En ulykke kommer sjældent alene

En tragisk historie fra det virkelige liv.

I slutningen af sidste uge havde vi første undervisning i håndbold på skolen. Eftersom jeg har spillet lidt før var det ret let for mig, da mange af de andre ikke havde. I slutningen af timen skulle vi prøve at spille lidt på 2 mål, for at få en fornemmelse af selve spillet.
På et tidspunkt er vi i kontra og jeg ser et stort hul i forsvaret og tager er par hurtige skridt, desværre så har Henning set hvad jeg vil og selvom han er for sent ude, sætter han benet ud med knæet i min lårhøjde. Slam! Trælår på højre ben (og jeg fik desuden kun frikast...)
Efter nogle dage på sofaen med kompression, kunne jeg så begynde at gå igen, og så småt cykle, styrketræne og gå på ski. Jeg valgte at se det fra den positive side, fordi mine lægge så kunne få endnu mere ro så jeg kunne være helt klar til at tage til Portugal. Jeg begyndte at løbe så småt i starten af ugen og ømheden og smerterne blev mindre og mindre. Sådan!

I går skulle vi så have 2. undervisningstime i håndbold... Jeg mærkede ikke mere til låret når jeg løb, men var indstillet på at tage det lidt roligt alligevel. Jeg skulle dog lige være med til opvarmningen hvor der jo ikke kunne ske noget. Den sidste opvarmningsøvelse var et spil hvor man ikke måtte løbe med bolden men bare kaste til hinanden og så løbe uden bold, for at kunne score på modstanderens baglinje.
På et tidspunkt er jeg fri på højrekanten, men spilningen er for langt foran mig og jeg må løbe i fuld fart for at få den inden modstanderen. Andreas har dog tænkt det samme, men jeg er alligevel først henne ved bolden med ham lige bagved. Idet jeg griber bolden med højre hånd og sætter højre ben ud for at stoppe, kan jeg godt fornemme at foden ikke rammer jorden som beregnet men for meget på ydersiden. Andreas ser først for sent at jeg prøver at stoppe, og ryger ind i mig. Skubbet og den ekstra vægt gør at jeg vrikker endnu mere ud over ankelen indtil jeg hører et "knæk!" og en voldsom smerte.
Jeg er udemærket klar over hvad der er sket (har prøvet det før), men inden jeg får lagt mig ned hopper jeg rundt i smerte og irritation og giver Andreas nogle danske gloser med på vejen som jeg ikke skal skrive her. Forstuvet fod og nogle smadrede ledbånd.
Jeg klarer slet ikke at støtte på foden bagefter og må ligge med is og kompression i ulidelig smerte, men det er jo det som virker. Jeg får efterfølgende Mikkel til at hente mig og køre mig hjem, hvor jeg i går tilbragte hele dagen på sofaen med benet højt og godt pakket ind.
I dag er så dagen som jeg har set frem til i lang tid, afgang til Portugal, varme, snefrit terræn og ferie. Men jeg er sjovt nok ikke så glad som jeg kunne have været eftersom jeg forsat har problemer med at støtte på foden og ikke kan have den nede for lang tid af gangen. Hvad gør man?

Man kunne være fristet til at give op og blive hjemme på sofaen, og jeg må indrømme at i går strejfede tanken mig. Men efter at have drevet Ane til vanvid besluttede jeg, at jeg nægter at give op. Derfor rejser jeg i dag kl 15 til Lissabon, hvis jeg altså kommer hele vejen ud til lufthavnen med bagagen på ryggen.
Der kommer nok til at gå nogle dage før jeg kan gå ordenligt og endnu længere før jeg kan løbe, men om jeg så skal kravle rundt i skoven for at få lidt o-træning, så gør jeg det. En forstuvet fod bliver jo heldigvis hurtigt bedre. Under alle omstændigheder skal jeg i hvert fald nyde "ferien", og få ladet batterierne op til bl.a. at kunne spille lidt håndbold når jeg kommer hjem igen. Det kan være man skal melde sig frivilligt til at være dommer??

Træt af sne?! Klar for Portugal...

Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men for øjeblikket er der simpelthen FOR MEGET sne i Oslo, og Norge generelt!!

Når jeg kigger ud af vinduet ser jeg et landskab helt indhyllet i sne, og snemålinger siger at der ligger omkring 70-80cm. Det betyder også at det er pænt tungt at bevæge sig væk fra stierne og ud i terrænet når du altså ikke har ski på. Og selvom Ramsus Søes siger at det bare god træning for lårene, så har han vist ikke selv prøvet at holde sig løbende i 80cm sne...

Bækkelaget er ellers kommet rigtigt godt i gang med træningen i det nye år, med et program bestående af:

Mandag: Intervaller på Bislet Stadion med Tjalve

Tirsdag: Langtur på kort

Onsdag form: O-træning i lige uger

Onsdag: Styrke/spenst/løbsteknik

Torsdag form: O-træning i ulige uger

Torsdag: Bakkeintervaller

Weekenden: Samling/o-træning/langtur/intervaller/ski...

Desuden er vi flere som træner styrketræning tirsdag og fredag formiddag.

Intervallerne fungerer perfekt men eftersom sneen kom væltende i januar, har vi bare gennemført en formiddags o-teknisk træning (som var et gadeløb), og efterhånden er vi også gået over til langtur på ski om tirsdagen i stedet.

Nu kan jeg rigtig godt li at gå på ski, men ligesom jeg oplevede sidste år på Gålå, kan man også få for meget, det er trods alt orientering vi løber. Jeg savner virkelig at kunne løbe en o-træning uden at skulle vurdere hvor langt det kan betale sig at løbe rundt på sti fordi man man kun kan gå i terrænet. Det er der altså ikke meget o-teknisk udfordring i.

Jeg må indrømme at jeg jer er blevet noget overrasket over hvordan forholdene er her i år, da der sidste år stort ikke var sne i Oslo, men det er svært at gøre så meget ved vejrforholdene. Som min landstræner har lært mig, handler det om at løfte blikket og fokusere på de ting man kan påvirke.

Derfor ser jeg frem til at klubben om en uge rejser til Portugal hvor vi skal være 10 dage og deltage i en række konkurrencer, med stærkt startfelt. Det bliver mega fedt at komme i terræn igen, pudse teknikkerne af, og få en føling af hvordan formen er.

Siden et par dage med sygdom over julen har jeg fået trænet rigtigt godt de sidste måneder, men som sagt lidt for meget på ski efter min mening. Det glatte underlag har desuden gjort at jeg har fået en lille overbelastning i M. Tibialis Posterior, som holder svangen oppe, men det er allerede i bedring. Jeg har aldrig brugt special såler, men det er jeg ved at få lavet nu med svangstøtte som gerne skulle forebygge problemer.

Min nytårsforsæt med bl.a. at skulle nedprioritere skolen, går ret godt, men pga mange obligatoriske timer, har jeg svært ved at tage afsted i længere tid af gangen. Portugal bliver eneste tur i løbet af vinteren, og ellers bare weekend samlinger. Næste vinter håber jeg at få mere tid til træningslejre.

Indtil Portugal vil jeg holde træningsmængden højt med intervaller, langture, styrketræning, langrend og spinning, og blive helt frisk i læggene, så jeg kan få maksimalt udbytte dernede.

Daniel og Ane på BSK-skisamling på Budor