EM i Letland

Em står for døren, med afgang i morgen alt for tidligt. Det store spørgsmål er så om jeg er klar? Ja, for en gang skyld føler jeg mig helt klar til et stort mesterskab!

Efter nogle testløb for 2 uger siden hvor formen hverken var der fysisk eller teknisk, er det stort set kun gået fremad. Jeg har også skåret lidt ned på træningen end hvad jeg først havde planlagt, og det har givet mig godt overskud. Samtidig har det også været lidt roligere i hjemmet og på arbejdet, så jeg har fået restitueret meget bedre.

Sidste uge løb jeg 3 høj intensitetstræninger, intervaller onsdag, terræntest fredag og Vårløpet mellemdistance søndag. Jeg følte stadig ikke specielt overskud på intervallerne, men om fredagen følte jeg mig oplagt og frisk. Bækkelagets klassiske terræntestrunde byder på alle former for terræn, kuperet, ujævnt, tungt, så det eneste der mangler er letløbte partier(!) Bjørnar har en utrolig rekord for 2 runder på ca.35min, og 17min for en enkelt. Jeg lagde lidt tilbageholdende ud da det var første gang jeg løb den, men jeg synes det var sindssygt svært at presse igennem, da det var så ujævnt. De eneste tidspunkt jeg følte jeg løb igennem var i modbakkerne... Til sidst på 1 runde træder jeg desuden lidt forkert, og da foden efterfølgende ikke er særlig stabil, stopper jeg efter 1 runde, som jeg løber på 20.21. Løbsteknik i sådant terræn er helt sikkert noget jeg kan forbedre meget, men så er det godt at man bor i det.

Søndag var der så Vårløpet lidt syd for Oslo i relevant terræn for O-festivalen, en mellemdistance på 5,4km. Jeg havde tapet foden godt op da den stadig var lidt øm, og da min taktiske plan desuden var at holde lidt igen fysisk for at få en god følelse teknisk gik det fint med den. Jeg løb et forholdsvis godt teknisk løb med nogle enkelte 10-15sek bom og et enkelt dårligt vejvalg til 3.sidsten, hvor jeg mister 30 sek, og sluttede på en delt 3.plads, 3½min efter suveræne Håvard Lucasen. Selvom jeg havde holdt lidt igen, giver det igen et godt billede af hvor meget der er at hente løbsteknisk i sådant et terræn. Resultater her

I denne uge har den stået på hurtig langtur på grusveje tirsdag, Max O2-test onsdag, og intervaller i dag som hovedtræninger. Tirsdag følte jeg mig frisk, men blev lidt stiv i læggene efter 1½ time. Det hang lidt ved da jeg skulle testes på NIH onsdag formiddag. Mikkel stod for testen, som er lidt anderledes lagt op end med hvad jeg er vant til fra Danmark. I Norge løber man med en fast stigning på 10,5%, og så stiger hastigheden med 1km/t pr.min. Jeg startede på 11km/t, løb 6min og fik målt et kondital på 75,5, som er betydeligt højere end jeg har haft før. Om det er forskel på testform eller på mit fysiske niveau, er et godt spørgsmål, men jeg tror det er en blanding. At løbe langsommmere men med mere stigning passer mig helt sikkert bedre, men at jeg skulle trække 0,4 L mere luft i lungerne end jeg har gjort før er lidt overdrevent synes jeg.

I dag løb jeg så mit sidste høj intensive pas før EM, som bestod af 6x1000m intervaller på bane. Jeppe Ruud og Martin Soukop satte farten og så var det bare at følge med. De første 5 lå mellem 3,05 - 3,08 hvor jeg havde godt overskud og den sidste på 3,02. Fin træning og viser at det fysiske niveau i hvert fald er på højde med tidligere topforme, så det giver god optimisme før afgang i til EM.

Terrænerne til EM prøvede jeg på egen krop for 6 år siden til Baltic Cup, og så vidt jeg husker bliver det mega fedt. Gode detaljerede kystterræner, med forholdsvis god bund, men undervurdér det ikke. Bitter erfaring fortæller at der bliver nok af tekniske udfordringer, og det bliver først og fremmest dem jeg rejser til Letland for at løse.

Jeg skal første gang i aktion på tirsdag, hvor der er Lang Kval på programmet og siden er der forhåbentlig Lang Finale onsdag, Mellem Kval fredag og finale lørdag. Det bliver fedt og jeg glæder mig til for alvor at komme i gang med sæsonen!

