De sidste par uger har været travle mest med flytning og praktiske ting her i Oslo, men nu er der endelig ved at komme lidt ro på, så jeg vil lige opsummere hvad der er sket siden VM.Efter en lang hjemtur fra Ukraine kom jeg til Århus mandag aften og fik set Ane for første gang siden hun tog til Peru d.1 juli. Ellers gik ugen med arbejde og så pakning af mit værelse da jeg skulle være ude den 1.sep og da mine forældre kom søndag for at hente det hele. Jeg prøvede dog også at træne rimeligt hårdt på, men da jeg set ikke fik slappet ordenligt af og sovet nok begyndte jeg at få ondt i halsen over weekenden. Det var svært at komme af med forkølelsen, da de ting jeg skulle have med til Norge så lige skulle ud til Ane og pakkes i hendes forældres bil som vi skulle køre til Oslo onsdag. Jeg fik slet ikke trænet fra søndag-onsdag, da jeg var syg og desuden skulle have fikset en masse ting inden afrejse.
Onsdag tog vi så færgen fra Frederikshavn - Oslo og jeg var endelig begyndt at få det bedre, så DM-weekenden var stadig aktuel. Det var dog en lang dag, da vi først ankom til Oslo om aftenen og så skulle have det hele pakket ud. Det blev ret sent inden vi kom i seng, helt smadrede.
Den lejlighed som vi har lejet af en afrikansk familie fra sept.- dec. var desuden ret klam med beskidte tæpper over det hele, så torsdagen gik med oprydning, rengøring og en tur til IKEA for at købe det mest nødvendige som manglede. Vi fik dog også trænet vores første tur i Nordmarka, da Mikkel havde 4 små sløjfer hængende ude som vi løb. Det føltes ok, selvom jeg stadig ikke var på toppen.
Fredag joggede vi en tur om formiddagen og kørte derefter den lange tur til Møn (9 timer), hvor vi ankom kl. 22 til et sommerhus som Tut havde arrangeret. Det var ikke ligefrem optimale betingelser for at blive helt frisk og undervejs begyndte jeg at hoste ret meget igen, så jeg var igen helt smadret da vi endelig kom frem.
Lørdag d.8/9 var der så DM-stafet i Klinteskoven. Jeg skulle løbe 2.tur efter Bjarne med Mikkel på sidstetur. Jeg havde fået det lidt bedre igen men var stadig ret snottet og havde ikke de store forhåbninger om en toppræstation inden start. Bjarne løb dog over al forventning på 1.turen og var hjemme som nr.2, og kunne sende mig i skoven 2½min efter Søllered men med 1min ned til Tisvilde Hegn. Jeg løb fint i starten hvor jeg egentlig følte det gik ok fysisk, men så bommede jeg 5'eren hvor jeg røg skævt og sad fast i brombær. Jeg kom bagind i posten og Rune Olsen klipper posten lige foran mig. Jeg tænkte at nu skulle jeg bare følge med for at give Mikkel det bedste udgangspunkt, men allerede på de næste stræk løb han simpelthen bare fra mig. Der var ingen fart og jeg måtte bare løbe mit eget tempo. Især i bakkerne gik det nærmest i stå og desuden begyndte jeg halvvejs også at få lidt ondt i knæene igen, men det var ikke så slemt så jeg ignorede det. Det gik dog fint teknisk men det var også svært at bomme i det tempo jeg løb i. På den sidste runde blev det endnu mere kuperet og knæene begyndte at brokke sig mere, men der var ikke langt hjem, så jeg kæmpede på og kunne sende Mikkel ud 4min efter Jamie Stevenson. Mikkel løb stabilt og lod aldrig Søllerød og Farum få kontakt, så det endte med en tilfredsstillende 2.plads.
Efterfølgende følte jeg mig slet ikke frisk, og desuden gjorde knæene ret ondt efter jeg var blevet kold, så jeg besluttede allerede her at jeg ikke skulle løbe søndag på langdistancen, for at give kroppen en chance for at komme sig.
Knæene, og især det højre, var dagene efter ret ømme og gjorde også ondt når jeg gik på trapper o.lign. så det mindede meget om da jeg fik problemer første gang i marts. Det har overrasket mig meget at jeg lige pludselig igen har fået problemer, da jeg ikke har mærket noget til dem siden midt i juli. Men på den anden side har symptomerne været de samme, da jeg ligesom i marts var syg og ikke havde trænet i flere dage op til. På den måde var de nok ikke klar til den hårde belastning som jeg udsatte dem for på stafetten og på den måde har reageret voldsomt. Jeg ved dog heldigvis hvad der skal til for at undgå flere problemer, da det ikke er et decideret træthedsbrud men bare en irritation som skal fjernes.
