Sunday 5 August 2007

...og godkendt VM-test langdistance

Min løb i dag gik efter planen og jeg fik vist at jeg har niveauet til at komme med til VM ved at løbe en 4.plads hjem. Men det holdt hårdt...

Jeg vidste fra starten at det ville blive en benhård dag for mig i dag, da jeg kl.11.39 uden langdistancetræning løb ud på 13,9km i Linå Vesterskov. Jeg løb derfor konsekvent meget defensivt fra starten hvor jeg kom godt i gang teknisk, som virkelig betyder meget mentalt, og følte godt overskud fysisk fordi jeg ikke pressede tempoet. På 7'eren og især 8'eren mistede jeg dog en del tid på ikke at kunne finde nogle, efter min mening, meget tvivlsomme postplaceringer, men jeg lod mig ikke stresse og holdt planen med ikke at forcere tempoet, fordi jeg viste at det ville straffe sig i det lange løb.
På nogle fladere partier før og efter kortvend, følte jeg at benene stadig var gode og at jeg godt kunne begynde at presse lidt mere på når det var simpel orientering og i modbakkerne. Da jeg løb væk fra 14'eren så jeg Rune Olsen, der var startet 3min efter, komme op til den, og da jeg bommede ½min på 15'eren forventede jeg egentlig at han ville komme op men jeg så ham ikke igen. Efter kortvend og et langstræk kunne jeg se på tiden at jeg havde løbet 1time2min og der ikke var langt hjem nu. Jeg fik en energi gel og tænkte at nu skulle de sidste kræfter bruges og jeg kæmpede på det bedste jeg havde lært i bakkerne som nu føltes endnu hårdere og tungere. Men jeg havde stadig overskud til orienteringen og løb teknisk godt på den sidste halvdel bortset fra et træthedsbom på næstsidsteposten, og fik fightet mig hjem i en tid på 1.31.34..
På de sidste par poster var der lukket for energi, men jeg havde fået diponeret mine kræfter rigtigt, så selvom jeg havde tidstab på 3-4min i alt, rakte det til en 4.plads, som forhåbentlig sikrer mig en vm-billet sammen med gårsdagen 2.plads på mellemdistancen... Altså ikke en prangende præstation i dag, men det var sådan set heller ikke meningen, med min nuværende træningstilstand taget i betragtning, da jeg fik vist hvad jeg skulle...

Resultater og stræktider for weekendens løb kan findes her

No comments: