Monday 12 July 2010

VM forberedelser

Efter Nordic Tour, tog jeg med CC, Pilblad, Haldin, Klechova, Huovila og Fincke på Sjusjøen, hvor vi trænede godt nogle dage. Jeg faldt dog og smadrede mit knæ tirsdag formiddag, så jeg kunne ikke træne så meget som planlagt før testløbene i Verdal fredag-søndag. Men jeg fik lidt overskud igen og løb nogle godkendte testløb, selvom det forsat var tungt. Teknisk og fysisk var der en del forbedring fra Nordic Tour, og jeg begynder at få god føling med trønderterrænet.

Efter testløbene tog jeg til Oslo, hvor Ane kom op med mine forældres bil, og i hele sidste uge har vi drønet rundt på Vestlandet, set en masse flot natur, trænet og slappet af. Mange af de træninger jeg/vi har gjort beskriver egentligt godt hvor vi har været og hvad vi har set. Jeg fik noget neglerodsbetændelse på min ene storetå efter langdistance testløbet søndag, som gjorde sindssygt ondt, og jeg har været (og er stadig) på pencillin for at få bugt med det. Jeg kunne derfor ikke løbe så meget først på ugen, men det er blevet bedre og bedre og nu har jeg ingen problemer med det.

Tirsdag: Vandretur 4 timer på Bessegen ved Jotunheimen
Onsdag: Gennemløbning af Mellemdistance ved Nordvestgaloppen i Sogndal
Torsdag: Intervaller på bane i Sogndal med udsigt over Sognefjorden
Toptur 2½ time ved Hellesylt med udsigt over Geirangerfjorden
Fredag: Langtur ved Geiranger til Storseterfossen
Lørdag: Bakkespurter i tung mose ved Molde
Løbetur 1time på små skærgårdsøer ved Kristianssund
Søndag: Løbetur Kristianssund

Nu er jeg (tilbage) i Trondheim hvor vi startede VM-samling i dag, og hvor jeg skal have finpudset teknikken frem mod VM. Formen er stigende og jeg har kommet over de småproblemer jeg havde med knæet og tåen, så det ser godt ud frem mod VM om under 4 uger.

No comments: