VM stafet

Vi endte som nr.14 efter en stafet hvor vi alle havde bommet lidt og derfor ikke for alvor var med i stafetten.

Rasmus lagde ellers godt ud og var med helt fremme på de to første radioposter, men en forkert vejvalg kostede meget tid og han mistede kontakten med teten og måtte slide nede i feltet for ikke at miste mere. Der blev løbet stærkt foran og i mål var Rasmus over 3min efter førende Mats Haldin som nr.17.
René startede også godt og fik hentet en gruppe foran, men bommede så i flere omgange midt på banen. Han afsluttede dog rigtig godt uden at miste yderligere til teten og fik hentet 6 placeringer og kunne sende mig ud som nr. 12 i en gruppe sammen med Australien, Tjekkiet og Estland.
Jeg havde følt at jeg var blevet friskere og friskere frem mod stafetten og det eneste jeg døjede med var en rigtig øm hæl med en ubehagelig vabel... Der blev løbet stærkt i gruppen fra starten ført an af Michal Smola, og jeg havde samme gaflinger som ham og selv det gik stærkt var jeg godt med på de første 2km. Jeg kunne også se på Estland og Australien som kom på kryds og tværs at der var mange store gaflinger. Efter 1/3 af banen begyndte det for alvor at blive hårdt da vi ramte nogle dybe stejle slugter og jeg kunne ikke følge Smola i bakkerne selvom vi stadig havde samme gaflinger. De to andre var også væk men påvej mod 7'eren kommer de ind fra siden og jeg kommer til at trække lidt med i deres retning da jeg er presset. Men da vi rammer en ny slugt kan jeg se at jeg er kommet skævt og jeg skal 200 m højre rundt til min post. De andre løber nærmest direkte over til 8'eren mens jeg mister 1min og de er væk. Jeg beslutter at køre sikkert og se om de andre ikke skal bomme så jeg kan få kontakt igen. På vej til publikumsposten begynder jeg at blive rigtig træt og må kæmpe for at holde tempoet. På den sidste nemme runde er jeg stadig helt alene, men løber teknisk godt og kan løbe på det der viser sig at blive en 14.plads.
Jer var lidt ærgelig efterfølgende da jeg følte at jeg i hvert fald godt kunne have været med australieren og hvis det havde flasket sig var top10 ikke langt væk. Fysisk kan jeg konstatere at der er et stykke vej til de bedste og jeg laver nogle dumme bom som følge af at jeg prøver at løbe over evne. Samtidig har jeg dog fået en god fornemmelse hvad der skal til for at gøre sig gældende og har fået blod på tanden til at blive bedre både fysisk og teknisk.
Pigerne viste tilgengæld stort potentiale ved at blive nr.8 i et stærkt felt, så det lover godt for fremtiden.

Vm er nu overstået for mit vedkommende, men det blir spændende at følge sprinten i morgen set med danske øjne da vi har flere der kan blande sig i topstriden. I morgen er der også blevet arrangeret en uofficiel banket, så det skal nok blive sjovt!