Udtaget til EM

Efter nogle miserable EM-testløb lykkedes det mig alligevel at blive udtaget til årets første store begivenhed, EM!

Mig og Ane ankom til Åhus ca. midnat fredag godt smadrede, efter at have kørt i 8 timer fra Oslo! 6½ time senere var det op og spise morgenmad og prøve at sætte sig bare en smule op til 2 hårde konkurrencer lørdag.

På opvarmningen føltes benene egentlig ok og jeg tænkte at det skulle nok gå fint selvom jeg var træt i hovedet. På den nemme og løbsbetonede sprint lagde jeg dog ud med først at måtte løbe venstre om en hæk som jeg troede jeg kunne passere til 2'eren og siden at løbe forbi posten og miste 10-12sek. Derfra gik det fint nok, fik taget de rigtige vejvalg, men midtvejs begyndte jeg allerede at blive slidt og til 12'eren får jeg taget et dårligt vejvalg som jeg igen mister op mod 10sek på. Og for at krydre en skidt indsats løber jeg også helt skævt til næstsidste posten og det ender med en 12. plads, 44sek efter RunO. Resultatlisten ville nok stort set blive den samme hvis vi havde løbet 4000m på græsplæne i stedet, men jeg var alligevel ikke tilfreds med at have smidt op mod 30sek på den letteste sprint længe.

Efter sprinten var det om at nulstille for mit vedkommende og få ladet batterierne op til eftermiddagens mellemdistance, hvor jeg havde planer om at lave et rigtig godt resultat. Igen følte jeg mig egentlig frisk nok fysisk, men kunne stadig mærke søvnmanglen, men prøvede at skubbe det i baggrunden og fokusere på løbet.
Det blev dog endnu en halvdårlig præstation. Det var kun ganske få tidspunkter jeg følte at det gik godt og det blev en meget ujævn præstation, fuldendt med et 1min40sek bom på 18'eren tilsidst, hvor jeg laver en klassisk parallelfejl. Her kom Christian Nielsen op og resten af vejen prøvede jeg virkelig at presse på, så han havde svært ved at følge med. Terrænet var ret fladt og diffust, og jeg kunne godt mærke at jeg sled rent teknisk med at ligge på kursen hele tiden, en teknik som man sjældent bruger i Oslo området. Fysisk har jeg også mere trænet i bakker i år frem mod VM, men alligevel synes jeg det gik ok med farten.
Jeg endte som nr.9, 3min efter en stærk løbende CC, men med 20sek op til en 5.plads. De 3 min op til Christian kunne jeg dog godt finde i skoven, så var igen slet ikke tilfreds men den tekniske gennemføring.

Nu var der efterhånden kun en chance tilbage til at bevise mit værd på EM-holdet, 14,6km langdistance på Degeberga om søndagen. Jeg har fået trænet godt over vinteren så jeg vidste at jeg nok skulle holde rent fysisk hvis knæet altså tillod det (jeg havde dog ikke mærket noget til det siden tiomila). Alligevel følte jeg mig godt nok som en sæk kartofler på opvarmningen og det lovede ikke godt, da temperaturen også sagde 25 grader og høj sol.
Igen prøvede jeg at skubbe realiteterne i baggrunden og køre hårdt på fra starten. De 2 første poster gik det godt, men gode vejvalg og overskud og jeg fører på 2'eren. Ud fra post 2 får jeg dog en gren direkte i øjet, som blandet med sved og skidt gør at jeg stort ikke kan åbne det på halvdelen af første butterfly. Det er ikke hele grunden til at jeg bommer både 4'eren og 5'eren, men koncentrationen er væk og jeg føler jeg hele tiden er på bagkant. På anden butterfly kommer jeg ind i en bedre rytme, men laver dog stadig små svaj på både 13'eren og 14'eren og samtidig begynder jeg at slide med en grum vabel på indersiden af venstre storetå. Jeg føler at alt går imod mig, men prøver at holde gejsten oppe og køre på, da det er min eneste chance for at løbe mig på EM-holdet. På vej hjem fra butterfly'en begynder mit dårlige venstre knæ imidlertidig at brokke sig, nok pga af min skæve løbestil, så nu bliver min indstilling mere at jeg bare skal gennemføre. Det bliver dog ikke meget bedre af at jeg sætter tempoet lidt ned på langstrækket til 21'eren, og jeg beslutter at det simpelthen ikke er det værd at risikere at ødelægge mit knæ igen. Helt knust jogger jeg hjemad og har egentlig indstillet mig på at EM er meget langt væk.

