Mit venstre knæ har desværre ikke haft den fremgang efter faldet og slaget i Frankrig d.29/5, som eksperterne havde sagt. Jeg har haft smerter når jeg har løbet og har måttet løbe på smertestillende medicin i de to første afdelinger af NORT og Jukola, for det ikke skulle påvirke min præstation. Men eftersom det ikke er blevet bedre som forventet, snarere tværtimod, følte jeg mig nødsaget til at tage til København efter knock-out sprinten tirsdag, for at få tjekket knæet igen.
Team Danmarks læge undersøgte det igen onsdag, og kunne konstatere at hævelsen var væk og at ultralydsscanningen og den kliniske undersøgelse ikke viste tegn på beskadige dele. For at bekræfte og dobbelttjekke dette sendte han mig dog alligvel til en MR-scanning i går, men sagde at han var 99,9% sikker på at den ikke ville vise noget. I dag fik jeg så svaret på den scanning som viste sig at ramme de 0,1% sandsynlighed. Det viser sig nemlig at jeg har et såkaldt "bone-bruise" på begge hoveder af lårbenet, hvilket betyder at jeg har fået et så kraftigt slag ind under knæskallen som har ødelagt knoglen. Det forklarer meget godt hvorfor at smerterne ikke er forsvundet med at hævelsen har lagt sig og også hvorfor at det især er løb nedaf som giver smerter. Det betyder også at trænings-anbefalingerne og genoptræningen jeg fik er blevet givet på et forkert grundlag, og slet ikke har været optimal for helingen af knæet. Det er derfor ikke så underligt at jeg fortsat har smerter når jeg har belastet det som jeg har, specielt med konkurrencerne den sidste uges tid.
Men jeg får ikke gjort noget ved det der er sket, nu handler det om at blive hurtigst muligt klar til at kunne træne mod VM. Det er derfor helt udelukket at jeg skal løbe NORT-finalen i morgen, og den står på tredje omgang løbepause en uges tid inden jeg kan begynde at løbe igen i midten af næste uge. Derefter er det kontrolleret øgning i løbebelastningen som gælder og det er realistisk at jeg er tilbage i fuld løbetræning igen når vi skal ha VM-træningslejr d.10-17 juli i Frankrig. Lægen kunne ikke give noget præcist svar på hvor længe helingen af en sådan skade ville tage, da det varierer meget, men han var i hvert fald optimistisk i forhold til VM.
Det var ikke akkurat det svar jeg havde håbet på, men efter hvordan knæet har været de sidste uger, har jeg frygtet at en scanning ville vise noget lignende. Det er mega irriterende ikke at kunne forberede sig til VM som man vil, men på den anden side har jeg fået grønt lys til at træne alt den alternative træning som ikke er belastning med egen kropsvægt (cykling, løb i vand). Så jeg er tilbage på cyklen igen igen, men så længe det kun er 2-3 uger hvor det er den alternative træning som skal sørge for at jeg holder formen vedlige, så skal jeg satme give den noget gas i pedalerne og i baljen. Formen er der ikke noget i vejen med, som jeg viste til Jukola med 4.bedste tid på 5.tur og hvor jeg også holdt fart med de bedste 6. og 7.ture flere steder. Og hvis jeg kan få en måneds tid med optimal træning før VM, så kommer dette afbræk ikke til at betyde noget. Jeg krydser fingre for at kroppen heler hurtigt og så må jeg gøre det der skal til for at stille bedst muligt forberedt om 7 uger!
Friday, 24 June 2011
Saturday, 18 June 2011
NORT 1 - Nr.18
I torsdags løb jeg første afdeling af Nordic Orienteering Tour som også var første World Cup afdeling i år. Optakten var som tidligere nævnt ikke optimal og jeg er heller ikke blevet fri for mine knæsmerter, og det er stadig ondt når jeg belaster det meget. Jeg har derfor løbet på smertestillende for ikke at det skulle påvirke min løbestil og koncentration om konkurrencerne. Ikke noget jeg normalt ville gøre, men eftersom eksperterne har sagt at jeg ikke kan skade eller overbelaste det mere end det allerede er, har jeg valgt at løbe både NORT og Jukola. Jeg vil på denne måde bare udsætte helingen af den blødning som ligger under patellasenen og som irriteres ved stor belastning med bøj på knæet.
