De sidste uger har jeg haft fokus på at få trænet og løbet meget, som jeg har lært og erfaret på egen krop de sidste år er vigtigt for at jeg kan ramme topformen 4-6 uger senere.
Det blev til 19,5 times træning for 2 uger siden, og 14,5 times træning i sidste uge. I begge uger har der været 2-3 timers styrke- og stabilitetstræning, og resten har været løbetræning. I tillæg til de mere rolige lange træningsture og joggeture, har jeg haft 4 træninger begge uger med høj intensitet: Eksempler har været: (10x30sek) x2 intervaller, (40-60-90-120-90-60-40sek) x3 intervaller, 6-8 x 1000m intervaller i tillæg til o-tekniske træninger/konkurrencer med fuld indsats.
Det er enormt hårdt både at køre hårdt på med mængdetræning og intensive træninger med maximal indsats, og dagsformen har svinget utroligt meget hvilket den også plejer at gøre i disse træningsperioder. Det kan være hårdt for selvtilliden ikke at føle noget specielt overskud på de intensive træninger og konkurrencer man løber i denne periode, men på den anden side ved at det skal til for at jeg kan være bedst mulig når VM starter om mindre end 3½ uge. Fysisk føler jeg virkelig at jeg har lagt en god indsats de sidste uger, og jeg er sikker på at jeg få gavn af det når det virkelig gælder. Teknisk har jeg også gennemført en del træninger og konkurrencer på det sidste, specielt med fokus på VM-langdistance. Et eksempel var i går hvor jeg stillede bilen ved Skovbrynet St. og først løb 1½ times terræn/bakketur i skovene rundt Bagsværd Sø hvor jeg trykkede godt på i bakkerne, og kroppen føltes fantastisk frisk efter en rolig dag mandag. Jeg sluttede ved Hareskov St, hvor jeg derefter løb Anes bane fra SM-nat 2012 (6,4km) med maximal indsats. Trætheden var for alvor begyndt at sætte ind, men det var også meningen for at simulere de sidste 30min af en VM langdistance. Det er sådanne træninger hvor man virkelig skal kæmpe for at holde sammen på teknikken, når hele kroppen begynder at sige stop, for den samme følelse vil komme på sidste runde torsdag d. 19/7 i Joratskovene nord for Lausanne, Schweiz. Efter 2timer22minutter og knap 27km i terræn og bakker, kan jeg konstatere at jeg er på rette vej, både fysisk og teknisk for at kunne lykkes til VM.
Men ikke alt har gået som planlagt det sidste stykke tid... for jeg havde mildt sagt et katastrofeløb på Jukolas sidstetur søndag morgen. Jeg kan finde mange undskyldninger for at det gik dårligt, men undskyldninger hjælper mig ikke meget om 3½ uge. Jeg må bare konstatere at jeg rent teknisk og mentalt stadig har store udfordringer når det gælder om at præstere på vigtige konkurrencer. At bomme 10-12 minutter og være 17 minutter efter bedste tid er ikke ligefrem noget der giver selvtillid, men på den anden side tror jeg at det var sundt for mig at få sådan en oplevelse nu her. For tingene har egentlig bare gået på skinner og over forventning i min genoptræning og på de konkurrencer jeg har løbet, uden at jeg har lagt en struktureret og ordenlig indsats i min planlægning, gennemføring og evaluering af teknisk og mental træning. Jeg har nok været lidt for tilfreds med de fysiske fremskridt, at det andet er gledet lidt i baggrunden. Så det er godt at få et wake-up call, for der er stadig tid til at komme tilbage i rutinerne, men det kræver systematisk arbejde med det.
Så det bliver den helt store målsætning når jeg fredag morgen rejser med resten af det danske landshold til Schweiz for først at løbe World Cup i St. Gallen, og derefter have 5 dages VM-træningslejr i området rundt Lausanne. På lørdag er der mellemdistance, som er en glimrende mulighed for at arbejde med tekniske og mentale rutiner i en vigtig konkurrence. Søndag er der sprint, men siden det bare er de 40 bedste i den samlede World Cup stilling som får lov til at løbe, skal jeg nok i top 10-15 stykker på lørdag for at det skal lykkes. Jeg skal i hvert fald gøre hvad jeg kan... Under alle omstændigheder vil jeg de næste dage prøve at samle lidt mere overskud til disse konkurrencer end jeg har gjort længe, og jeg glæder mig til at løbe i landsholdsdragten igen :)
Thursday, 21 June 2012
Friday, 15 June 2012
Goodbye Norway
I forrige uge flyttede jeg for sidste gang ud af studentboligen på Kringsjå i Oslo, efter 5 år i Oslo. Nu går rejsen tilbage til Danmark og Århus.