I mål viser det sig dog at folk generelt ikke har løbet særligt godt, og jeg faktisk bare var 2½min efter førende da jeg stopper ved post 20 efter over en times løb. Et lille håb lever dog derfor stadig eftersom jeg på træningslejr nede i Tjekkiet ugen før løb overbevisende i forhold til de andre danskere. På vej hjem bliver jeg så ringet op af Åke, som siger at jeg er udtaget til EM, og at han ikke er i tvivl om mit virkelige niveau, som jeg viste i Tjekkiet. Fra den ulidelige uvished kom beskeden som en glædelig overraskelse og et skulderklap fra landstræneren, som betyder utroligt meget for selvtilliden.

Når jeg ser tilbage på testerne, er det egentlig ikke så underligt at jeg ikke præsterede. Startende med en knaldhård træningslejr i Tjekkiet med direkte afgang fra Tiomila, hvor det ville være synd at sige at man er frisk, og en lang hjemrejse, så vi var hjemme i Oslo mandag aften fuldstændig smadrede. Og så efterfulgt af en uge med arbejde tir-fre, og set i bakspejlet alt for hård træning og dårlig restitution. Jeg fulgte egentlig bare det træningsskema som jeg plejer før testløb og lignende, men hårde intensive træninger både tirsdag og onsdag, var åbenbart for meget i dette tilfælde. Jeg var i hvert fald slet ikke gearet til at løbe testløb, da vi skulle afsted fredag, og hvis jeg havde haft chancen som Mikkel, var jeg nok også blevet hjemme.

Samtidig synes jeg heller ikke det er optimal planlægning at placere en træningslejr i forlængelse af Tiomila, hvor kroppen er i bund pga mangel på søvn, og bare en uge før testløbene, hvor de fleste andre møder 100% friske op. Jeg var desuden heller ikke den eneste der sled med sygdom og skader efter sådan en omgang (Mikkel, Søes, Claus, Rune er gode eksempler).
Jeg er bare glad for at Åke tror på mig, og jeg er ikke i tvivl om at med den rigtige opladning kommer jeg til at præstere godt til EM, og forhåbentlig også til årets hovedmål, VM i Tjekkiet til sommer.

I mandags havde jeg en tiltrængt hviledag, hvor øjet var blevet bedre efter en nats søvn. I går var jeg ude og løbe 1t25 med Mikkel og Ane, hvor vabelen stadig gjorde ondt, men er i bedring. Samtidig har jeg ikke mærket noget til knæet efter i søndags, så jeg er glad for jeg tog den beslutning af udgå i søndags, så jeg er i stand til at løbetræne fuldt nu. I aften står der intervaller på programmet, fredag skal vi løbe en knaldhård terræntest med Bækkelaget og søndag er det sidste finpudsning af teknikken ved en mellemdistance ikke langt fra hvor der skal være O-festivallen i Juni. Formen føles allerede meget bedre efter nogle rolige dage, og jeg glæder mig til fremtidige udfordringer!!

Resultater fra weekenden kan ses her
Resultater fra de konkurrencer vi løb i Tjekkiet kan ses her
Kort kommer når jeg får det til at virke...

Nu gælder det!

I weekenden er der testløb til EM (og VM), som er årets 2 hovedmål, så nu gælder det om at overbevise landstræneren (og sig selv) om at man er god nok til at komme på holdet!

De sidste uger har jeg været på farten, først til Tiomila og derefter direkte til Vizovice i Tjekkiet hvor vi trænede hele sidste uge og sluttede af med 3 konkurrencer i sidste weekend.

Jeg tog med Mikkel og Ane til Stockholm torsdag morgen, og trænede ganske let frem mod tiomila, og havde en god fornemmelse i kroppen inden start. Vi lå rimeligt godt med i starten, men mistede desværre teten på lange natten, og derfra holdt vi stort set vores placering men mistede bare mere og mere tid. Jeg skulle løbe 7.tur og kom ud med MS Parma ca. som nr.25. Jeg løb et dårligt løb med mange små bom og fik først for alvor følelsen af flyd efter passagen af vejen, hvor jeg resten af vejen holdt fart med teten. Fysisk følte jeg mig dog godt kørende, men knæet begyndte at brokke sig lidt da vi efterfølgende rejste videre til Prag.