Jeg fik løbet lidt i dagene op til konkurrencerne i torsdag og følte at formen var ok da jeg trykkede lidt til på modelevent onsdag. Kvalifikation talte mere end bare at kvalificere sig til finalen, da det var tiden herfra som talte i det samlede. Jeg startede noget usikkert, havde svært ved at finde stien til 1'eren og var ved at løbe forbi posten. Til 3'eren valgte jeg at køre ligepå, men fik ikke gennemført vejvalget ordenligt på toppen og ind i posten og mistede 30sek. Tendensen med usikkerhed fortsatte til 4 og 5'eren, hvor jeg løb for højt og langt på begge og ikke klarede at tilpasse afstandsbedømmelsen til 1:5000 som ellers var et hovedfokus. På post 5 havde jeg mistet over 2min på bom og lå nr.60 og indså at nu skulle der arbejdes. Bortset fra et svaj til 7'eren, løb jeg stort set fejlfrit resten af vejen og arbejde mig stille og sikkert opad på resultatlisten. Jeg havde lidt hjælp fra andre løbere midtvejs (Rollier) og tilsidst (Föhr), men var skarp i min orientering og var før Föhr på alle poster efter kortskiftet. Fra post 5 og hjem mistede jeg bare 1min yderligere til Lundanes og var 3½min efter i mål. Der var meget hård kamp om pladserne i finalen, men jeg klarede mig lige akkurat med en 26.plads, 20sek fra at ryge ud.
Der var ikke meget tid til at slappe af mellem løbene, og jeg var træt i hovedet og kroppen da jeg ankom til karantænezonen, efter det første hårde løbepas i to uger. Jeg fik dog mandet mig op og følte mig klar til start efter en god opvarmning. Finalen var en almindelig sprint med en blanding af gammel by med kringlede brostensbelagte gader og skræntorientering i skovområder. Ikke specielt udfordrende teknisk, så der skulle presses på fysiskt hele vejen. Jeg prøvede at løbe et godt disponeret løb og ikke brænde krudtet af på de første modbakker og langstræk. Det betød også at det var på de stræk jeg for alvor tabte tid til de bedste, men tilgengæld holdt jeg det tekniske flyd hele vejen, lavede ingen nævneværdige fejl og var også tom for kræfter tilsidst. Så alt i alt var jeg godt tilfreds med præstationen og havde ikke meget mere at skyde med på dagen. Det holdt til en 18.plads, 58sek efter, nogle bonussekunder i NORT-regnskabet og lidt World Cup points, så det synes jeg var en godkendt "sæsondebut".
Målsætningen på forhånd var en 15.plads i kvalen og en 20.plads i finalen, så jeg levede ikke helt op til det, men set i sammenhæng med mine præstationer var målsætningerne realistiske at opnå.
I nat går det så løs med Jukola. Jeg har lige siddet og set damernes spændende stafet her på hotelrummet og det har øget spændingsniveauet et par hak. Kroppen har været ganske smadret efter i torsdags, men jeg har tro på at jeg nok skal være brugbar frisk til i nat. Vi har desværre haft en del problemer med skader og sygdom i Bækkelaget, og i formiddags måtte Carl så melde afbud, da han havde fået lidt ondt i halsen og ikke ville risikere noget. Der er derfor blevet en del omrokkeringer, men jeg skal fortsat løbe den korte 5.tur for ikke at risikere noget med knæet. Vores målsætning er top10, og selv med afbud fra Carl føler jeg at det er realistisk at opnå. Jeg starter omkring kl 3 i nat, så nu er det tid til mad før jeg skal prøve at få sovet lidt.
Jeg fik løbet lidt i dagene op til konkurrencerne i torsdag og følte at formen var ok da jeg trykkede lidt til på modelevent onsdag. Kvalifikation talte mere end bare at kvalificere sig til finalen, da det var tiden herfra som talte i det samlede. Jeg startede noget usikkert, havde svært ved at finde stien til 1'eren og var ved at løbe forbi posten. Til 3'eren valgte jeg at køre ligepå, men fik ikke gennemført vejvalget ordenligt på toppen og ind i posten og mistede 30sek. Tendensen med usikkerhed fortsatte til 4 og 5'eren, hvor jeg løb for højt og langt på begge og ikke klarede at tilpasse afstandsbedømmelsen til 1:5000 som ellers var et hovedfokus. På post 5 havde jeg mistet over 2min på bom og lå nr.60 og indså at nu skulle der arbejdes. Bortset fra et svaj til 7'eren, løb jeg stort set fejlfrit resten af vejen og arbejde mig stille og sikkert opad på resultatlisten. Jeg havde lidt hjælp fra andre løbere midtvejs (Rollier) og tilsidst (Föhr), men var skarp i min orientering og var før Föhr på alle poster efter kortskiftet. Fra post 5 og hjem mistede jeg bare 1min yderligere til Lundanes og var 3½min efter i mål. Der var meget hård kamp om pladserne i finalen, men jeg klarede mig lige akkurat med en 26.plads, 20sek fra at ryge ud.
