Så er sæsonen for alvor gået i gang og der er sket meget den sidste måneds tid. Flytning til Oslo, nyt arbejde, Tiomila samling med BSK i Stockholm, undersøgelse af mit knæ, max og submax test i Odense, DM-nat/sprint i Århus og Vårstafetten er bare nogle af overskrifterne.
Efter en travl påske med meget arbejde og sidste hårde træningsuge på ski fyldte vi bilen med alt vores lort og kørte til Oslo, nærmere bestemt Minister Ditleffs vei 5C på Kringsjå, hvor Kristian Ruuds mor stod klar med nøglerne til vores nye lejlighed. De næste dage stod på udpakning, og få et overblik over alle de ting vi skulle have styr på, og derefter i bilen igen og drøne til Stockholm, hvor vi fra torsdag-søndag skulle på Tiomila-samling med Bækkelaget.
I Stockholm blev det til meget god træning og knæet havde det fint de første dage, men efter en 2 timers tur på Grymnatta fredag aften, var jeg både slidt i benene og også i knæet. Lørdag blev derfor en rolig dag og søndag kørte vi til Nykøping hvor vi løb Måsenstafetten. Jeg skulle løbe 5. og sidste tur for vores 1.hold, da de andre skulle nå et fly. På papiret havde vi et stabilt godt hold, men Jim sprang desværre en post over på 2.tur, så motivationen var ikke helt på toppen da jeg skulle ud og præstationen blev derefter, med dårligt flyd og moderat fart.
Godt slidte kørte mig og Ane så videre på vores Skandinaviens-roadtrip hvor næste destination var København.
Her var de næste tre dage, hvor vi fik besøgt en masse venner, familie og også lavet en enkelt shoppingtur til IKEA. Jeg fik dog også undersøgt mit knæ hos IMT i Farum, og det var rigtig godt jeg gjorde det. De fokuserede mest på den ømhed jeg havde haft i samme område som sidste år hvor jeg havde træthedsbrud. Jeg har hele tiden fået at vide at det var der hvor quadriceps hæfter på tibia, der var problemet, men lægen i Farum synes at ømhed lå dybere og længere nede og kunne konstatere at det i stedet var der hvor tibialis anterior hæfter der var inflammeret. Jeg fik derfor nogle nye øvelser og tips, og det har hjulpet rigtig meget og jeg har ikke haft problemer med det siden. Det andet problem jeg har haft med knæet siden Portugal (irritation på indersiden af knæskallen) mente de dog bare var en inflammeret slimsæk som ikke var så alvorligt og som de ikke rigtigt ville gøre noget ved.
Det har dog drillet mig meget siden, og jeg kan ikke løbe meget over en time før jeg begynder at mærke det, så skal snart have det undersøgt nærmere som forhåbentlig kan gøre noget ved det.
Efter en tur hjem til forældrene, hvor jeg også lige nåede at blive testet i Odense, lave en sprinttræning for Faaborg OK sammen med Mikkel og endnu en gang pakke bilen med mere lort, løb jeg DM-nat og sprint i Århus i weekenden 5-6/4. Det blev dog ikke nogen stor succes... Helt ind til fredag var jeg stadig i tvivl om jeg skulle løbe DM-nat, 14,5km stiløb med udsigt til 6-7 timers søvn inden sprinten søndag. Jeg valgte dog for træningens skyld at stille op, men hverken farten eller koncentrationen var der, så det blev en middelmådig 7.plads, 10min efter. Samtidig begyndte mine forlår sidst på banen at blive rigtigt ømme, og da jeg kom i mål var jeg ikke i stand til at jogge af, men måtte bare gå ned til bilen og klæde om. Perfekt opladning!
Næste morgen var lårene bedre, men allerede på opvarmningen kunne jeg mærke det igen og samtidig også lidt i knæet. Jeg skubbede dog realiteterne lidt i baggrunden og gennemførte en ok sprint, med et enkelt 25sek bom (tvivlsomt kort) og blev igen en flot nr.7...
Lidt skuffet over mine præstationer pakkede vi bilen og sejlede til Gøteborg og var tilbage i Oslo kl. 02, helt smadrede. Det var slutningen på vores roadtrip, og efter 2 uger på farten var det godt at komme "hjem".
Den næste uge skulle egentlig have været ganske afslappende, men eftersom jeg (re)startede på arbejde i SFO'en igen mandag, og der var en masse ting vi skulle have styr på mht til lejligheden, blev der ikke meget afslapning.
Som planen har været hele tiden holdt jeg dog rimelig mængde på træningen samtidig med at jeg kickstartede formopkøringen med 1.afd. af Oslo City Cup tirsdag og 3min intervaller onsdag. Som testen i Odense viste mangler jeg stadig nogle % i forhold til min normale maxkapacitet, men det er ikke så sært eftersom jeg indtil testen hverken havde løbet særligt meget og desuden haft mere fokus på lange ikke så hårde intervaller og distancetræninger.
Til at køre formen i top til EM-testløb om 3 uger, og EM om en måned er jeg derfor begyndt at køre kortere intensive intervaller og bruge Oslo City Cup som hårde fysiske træninger. Allerede efter et par uger kan jeg mærke at går den rigtige vej og jeg er derfor ret fortrøstningsfuld mht formen frem mod EM.
Den eneste ting som driller er derfor mit forbandede venstre knæ. Det går fint når jeg løber på jævnt underlag, men når jeg kommer i terræn eller det bliver over en time, begynder det at brokke sig. Det er ikke stød fra landinger der er problemet, men belastningen når jeg bøjer og strækker (fx skal hoppe op på en klippe eller over en træstamme) Det fik jeg konstateret til DM-nat og igen til Vårstafetten, hvor jeg løb 4.tur på vores 1.hold.
Fra Vårstafetten
Jeg følte mig ellers rigtig godt kørende, da jeg havde taget en rolig træningsdag fredag, for at kunne præstere godt for klubben. Fysisk havde jeg godt overskud og teknisk gik det rigtig godt indtil de sidste poster, hvor jeg sløsede og smed 2-3 min. Jeg mærkede ikke noget til knæet undervejs, men efterfølgende var det ømt, og jeg besluttede derfor ikke at løbe Solrennnigen dagen efter. Onsdag i sidste uge tog jeg til træning på Stensrud, hvor jeg løb en time roligt i terræn for at teste lidt igen, men fik også her lidt ømhed bagefter. Siden da har jeg stort set holdt mig fra terræn, jeg løb Craft Cup Sprint i lørdags i Moss hvor det gik fint med knæet, og har ellers holdt mig til alternativ træning og rolige løbeture. I går blev det definitivt også til vinterens/forårets sidste skitur. Mig og Ane kørte en 2½ times tur fra Tryvannstua til Kikut og tilbage med Mikkel i 15 grader og sol. Det varme vejr har dog haft sit indhug i sneen og vi måtte have skiene af flere gange.
I dag har jeg helt haft en hviledag, og så forhåbentlig er knæet ved at være helt klar igen. I morgen står den på Oslo City Cup 3, hvor jeg skal se om de to 3.pladser fra de sidste afdelinger kan forbedres, og onsdag står den på hårde intervaller inden vi skal afsted til Tiomila torsdag morgen. Denne uge bliver også den første træningsuge under 10 timer i år, så forhåbentlig er der krudt i benene til Tiomila, og den efterfølgende træningslejr i Tjekkiet med Landsholdet. Bækkelagets hold er dog blevet noget svækket efter flere skader i løbet af weekenden, men det bliver stadig sjovt at løbe for et af Norges bedste klubhold, så må vi se hvad det rækker til...