Søndag kørte mig og Ane så med Mikkel tilbage til Oslo og jeg trænede hverken søndag eller mandag, hvor smerterne og ømheden stort set fortog sig igen og jeg for alvor blev frisk. Tirsdag kom Jeppe herop med færgen fra Danmark og vi fik flyttet det sidste på plads og jeg gik en tur i terræn som var uden smerter, så det var fint. Mikkel der har gået og nu arbejder på Idrætshøjskolen tæt ved hvor vi bor, kunne tage os med i svømmehallen så jeg kunne løbe lidt i vand i onsdags, hvorefter vi blev hentet af Idar Brekke fra vores nye klub, Bækkelaget SK, da vi havde lovet at prøveløbe banerne til NM-uka torsdag-søndag fordi vi ikke havde lov til at løbe konkurrencerne selv.
NM-uka foregik i terræner ved Hamar og Løten, med langdistance torsdag, mellem kval og finale fredag og lørdag, og stafet søndag.
Vi boede på et motel i Hamar sammen med de andre løbere fra Bækkelaget og det var vældigt hyggeligt og rart at møde sine nye klubkammerater, som vi lærte lidt bedre at kende.
Torsdag skulle vi løbe prøveløb på langdistancen med start kl 8.00(!) Jeppe havde (som han plejer) på forhånd fablet om at han sagtens kunne løbe de 14,7km på under 2 timer og det væddemål gik jeg selvfølgelig med til, da det jo var som at stjæle slik fra små børn. Jeg gik/joggede den sidste runde på 5km på 55min og det gik fint og det var faktisk krævende orientering selvom tempoet var lavt, så hvis Jeppe skærpede sig var det klart muligt for ham at komme under de 2 timer. Efter 1t21min kom han forbi stævnepassagen og lå rent procentvis lige under, men han så slidt ud... Der blev ventet i spænding men der skulle gå 2t5min før han fik slæbt sin fede krop ned gennem opløbet, og så var colaen i hus!!
Fredag løb vi forløb på mellemkvalen og jeg løb hele banen, hvor det også gik fint uden smerter i knæene, og lørdag løb vi publikumsløb efter mellemfinalen var afsluttet. H21 var 6,3km og jeg prøvede at trykke lidt på men det var ret ujævnt og hårdt terræn med meget lort i bunden, så jeg løb kun halvdelen, for ikke at presse knæene. Før løbet havde vi desuden set Mikkel vinde NM efter en mega godt løb, hvor han satte alle de bedste nordmænd på plads på deres hjemmebane. Fedt!
I går løb vi forløb for stafetten kl 7.00 om morgenen, og det var en kold fornøjelse skal jeg hilse og sige. Da vi kørte ud til arenaen var der frost i græsset og -1 grad, så handsker og hue blev fundet frem. Jeg gik/joggede den korte 2.tur for herrerne og da vi kom ind og klædte om begyndte den første sne så at falde (!) Vi var glade for at have løbet i tørvejr da starten kl.10 gik i sne/slud/regn, og det var mega koldt. Stafetten var spændende at følge men vi var glade da vi trætte og våde kunne sætte os i Mikkels bil og køre tilbage til Oslo i går eftermiddags.
I dag har vi så slappet lidt af og begyndt at søge nogle jobs for at kunne overleve med de dyre priser her i Norge. Mine knæ har det ok, jeg løb i vand i dag, men regner alligevel ikke med at træne hårdt på dem den næste uges tid for ikke at stresse i genoptræningen. Jeg har desuden meldt afbud til WC i Schweitz og efterfølgende VM-træningslejr i Tjekkiet i oktober da jeg muligvis godt kan nå at blive klar, men alligevel ikke vil være i form til noget som helst andet end skuffende resultater. Jeg bor trods alt også i Oslo nu, omgivet af superfede terræner, og jeg vil hellere blive ordenligt klar til at kunne træne fuldt igen. Så sæsonen 2007 er for mit vedkommende slut og jeg kigger nu fremad mod 2008 hvor både EM og VM venter.