Der var ikke meget tid til at slappe af mellem løbene, og jeg var træt i hovedet og kroppen da jeg ankom til karantænezonen, efter det første hårde løbepas i to uger. Jeg fik dog mandet mig op og følte mig klar til start efter en god opvarmning. Finalen var en almindelig sprint med en blanding af gammel by med kringlede brostensbelagte gader og skræntorientering i skovområder. Ikke specielt udfordrende teknisk, så der skulle presses på fysiskt hele vejen. Jeg prøvede at løbe et godt disponeret løb og ikke brænde krudtet af på de første modbakker og langstræk. Det betød også at det var på de stræk jeg for alvor tabte tid til de bedste, men tilgengæld holdt jeg det tekniske flyd hele vejen, lavede ingen nævneværdige fejl og var også tom for kræfter tilsidst. Så alt i alt var jeg godt tilfreds med præstationen og havde ikke meget mere at skyde med på dagen. Det holdt til en 18.plads, 58sek efter, nogle bonussekunder i NORT-regnskabet og lidt World Cup points, så det synes jeg var en godkendt "sæsondebut".
Målsætningen på forhånd var en 15.plads i kvalen og en 20.plads i finalen, så jeg levede ikke helt op til det, men set i sammenhæng med mine præstationer var målsætningerne realistiske at opnå.
I nat går det så løs med Jukola. Jeg har lige siddet og set damernes spændende stafet her på hotelrummet og det har øget spændingsniveauet et par hak. Kroppen har været ganske smadret efter i torsdags, men jeg har tro på at jeg nok skal være brugbar frisk til i nat. Vi har desværre haft en del problemer med skader og sygdom i Bækkelaget, og i formiddags måtte Carl så melde afbud, da han havde fået lidt ondt i halsen og ikke ville risikere noget. Der er derfor blevet en del omrokkeringer, men jeg skal fortsat løbe den korte 5.tur for ikke at risikere noget med knæet. Vores målsætning er top10, og selv med afbud fra Carl føler jeg at det er realistisk at opnå. Jeg starter omkring kl 3 i nat, så nu er det tid til mad før jeg skal prøve at få sovet lidt.
Wednesday, 8 June 2011
Kunsten at toppe formen...
Nu er der bare en uge til det går løs med årets World Cup, og så er det store spørgsmål om hvorvidt man har klaret at ramme topformen både fysisk, teknisk og mentalt.
Normalt kan jeg godt lide at træne mange intensive træninger i ugerne op til et mesterskab, for så at finde overskuddet de sidste dage op til, noget jeg lykkedes meget godt med til EM sidste år.
Men før NORT bliver det et lidt andet oplæg jeg mere eller mindre ufrivilligt kommer til at køre!
Knæet blev gradvist bedre efter nogle rolige dage i Frankrig og jeg fik gennemført en del relevante o-tekniske træninger de 3 sidste dage, uden at jeg havde problemer. Men efter hjemrejse til Danmark blev knæet en smule værre igen og jeg var derfor til scanning hos Team Danmark i tirsdags for at få tjekket præcist hvad der er problemet. Slaget jeg fik søndag for 1½ uge siden har heldigvis ikke beskadiget sener, ledbånd eller brusk i knæet, men der ligger fortsat en blødning (og hævelse) under patellasenen, som bliver trykket og gør ondt når jeg bøjer knæet med belastning. Ikke noget alvorligt, men det vil fortsat tage noget tid (2-10 dage(!)) for at få væk, for hvis jeg fortsætter almindelig træning vil det tage længere tid om at hele.
Jeg fik derfor besked på at tage 4 dage helt uden løbetræning (tir-fre) og så kunne jeg begynde at bygge løbetræningen stille og roligt igen. De mente at hvis jeg var god til at holde planen, træne en del alternativ træning for at få cirkulation til området, i tillæg til behandling med is og kompression, var der stor sandsynlighed for at jeg kunne træne normalt igen i starten af næste uge.
Planen for at blive optimalt klar til NORT består derfor i mtb-ture og intervaller på cross-trainer indtil fredag og derefter rolig start på løbetræningen igen og forhåbentlig også nogle korte intensive løbetræninger før torsdag for at få vænnet benene til at løbe stærkt igen.
Perioden bliver derfor ret rolig træningsmæssigt, og det bliver spændende at se hvordan formen udvikler sig. Det som giver mig tro at den fysiske form nok skal være på plads, er at jeg har en så stor træningsbelastning bag mig med op mod 60 timers træning i maj, hvor jeg også har skruet op for intensiteten. Så at jeg har en uges tid nu uden den store løbetræning, men hvor jeg forsat kan holde kroppen igang med alternativ træning og ellers finde det fysisk overskud, tror jeg egentlig sagtens kan være gavnligt for at toppe formen.
Teknisk får jeg måske ikke helt den samme opladning, men jeg føler mig uanset godt forberedt på de udfodringer som kommer med mange sprint-relaterede konkurrencer.
Og mentalt har jeg i samarbejde med Kenneth arbejdet hele året med mine at kunne observere, acceptere og give slip på alle forstyrrende tanker både før, under og efter konkurrencer, men også i hverdagen, for at kunne være fuldt tilstede og koncentreret om det jeg er i gang med. Ved hjælp af Mindfullness føler jeg allerede at jeg i første omgang er blevet meget mere bevidst om hvordan mit tankemønster er, og i tillæg lært at acceptere og give slip på de tanker som forstyrrer mig. Jeg har stadig et stykke vej til at det sidder som en automatisk del af mig, specielt under stressede situationer som et vigtig konkurrence kan være, men NORT vil også give mig vigtig erfaring videre mod VM.
Så selvom forberedelserne i udgangspunktet ikke bliver som jeg havde planlagt dem, så er jeg egentlig ret fortrøstningsfuld for at jeg nok skal ramme topformen og præstere på højt niveau om en uges tid.
Normalt kan jeg godt lide at træne mange intensive træninger i ugerne op til et mesterskab, for så at finde overskuddet de sidste dage op til, noget jeg lykkedes meget godt med til EM sidste år.
Men før NORT bliver det et lidt andet oplæg jeg mere eller mindre ufrivilligt kommer til at køre!
Knæet blev gradvist bedre efter nogle rolige dage i Frankrig og jeg fik gennemført en del relevante o-tekniske træninger de 3 sidste dage, uden at jeg havde problemer. Men efter hjemrejse til Danmark blev knæet en smule værre igen og jeg var derfor til scanning hos Team Danmark i tirsdags for at få tjekket præcist hvad der er problemet. Slaget jeg fik søndag for 1½ uge siden har heldigvis ikke beskadiget sener, ledbånd eller brusk i knæet, men der ligger fortsat en blødning (og hævelse) under patellasenen, som bliver trykket og gør ondt når jeg bøjer knæet med belastning. Ikke noget alvorligt, men det vil fortsat tage noget tid (2-10 dage(!)) for at få væk, for hvis jeg fortsætter almindelig træning vil det tage længere tid om at hele.
Jeg fik derfor besked på at tage 4 dage helt uden løbetræning (tir-fre) og så kunne jeg begynde at bygge løbetræningen stille og roligt igen. De mente at hvis jeg var god til at holde planen, træne en del alternativ træning for at få cirkulation til området, i tillæg til behandling med is og kompression, var der stor sandsynlighed for at jeg kunne træne normalt igen i starten af næste uge.
Planen for at blive optimalt klar til NORT består derfor i mtb-ture og intervaller på cross-trainer indtil fredag og derefter rolig start på løbetræningen igen og forhåbentlig også nogle korte intensive løbetræninger før torsdag for at få vænnet benene til at løbe stærkt igen.
Perioden bliver derfor ret rolig træningsmæssigt, og det bliver spændende at se hvordan formen udvikler sig. Det som giver mig tro at den fysiske form nok skal være på plads, er at jeg har en så stor træningsbelastning bag mig med op mod 60 timers træning i maj, hvor jeg også har skruet op for intensiteten. Så at jeg har en uges tid nu uden den store løbetræning, men hvor jeg forsat kan holde kroppen igang med alternativ træning og ellers finde det fysisk overskud, tror jeg egentlig sagtens kan være gavnligt for at toppe formen.
Teknisk får jeg måske ikke helt den samme opladning, men jeg føler mig uanset godt forberedt på de udfodringer som kommer med mange sprint-relaterede konkurrencer.
Og mentalt har jeg i samarbejde med Kenneth arbejdet hele året med mine at kunne observere, acceptere og give slip på alle forstyrrende tanker både før, under og efter konkurrencer, men også i hverdagen, for at kunne være fuldt tilstede og koncentreret om det jeg er i gang med. Ved hjælp af Mindfullness føler jeg allerede at jeg i første omgang er blevet meget mere bevidst om hvordan mit tankemønster er, og i tillæg lært at acceptere og give slip på de tanker som forstyrrer mig. Jeg har stadig et stykke vej til at det sidder som en automatisk del af mig, specielt under stressede situationer som et vigtig konkurrence kan være, men NORT vil også give mig vigtig erfaring videre mod VM.
