Sidste weekend var jeg med det danske landshold i Trondheim for at starte de første forberedelser mod VM 2010.
Der er efterhånden gået over 4 uger siden jeg havde store smerter i mit knæ til Elitserien i Påsken. For at have en realistisk chance for at kunne løbe Nordisk Mesterskab i starten af juni, droppede jeg alt hvad der hed konkurrence så knæet kunne få en kontrolleret genoptræning. Det var hårdt ikke at løbe Tiomila og DM Sprint/ultralang, men hele sikkert en klog beslutning når man ser på resten af sæsonen.
Genoptræningen er gået stort set som planlagt, jeg har bygget løbetræningen stille og roligt op først på vej/sti og derefter i terræn og bakker. Samtidig har jeg lavet rigtig meget både tung og stabiliserende styrketræning, og har egentlig fået trænet godt siden påske, selvom langturene og intervallerne har været på cykel, crosstrainer eller løb i vand.
Jeg besluttede derfor at tage med til Trondheim, ikke for konkurrencernes skyld, men for at se terrænerne og bruge det som en del af genoptræningen. Samtidig havde vi også Ditte Olesen med som fys, så jeg kunne få noget behandling. Undervejs fik hun undersøgt knæet flere gange og kunne konstatere at det muligvis var springer-knæ, da senen mellem patella og tibia var lidt betændt, selvom jeg ikke følte det var der smerten var når jeg løb. Det ændrede dog ikke i genoptræningsforløbet da det var de samme styrkeøvelser og progression i løbetræningen.
Jeg fik trænet en del, når jeg ikke løb så gik jeg en del rundt i terrænet for at lære det at kende. Jeg løb også konkurrencerne, dog ikke for fuld kraft, men især sprinten prøvede jeg at trykke lidt på. Jeg kunne godt mærke at det tunge terræn og de stejle bakker var hårdt for knæet, men jeg var disciplineret og løb det som jeg kunne uden smerter. Alle har sagt at alt hvad jeg kan gøre uden smerter er med på at styrke knæet, så den filosofi kører jeg efter.
Jeg kan efterhånden løbe normalt (intervaller/langture/bakker) når det er jævnt underlag, men kan stadig ikke løbe fuld fart i tungt terræn uden smerter, specielt ikke når det er stejlt nedad. Jeg tror og håber dog på at knæet kan nå at blive helt klar til om en uges tid, hvor nordmændene har NOC-testløb. Jeg har tilmeldt mig sprinten torsdag og mellemdistancen lørdag, som også vil fungere som en test for om knæet kan holde til belastningen. Hvis jeg ikke kan løbe for fuldt der uden de store problemer, er det nok heller ikke realistisk at løbe NOC om 3 uger, og jeg har ikke planer om at deltage i et mesterskab hvis jeg ikke er 100% klar (det har jeg prøvet flere gange med dårlige resultater hver gang).
Hvis ikke jeg når at blive klar til NOC, er der heldigvis flere måneder til VM, og jeg så sidste år at jeg ikke behøver længere tid for at være på toppen. I år har jeg haft en endnu bedre vintertræningen og generelt føles formen god, så jeg er optimistisk. Samtidig er det fedt at være en del af den rivende udvikling som dansk elite orientering er inde i for tiden, det giver en masse positiv stemning og gejst på holdet, og motivation til at blive endnu bedre.