Det første år gik med at arbejde som skiinstruktør på Gålå i løbet af vinteren og ellers arbejde lidt rundt omkring i Oslo. De sidste 4 år har jeg brugt på at tage en bachelor i Idrettbiologi på Norges Idrettshøgskole, det første år boede jeg sammen med Ane, og efter hun flyttede til København for at læse medicin, har jeg boet 3 år i Kringsjå Studentby sammen med bl.a. Jeppe Ruud.
At bo på Kringsjå har været optimalt i forhold til både skole og træning, da skolen ligger 100m væk og også tæt på Nordmarka, som giver uendelige muligheder for træning. Her har man letløbt nærterræn, ekstremt teknisk krævende, tungt og kuperet norsk terræn, verdens? største langrendsspornetværk, uendelige grusstier til mtb, løbebane, styrketræningsrum, spinningsal og svømmehal inden for 500m! Jeg kommer til at savne Nordmarkas træningsmuligheder meget...
I hele min tid i Norge har jeg løbet for Bækkelaget SK, et naturligt valg for mig da Mikkel Lund løb for klubben og hjalp os meget i Oslo i starten, og det desuden virkede som om træningsmiljøet var godt. I de første år sled klubben af forskellige årsager med at holde på løberne og skabe tryk i træningsmiljøet og vi var flere som overvejede at skifte klub på et tidspunkt, men klubben valgte at skyde mange penge i endnu en satsning og der blev ansat trænere, og mange nye løbere kom til klubben. Vi havde nogle god år med god godt træningsoplæg fra Martin Schälli, og jeg var bl.a. med til at blive nr. 6 til Tiomila og nr.3 på NM-stafet i 2010 for klubben. Det sidste år har klubben valgt at bruge kræfterne mere på at bygge klubben op nedefra med god rekruttering og opfølgning af ungdoms- og juniorløbere, en god prioritering synes jeg, da Bækkelaget kun har været en seniorklub før. Siden jeg flytter tilbage til Danmark har jeg også besluttet at jeg har lyst til at prøve noget nyt mht. til klub, og skal derfor finde en ny klub her til sommer. Brikkerne med en ny klub er ikke helt på plads endnu, men det er noget der skal afklares i løbet af sommeren. Håbet er at finde en klub der kan give et godt VM-træningsoplæg, først og fremmest mod VM i Finland 2013, og samtidig være villig til at støtte mig økonomisk selvom jeg kommer til at bo i Danmark.
Men før det sker, håber jeg på at jeg kan få sagt ordentligt farvel til Bækkelaget i morgen, hvor min sidste optræden for klubben bliver når jeg skal løbe sidstetur på Jukola. Vores hold er ikke så stærkt som de foregående år, men det er fedt at vi giver chancen til tre 17-18 årige, som er dem som skal skabe BSK i fremtiden. Jeg skal under alle omstændigheder gøre hvad jeg kan på sidsteturen, og jeg glæder mig til at løbe, ikke mindst fordi terrænet er fantastisk fint og udfordrende.
Tilsidst vil jeg bare komme med en konstatering som jeg har gjort i min tid i Oslo...
Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor Oslo ikke står stærkere som orienteringsby end det har været tilfældet de seneste år... For Oslo kunne være det perfekte sted at bo for alle orienteringsløbere der vil udvikle sig, netop fordi trænings- og studiemulighederne er optimale, med udfordrende terræn, ekstremt mange gode o-kort i en radius af 20-30km, og meget stærke klubber. Men alligevel så er det meget få satsende o-løbere som vælger at flytte til Oslo.