Så selvom forberedelserne i udgangspunktet ikke bliver som jeg havde planlagt dem, så er jeg egentlig ret fortrøstningsfuld for at jeg nok skal ramme topformen og præstere på højt niveau om en uges tid.
Wednesday, 1 June 2011
VM-træningslejr vol.3 og 4
At sidde med kompressionsbind og is på et hævet og ømt ben er efterhånden blevet en fast vane her i maj måned.
Det startede med at jeg forstuvede højre ankel søndag d.8 på en rolig joggetur om aftenen, efter en ellers rigtig god træningsuge, hvor jeg for alvor havde fået træningen igang igen efter en sygdomsplaget april. Om formiddagen havde jeg vundet Vårløpet over flere dygtige løbere, og skulle altså bare løsne benene lidt op på en joggetur på småstier med Jeppe. Men efter 10min var jeg uopmærksom og så ikke en sten som jeg trådte skævt på og vrikkede så jeg hørte og mærkede det knække i anklen.
Jeg var god til at få kompression og is på så hurtigt som muligt og lå med benet højt hævet de næste par dage hvor det var besværligt og ondt at gå. Jeg kunne dog begynde at cykle om tirsdagen og da jeg efter planen skulle til Frankrig torsdag, prøvede jeg også at jogge roligt onsdag hvilket gik overraskende smertefrit.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.3
Så torsdag rejste jeg til Frankrig med Bækkelaget og resten af deltagerne til nordmændenes testløb i weekenden og efterfølgende træningslejr. De første ture i terræn blev derfor på Montagne de Bange og Le Grand Roc, som ikke ligefrem er venligt overfor en skrøbelig ankel,. men med kraftig optapening og meget forsigtighed gik det faktisk fint og anklen var i bedring. Weekendens konkurrencer på det nye kort Prépoulain og et kort ved Herbouilly var fine muligheder for at løbe konkurrencer i stærke startfelter i VM-relevant terræn, men de blev desværre ikke som jeg havde håbet pga af anklen. Specielt når det gik nedad og på skråninger var jeg bare nød til at være forsigtig, og det var også svært at holde flydet teknisk når fokus var på at lande rigtigt på fødderne. På langdistancen om søndagen havde jeg desuden lånt en ankelskinne som ekstra støtte, men på sidste halvdel af banen, gnavede og trykkede den så det overhovedet ikke var behageligt at løbe. I tillæg fik jeg sandsynligvis et slag op under hælen på den friske fod som gjorde det til en haltende oplevelse på den sidste del af banen søndag.
Det var ondt at gå dagen efter pga slaget, men med hjælp fra det norske støtteapparat fik jeg behandling og råd til hvad jeg kunne gøre. Den stod derfor på hvile mandag, mtb-intervaller og joggetur tirsdag, som gik fint og smertefrit. Onsdag var der mellemdistance på Le Revard på programmet og takket være en god optapening for at stabilisere under foden kunne jeg løbe igennem uden smerter. Fysisk føltes det ok, men teknisk var det svingende og lavede nogle håbløse fejl. Jeg kunne dog konstatere at når det gik godt lå jeg fint med på mellemtiderne.
Fynsk Sprint Cup
Torsdag rejste jeg med Rune til Danmark og Fyn for at deltage i Fynsk Sprint Cup. Benene havde det for en gang skyld fint og jeg fik gennemført en masse god sprint-træning som er brugbart frem mod NORT i juni. Fredag var det meget tungt fysiskt og lavede desuden en stor teknisk fejl, men lørdag var der mere fart i benene. Jeg gik dog i flere af fælderne tilsidst hvilket kostede sejren til Søren Bobach. Alt i alt var det dog to rigtigt fine sprintkort og arrangementer som var blevet lavet i Svendborg og Faaborg, og med ekstra træninger var det en god intensiv weekend. Lørdag aften rejste jeg videre til Oslo, da jeg lige havde to store skriftlige eksamener i cellebiologi mandag og neuromuskulær biologi onsdag som også lige skulle forberedes, så jeg gik glip af finalen (og kampen om den samlede sejr) i Odense om søndagen.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.4
Efter eksamenerne og samtidig nogle rolige træningsdage gik turen så tilbage til Frankrig og Annecy med landsholdet, da vi først skulle deltage i nogle nationale løb i weekenden og efterfølgende være en uge på træningslejr.
