6 ugers pause overstået

Nu er der gået 6 uger siden jeg faldt og smadrede mit venstre knæ til DM-ultralang, og ifølge eksperterne var det så lang tid det ville tage for at de 2 brud og ødelagte ledbånd ville gro ordentligt sammen igen. Og hvad er status så?

I onsdags var jeg til tjek i Brøndby, hvor de fortsat kunne se at det gik som planlagt, og at det så ud til at være groet rigtigt fint sammen. Han kunne dog se flere små knoglerester fra bruddet, og pointerede igen hvor heldig jeg havde været. I følge ham ville et lignende overstræk i knæet i 99% af tilfældene gøre at biceps femoris (en af baglårsmusklerne) ville blive revet helt af fra lægbenet og rive sideledbåndet med. Det skulle så opereres sammen igen, men ville aldrig blive helt godt, og jeg ville ikke have været i stand til at løbe nogensinde igen... Jeg var altså milimeter fra aldrig at have kunnet løbe igen, og den konstatering har gjort stort indtryk på mig, og lært mig at sætte pris på at jeg faktisk kommer til at kunne løbe og konkurrere igen snart. Lægen sagde at det nu var groet så godt sammen, at knæet ikke længere var nogen begrænsning i forhold til at løbe på plant underlag.
I løbet af de sidste 2 uger har jeg startet med at bygge løbetræningen op helt fra bunden igen. Det startede med 1 km jog på løbebånd, og efterhånden er jeg oppe og løbe 10 km. Jeg har også prøvet mig lidt frem i mere ujævnt terræn, og også prøvet at løbe lidt hurtigere på løbebånd, og det virker som om knæet kan holde til belastningen, for jeg mærker ikke noget til det når jeg løber eller bagefter. I modsætning til knæet, så er og har jeg tilgengæld været meget øm i alt muskulatur i benene efter jeg har begyndt at løbe og lave tung styrketræning igen. Det er ikke så mærkeligt, men fortsat tegn på at musklerne og dermed også sener bliver belastet mere end de er vant til. Kunsten fremover bliver derfor at denne lille overbelastning som skal til for at bygge mig op igen, ikke bliver for stor så jeg får andre deciderede overbelastningsskader. Det er heldigvis nu at alt den stabilitets- og styrketræning + anden alternative træning, som jeg har lavet i løbet af de 6 uger, skal komme mig til gode, og jeg er faktisk overrasket over hvor hurtigt den gode løbsfølelse er kommet tilbage igen.
Målsætningen over de næste par uger er at bygge mig op i tid og intensitet på forholdsvis plant underlag til normalt træningsniveau, og også løbe mere og mere i terræn. Så længe jeg kan se hvor jeg sætter fødderne er det ikke noget problem i forhold til knæet, så det er helt sikkert det at løbe med kort i terræn som bliver den største udfordring. Jeg har dog fået styr på en optapening af knæet, som skal sikre mig mod at komme ud i nye yderstillinger, hvilket jeg kommer til at bruge på de første o-træninger og konkurrencer jeg skal løbe. Planen er fortsat at løbe iagttagelsesløbene om 2 uger i Danmark, i hvert fald mellem og sprint. Om knæet og kroppen er i stand til at løbe langdistancen om søndagen i fuld fart, er meget tvivlsomt, men det er svært at sige på nuværende tidspunkt.

I næste uge er det jo også tid til EM, som bliver uden min deltagelse i år. Jeg har stort set ikke misset nogle internationale mesterskaber siden 2007, og jeg skal da blankt indrømme at det kribler i benene. Men på den anden side, så er jeg langt fra den løbsform som jeg havde før skaden, og vil sandsynligvis ikke kunne leve op til mine forventninger hvis jeg skulle løbe EM. Derfor var det et enkelt valg at gemme kræfterne og motivation til VM om 2 måneder. Her i Oslo har jeg også de bedste muligheder for at kunne genoptræne optimalt, og samtidig fokusere på at få færdiggjort min bachelor. Jeg fik afleveret en god bacheloropgave i fredags og nu mangler jeg kun en eksamen i Cellebiologi om en uge, så er jeg omsider færdig. Der er ingen tvivl om at skaden kom studierne til undsætning og det var blevet på kanten om jeg havde klaret de sidste fag, hvis jeg ikke var blevet skadet. Noget skal det vel være godt for...

Jeg fik trænet næsten 70 timer i april på trods af den første uge med bare 6 timers træning, og i denne uge kommer jeg på den rigtige side af 22 timers træning. Så jeg holder mængden godt i vejret og hvis løbegenoptræningen går som håbet, tror jeg at formen kan blive rigtig god til VM.

Og så er der vist ikke andet at gøre at gøre end at ønske de danske EM-løbere held og lykke. Giv den noget gas!