Dansk Mester på Mellemdistance

I går blev jeg Dansk Mester på Mellemdistance som blev løbet på kortet Sukkertoppen syd for Gl. Rye, hvilket var mit første individuelle danske senior mesterskab.



Jeg havde et rigtig godt løb med fuld kontrol hele vejen og kun små træthedsfejl tilsidst. Jeg prøvede at være offensiv fra starten og følte at der var godt gang i benene på de første 2 poster hvor det gik opad. På langstrækket var jeg ikke i tvivl om at det var hurtigst at løbe rundt højre på den store sti, da begge poster lå oppe og jeg i startboksen havde set at den store sti gik fladt på toppen af hele åsen. På 6'eren hentede jeg René Rokkjær med 2min og det bekræftede at jeg havde startet godt. Jeg lod mig ikke stresse af at have ham i ryggen, men fokuserede på min egen orientering og resten af banen var han kun foran en enkelt gang mod 11'eren hvor han fandt en bedre trasse end mig. I modbakkerne føltes det tungt og jeg gik meget i de stejle bakker, men prøvede at være offensiv når det gik nedad. I den sidste modbakke (18-20) begyndte jeg for alvor at mærke syren og jeg fik ikke set ordenligt på kortet til 20'eren og sad fast i noget tæt brombærkrat og mistede 25sek. Det stressede mig lidt og på 21'eren røg jeg helt skævt ned ad bakken, men fik mig læst ind i det flade område og undgik et stort bom (15sek). Men ellers var det stort set et perfekt løb og jeg kunne løbe mål i klart bedste tid 2min før René på 2.pladsen. Det var fedt at få guldmedaljen hængt om halsen og ikke mindst præstere et næsten bomfrit løb, synd at jeg ikke lavede en sådan teknisk indsats for 2 uger siden, men sådan er det altid...
Ellers er det bare at rose Horsens for at rigtig godt arrangement, det var et godt tegnet kort, og jeg synes man havde udnyttet terrænet fuldt ud og lavet nogle gode mellemdistancebaner, med varierende orientering. Eneste minus var at H21 banen var en anelse for lang, men som altid fandt man alligevel den rigtige vinder :)

Resultater her

Efter transport til Århus, en kebabpizza og lidt afslapning, gik Midgårdsormen i gang i Marselisborgskovene i går aftes. Jeg løb 3.tur (sidste nattur) fordi jeg skulle nå et fly til Oslo i dag, og blev sendt ud først med et hul på over 5min efter et glimrende udlæg af Mikkel og Inge på de to første ture.
Jeg var fra starten træt i stængerne og skulle også lige vænne mig til at løbe natløb igen, som jeg gjorde sidste gang til Spring Cup Natstafet. Jeg følte mig dog godt hjemme i terrænet, som jeg kender ret godt efter 2 år i Århus... Troede jeg... For til 3'eren røg jeg helt skævt og måtte læse mig ind på asfaltvejen 200m nord for posten og mistede 2½min. Derfra satte jeg tempoet en anelse ned og prøvede at genvinde kontrollen. Det lykkedes aldrig rigtig helt og jeg forsatte med at lave usikkerhedsfejl. Jeg undgik dog de store bom og kunne løbe i mål og udbygge forspringet med nogle minutter til Tisvilde Hegn, som var de største konkurrenter.
I dag kl 8 startede stafetten igen med jagtstart, og det forvaltede den yngre del af familien Klingenberg (Emma, Conor og Ita) imponerende godt og de havde alle bedste tid på deres etape og kunne sende den ældre del af familien Klingenberg (Søren og Ethna) i skoven med et forspring på 12min. Men ifølge vidner på stævnepladsen var det en overnervøs Søren som gik i skoven og det resulterede desværre i at Tisvilde fik kontakt. På 8.turen løb Rasmus O og Michael S og de kunne sende RunO og Chr. Nielsen ud med få sekunders mellemrum på den spændende sidstetur. RunO skal efter sigende have haft (helt urimeligt) korte gaflinger på de første poster og fik allerede skabt hullet tidligt og øgede resten af vejen, så Tisvilde vandt en fortjent sejr 2½min foran Faaborg. Endnu en gang må vi se os slået på midgårdsormen, men vi prøver jo bare igen næste år.
Af det jeg oplevede i går aftes virkede det som om at konceptet fungerede meget godt, og selvom der nok var mere spredning end forventet endte det jo alligevel med at blive spændende tilsidst...

VM i Trondheim

Efter den forfærdelige langdistance finale, fik jeg rettet lidt op på mit VM, med en godkendt 15.plads på mellemdistancen og en nogenlunde 2.tur på stafetten, hvor vi sluttede som 12'er.