I lørdags var der mellemdistance på Crét de Bénévent, et kort som ligger lidt højere på Le Semnoz-plateauet end World Cup kortet fra sidste år. Terrænet var generelt ret åbent, men kuperet og ekstremt stenet og med fældede områder overalt. Banen var en klassisk fransk bane med start på toppen og mål i bunden, dvs teknisk og løbsteknisk en stor udfordring. Jeg klarede ikke at mestre nogen af delene og specielt de 2½min jeg smider på post 4 var bitre. 5min bom blev det til i alt, og når jeg er 7min efter hurtigste fortæller det at jeg stadig har en del at forbedre løbsteknisk når det går nedad i stenet terræn.
Søndag var det tid for langdistance på et udvidet Le Revard kort, og altså igen en fin mulighed for at løbe konkurrence på et nye relevant kort. Jeg var revancelysten fra lørdag og opsat på at gøre en god figur og få noget god erfaring til den sidste træningsindsats frem mod VM.
Jeg startede i sidste del af det enormt stærke startfelt og havde fordel af en masse gode løbere rundt mig, som det ofte også er tilfældet på et mesterskab. Men jeg skulle ikke få det let, for allerede til 1.post fik jeg ingenting til at stemme og måtte tilsidst kravle op på stien og læse mig ind. På vej ned var jeg omhyggelig med retningen men ramte fortsat ikke posten. Denne gang så jeg den dog en del længere mod syd end jeg havde forventet og havde mistet næsten 4min, da Guergiou næsten havde indhentet mig. Han løb mere rundt til 2'eren og jeg kunne kun skimte han foran på alpinbakken og så ham ikke igen. Fra post 1 fik jeg dog taget mig sammen og løb godt og disciplineret og lavede kun små fejl. Ud fra 8'eren snublede jeg dog i stenkaoset og fik et slag på og under venstre knæskal, som gjorde ondt når jeg prøvede at løbe videre. Efter nogle hundrede meter på stien forsvandt det dog mere eller mindre og jeg gennemførte banen uden de store problemer. Teknisk begyndte jeg at lave nogle småfejl midtvejs og tilsidst på banen, hvor jeg simpelthen ikke stolede nok på mig selv helt ind i posterne. Det kostede mellem 30-90sek på post 10,13,16,18 og 27, men jeg undgik altså flere af de store bom som mange andre lavede. Fysisk føltes det nogenlunde og jeg havde kræfter helt ind til sidste runde hvor det blev rigtig tungt.
Resultatet blev en 17.plads, 20min efter suveræne Guergiou, som var hele 12min foran nr. 3. Efter at have analyseret GPS og stræktider kunne jeg dog konstatere at min GPS viser at der er skævheder på kortet ved 1'eren (Rasmus Thranes viste præcis det samme) og jeg i flere omgange har været meget tæt på centrum af postcirklen. Desuden havde jeg gode stræktider (og enkelte strækvindere) på den midterste del i det flade parti, som er det mest relevante man finder for VM, så det giver god selvtillid. Og at jeg "bare" er 8min efter podiet i et så krævende terræn med 8-9min bom, viser at jeg har fat i noget på langdistancen.
Resultater her
MEN... den positive følelse skulle selvfølgelig ikke vare mange timer indtil jeg kunne konstatere hvordan knæet havde det. Det var meget ømt og ondt at gå og specielt løfte og bøje venstre ben, og mandag var det ikke bedre, så måtte igen sidde med benet højt løftet med is og kompression. Jeg havde håbet det ville være bedre i går, som det ofte er med et slag, men da jeg vågnede var det stadig lidt ondt at gå og jeg kontaktede Team Danmarks læge for gode råd. Over telefonen fik vi os snakket frem til en diagnose som går på at vævet under knæskallen har fået et tryk og derfor er hævet og gør ondt når knæet bøjes. Han sagde at det sandsynligvis ville tage 7-10 dage før det var væk, men at jeg kunne begynde at cykle roligt i går og prøve en kort løbetur i dag. Ikke akkurat den besked man havde lyst til når man sidder i Frankrig og bare vil træne frem mod VM og i øvrigt skal løbe første etape af NORT om 2 uger. Knæet er dog heldigvis blevet bedre og jeg kunne cykle 1½ time roligt igår, jogge 15min og køre cykel-intervaller i dag uden smerter. Så i morgen vover jeg mig igen ud i terrænet og forhåbentlig kan jeg starte ordenlig træning igen snart igen.
Det er selvfølgelig pisse irriterende at jeg har haft så mange små afbræk i træningen, men det er svært at gardere mig mod disse skader som jeg har fået når man løber rundt i disse terræner. Så det er bare at acceptere situationen og få det bedste ud af den. Det kommer alligevel ikke til at betyde noget for formen om 2 uger....