Jeg har tilladt mig at komme med nogle observationer og ideer til tiltag, som måske kan gøre Oslo til verdens orienteringsmekka:
Der findes 10-15 klubber i Oslo, hvor halvdelen har en meget god rekruttering og ungdoms/junior-træningsmiljø, men forholdvis svagt/ikke eksisterende seniormiljø. De virker som om de fleste der vil satse som senior enten flytter til Trondheim eller Sverige. Jeg tror en af grundene er den store rivalisering mellem Oslo-klubberne og mangel på samarbejde. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor klubberne ikke arbejder mere sammen om træningsoplæg for både junior- og seniorløbere. Klubberne må indse at de ikke er gode nok til at skabe et seniormiljø alene, og lave et samarbejde med de andre klubber om at skiftes til at lave træningsoplæg og invitere alle løbere på de træninger. Man kunne fx ansætte en person i Akerhus og Oslos Orienteringskreds, som kunne stå for organiseringen af træningsplanen og så uddele ansvar til de enkelte klubber. Det ville betyde mere kvalitet på træningerne og flere løbere og bedre matching på træningerne. Man kunne godt kalde det for Team Oslo, og i tillæg lave det som en "international klub", og tage på træningslejre og løbe de store udenlandske stafetter som Team Oslo (som fx CopenhagenO, NTNUI). Jeg er sikker på at det ville være meget attraktivt for satsende for ungseniorløbere, og ville skabe mange flere dygtige seniorløbere som kan begå sig på internationalt niveau end det er tilfældet nu.
Men det kræver at klubberne indser at denne rivalisering ikke er positiv for udviklingen af orientering i Oslo (og Norge), men at åbenhed og samarbejde er vejen frem. Det har man for længe siden indset i lande som fx. Schweiz, Frankrig og til dels Danmark, hvor man skaber nogle af verdens bedste o-løbere ud fra meget dårligere forhold end man har i Norge, Sverige og Finland.
Som der er nu, så har jeg svært ved at anbefale unge satsende danskere at flytte til Oslo, da de måske ikke får så krævende terræner i Danmark, men tilgengæld er træningsoplægget og til dels miljøet mange gange bedre...
Nå, nok med det... Vi er i gang med at købe lejlighed i Århus, og jeg desuden søgt ind på kandidat i Idræt på Århus Universitet fra efteråret. Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv, både privat og i tillæg håber jeg at kunne bidrage til at Århus kan blive det nye orienteringsmekka :)
Det første år gik med at arbejde som skiinstruktør på Gålå i løbet af vinteren og ellers arbejde lidt rundt omkring i Oslo. De sidste 4 år har jeg brugt på at tage en bachelor i Idrettbiologi på Norges Idrettshøgskole, det første år boede jeg sammen med Ane, og efter hun flyttede til København for at læse medicin, har jeg boet 3 år i Kringsjå Studentby sammen med bl.a. Jeppe Ruud.
At bo på Kringsjå har været optimalt i forhold til både skole og træning, da skolen ligger 100m væk og også tæt på Nordmarka, som giver uendelige muligheder for træning. Her har man letløbt nærterræn, ekstremt teknisk krævende, tungt og kuperet norsk terræn, verdens? største langrendsspornetværk, uendelige grusstier til mtb, løbebane, styrketræningsrum, spinningsal og svømmehal inden for 500m! Jeg kommer til at savne Nordmarkas træningsmuligheder meget...
I hele min tid i Norge har jeg løbet for Bækkelaget SK, et naturligt valg for mig da Mikkel Lund løb for klubben og hjalp os meget i Oslo i starten, og det desuden virkede som om træningsmiljøet var godt. I de første år sled klubben af forskellige årsager med at holde på løberne og skabe tryk i træningsmiljøet og vi var flere som overvejede at skifte klub på et tidspunkt, men klubben valgte at skyde mange penge i endnu en satsning og der blev ansat trænere, og mange nye løbere kom til klubben. Vi havde nogle god år med god godt træningsoplæg fra Martin Schälli, og jeg var bl.a. med til at blive nr. 6 til Tiomila og nr.3 på NM-stafet i 2010 for klubben. Det sidste år har klubben valgt at bruge kræfterne mere på at bygge klubben op nedefra med god rekruttering og opfølgning af ungdoms- og juniorløbere, en god prioritering synes jeg, da Bækkelaget kun har været en seniorklub før. Siden jeg flytter tilbage til Danmark har jeg også besluttet at jeg har lyst til at prøve noget nyt mht. til klub, og skal derfor finde en ny klub her til sommer. Brikkerne med en ny klub er ikke helt på plads endnu, men det er noget der skal afklares i løbet af sommeren. Håbet er at finde en klub der kan give et godt VM-træningsoplæg, først og fremmest mod VM i Finland 2013, og samtidig være villig til at støtte mig økonomisk selvom jeg kommer til at bo i Danmark.
