6 ugers pause = Ingen EM...

I dag fik jeg så det endelige svar på den MR-scanning jeg fik lavet i går, og beskeden var ikke så positiv som jeg havde håbet, men heller ikke så alvorlig som jeg kunnet have risikeret.

Scanningen viste at det ledbåndet på ydersiden af knæet var rykket lidt fri fra lægbenet, der hvor den ene muskelsene fra baglåret hæfter, men som ultralydsscanningen også indikerede, så var den altså ikke revet helt af. Det betyder at den kan gro sammen igen af sig selv hvis den får ro i nogle uger. Hvis den var blevet helt afrevet, så skulle den opereres på plads igen, og som lægen sagde så ville det aldrig nogensinde blive helt godt igen, og det ville ikke være sikkert jeg kunne løbe normalt igen.

I tillæg viste scanningen at jeg også havde beskadiget et lille ligament på bagsiden af knæet, som også skulle have noget ro, i tillæg til at jeg havde et kompressionsbrud på forsiden af toppen af skinnebenet. Den var kommet fordi lårbenet var blevet presset så hårdt imod skinnebenet at knoglen havde givet lidt efter og den var revnet lidt. Men igen var det ikke et så stort brud og ledfladen og menisk inde i knæet var ikke beskadiget. Og som lægen sagde igen, at hvis belastningen havde haft yderligere 5-10kg kraft, kunnet jeg have risikeret af knoglen og led var knust, og så ville jeg sandsynligvis ikke komme til at løbe igen. Nu ville knoglebruddet hele igen i løbet af 4-6 uger, hvis det fik den rigtige aflastning.

Så selvom det er en alvorlig skade, er jeg lettet over at jeg "slap billigt", og i forhold til aldrig at kunne løbe igen, så er det lettere at acceptere 6 ugers pause.

Og når jeg skriver 6 ugers pause, så betyder det jo ikke fuldstændig pause, men en form for genoptræning inden for de rammer jeg kan.

Det betyder at jeg har fået påmonteret en såkaldt Don-Joy bandage, som er en slags skinne på hele venstre ben, dog med mulighed for at indstille bevægelsesmulighederne i knæleddet. Det betyder at jeg egentlig har fri bevægelse i forhold til at bøje benet, men skinnen sørger for at jeg ikke kan overstrækket knæet på nogen som helst måde. Og det vil specielt sørge for at ledbåndet på siden og bagpå knæet, får ro til at gro sammen igen.

Bruddet i skinnetbenet kræver at der ikke er nogen stor tryk belastning på knoglen for at hele, og derfor er jeg også blevet udstyret med et par krykker, som jeg skal bruge til at "skyggebelaste" benet. Det betyder at jeg fortsat skal gå almindeligt men aflaste med krykkerne på venstre ben.

Krykker skal jeg bruge i 2 uger og bandage skal jeg bruge i 4 uger. Derudover er det vigtigt at jeg holder gang i lårmuskulaturen ved at lave spændingsøvelser og lave hofteøvelser. Jeg kan også styrketræne resten af kroppen i frie rammer og i tillæg begynde at cykle lidt siddende uden belastning allerede i denne uge. Cyklingen kan jeg langsomt trappe op både i belastning, tid og intensitet over de næste 2-3 uger, så jeg kan cykeltræne for fuldt om 3 uger. Jeg må også begynde at løbe i vand om 2 ugers tid.

I forhold til at løbe er det selvfølgelig svært at sige hvordan benet reagerer på cykling og gang de næste uger, men om 4 uger regner han med at jeg er i stand til at begynde løbningen så småt. Det betyder 2min jog, 2min gang, 2min jog osv på løbebånd i starten, og så bygge stille og roligt på. Om 5 uger kan jeg begynde at træne stabilitetsøvelser for venstre ben igen, og når der er gået 6 uger, burde jeg kunne begynde at løbetræne mere kontinuerligt igen, med længere ture og mere intensitet.

Der kommer dog nok til at gå yderligere lidt tid før jeg kan løbe i terræn for fuldt igen, så eftersom EM starter om 6 uger, er det slet ikke realistisk at jeg kan blive klar til det. Men at blive 100% klar til VM og 3½ måned, og også kunne være tilbage i topform er meget realistisk hvis det går efter planen, så det er selvfølgelig det som er målsætningen nu.

Det er dejligt at få klar besked, da jeg nu kan indstille mig på hvad der venter af pause og genoptræning, og det giver også motivation til at gøre alt hvad jeg kan inden for rammerne af alternativ træning, for at jeg skal komme tilbage så stærk som muligt.

Jeg vil gerne sige tak for al støtten jeg har fået i denne svære periode, både på sms'er eller som kommentarer her på bloggen. Det varmer utroligt meget :)

Og igen vil jeg gerne sige tak til de folk der hjalp mig i skoven i søndags:

Søren Mikkelsen fra OK Roskilde, som hjalp mig på benene og gav besked om min skade til arrangørerne.

Rasmus Søes fra Farum OK, som straks spurtede efter hjælp, da han så hvor store smerter jeg havde af at gå og arrangørene som kom i bil ud i skoven og hentede mig.

Gry Johannsen, som hjalp mig med at få varmt tøj på, finde smertestillende medicin, og komme med mad og drikke.

Og selvfølgelig mine forældre, som kørte mig til skadestuen og har kørt mig rundt til diverse undersøgelser.