Fremover satser jeg også på at kunne opdatere siden her lidt oftere så i slipper for at skulle læse en fristil hver gang. Indtil skolen starter igen efter VM vil jeg nemlig nyde det professionelle liv og så blir der forhåbentlig lidt mere tid til sådanne ting her.
Over and out.
Det startede med at jeg forstuvede højre ankel søndag d.8 på en rolig joggetur om aftenen, efter en ellers rigtig god træningsuge, hvor jeg for alvor havde fået træningen igang igen efter en sygdomsplaget april. Om formiddagen havde jeg vundet Vårløpet over flere dygtige løbere, og skulle altså bare løsne benene lidt op på en joggetur på småstier med Jeppe. Men efter 10min var jeg uopmærksom og så ikke en sten som jeg trådte skævt på og vrikkede så jeg hørte og mærkede det knække i anklen.
Jeg var god til at få kompression og is på så hurtigt som muligt og lå med benet højt hævet de næste par dage hvor det var besværligt og ondt at gå. Jeg kunne dog begynde at cykle om tirsdagen og da jeg efter planen skulle til Frankrig torsdag, prøvede jeg også at jogge roligt onsdag hvilket gik overraskende smertefrit.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.3
Så torsdag rejste jeg til Frankrig med Bækkelaget og resten af deltagerne til nordmændenes testløb i weekenden og efterfølgende træningslejr. De første ture i terræn blev derfor på Montagne de Bange og Le Grand Roc, som ikke ligefrem er venligt overfor en skrøbelig ankel,. men med kraftig optapening og meget forsigtighed gik det faktisk fint og anklen var i bedring. Weekendens konkurrencer på det nye kort Prépoulain og et kort ved Herbouilly var fine muligheder for at løbe konkurrencer i stærke startfelter i VM-relevant terræn, men de blev desværre ikke som jeg havde håbet pga af anklen. Specielt når det gik nedad og på skråninger var jeg bare nød til at være forsigtig, og det var også svært at holde flydet teknisk når fokus var på at lande rigtigt på fødderne. På langdistancen om søndagen havde jeg desuden lånt en ankelskinne som ekstra støtte, men på sidste halvdel af banen, gnavede og trykkede den så det overhovedet ikke var behageligt at løbe. I tillæg fik jeg sandsynligvis et slag op under hælen på den friske fod som gjorde det til en haltende oplevelse på den sidste del af banen søndag.
Det var ondt at gå dagen efter pga slaget, men med hjælp fra det norske støtteapparat fik jeg behandling og råd til hvad jeg kunne gøre. Den stod derfor på hvile mandag, mtb-intervaller og joggetur tirsdag, som gik fint og smertefrit. Onsdag var der mellemdistance på Le Revard på programmet og takket være en god optapening for at stabilisere under foden kunne jeg løbe igennem uden smerter. Fysisk føltes det ok, men teknisk var det svingende og lavede nogle håbløse fejl. Jeg kunne dog konstatere at når det gik godt lå jeg fint med på mellemtiderne.
Fynsk Sprint Cup
Torsdag rejste jeg med Rune til Danmark og Fyn for at deltage i Fynsk Sprint Cup. Benene havde det for en gang skyld fint og jeg fik gennemført en masse god sprint-træning som er brugbart frem mod NORT i juni. Fredag var det meget tungt fysiskt og lavede desuden en stor teknisk fejl, men lørdag var der mere fart i benene. Jeg gik dog i flere af fælderne tilsidst hvilket kostede sejren til Søren Bobach. Alt i alt var det dog to rigtigt fine sprintkort og arrangementer som var blevet lavet i Svendborg og Faaborg, og med ekstra træninger var det en god intensiv weekend. Lørdag aften rejste jeg videre til Oslo, da jeg lige havde to store skriftlige eksamener i cellebiologi mandag og neuromuskulær biologi onsdag som også lige skulle forberedes, så jeg gik glip af finalen (og kampen om den samlede sejr) i Odense om søndagen.
Konkurrencer og VM-træningslejr i Frankrig vol.4
Efter eksamenerne og samtidig nogle rolige træningsdage gik turen så tilbage til Frankrig og Annecy med landsholdet, da vi først skulle deltage i nogle nationale løb i weekenden og efterfølgende være en uge på træningslejr.
I lørdags var der mellemdistance på Crét de Bénévent, et kort som ligger lidt højere på Le Semnoz-plateauet end World Cup kortet fra sidste år. Terrænet var generelt ret åbent, men kuperet og ekstremt stenet og med fældede områder overalt. Banen var en klassisk fransk bane med start på toppen og mål i bunden, dvs teknisk og løbsteknisk en stor udfordring. Jeg klarede ikke at mestre nogen af delene og specielt de 2½min jeg smider på post 4 var bitre. 5min bom blev det til i alt, og når jeg er 7min efter hurtigste fortæller det at jeg stadig har en del at forbedre løbsteknisk når det går nedad i stenet terræn.