Men før det sker, håber jeg på at jeg kan få sagt ordentligt farvel til Bækkelaget i morgen, hvor min sidste optræden for klubben bliver når jeg skal løbe sidstetur på Jukola. Vores hold er ikke så stærkt som de foregående år, men det er fedt at vi giver chancen til tre 17-18 årige, som er dem som skal skabe BSK i fremtiden. Jeg skal under alle omstændigheder gøre hvad jeg kan på sidsteturen, og jeg glæder mig til at løbe, ikke mindst fordi terrænet er fantastisk fint og udfordrende.
Tilsidst vil jeg bare komme med en konstatering som jeg har gjort i min tid i Oslo...
Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor Oslo ikke står stærkere som orienteringsby end det har været tilfældet de seneste år... For Oslo kunne være det perfekte sted at bo for alle orienteringsløbere der vil udvikle sig, netop fordi trænings- og studiemulighederne er optimale, med udfordrende terræn, ekstremt mange gode o-kort i en radius af 20-30km, og meget stærke klubber. Men alligevel så er det meget få satsende o-løbere som vælger at flytte til Oslo.
Jeg har tilladt mig at komme med nogle observationer og ideer til tiltag, som måske kan gøre Oslo til verdens orienteringsmekka:
Der findes 10-15 klubber i Oslo, hvor halvdelen har en meget god rekruttering og ungdoms/junior-træningsmiljø, men forholdvis svagt/ikke eksisterende seniormiljø. De virker som om de fleste der vil satse som senior enten flytter til Trondheim eller Sverige. Jeg tror en af grundene er den store rivalisering mellem Oslo-klubberne og mangel på samarbejde. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor klubberne ikke arbejder mere sammen om træningsoplæg for både junior- og seniorløbere. Klubberne må indse at de ikke er gode nok til at skabe et seniormiljø alene, og lave et samarbejde med de andre klubber om at skiftes til at lave træningsoplæg og invitere alle løbere på de træninger. Man kunne fx ansætte en person i Akerhus og Oslos Orienteringskreds, som kunne stå for organiseringen af træningsplanen og så uddele ansvar til de enkelte klubber. Det ville betyde mere kvalitet på træningerne og flere løbere og bedre matching på træningerne. Man kunne godt kalde det for Team Oslo, og i tillæg lave det som en "international klub", og tage på træningslejre og løbe de store udenlandske stafetter som Team Oslo (som fx CopenhagenO, NTNUI). Jeg er sikker på at det ville være meget attraktivt for satsende for ungseniorløbere, og ville skabe mange flere dygtige seniorløbere som kan begå sig på internationalt niveau end det er tilfældet nu.
Men det kræver at klubberne indser at denne rivalisering ikke er positiv for udviklingen af orientering i Oslo (og Norge), men at åbenhed og samarbejde er vejen frem. Det har man for længe siden indset i lande som fx. Schweiz, Frankrig og til dels Danmark, hvor man skaber nogle af verdens bedste o-løbere ud fra meget dårligere forhold end man har i Norge, Sverige og Finland.
Som der er nu, så har jeg svært ved at anbefale unge satsende danskere at flytte til Oslo, da de måske ikke får så krævende terræner i Danmark, men tilgengæld er træningsoplægget og til dels miljøet mange gange bedre...
Nå, nok med det... Vi er i gang med at købe lejlighed i Århus, og jeg desuden søgt ind på kandidat i Idræt på Århus Universitet fra efteråret. Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv, både privat og i tillæg håber jeg at kunne bidrage til at Århus kan blive det nye orienteringsmekka :)
Monday, 4 June 2012
I'm back
I sidste weekend løb jeg de danske testløb til VM og i denne weekend deltog jeg i de norske testløb til VM (inkluderet NM-sprint). Og generelt har det været positive tilbagemeldinger jeg har fået...
Jeg har nu kunnet løbetræne ordenligt i 3 uger efter de 6 ugers skadespause, og det har gået over al forventning. Selvom det har været hårdt at komme i gang med at løbe igen, så har ben og krop hurtigt vænnet sig til det. I sidste weekend var jeg ret spændt på hvordan kroppen ville reagere på 3 konkurrencer på 3 dage, men det gik godt alle dage.