Jeg er dog godt tilfreds med hvordan jeg fik selvtilliden tilbage efter skuffelsen torsdag og i stedet for at lade den grave mig dybere ned, så brugte jeg langdistancen til at få motivationen og aggresionen en ekstra tand op før lørdagens mellemdistance.
Fysisk føltes det fint før start og jeg var virkelig opsat på endelig at få det til på et VM. Det var heller ikke fysikken der satte begrænsningen på banen, for jeg følte mig stærk hele vejen. Men teknisk var det ikke et specielt godt løb, og jeg havde mange småbom, som gjorde at jeg aldrig rigtig fandt rytmen. Skæv retning til 1'eren (15sek), dårlig indgang i posten til 4'eren (15sek), 180 grader forkert udløb fra 4'eren (15sek), bom midtvejs på strækket til 7'eren og dårligt vejvalg ind i posten (30sek), skæv retning til 9'eren (5-10sek) og stort bom på skrænten ved 15'eren (1min). Tilsammen næsten 2½min bom, og så bliver det altså ikke bedre en 15.plads. Men på resten af strækkene har jeg rigtigt gode mellemtider, og på sidste runde spiste jeg også Mattias Müller ind igen, som var gået forbi på 15'eren.
Dette var en mellemdistance hvor jeg lå på og lidt under mit sædvanlige tekniske niveau, men det er motiverende at se at jeg kan kæmpe med om medaljerne med et perfekt løb. Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, og jeg glæder mig allerede til de næste år, med forhåbentlig lidt mere teknisk krævende mellemdistancer til VM.



På stafetten løb Søren egentlig en fin førstetur, men måtte erkende at fysikken ikke holdt til at være med teten, og han måtte efterhånden slippe og tabte en del tilsidst på at løbe alene. Jeg gik derfor ud som nr. 16, lidt under 2min efter, og vidste at jeg ca havde 1-1½min op til den bagerste del af tet-gruppen. Den fik derfor alt hvad den kunne trække i starten, da det var min eneste chance for at løbe os tilbage i stafetten. Det kørte fint og jeg fløj forbi en masse hold og havde taget 30sek til teten på 1.radio. Men jeg måtte gøre det meste arbejde selv, da de hold jeg lå med ikke løb hurtigt nok. Og det holdt teknikken ikke helt til, og jeg lavede en del fejl midtvejs (5'eren, 8'eren, 12'eren, 14'eren, 16'eren og 17'eren), som kostede tilsammen 3-4 min. Her var Lithauen gået forbi igen, selvom jeg jeg havde sat ham i flere omgange, men med en god sidste runde, fik jeg næsten lukket hullet. Jeg kunne sende Mikkel ud som nr.11, men havde tabt yderligere 4min til teten. Det var dog også næsten mission impossible at skulle lukke hullet alene til de bedste 9 hold i verden, og vi må bare erkende at man skal være med i teten efter 1.tur for at have en chance for top 8 som var målsætningen. Mikkel løb en ok sidste tur, men tabte en placering og vi sluttede som nr.12.



VM i Trondheim var blevet blæst op til at skulle være tidernes største VM, med kæmpe TV-satsning, mange tilskuere, og fede terræner. Jeg synes på mange måder at det levede op til forventningerne, det var et virkeligt godt opsæt med stævneplads på Granåsen, og mange tilskuere, gode storskærmsbilleder og ok speakning gjorde det til en god oplevelse for tilskuerne (i hvert fald dem som var på plads). Jeg synes dog det er synd at man går på kompromis med terrænvalg bare for at have en god publikumsvenlig arena og desuden vælger et terræn hvor alle norske o-løbere på et tidspunkt i deres liv har trænet. Langdistancen var krævende både teknisk og fysisk og var en langdistance værdig, men både mellemdistancen og stafetten var lidt for simple. Det skal dog siges at man som løber ikke er opmærksom på selve baneforløbet og terrænet når man er i gang, men bare prøver at løse de udfordringer man får på den bedste mulige måde. Alle stierne og sporene gjorde det næsten bare mere forvirrende, og gjorde at der også blev bommet en del, selv om det på papiret ligner let orientering. Jeg er også ret overbevist om at det var de bedste som vandt og tog medaljer i alle konkurrencer, men nordmændene favoriserede ikke ligefrem sine egen løbere ved at lægge løbene i terræner hvor alle kan være med. De mange lange publikumspassager kunne godt have været lidt kortere, men giver egentlig bare en ekstra dimension til orienteringen, fordi man får brudt sin rytme og også får opdateringer om hvordan ens løb er gået i forhold til konkurrenterne. Jeg klarede fx ikke at omstille mig til at finde posterne igen og lagde 1min på posten efter...
Men jeg ser allerede frem i mod næste års VM i Frankrig, hvor de rigtige konkurrencer skal løbes oppe på et plateau som aldrig er blevet kortlagt før. Ud fra de kortudsnit jeg har set fra lignende terræner, ser det ud til at blive virkelig detaljeret med mange sten og kurvedetaljer, så det blir fedt!