Søndag var det tid for langdistance på et udvidet Le Revard kort, og altså igen en fin mulighed for at løbe konkurrence på et nye relevant kort. Jeg var revancelysten fra lørdag og opsat på at gøre en god figur og få noget god erfaring til den sidste træningsindsats frem mod VM.
Jeg startede i sidste del af det enormt stærke startfelt og havde fordel af en masse gode løbere rundt mig, som det ofte også er tilfældet på et mesterskab. Men jeg skulle ikke få det let, for allerede til 1.post fik jeg ingenting til at stemme og måtte tilsidst kravle op på stien og læse mig ind. På vej ned var jeg omhyggelig med retningen men ramte fortsat ikke posten. Denne gang så jeg den dog en del længere mod syd end jeg havde forventet og havde mistet næsten 4min, da Guergiou næsten havde indhentet mig. Han løb mere rundt til 2'eren og jeg kunne kun skimte han foran på alpinbakken og så ham ikke igen. Fra post 1 fik jeg dog taget mig sammen og løb godt og disciplineret og lavede kun små fejl. Ud fra 8'eren snublede jeg dog i stenkaoset og fik et slag på og under venstre knæskal, som gjorde ondt når jeg prøvede at løbe videre. Efter nogle hundrede meter på stien forsvandt det dog mere eller mindre og jeg gennemførte banen uden de store problemer. Teknisk begyndte jeg at lave nogle småfejl midtvejs og tilsidst på banen, hvor jeg simpelthen ikke stolede nok på mig selv helt ind i posterne. Det kostede mellem 30-90sek på post 10,13,16,18 og 27, men jeg undgik altså flere af de store bom som mange andre lavede. Fysisk føltes det nogenlunde og jeg havde kræfter helt ind til sidste runde hvor det blev rigtig tungt.
Resultatet blev en 17.plads, 20min efter suveræne Guergiou, som var hele 12min foran nr. 3. Efter at have analyseret GPS og stræktider kunne jeg dog konstatere at min GPS viser at der er skævheder på kortet ved 1'eren (Rasmus Thranes viste præcis det samme) og jeg i flere omgange har været meget tæt på centrum af postcirklen. Desuden havde jeg gode stræktider (og enkelte strækvindere) på den midterste del i det flade parti, som er det mest relevante man finder for VM, så det giver god selvtillid. Og at jeg "bare" er 8min efter podiet i et så krævende terræn med 8-9min bom, viser at jeg har fat i noget på langdistancen.
Resultater her
MEN... den positive følelse skulle selvfølgelig ikke vare mange timer indtil jeg kunne konstatere hvordan knæet havde det. Det var meget ømt og ondt at gå og specielt løfte og bøje venstre ben, og mandag var det ikke bedre, så måtte igen sidde med benet højt løftet med is og kompression. Jeg havde håbet det ville være bedre i går, som det ofte er med et slag, men da jeg vågnede var det stadig lidt ondt at gå og jeg kontaktede Team Danmarks læge for gode råd. Over telefonen fik vi os snakket frem til en diagnose som går på at vævet under knæskallen har fået et tryk og derfor er hævet og gør ondt når knæet bøjes. Han sagde at det sandsynligvis ville tage 7-10 dage før det var væk, men at jeg kunne begynde at cykle roligt i går og prøve en kort løbetur i dag. Ikke akkurat den besked man havde lyst til når man sidder i Frankrig og bare vil træne frem mod VM og i øvrigt skal løbe første etape af NORT om 2 uger. Knæet er dog heldigvis blevet bedre og jeg kunne cykle 1½ time roligt igår, jogge 15min og køre cykel-intervaller i dag uden smerter. Så i morgen vover jeg mig igen ud i terrænet og forhåbentlig kan jeg starte ordenlig træning igen snart igen.
Det er selvfølgelig pisse irriterende at jeg har haft så mange små afbræk i træningen, men det er svært at gardere mig mod disse skader som jeg har fået når man løber rundt i disse terræner. Så det er bare at acceptere situationen og få det bedste ud af den. Det kommer alligevel ikke til at betyde noget for formen om 2 uger....
Fremover satser jeg også på at kunne opdatere siden her lidt oftere så i slipper for at skulle læse en fristil hver gang. Indtil skolen starter igen efter VM vil jeg nemlig nyde det professionelle liv og så blir der forhåbentlig lidt mere tid til sådanne ting her.
Over and out.
Subscribe to:
Posts (Atom)