Jeg havde derfor indstillet mig lidt på at jeg nok ikke skulle løbe så meget i Tjekkiet, men på de første træninger gik det uden problemer med knæet og jeg besluttede at træne på som min træningsplan sagde, og vurdere undervejs om jeg skulle springe noget over hvis jeg fik problemer.

Efter en ret rolig dag mandag løb vi mange kvalitetstræninger med god intensitet de følgende dage og torsdag startede så "Czech Spring" med en sprint, efterfulgt af en mellemdistance og langdistance fredag og lørdag.

Selvom jeg havde trænet igennem, følte jeg rimeligt overskud på konkurrencerne, hvor mange andre landshold også deltog. På sprinten løb jeg teknisk stort set uden fejl, og fik også taget de rigtige vejvalg, og det holdt til en 4.plads, 25sek efter vinder Kiril Nikolov, Bulgarien. Jeg var godt tilfreds eftersom sprint ikke er min stærke side og kunne desuden konstatere at jeg også blev bedste dansker (sprintkongen!).

På mellemdistancen, som er den distance jeg satser mest på til VM, havde jeg planer om at lægge kontrolleret ud for at få en god oplevelse og fornemmelse af hvad der kræves. Selvom det ikke betød specielt gode stræktider i starten hvor det stort set gik op hele tiden, havde jeg rigtig godt flyd og da banen til sidst bød på nedløb og skrænt orientering, havde jeg fuld kontrol. Bortset fra næstsidste posten (selvfølgelig), hvor jeg allerede var i mål og ikke tjekkede nummer og klippede damernes post som stod lidt højere end vores. Min tid havde rakt til en 2.plads, 45 sek efter

vinderen, og på trods af fejlklippet var jeg egentlig godt nok tilfreds.

Lørdag var der så langdistance i skovene omkring det sted vi boede. Jeg var efterhånden rimelig brugt både mentalt og fysisk, så jeg besluttede bare at køre på og se hvor længe kræfterne holdt. Jeg holdt lidt over en time, hvor mine lægge og mit knæ begyndte at blive ømme, så jeg joggede tilbage af.

Vi kørte derefter længere nordpå for at se lidt nærmere på mellemterræner om søndagen. Det blev bare til en enkelt rolig træning inden vi kørte videre til Prag, hvor vi skulle overnatte inden vi skulle flyve til Danmark (Oslo) mandag. Det viste sig dog at der var gået noget galt med vores hotelreservation, så i stedet blev vi indlogeret på et 5-stjernet hotel (a member of the worlds best small hotels). Efter en uge med dårlige senge og fællesbad, var det ikke dårligt med hver sin dobbeltseng og spabad....

Alt i alt en rigtig god tur, hvor jeg for en gang skyld kunne løbe mere end jeg havde regnet med (for første gang i et år). Desuden fik jeg et rigtig godt indtryk af hvad der venter til sommer, og terrænerne passer mig egentlig ret godt, så det ser jeg frem til.

Efter vi kom hjem i mandags godt smadrede løb jeg Oslo City Cup finale i tirsdags. Jeg havde ikke løbet 4.afd, så Eirik havde fået opbygget et godt forspring til jagtstarten på 1½min. Jeg startede ud som nr.2 med de næste løbere ikke så langt efter. Jeg var slet ikke koncetreret og bommede småt det meste af vejen. Jeg blev hentet af Sigve Vågsnes fra Nydalen, som jeg dog fik spurtet fra så jeg holdt min 2.plads. Eirik havde også bommet en del så jeg var faktisk bare 20sek efter ham i mål...

I går løb jeg nogle intervaller, og i dag og i morgen kommer den at stå på rolig træning og opladning til weekendens strabadser:

Lørdag formiddag, Sprint - Kristianstad

Lørdag eftermiddag, Mellem - Horne Fura Østra

Søndag formiddag, Lang - Degeberga

Det bliver et hårdt program, men jeg føler selv at jeg er godt kørende både fysisk og teknisk, så jeg er ret sikker på at jeg skal klare at løbe mig på holdet. Det er der dog mange andre der også håber på, så det bliver spændende at se...