderat tempo... wow...
Jeg var bare glad for at jeg omsider kunne få et kort i hånden igen, også selvom det kun var for 20-30min jog af gangen. Det gik også fint med knæene, jeg havde ingen smerter, kun lidt ømhed, og så kunne jeg godt mærke at lårmuskulaturen ikke var så stærk, og jeg lige skulle vende mig til at løbe igen.
Vi deltog i den Ukrainske mesterskabsuge og det var svært ikke at måtte løbe konkurrencerne, da terrænerne, især på mellemdistancerne, var rigtig fede og passede mig godt. D.5/6 var det dog mellem-finale og jeg skulle prøve at løbe hele banen. Efter et forsigtigt udlæg satte jeg mere og mere tempo på, og da det føltes rigtig godt holdt jeg farten hele banen og løb de 7km i 33min, 5min efter hurtigste tid. Selvom jeg havde bommet 1½min var det en rigtig fed oplevelse (den første i lang tid) og jeg besluttede mig for at det skulle være mellemdistancen jeg ville satse på til VM. Både fordi terrænet passede mig godt og fordi det ville være det mest realistiske at nå at komme i ordenlig form til. Hvis det fortsat gik godt med knæene ville jeg også overveje at deltage i de World Cup afdelinger der kom, hvis jeg blev udtaget, ikke fordi jeg jeg var i god form (snarere tværtimod) men fordi det ville være rigtig god erfaring at få nogle landsholdstarter.
Efter hjemkomst d.7 juni havde vi lige en weekend inden der var afgang til World Cup i Finland/Jukola. Jeg fik slappet lidt af og lavet noget alternativ træning inden jeg ville løbe JWOC-sprinttesten i Botanisk Have om søndagen for at se om jeg overhovedet kunne holde til at løbe intensivt på lidt hårdere underlag end jeg havde været vant til i genoptræningen. Det gik dog ret godt selvom det var svært uden poster at bedømme om man stod ved det rigtige træ/busk, på mellemtiderne kunne jeg se at jeg lå ret ens med ChrB det meste af banen for så miste nogle sekunder på ren løb tilsidst, hvor jeg blev rigtig træt. Knæene havde det dog fint, så jeg besluttede at jeg ville tage med til Finland for kun at løbe World Cup, da jeg ikke havde lyst til at gøre tiomila-episoden efter til Jukola.
-World Cup Finland/Jukola
Torsdag d.14 juni skulle vi løbe kval om formiddagen og finale om aftenen. Jeg kunne se på startfeltet at jeg med min nuværende form, virkelig skulle løbe op til mit bedste for at have en chance for at kvalificere mig til a-finalen. Da jeg skulle ind i startboksen troede jeg at man ville få et backup-kort, men det skulle man åbenbart selv have hentet. Jeg stressede lidt men sagde til Jakob at jeg bare løb uden (dumt).
Første del af banen gik rundt i et lille skovområde og her løb jeg godt og halvvejs var jeg derfor stadig i kontakt med de to jeg startede sammen med fra de andre heat (Anders N, Jani L). Sidste del af banen var mellem store bygninger og jeg måtte virkelig kæmpe for at holde tempoet oppe. Teknikken gik dog stadig fint og jeg kæmpede på, men tilsidst på banen kan jeg se at jeg næsten er blevet hentet af Anders Holmberg og så vidste jeg godt at det ikke så godt ud. Da jeg så kommer i mål viser det sig at jeg ikke er registreret på 2 poster, og jo selvfølgelig ikke har et backup-kort som bevis, så de kunne ikke godkende mig, selvom jeg er overbevist om at jeg har stemplet alle poster grundigt. Flere andre havde vist også problemer, men blev så reddet af backup-kortet. Surt show! Bagefter kunne jeg se på tiderne at min tid alligevel havde været 20sek ude af a-finalen, så det hjalp lidt på humøret da jeg vidste at formen bare ikke var til mere.
A- og b-finale om aftenen var sammen bane, så det var en god mulighed for at teste sig mod de bedste igen. Da jeg varmede op kunne jeg dog mærke at jeg var træt i benene og knæene derfor ikke var helt stabile. Det gjorde ikke decideret ondt men føltes ikke ok, så jeg besluttede ikke at løbe max. Det var ikke det værd!
Da jeg først have flybillet hjem søndag fik jeg lov til at løbe en kort 4.tur for FTOKs 2.hold til Jukola uden de store forpligtelser om andet end at gennemføre. På en træning om fredagen havde jeg løbet 45min lav/moderat tempo uden problemer så jeg ville se hvad jeg kunne holde til på en 7,5km. Jeg startede godt ud men lavede en ordenlig brøler på post 4 og besluttede at jeg ville sætte tempoet lidt ned og køre sikkert. Det gik fint, men de sidste poster ned af skrænten begyndte det ikke at føles helt godt i knæene, så jeg tog det meget stille og roligt tilsidst, men det gjorde alligevel lidt ondt efter næsten en time i skoven. Doh!
Men allerede næste dag var det bedre og selvom det var ret ømt gjorde det ikke ondt, så jeg kunne konstatere at jeg altså på daværende tidspunkt hverken kunne løbe for hurtigt eller langt endnu...
Mere følger...
No comments:
Post a Comment