Tuesday 1 February 2011

Årets første træningslejr

De sidste 2 uger i januar har stået i den o-tekniske trænings tegn. Først var jeg på landsholdssamling på Fanø, og derefter videre på 11 dages træningsferie med Ane i Barbate i det sydlige Spanien.

På Fanø var sneen væk, tilgengæld var der is på alle stier, men så måtte man jo bare køre ligepå... Det var dejligt endelig at være tilbage i skoven med kort i hånden efter mange uger uden, selvom o-teknikken var lidt rusten i starten. Samlingens højdepunkt var nok søndag eftermiddag hvor vi løb knock-out sprint i Nordbys smalle gader, først med semifinale og derefter finale. Claus vandt i suveræn stil, men jeg fik "knock-outet" Djurhuus til sidsteposten og tog 2.pladsen.

Mandag var den store rejsedag og hviledag til et ømt knæ efter styrt på isen søndag formiddag, men de efterfølgende 11 dage i Spanien fik jeg trænet rigtig godt og mange forskellige o-tekniske momenter. Vi boede i Los Caños de Meca i den sydvestlige del af det store skovområde La Breña og havde derfor kort afstand til de fleste træninger. Sun-O stod for træningerne med mange forskellige baner og momenter og der hang næsten bånd på alle poster. Terrænet var ret fladt, med med en del små kurvedetaljer og en del tornebuske, som gjorde det svært at se detaljerne og holde retning.
På de 14 dage jeg var afsted blev til 36 timers træning, hvor de 29timer var med løbeskoene på og resten var styrketræning og en enkelt mtb-tur. Af de 29 timer var 19 timer effektiv o-teknisk træning, men jeg fik bl.a. også gennemført 2 rene løbeintervalpas.
På de 14 dage fik jeg også taget 505 poster, hvor 446 af posterne blev gennemført i forhold til målsætningen med træningen, hvilket gav en frekvens på 88%. Frekvensen var stigende igennem hele perioden og den sidste uge lå den i gennemsnit på 93% hvilket jeg er godt tilfreds med.
I tillæg til en masse god træning, fik jeg også holdt ferie i varmen og slappet af sammen med Ane, som jeg ikke ser så ofte når jeg bor i Oslo og hun i København. Nogle af dagene var vi også på sigtseeing i det smukke historiske område i det sydlige Andalusien. Vi var bl.a. på Gibraltar, og se gamle fæstningsværker, huler, tunneller og aber, gamle romerske ruiner ved Baelo Claudia og Europas ældste by, Cadiz.
Nu er jeg tilbage i Oslo, hvos skiføret er godt, og lysten til at gå på ski er stor så det er perfekt. Næste samling er i weekenden hvor landsholdet har samling i Silkeborg, og jeg bliver nogle dage i Århus hvor jeg skal se og prøve hvordan Elitecenteret fungerer. Jeg har fået lagt programmet for denne vinter godt og varieret med mange træningslejre i syden, så motivationen til skiftevis at løbe en masse o-teknik og gå på ski her i Oslo fungerer godt indtil videre. I januar måned blev det således til 72 timers træning, så det går efter planen så langt.
Her kommer en lille billedserie som beskriver vores ferie meget godt:




6 comments:

Erikmyg said...
This comment has been removed by the author.
Erikmyg said...

En sidste kommentar herfra, sku' da li' være den, at Der Fuhrer var af en visionær klasse.
Der så fremt han var tilstede den dag idag, ville lade fattigrøve og skvadderhoveder gasse.

På COSTA! - Del sol hvor solen den danser!

Rasmus Søes said...

Godt at se du gir den noget gas Tue! Men hue på to af billederne...hmmm jeg troede solen den danser dernede på Costa del Sol!

Tue Lassen said...

Hehe, det var sgu ikke hele tiden den dansede, og når den ikke gjorde var det køligt... I teorien var vi jo også på Costa de la luz også kaldet costa del windsurf og det levede op til navnet :)

yanmaneee said...

hermes handbags
yeezy shoes
calvin klein outlet
nike air force
curry 4 shoes
balenciaga shoes
nike air max 90
adidas zx flux
kyrie 5
michael jordan shoes

shathee said...

consultez ce site Source pourquoi pas essayez ici sacs de répliques en Chine supplémentaire lecture Dolabuy Chrome-Hearts