Goodbye Norway

I forrige uge flyttede jeg for sidste gang ud af studentboligen på Kringsjå i Oslo, efter 5 år i Oslo. Nu går rejsen tilbage til Danmark og Århus.

Det første år gik med at arbejde som skiinstruktør på Gålå i løbet af vinteren og ellers arbejde lidt rundt omkring i Oslo. De sidste 4 år har jeg brugt på at tage en bachelor i Idrettbiologi på Norges Idrettshøgskole, det første år boede jeg sammen med Ane, og efter hun flyttede til København for at læse medicin, har jeg boet 3 år i Kringsjå Studentby sammen med bl.a. Jeppe Ruud.
At bo på Kringsjå har været optimalt i forhold til både skole og træning, da skolen ligger 100m væk og også tæt på Nordmarka, som giver uendelige muligheder for træning. Her har man letløbt nærterræn, ekstremt teknisk krævende, tungt og kuperet norsk terræn, verdens? største langrendsspornetværk, uendelige grusstier til mtb, løbebane, styrketræningsrum, spinningsal og svømmehal inden for 500m! Jeg kommer til at savne Nordmarkas træningsmuligheder meget...

I hele min tid i Norge har jeg løbet for Bækkelaget SK, et naturligt valg for mig da Mikkel Lund løb for klubben og hjalp os meget i Oslo i starten, og det desuden virkede som om træningsmiljøet var godt. I de første år sled klubben af forskellige årsager med at holde på løberne og skabe tryk i træningsmiljøet og vi var flere som overvejede at skifte klub på et tidspunkt, men klubben valgte at skyde mange penge i endnu en satsning og der blev ansat trænere, og mange nye løbere kom til klubben. Vi havde nogle god år med god godt træningsoplæg fra Martin Schälli, og jeg var bl.a. med til at blive nr. 6 til Tiomila og nr.3 på NM-stafet i 2010 for klubben. Det sidste år har klubben valgt at bruge kræfterne mere på at bygge klubben op nedefra med god rekruttering og opfølgning af ungdoms- og juniorløbere, en god prioritering synes jeg, da Bækkelaget kun har været en seniorklub før. Siden jeg flytter tilbage til Danmark har jeg også besluttet at jeg har lyst til at prøve noget nyt mht. til klub, og skal derfor finde en ny klub her til sommer. Brikkerne med en ny klub er ikke helt på plads endnu, men det er noget der skal afklares i løbet af sommeren. Håbet er at finde en klub der kan give et godt VM-træningsoplæg, først og fremmest mod VM i Finland 2013, og samtidig være villig til at støtte mig økonomisk selvom jeg kommer til at bo i Danmark.
Men før det sker, håber jeg på at jeg kan få sagt ordentligt farvel til Bækkelaget i morgen, hvor min sidste optræden for klubben bliver når jeg skal løbe sidstetur på Jukola. Vores hold er ikke så stærkt som de foregående år, men det er fedt at vi giver chancen til tre 17-18 årige, som er dem som skal skabe BSK i fremtiden. Jeg skal under alle omstændigheder gøre hvad jeg kan på sidsteturen, og jeg glæder mig til at løbe, ikke mindst fordi terrænet er fantastisk fint og udfordrende.

Tilsidst vil jeg bare komme med en konstatering som jeg har gjort i min tid i Oslo...
Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor Oslo ikke står stærkere som orienteringsby end det har været tilfældet de seneste år... For Oslo kunne være det perfekte sted at bo for alle orienteringsløbere der vil udvikle sig, netop fordi trænings- og studiemulighederne er optimale, med udfordrende terræn, ekstremt mange gode o-kort i en radius af 20-30km, og meget stærke klubber. Men alligevel så er det meget få satsende o-løbere som vælger at flytte til Oslo.
Jeg har tilladt mig at komme med nogle observationer og ideer til tiltag, som måske kan gøre Oslo til verdens orienteringsmekka:

Der findes 10-15 klubber i Oslo, hvor halvdelen har en meget god rekruttering og ungdoms/junior-træningsmiljø, men forholdvis svagt/ikke eksisterende seniormiljø. De virker som om de fleste der vil satse som senior enten flytter til Trondheim eller Sverige. Jeg tror en af grundene er den store rivalisering mellem Oslo-klubberne og mangel på samarbejde. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor klubberne ikke arbejder mere sammen om træningsoplæg for både junior- og seniorløbere. Klubberne må indse at de ikke er gode nok til at skabe et seniormiljø alene, og lave et samarbejde med de andre klubber om at skiftes til at lave træningsoplæg og invitere alle løbere på de træninger. Man kunne fx ansætte en person i Akerhus og Oslos Orienteringskreds, som kunne stå for organiseringen af træningsplanen og så uddele ansvar til de enkelte klubber. Det ville betyde mere kvalitet på træningerne og flere løbere og bedre matching på træningerne.  Man kunne godt kalde det for Team Oslo, og i tillæg lave det som en "international klub", og tage på træningslejre og løbe de store udenlandske stafetter som Team Oslo (som fx CopenhagenO, NTNUI). Jeg er sikker på at det ville være meget attraktivt for satsende for ungseniorløbere, og ville skabe mange flere dygtige seniorløbere som kan begå sig på internationalt niveau end det er tilfældet nu.
Men det kræver at klubberne indser at denne rivalisering ikke er positiv for udviklingen af orientering i Oslo (og Norge), men at åbenhed og samarbejde er vejen frem. Det har man for længe siden indset i lande som fx. Schweiz, Frankrig og til dels Danmark, hvor man skaber nogle af verdens bedste o-løbere ud  fra meget dårligere forhold end man har i Norge, Sverige og Finland.
Som der er nu, så har jeg svært ved at anbefale unge satsende danskere at flytte til Oslo, da de måske ikke får så krævende terræner i Danmark, men tilgengæld er træningsoplægget og til dels miljøet mange gange bedre...

Nå, nok med det... Vi er i gang med at købe lejlighed i Århus, og jeg desuden søgt ind på kandidat i Idræt på Århus Universitet fra efteråret. Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv, både privat og i tillæg håber jeg at kunne bidrage til at Århus kan blive det nye orienteringsmekka :)