Lørdag var det mellemdistance i Stagsrode, hvor jeg løb nogenlunde teknisk, men med over 2 minutters småbom totalt, og generelt følte at teknikken var ret rusten. Fysisk var det ok, men jeg var lidt forsigtig, specielt i starten, men jeg mærkede ikke noget til knæet. Det blev til en 4.plads, 45sek efter, og en konstatering af at den fysiske form ikke er så dårlig som frygtet. Søndag var der langdistance i Frederikshåb, hvor jeg startede ud med mål om trykke på så længe som krop og knæ kunne klare. Igen svarede kroppen fint, og jeg fik kæmpet mig hele vejen rundt, og det var kun den sidste halve time hvor jeg for alvor blev træt. Teknisk var det igen noget varierende, men alligevel holdt det til sejr. Mandag var det tid for Sprint i Nyborg. Benene var smadrede og ømme, men da jeg først kom i gang fungerede det fint fysisk. Jeg valgte dog forkerte sko, og havde store problemer med at stå fast på de glatte volde, hvor jeg tabte alt for meget tid. Jeg blev nr. 2, 5 sekunder efter.
I torsdags tog jeg turen for sidste gang til Oslo i denne omgang, for at deltage i de norske VM-testløb denne weekend. Torsdag eftermiddag var der langdistance ved Hønefoss, hvor første del gik på en furumo, med veksling af helt fladt åbent og letløbt, og kuperede raviner, og sidste del som var barsk og tungt norsk terræn. Jeg var slidt i benene efter nogle hårde dage med tung træning, så jeg tog det mest som en fin træningstur med henblik på langdistancen i Schweiz, som dog bliver noget helt andet terræn, som kommer til at passe mig bedre. I mål var jeg 12 minutter efter Olav, som nr. 12 og igen havde jeg kræfter hele vejen, hvilket bekræfter mig i og giver selvtillid på at jeg kan præstere godt på VM-lang. Teknisk var det også meget bedre end i sidste weekend.
I fredags holdt jeg lidt afskedsfest, for de mennesker jeg har haft mest med at gøre her i Oslo, men det blev bare til et par øl, og jeg kom ikke alt for sent i seng, så jeg var nogenlunde frisk til NM-sprint i går. Der var kvalifikation om formiddagen, hvor jeg lavede lidt småfejl, men ellers løb stabilt uden at presse helt igennem, og blev nr.4. Efter en del timer i karantænezone, var det tid for finale. Jeg var tændt og opsat på at gøre en god figur i mit sidste NM. Jeg løb godt og offensivt hele vejen, med få fejl, og den største på 10 sekunder til post 5, hvor jeg løb skævt ind i posten. Fysisk følte jeg også at der var godt tryk i benene, og det var dejligt at løbe ind til 4.plads, 34 sekunder efter.
I dag var det tid for mellemdistance i reelt Vestmarkaterræn, med meget kuperet og stenet terræn, ikke lige noget for mit knæ. Jeg følte at jeg var meget forsigtigt, specielt når det gik nedad, og simpelthen ikke turde give slip, som jeg normalt gør. Jeg lavede 2 reele fejl undervejs, på langstrækket hvor jeg fik sat mig fast i nogle væltede træer, og til 11'eren, hvor jeg ikke kunne se posten, det kostede 2x45 sekunder. Ellers var det en god teknisk præstation, og fysisk var det heller ikke så værst. Jeg blev nr.8, 3 minutter efter.
Totalt set må jeg indrømme at jeg er positivt overrasket hvor hurtigt genoptræningen har gået, og hvor god formen er både fysisk og teknisk. Selvom jeg hele tiden har håbet på at jeg kunne blive 100% klar til VM, så er det først for alvor nu, at jeg er helt sikker på at det er realistisk. Træningsplanen er lagt, så nu gælder det om at være disciplineret, og hele tiden føle hvordan kroppen har det, så jeg ikke risikerer sygdom og skader. De næste uger bliver i mængdetræningens tegn, men jeg skal også begynde at sætte rigtig fart på intervallerne igen, for at bygge formen op mod VM. Næste konkurrence bliver Jukola om 2 uger, hvor jeg skal løbe sidstetur i min sidste optræden for Bækkelaget.
Jeg har nu kunnet løbetræne ordenligt i 3 uger efter de 6 ugers skadespause, og det har gået over al forventning. Selvom det har været hårdt at komme i gang med at løbe igen, så har ben og krop hurtigt vænnet sig til det. I sidste weekend var jeg ret spændt på hvordan kroppen ville reagere på 3 konkurrencer på 3 dage, men det gik godt alle dage.
