Tuesday 9 March 2010

Costa Calida Murcia

I nat kom jeg hjem fra en 6 dages tur til Alicante med Ane. Vi boede i de velkendte "campingvogne" på Camping Marjal, med fri adgang kystterrænerne ved Guardamar og La Marina og mange Sun-O træninger til rådighed.

Vi var begge ikke helt friske med hoste, så det blev ikke så mange træningstimer som beregnet, men en del kortere o-tekniske træninger. Jeg arbejdede meget systematisk med min orienteringsteknik og fik rigtig godt udbytte selvom det meste blev løbet i roligt tempo, for ikke at irritere luftvejene mere end de var i forvejen. Den hurtige bund og store detaljetæthed gjorde nemlig at det var fin teknisk træning selvom man løb roligt.

Vi havde egentlig tænkt at deltage i både WRE langdistance, sprint og mellemdistance med jagtstart i Costa Calida, men vi droppede langdistancen, da ingen af os var friske nok til det.

I stedet var vi med på sprinten som foregik i den gamle bydel af Cehegín, ganske krævende med uregelmæssige gadebillede og stor kupering. Jeg havde som målsætning at se de bedste vejvalg og gennemføre dem. I mål var jeg egentlig godt tilfreds med mit løb, med 2 fejl på 5'eren og 8'eren, som eneste tidstab, men da jeg efterfølgende fik analyseret løbet kunne jeg konstatere at jeg bare havde taget det bedste vejvalg (min egen mening) på 8 af 14 stræk.


Som en lille sjov opgave kan folk jo komme med bud på hvilke 4 stræk (udover 5'eren og 8'eren), hvor jeg ikke taget det bedste vejvalg.
Selvom jeg ikke fik trænet helt optimalt fysisk set, så havde vi en kanon god ferie, og kombinationen med sol, varme, o-træninger en masse og kæreste kan jeg godt anbefale.
Efter en kaotisk hjemrejse, hvor jeg først var hjemme kl 3 om natten, er jeg nu tilbage i Oslo, og har byttet o-skoene ud med ski. I morgen ryger o-tøjet dog i tasken igen, for der går turen til Silkeborg hvor vi skal på træningslejr. Så vi håber lige at Søren Bobach tager nogle træningsture med hårtørreren rundt i skovene, så det ikke bliver alt for meget sporløbning.

3 comments:

Emil said...

Post 2, 6, 7 og 12!!

Var sprinten lige så fed som den ser ud?

Tue Lassen said...

2 og 7 er jeg enig i, mens de vejvalg jeg tager til 6 og 12 er konkurrencedygtige. Men til 1 og 4 har jeg ikke taget det bedste...

Det var lige sådan en sprint skal være, med vejvalgsmuligheder på stort set alle poster, og ikke nødvendigvis det første du ser som er det bedste..

Anonymous said...

palm angels hoodie
kd shoes
yeezy 350
golden goose outlet
yeezy
jordan sneakers
golden goose sneakers
supreme
golden goose sneakers
jordan shoes