I dag var det tid for sidste test før VM, hvor jeg havde tilmeldt mig Baneturneringen i Allerød for at prøve kræfter med atletikløberne på 5000m.
Før start var der nogen der snakkede om at ville starte ud i 14:40 tempo, men der var flere andre som gik efter 15:00, som også var min målsætning. Jeg var med på første runde som blev løbet på 71sek, men derefter var der 4 der trak fra, og resten af vejen løb jeg alene. Jeg holdt god stabil fart på første 1000m, som gik præcis på 3:00, og var 4sek (30-40m) efter de forreste, og da de gik ned i tempo holdt jeg stort den afstand til de forreste resten af vejen. Anden 1000m løb jeg på 3:02, og da det føltes godt trykkede jeg lidt på og løb tredje 1000m på 3:00 igen. På fjerde 1000m begyndte jeg at mærke trætheden, men holdt farten på 3:01, og fra 3800m-4600m var det virkeligt hårdt og jeg måtte kæmpe. Jeg havde dog kræfter til at trykke farten på de sidste 400m, og løb sidste 1000m på 2:58 og kom i mål på 15:01:72, som var den officielle tid. Desuden blev det en 3.plads, da der var 2 foran som udgik.
Resultater her
Surt ikke at komme under de 15:00, specielt når jeg løb alene hele vejen 30-40m efter de forreste. Men jeg må også indrømme at jeg er rigtig godt tilfreds med min præstation, og det er trods alt en forbedring på 20sek i forhold til de 15:22 jeg løb et par uger efter VM sidste år. Og endnu en bekræftelse på at VM-formen er på plads.
3 comments:
Tak for pace, måtte desværre slippe efter 3400m. Den øgede fart midtvejs knækkede mig, men jeg er godt tilfreds med 15.10. Forhåbentlig når jeg drømmemålet om sub-15 i august.
Med dét løb, er jeg knapt så ked af, at jeg var 150 meter fra at nå min målsætning ;-)
Stærkt løbet Tusse! Giv den gas på VM :-)
Post a Comment