Lørdag var det mellemdistance i Stagsrode, hvor jeg løb nogenlunde teknisk, men med over 2 minutters småbom totalt, og generelt følte at teknikken var ret rusten. Fysisk var det ok, men jeg var lidt forsigtig, specielt i starten, men jeg mærkede ikke noget til knæet. Det blev til en 4.plads, 45sek efter, og en konstatering af at den fysiske form ikke er så dårlig som frygtet. Søndag var der langdistance i Frederikshåb, hvor jeg startede ud med mål om trykke på så længe som krop og knæ kunne klare. Igen svarede kroppen fint, og jeg fik kæmpet mig hele vejen rundt, og det var kun den sidste halve time hvor jeg for alvor blev træt. Teknisk var det igen noget varierende, men alligevel holdt det til sejr. Mandag var det tid for Sprint i Nyborg. Benene var smadrede og ømme, men da jeg først kom i gang fungerede det fint fysisk. Jeg valgte dog forkerte sko, og havde store problemer med at stå fast på de glatte volde, hvor jeg tabte alt for meget tid. Jeg blev nr. 2, 5 sekunder efter.
I torsdags tog jeg turen for sidste gang til Oslo i denne omgang, for at deltage i de norske VM-testløb denne weekend. Torsdag eftermiddag var der langdistance ved Hønefoss, hvor første del gik på en furumo, med veksling af helt fladt åbent og letløbt, og kuperede raviner, og sidste del som var barsk og tungt norsk terræn. Jeg var slidt i benene efter nogle hårde dage med tung træning, så jeg tog det mest som en fin træningstur med henblik på langdistancen i Schweiz, som dog bliver noget helt andet terræn, som kommer til at passe mig bedre. I mål var jeg 12 minutter efter Olav, som nr. 12 og igen havde jeg kræfter hele vejen, hvilket bekræfter mig i og giver selvtillid på at jeg kan præstere godt på VM-lang. Teknisk var det også meget bedre end i sidste weekend.
I fredags holdt jeg lidt afskedsfest, for de mennesker jeg har haft mest med at gøre her i Oslo, men det blev bare til et par øl, og jeg kom ikke alt for sent i seng, så jeg var nogenlunde frisk til NM-sprint i går. Der var kvalifikation om formiddagen, hvor jeg lavede lidt småfejl, men ellers løb stabilt uden at presse helt igennem, og blev nr.4. Efter en del timer i karantænezone, var det tid for finale. Jeg var tændt og opsat på at gøre en god figur i mit sidste NM. Jeg løb godt og offensivt hele vejen, med få fejl, og den største på 10 sekunder til post 5, hvor jeg løb skævt ind i posten. Fysisk følte jeg også at der var godt tryk i benene, og det var dejligt at løbe ind til 4.plads, 34 sekunder efter.
I dag var det tid for mellemdistance i reelt Vestmarkaterræn, med meget kuperet og stenet terræn, ikke lige noget for mit knæ. Jeg følte at jeg var meget forsigtigt, specielt når det gik nedad, og simpelthen ikke turde give slip, som jeg normalt gør. Jeg lavede 2 reele fejl undervejs, på langstrækket hvor jeg fik sat mig fast i nogle væltede træer, og til 11'eren, hvor jeg ikke kunne se posten, det kostede 2x45 sekunder. Ellers var det en god teknisk præstation, og fysisk var det heller ikke så værst. Jeg blev nr.8, 3 minutter efter.
Totalt set må jeg indrømme at jeg er positivt overrasket hvor hurtigt genoptræningen har gået, og hvor god formen er både fysisk og teknisk. Selvom jeg hele tiden har håbet på at jeg kunne blive 100% klar til VM, så er det først for alvor nu, at jeg er helt sikker på at det er realistisk. Træningsplanen er lagt, så nu gælder det om at være disciplineret, og hele tiden føle hvordan kroppen har det, så jeg ikke risikerer sygdom og skader. De næste uger bliver i mængdetræningens tegn, men jeg skal også begynde at sætte rigtig fart på intervallerne igen, for at bygge formen op mod VM. Næste konkurrence bliver Jukola om 2 uger, hvor jeg skal løbe sidstetur i min sidste optræden for Bækkelaget.
Subscribe to:
Posts (Atom)