Skuffelse!

Idag var en sort dag, og en dag jeg gerne vil glemme hurtigst muligt. Fysisk var jeg helt ved siden af mig selv og når jeg samtidig ikke klarede at bearbejde de negative tanker mentalt og de tekniske udfordringer, så var det slet ikke sjovt.

Det er frustrerende at det skulle gå sådan, for jeg føler ikke at jeg kunne have gjort forberedelserne meget mere optimalt. Jeg har derfor også svært ved at forklare hvorfor jeg var så svag fysisk, for lige fra starten var det ren overlevelse. Hver gang jeg prøvede at øge tempoet (fx for at prøve at følge med Kärner, Tsvetkov og Omdal) sagde kroppen fra, og jeg måtte tilbage i det som føltes som langkøringstempo og bare lade de andre løbe. Jeg var derfor heller ikke specielt udmattet tilsidst, hvilket gør det endnu mere frustrerende.
Teknisk lavede jeg mange små fejl, og krydret med en fejlklip på min post 18 (49), hvor jeg klipper damernes post på højen før, var det helt igennem en skuffende dag.

Men jeg må bare acceptere at jeg ramte en off-dag, og jeg har allerede rettet blikket frem mod mellemdistancen på lørdag og stafetten søndag. Jeg viste på kvalifikationerne at jeg har niveauet både teknisk og fysisk, så det var bare skide ærgeligt at off-dagen kom i dag. Men samtidig er jeg overbevist om, at selvom jeg er nede nu, så vil det give mig ekstra motivation og vilje til at præstere på det niveau jeg ved jeg kan i weekenden.

Dette var min første VM-langdistance, og jeg må konstatere at jeg har et stykke vej at gå før jeg kan mestre den disciplin. Specielt mentalt mangler jeg simpelthen evnerne til at kunne håndtere de negative tanker, som især kommer på en tung dag fysisk. Jeg er nogle erfaringer rigere, men lægger ellers langdistancen bag mig og ser frem mod VM-mellem på lørdag hvor der er nye muligheder.

5. og 8. plads i mellem/lang kval.

De sidste 2 dage har jeg løbet mellem og lang kvalifikation og fik på begge konkurrencer løbet mig sikkert i finalerne.

På mellemdistancen løb jeg et godt kontrolleret løb uden presse alt for meget på, specielt ikke nedad skrænten til sidst. Teknisk var det ret stabilt, dog med et enkelt decideret bom på 7'eren (40sek) og et dårligt vejvalg til 8'eren (25sek), men jeg var godt tilfreds bagefter med en 5 plads, 2min efter Nordberg i et barskt heat. Jeg fik præcis de svar jeg gerne ville have før finalen på lørdag, farten og teknikken er der, selvom det godt nok ikke føltes specielt godt fysisk.

På langdistancen i går følte jeg mig friskere og teknisk var det også en god dag, men en mega fejl midtvejs skæmmede lidt af helheden. Jeg var 2'er på første radio efter en rigtig god start og 3'er før 2. langstræk til 8'eren. Jeg fik planlagt det godt og også gennemført perfekt helt ind til nogen hundrede meter før posten. Men i stedet for at følge planen med at tage den ovenfra fra mosen, prøvede jeg at tage den rundt på kanten i det lysegrønne for at spare 2 kurver. Men jeg mistede helt retningen og bommede rundt i 3 minutter før jeg fik noget til at stemme. På 12'eren blev jeg indhentet af suveræne Olav Lundanes med 6min og indså at jeg måtte udnytte hans fart til at få en sikker finaleplads. Han tøvede lidt ned i 14'eren og jeg var forrest de sidste 4 poster, og sluttede som nr 8. Godt tilfreds med præstationen, men det havde været godt at kunne undvære det 3min bom, som havde givet mig en 2.plads. Desuden er det især på langstrækkene jeg taber tiden (selvom jeg tager de rigtige vejvalg) så jeg har lidt at arbejde med til i morgen.
Her er det nemlig tid til 15,1km med 770m stigning, hvilket bliver en af de hårdeste langdistancer jeg har løbet før. Men jeg føler mig stærkere end nogensinde og glæder mig til at tage udfordringen op.

Mellemkval i morgen

I dag blev VM skudt i gang med sprinten og i morgen starter VM for mig med Kvalifikation på Mellemdistancen.

I dag var en godkendt dansk dag på sprinten synes jeg. De fleste af de unge klarede at håndtere nerverne, og præsterede rigtig flot når man tænker på at tre af dem gjorde debut på Senior-VM. Zenia løb et godt teknisk løb og var bare 1sek fra finalen, hvilket er en mega nedern følelse, som jeg selv prøvede i min debut i Ukraine 2007. Og Søren og Rasmus lavede top25 placeringer hvilket må siges at være imponerende. Desuden lavede Maja sit bedste VM resultat med en 9.plads, hvilket også er imponerende eftersom hun efter O-ringen har ligget 10 dage med halsbetændelse. De to garvede i gamet, Mikkel og Signe, var begge ikke helt tilfredse, men fik forsat godkendte placeringer i en meget tæt VM-sprint. Det skal dog ikke overskygge at der er en god stemning i truppen, og vi ser fremad mod de nye udfordringer som allerede venter i morgen.

Jeg har følt mig bedre og bedre i løbet af dagene heroppe, og føler at kroppen er helt klar til at komme i gang nu. jeg har et langt hårdt VM-program foran mig, så det handler først og fremmest om at tage sig sikkert til finalerne de næste par dage, med mest overskud i behold. Jeg har trænet meget i tungt nordisk terræn og ved præcis hvad der venter og hvad udfordringerne bliver, så det giver god selvtillid. Samtidig gælder det også om at få nogle startplaceringer til finalerne, og med en god teknisk gennemførsel ved jeg at jeg kommer til at ligge godt til.

VM - Finally!

I morgen rejser jeg til Trondheim for sidste gang i denne omgang, for nu er det endelig tid til VM!

De sidste forberedelser blev godt nok lidt hæmmet af at jeg var syg under Student-VM og det havde svært ved at slippe den efterfølgende uge. Men i stedet for at træne, fik jeg i stedet slappet fuldstændig af i sommerhus på Mols med familien Linde, og hjemme hos mine forældre. Jeg startede træningen for alvor igen her i weekenden og selvom det var tungt at komme i gang igen så har jeg følt mig gradvist bedre og bedre løbende. Jeg har kørt 4 hårde træningsdage med o-intervaller, langtur i terræn, bakkespurter, og korte intervaller, så nu skal der bare lades op. Selvom det ikke var optimalt med små 2 uger med sygdom, tror jeg ikke det kommer til at betyde noget for den fysiske form, da jeg alligevel havde planlagt dem som restitutionsuger. Det er vigtigste er at jeg er blevet frisk igen og har fået trænet igennem de sidste dage efter planen.

Det giver også selvtillid at se tilbage på et træningsår, som stort set har kørt efter planen, for første gang siden 2005-2006, og jeg kan mærke på kroppen at den glæder sig til at komme igang snart.

De fysiske forberedelser føler jeg der er godt styr på, og det samme føler jeg med de tekniske og mentale forberedelser. Jeg har i mine VM-forberedelser trænet 44 O-træninger og konkurrencer i Trønderterræn, og har desuden gennemført 155 o-træninger/konkurrencer siden 1.nov. Det er gennemsnit på rundt 4 o-tekniske pas/uge. Det er meget mere end jeg har gjort før og både rent o-teknisk og løbsteknisk har jeg flyttet mig meget i år. Jeg ligger på samme tekniske niveau som før EM, der er en del småfejl (10-30sek), som forhindrer det helt perfekte løb, men jeg håber og tror på at jeg kan få det hele til at gå op i en højere enhed som i Bulgarien.

Desuden har jeg nørdet meget med gamle kort og forestillet mig hvordan det kan blive, så der er ikke meget som kan overraske mig. Det som bliver udfordringen (som på EM) er at finde det rigtige spændingsniveau, så jeg kan præstere optimalt, men det fungerede godt til EM, og jeg har gode støttepersoner rundt mig, som kan hjælpe hvis det er.

Jeg kan ikke forvente at jeg præstere bedre teknisk end jeg plejer bare fordi det er VM, men jeg ved at hvis jeg får alt til at stemme og rammer topformen, så har jeg potentiale til at gå i top10 på både lang og mellem. Det var præcis den målsætning jeg skrev ned i starten af sæsonen, og det føles godt at tingene går som planlagt...

Jeg glæder mig forresten også rigtigt meget til at løbe stafetten sammen med Søren og Mikkel. Søren har som sædvanligt kommet i storform på ingen tid, Mikkels forberedelser har også gået som planlagt, og vi viste til EM at vi kan være med, så det bliver fedt!

Her kommer også lige lidt billeder fra min og Anes tour de Norge.

Vandretur på Besseggen

Udsigt over Geirangerfjorden

Langtur op på Åsenakken 869 m.o.h. ved Hellesylt

Løbetur ved Kristianssund